Bekendtgørelse af lov om betalinger § 153

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Bestemmelsen gennemfører artikel 115, stk. 1, i 2. betalingstjenestedirektiv, som fastslår, at medlemslandene skal vedtage og offentliggøre de bestemmelser, som er nødvendige for at efterkomme direktivet senest den 13. januar 2018.

Det foreslås i stk. 2, at § 84, stk. 2, § 86, stk. 2, § 87, stk. 3, § 89, stk. 1, § 91, stk. 2, nr. 3 og § 125, stk. 1, nr. 3, finder anvendelse 18 måneder efter, at forordninger og regler herom er udstedt af Kommissionen i medfør af artikel 98, i Europa-Parlamentets og rådets direktiv nr. 2015/2366/EU af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked.

Bestemmelsen gennemfører artikel 115, stk. 4, i 2. betalingstjenestedirektiv, som fastsætter, at disse bestemmelser først skal anvendes i medlemslandene 18 måneder efter ikrafttrædelsen af Kommissionens delegerede retsakt, som skal udstedes med hjemmel i artikel 98, i direktivet. Artikel 98, indeholder en hjemmel for Kommissionen til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder for autentifikation og kommunikation.

Det foreslås i stk. 3, at lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015 med senere ændringer, ophæves.

Med lovforslaget sker der en nyaffattelse af lov om betalingstjenester og elektroniske penge, hvilket vil medføre, at den tidligere lov skal ophæves i forbindelse med, at lovforslaget vedtages.

Det foreslås i stk. 4, at bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, med senere ændringer, opretholdes, indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lov.

Formålet med bestemmelsen er at understrege, at bekendtgørelserne, der er udstedt i medfør af den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, som ophæves, opretholdes indtil de ophæves eller erstattes af bekendtgørelser udstedt i medfør af den nye lov om betalingstjenester og elektroniske penge.

Det foreslås i stk. 5, at juridiske personer, der har en tilladelse som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold til lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, med senere ændringer, kan fortsætte denne virksomhed uden tilladelse efter denne lov indtil den 13. juli 2018

Virksomheder, der har en tilladelse som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut i henhold til nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge kan fortsætte deres aktiviteter uden at søge om en ny tilladelse indtil den 13. juli 2018. Senest på denne dato skal virksomheden have fremsendt alle relevante oplysninger således, at Finanstilsynet kan vurdere om virksomheden opfylder kravene i kapitel 2, eller vurdere, hvilke foranstaltninger, der skal træffes for at kravene opfyldes, eller om tilladelsen skal inddrages.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomheder, der har en tilladelse i henhold til gældende lovgivning kan støtte ret på denne tilladelse, også efter vedtagelsen af den nye lov. Dog stilles der et krav om, at virksomhederne skal indsende de relevante oplysninger, der gør Finanstilsynet i stand til at vurdere om virksomhederne fortsat opfylder kravene til opnåelse af en tilladelse efter den nye lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Virksomhederne kan støtte ret på deres eksisterende tilladelse, indtil den 13. juli 2018, eller indtil det konstateres, at virksomheden ikke kan opfylde kravene i kapitel 2. I forbindelse med nærværende lovforslag skærpes kravene til, hvad virksomhederne skal opfylde for at få en tilladelse som betalingsinstitut eller e-pengeinstitut. Dette gælder særligt på området for it -og databeskyttelse, krav om stærk kundeautentifikation og forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Fristen til den 13. juli 2018 følger af artikel 109, stk. 1, 2. og 3. pkt.

Det foreslås i stk. 6, at juridiske personer, der har tilladelse efter § 37, stk. 1, nr. 2, og § 39 p, stk. 1, nr. 2, i henhold til lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015 med senere ændringer, kan fortsætte denne virksomhed uden tilladelse efter denne lov indtil den 13. januar 2019

Juridiske personer, der har tilladelse efter § 37, stk. 1, nr. 2, og § 39 p, stk. 1, nr. 2, i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, kan fortsætte denne virksomhed uden tilladelse indtil den 13. januar 2019. Juridiske personer, der har tilladelse efter § 37, stk. 1, nr. 1, og § 39 p, stk. 1, nr. 1, i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, skal jf. lovforslaget § 5, nr. 14 og 15, ikke længere have en tilladelse.

Inden den 13. januar 2019 skal den pågældende person eller virksomhed dog have opnået en ny tilladelse i henhold til lovforslagets bestemmelser. I praksis forventes det, at Finanstilsynet alene vil kræve, at virksomheden indsender de oplysninger, der følger af dette lovforslag, som ikke fulgte af nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomheder, der har en tilladelse i henhold til gældende lovgivning kan støtte ret på denne tilladelse, også efter vedtagelsen af den nye lov. Dog stilles der et krav om, at virksomhederne skal indsende de relevante oplysninger, der gør Finanstilsynet i stand til at vurdere om virksomhederne opfylder kravene til opnåelse af en begrænset tilladelse efter den nye lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Virksomhederne kan støtte ret på deres eksisterende tilladelse, indtil den 13. januar 2019, eller indtil det konstateres, at virksomheden ikke kan opfylde kravene i kapitel 3.

