Bekendtgørelse af lov om betalinger § 119

Den foreslåede bestemmelse i § 119 er ny og gennemfører delvist 2. betalingstjenestedirektiv artikel 41.

Det foreslås i § 119 at en udbyder har bevisbyrden for, at de oplysningskrav, der følger af §§ 117 og 118, er opfyldt.

I medfør af 1. betalingstjenestedirektiv artikel 33 havde medlemslandene mulighed for at pålægge udbyderen bevisbyrden for at kravene i henhold til direktivets afsnit III om åbenhed om betingelserne for og oplysningskravene til betalingstjenester var opfyldt. Danmark valgte ved implementeringen ikke at fastsætte særlige regler om bevisbyrden. Med 2. betalingstjenestedirektiv artikel 41 er denne valgfrihed bortfaldet, således at udbyderen nu har bevisbyrden for at have opfyldt oplysningskravene i direktivets afsnit III, som er gennemført i dette lovforslags kapitel 5 samt §§ 117 og 118.

Bestemmelsen medfører, at det er udbyderen, som har bevisbyrden for, at brugeren har fået alle de oplysninger, som udbyderen er pligtig til at give brugeren i medfør af §§ 117 og 118, eksempelvis oplysninger om størrelsen på de gebyrer, der er forbundet med at hæve penge i en kontantautomat. Derudover har udbyderen også bevisbyrden for, at oplysningerne er givet i den rette form. Eksempelvis følger det af lovforslagets § 67, stk. 2, at de oplysninger, der skal meddeles eller stilles til rådighed for brugeren ved udførelse af en betalingstransaktion, skal være klart formulerede og forståelige på dansk eller et andet sprog, som parterne aftaler.

Bestemmelsen kan dog fraviges ved aftale, såfremt brugeren ikke er en forbruger, jf. lovforslagets § 6, stk. 3.