Bekendtgørelse af lov om betalinger § 18

I §§ 11 og 39 e, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsættes det hvilke andre aktiviteter e-pengeinstitutter og betalingstjenesteinstitutter må udbyde.

Med den foreslåede bestemmelse i § 18 sker der en videreførelse med redaktionelle ændringer af §§ 11 og 39 e, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, idet de to bestemmelser bliver skrevet sammen. Bestemmelsen gennemfører artikel 6, stk. 1, 1. pkt., i 2. e-pengedirektiv og artikel 18, i 2. betalingstjenestedirektiv.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at e-pengeinstitutter udover at udstede elektroniske penge kan udbyde driftsmæssige og nært tilknyttede accessoriske tjenester.

Med nært tilknyttede accessoriske tjenester forstås en tjenester, som er nødvendige for den almindelige drift i forbindelse med udstedelsen af de elektroniske penge, således at der kan udstedes, indløses og betales med de elektroniske penge. Eksempelvis kan et elektronisk gavekort. kun fungere, hvis der kan betales med det via en terminal eller på anden måde. En sådan indløsning skal anses som en driftsmæssig og nært tilknyttet betalingstjeneste til udstedelsen af elektroniske penge.

For så vidt angår ydelse af kredit henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 19.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at e-pengeinstitutter udover at udstede elektroniske penge kan udbyde betalingstjenester omfattet af bilag 1.

Ifølge bestemmelsen kan e-pengeinstitutter udbyde betalingstjenester omfattet af bilag 1. Et e-pengeinstitut, som udbyder sådanne tjenester vil være at betragte som et betalingsinstitut i lovens forstand. Således at krav, der påhviler et betalingsinstitut i forbindelse med udbuddet af en betalingstjeneste omfattet af bilag 1 også vil påhvile et e-pengeinstitut.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at e-pengeinstitutter udover at udstede elektroniske penge kan drive betalingssystemer, jf. dog § 64.

Ved et betalingssystem forstås i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 et formelt arrangement mellem tre eller flere deltagere, hvortil ikke regnes et eventuelt afregningsfirma, en eventuel central medkontrahent eller en eventuel indirekte deltager, med fælles regler og standardiserede ordninger for udførelse af overførselsordrer mellem deltagerne. Se om betalingssystemer og det nævnte direktiv i bemærkningerne til forslagets § 63.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at e-pengeinstitutter udover at udstede elektroniske penge kan udbyde andre forretningsaktiviteter end de i nr. 1-3 nævnte, dog med de begrænsninger, der følger af denne lov, jf. eksmepelvis § 34, stk. 7.

Udførelse af sådanne aktiviteter kan imidlertid være afhængig af Finanstilsynets eller andre myndigheders tilladelse og være reguleret i anden lovgivning. Hvis kredit ikke ydes i forbindelse med

udstedelse af elektroniske penge eller udbud af betalingstjenester, skal kreditgivning betragtes som egentlig udlånsvirksomhed, som falder under nr. 4, og som dermed kræver tilladelse fra Finanstilsynet. Udlånsvirksomhed m.v., der er omfattet af lov om finansiel virksomhed § 7, skal have tilladelse i henhold hertil. Udlånsvirksomheder m.v., der ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed, skal registreres i henhold til § 41, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme for at kunne udøve sådan virksomhed, eksempelvis kreditkortselskaber.

Finanstilsynets tilsyn omfatter ikke aktiviteter i henhold til nr. 2-4, medmindre dette følger af anden lovgivning, f.eks. hvis selskabet udover at udstede elektroniske penge vil drive udlånsvirksomhed. Finanstilsynet tager ikke stilling til, om »andre aktiviteter end udstedelse af elektroniske penge« kræver særskilt tilladelse fra andre myndigheder.

Hvis e-pengeinstituttet udøver aktiviteter som omhandlet i nr. 2-4, skal e-pengeinstituttet fremlægge særskilte regnskabsoplysninger for henholdsvis udstedelse af elektroniske penge, betalingstjenester og andre aktiviteter. Disse regnskabsoplysninger skal attesteres af e-pengeinstituttets eksterne revision.

Finanstilsynets mulighed for i henhold til forslagets § 10, stk. 3 at beslutte, at e-pengeinstituttet skal udøves i et særskilt selskab i tilfælde af, at e-pengeinstituttet udøver aktiviteter som omhandlet i nr. 2-4, kan stilles som betingelse for at udstede tilladelse eller på ethvert senere tidspunkt.

Det foreslås i stk. 2, at de bestemmelser i denne lov, der gælder for udbud af betalingstjenester, finder tillige anvendelse for e-pengeinstitutter, når de udbyder betalingstjenester, som ikke er nært knyttet til udstedelsen af elektroniske penge.