Fristen til den 13. januar 2019 følger af artikel 109, stk. 3.

Det foreslås i stk. 7, at juridiske personer, der har en tilladelse som betalingsinstitut i henhold til lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, med senere ændringer, til at udbyde betalingstjenester i henhold til punkt 7, i bilag 1 til lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015 med senere ændringer, bevarer tilladelsen til at udbyde disse betalingstjenester, indtil den 13. januar 2020, da disse betalingstjenester tillige anses som omhandlet i punkt 3, i bilag 1 til lov om betalinger

Virksomheder, der er meddelt tilladelse som betalingsinstitut i henhold til punkt 7, i bilag 1 til nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, bevarer tilladelsen til at udbyde disse betalingstjenester, der anses som betalingstjenester omhandlet i punkt 3, i samme lov, hvis virksomheden, inden den 13. januar 2020, har fremsendt alle relevante oplysninger således, at Finanstilsynet kan vurdere om virksomheden opfylder kravene til startkapitel og kapitalgrundlag i kapitel 2.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at virksomheder, der har en tilladelse i henhold til bilag 1, nr. 7, i den eksisterende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, kan støtte ret på denne tilladelse, i tiden efter vedtagelsen af den nye lov. Adgangen til at udøve en betalingstjeneste i henhold til bilag 1, nr. 7 fjernes i forbindelse med vedtagelsen af den nye lov om betalingstjenester og elektroniske penge, og i denne forbindelse gives adgang for de virksomheder, der har tilladelse efter nr. 7, til at nå at søge en tilladelse efter bilag 1, nr. 3 i stedet for. Betingelsen er, at virksomheden inden den 13. januar 2020, har fremsendt alle relevante oplysninger således, at Finanstilsynet kan vurdere om virksomheden opfylder kravene til startkapitel og kapitelgrundlag i kapitel 2. Virksomhederne kan støtte ret på deres eksisterende tilladelse, indtil den 13. januar 2020, eller indtil det konstateres, at virksomheden ikke kan opfylde kravene i til startkapitel og kapitalgrundlag i kapitel 2.

Det foreslås i stk. 8, at virksomheder, der inden den 1. januar 2018 har påbegyndt virksomhed, som efter lovens ikrafttrædelse vil kræve tilladelse efter lovens § 9 eller § 60, til at udbyde betalingstjenester omfattet af bilag 1, nr. 7 eller nr. 8, kan fortsætte denne virksomhed her i landet uden tilladelse indtil den 13. juli 2018

Virksomheder, der den 1. januar 2018 udbyder betalingsinitieringstjenester eller kontooplysningstjenester omfattet af bilag 1, nr. 7 eller nr. 8, og som indsender en ansøgning om tilladelse i henhold til kapitel 2 senest den 13. juli 2018, kan fortsætte deres aktiviteter under ansøgningens behandling.

¬Formålet med bestemmelsen er at understrege, at eksisterende virksomheder, der på tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden allerede udbyder betalingstjenester omfattet af bilag 1, nr. 7 eller 8, de såkaldte tredjepartsudbydere, kan fortsætte deres aktiviteter under forudsætning af, at de ansøger om en tilladelse i overensstemmelse med loven. Dette skyldes, at disse aktiviteter ikke var tilladelsespligtige under den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge.

Det foreslås i stk. 9, at dispensationer givet efter § 1, stk. 3, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 24. april 2015, med senere ændringer, bortfalder den 13. juli 2018

Dispensationer givet efter § 1, stk. 3, i nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, bortfalder med vedtagelsen af dette lovforslag. Eksisterende dispensationer er gyldige frem til den 13. juli 2018. Ønsker en virksomhed fortsat at være dispenseret fra visse af lovens bestemmelser, skal den ansøge herom, inden den 13. juli 2018.

Med lovforslaget ophæves den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Der sker i den forbindelse en væsentlig revidering af lovgivningen på området. Dispensationer, der er givet efter § 1, stk. 3, i nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge vil således bortfald, idet eventuelle dispensationer fra dette lovforslag bør gives med baggrund i den reviderede lovgivning. Der er med lovforslaget sket materielle ændringer i reglerne om anvendelsesområde, kontantpligt og databeskyttelse, hvilket giver særlig anledning til at revurdere de dispensationer, der er givet i henhold til disse bestemmelser.

Virksomheder, der i dag har en dispensation fra bestemmelser i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, skal derfor på ny ansøge om dispensation, såfremt disse fortsat ønskes.

For at sikre rimelige og passende vilkår for virksomheder, der i dag er dispenseret fra visse af lovens krav, foreslås det at indføre en overgangsperiode, således at alle eksisterede dispensationer løber frem til 13. juli 2018. Ønsker en virksomheder derefter fortsat at være dispenseret fra visse af lovens bestemmelser, skal der ansøges herom inden 13. juli 2018.

Det foreslås i stk. 10, at ændringer i eksisterende aftaler, vilkår m.v., der har til formål at bringe disse i overensstemmelse med kravene til en rammeaftale, jf. § 72, og som skal træde i kraft senest den 1. januar 2018, kan uanset modstående aftale gennemføres ved at varsle ændringen med 1 måneds varsel. Ændringer til gunst for brugeren kan dog gennemføres uden varsel. § 72, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på ændringer efter 1. og 2. pkt. Hvis brugeren ikke kan godkende ændringerne i rammeaftalen, der er til ugunst for vedkommende, skal vedkommende meddele udbyderen dette inden datoen for ændringernes ikrafttræden. Varsling efter 1. pkt. skal indeholde oplysning om det i 3. pkt. nævnte forhold.

Med bestemmelsen foreslås det at indføre en særlig overgangsbestemmelse for at give udbyderne mulighed for på en let og smidig måde at tilpasse deres aftaler, vilkår, forretningsbetingelser mv. til de krav, der stilles til en rammeaftale, jf. forslagets § 72.

Med forslaget til stk. 10 kan ændringer i aftaler, vilkår m.v., der har til formål at bringe disse i overensstemmelse med kravene til en rammeaftale, jf. § 72, stk. 1, og som skal træde i kraft senest den 1. januar 2018, gennemføres ved at varsle ændringen med en måneds varsel, uanset hvad der måtte være aftalt mellem udbyderen og brugeren. Ved ændringer til gunst for brugeren skal der derimod ikke ske varsling.

Ændringer, der går ud over, hvad der er nødvendigt for at ændre eksisterende aftaler, vilkår m.v. for at bringe disse i overensstemmelse med kravene til en rammeaftale, jf. § 72, stk. 1, kan derimod ikke ske efter forslaget til stk. 10, hvorfor sådanne ændringer skal varsles i henhold til de med brugeren i øvrigt indgåede aftaler.

Bestemmelsen finder anvendelse i både forbruger- og erhvervsforhold.

Varslet på en måned er lempeligere, end hvad der gælder efter lovforslagets § 75, hvorefter varsling af ændringer i en rammeaftale til ugunst for brugeren skal ske med to måneders varsel.

Ændringer af aftaler, vilkår m.v. skal efter forslaget ske ved anvendelse af § 72, stk. 3. Det vil sige, at ændringerne skal meddeles på papir eller andet varigt medium, ligesom indholdet skal være formuleret på klart og let forståeligt dansk eller et andet sprog, som parterne aftaler. Der skal derfor ske individuel varsling. Det vil derfor ikke være muligt at varsle ændringer i dagspressen. Kravene til varigt medium er opfyldt, hvis udbyderen for eksempel sender en e-mail eller en sms med et link til en hjemmeside, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 7, nr. 37.

Det foreslås endvidere, at hvis brugeren ikke kan godkende ændringerne i rammeaftalen, der er til ugunst for vedkommende, skal vedkommende meddele udbyderen dette inden datoen for ændringernes ikrafttræden. Varslet skal indeholde oplysning om, at brugeren skal anses for at have godkendt ændringerne (den nye rammeaftale), hvis brugeren ikke inden ændringens ikrafttrædelsesdato har meddelt udbyderen, at brugeren ikke kan godkende disse. Meddeler en bruger, at vedkommende ikke kan godkende den nye (ramme)aftale betyder det, at der ikke foreligger en ny (ramme)aftale. Den eksisterende (ramme)aftale bringes herefter til ophør på datoen, hvor ændringen ville have fundet anvendelse, eller på et andet tidspunkt aftalt mellem udbyder og brugeren.

Det foreslås i stk. 11, at lovens § 124, stk. 2, ikke finder anvendelse på eksisterende aftaler om udbud af betalingstjenester, der er indgået før 1. januar 2018, og som indebærer behandling af personoplysninger i henhold til § 6, stk. 1, nr. 2, i lov om behandling af personoplysninger.

Det følger af lovforslagets § 124, stk. 2, at en udbyder af betalingstjenester på forhånd skal indhente et udtrykkeligt samtykke fra brugeren, hvis udbyderen af betalingstjenester behandler brugerens personoplysninger i forbindelse med udbuddet af betalingstjenesten. Nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge indeholder ikke en lignende forpligtelse, hvorfor det alene er persondataloven, der finder anvendelse på behandling af personoplysninger i forbindelse med udbuddet af betalingstjenester. I dag er det således muligt for en udbyder af betalingstjenester at behandle personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en aftale, som den registrerede er part i, jf. § 6, stk. 1, nr. 2, i persondataloven.

Forslaget til stk. 11 indebærer dermed, at aftaler om udbud af betalingstjenester, der er indgået inden 1. januar 2018, hvor der sker behandling af personoplysninger i henhold til § 6, stk. 1, nr. 2, i persondataloven kan fortsætte, uden at brugerens udtrykkelige samtykke indhentes.

For alle aftaler indgået efter 1. januar 2018 vil det dog være nødvendigt at indhente et udtrykkeligt forudgående samtykke, jf. lovforslagets § 124, stk. 2.

Den ovenfor nævnte overgangsbestemmelse foreslås indført, da det vil forekomme urimeligt byrdefuldt at pålægge en udbyder af betalingstjenester at indhente et udtrykkeligt samtykke på baggrund af en aftale, der allerede var indgået ved lovforslagets ikrafttrædelsesdato.