Et e-pengeinstitut, som udbyder tjenester, jf. stk. 1, vil være at betragte som et betalingsinstitut i lovens forstand. Således at krav, der påhviler et betalingsinstitut i forbindelse med udbuddet af en betalingstjeneste omfattet af bilag 1 også vil påhvile et e-pengeinstitut. Eksempelvis hvis et e-pengeinstitut udover at udstede forudbetalte betalingskort også indløser andre typer betalingskort, der er udstedt af en anden udbyder, vil dette være at betragte som udbud af en betalingstjeneste omfattet af lovforslaget bilag 1, nr. 5. De krav som loven stille til en virksomhed, der udbyder en sådan betalingstjeneste vil således også gælde for e-pengeinstituttet.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at betalingsinstitutter udover at udbyde de betalingstjenester, der er omfattet af instituttets tilladelse, også kan udbyde driftsmæssige og nært tilknyttede accessoriske tjeneste.

Udbud af driftsmæssige og nært tilknyttede accessoriske tjenester efter nr. 1 omfatter for eksempel sikring af gennemførelse af betalingstjenester, valutaveksling, depottjenester samt lagring og behandling af data, men derimod ikke administration af værdipapirdepoter. Mange kortselskaber tilbyder en række forskellige former for brugerfordele i forbindelse med selskabets udstedelse af og brugernes anvendelse af betalingskort, for eksempel bonusordninger, forsikring af købte varer i en kortere periode osv. Sådanne tjenester vil som udgangspunkt og afhængig af omfanget og de dermed forbundne risici blive betragtet som accessoriske tjenester.

For så vidt angår ydelse af kredit henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 21.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at betalingsinstitutter udover at udbyde de betalingstjenester, der er omfattet af instituttets tilladelse, også kan drive betalingssystemer, jf. dog forslagets § 63.

Ved et betalingssystem forstås i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 et formelt arrangement mellem tre eller flere deltagere, hvortil ikke regnes et eventuelt afregningsfirma, en eventuel central medkontrahent eller en eventuel indirekte deltager, med fælles regler og standardiserede ordninger for udførelse af overførselsordrer mellem deltagerne. Se om betalingssystemer og det nævnte direktiv i bemærkningerne til forslagets § 63.

Det foreslås i stk. 3, nr. 3, at betalingsinstitutter udover at udbyde de betalingstjenester, der er omfattet af instituttets tilladelse, også kan udbyde andre forretningsaktiviteter end betalingstjenester.

Udførelse af sådanne aktiviteter kan være afhængig af Finanstilsynets tilladelse og være reguleret i anden lovgivning. Hvis kredit ikke ydes i forbindelse med udførelse af betalingstjenester, skal kreditgivning betragtes som egentlig udlånsvirksomhed, som falder under nr. 3. Udlånsvirksomhed m.v., der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, skal have tilladelse i henhold hertil. Udlånsvirksomheder m.v., der ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed, skal have tilladelse i henhold til § 41, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme for at kunne udøve sådan virksomhed.

Hvis betalingsinstituttet ønsker at udbyde flere af de i forslagets bilag 1 nævnte typer af betalingstjenester, skal der gives særskilt tilladelse til hver af disse typer i henhold til § 7. Flere forskellige typer af betalingstjenester betragtes ikke som »andre forretningsaktiviteter« i forhold til hinanden. Der kan derfor ikke kræves aflagt særskilt regnskab for de enkelte typer af betalingstjenestevirksomhed, ligesom der heller ikke kan stilles krav om etablering af særskilt selskab, jf. forslagets § 7, stk. 5. Flere typer af betalingstjenester i samme selskab kan derimod have betydning for opgørelsen af kapitalkrav i henhold til forslagets §§ 31 og 32.

Finanstilsynets tilsyn omfatter ikke aktiviteter i henhold til nr. 1-3, medmindre dette følger af anden lovgivning (for eksempel hvis selskabet udover at udbyde betalingstjenester vil drive udlånsvirksomhed). Finanstilsynet tager ikke stilling til, om »anden aktivitet end betalingstjenester« kræver særskilt tilladelse fra andre myndigheder.

Hvis betalingsinstituttet udøver aktiviteter som omhandlet i § 18, skal betalingsinstituttet fremlægge særskilte regnskabsoplysninger for henholdsvis betalingstjenester og andre aktiviteter. Disse regnskabsoplysninger skal attesteres af betalingsinstituttets eksterne revision. Finanstilsynet kan dog dispensere fra dette krav, hvis der er tale om aktiviteter omfattet af § 18, nr. 1. Der henvises til forslagets § 34, stk. 7 samt bemærkningerne hertil.

Finanstilsynets mulighed for i henhold til forslagets § 10, stk. 3 at beslutte, at betalingstjenestevirksomheden skal udøves i et andet selskab i tilfælde af, at betalingsinstituttet udøver aktiviteter som omhandlet i § 11, kan stilles som betingelse for at udstede tilladelse eller på ethvert senere tidspunkt. Betalingstjenestedirektivet giver ikke mulighed for at nægte betalingsinstituttet at drive andre aktiviteter i et datterselskab.

Derimod kan gældende lovgivning til regulering af anden aktivitet som betingelse for godkendelse

kræve, at virksomheden ikke driver anden aktivitet, herunder virksomhed som betalingsinstitut, ej heller i et datterselskab. Dette er for eksempel tilfældet for så vidt angår fondsmæglerselskaber.