Bekendtgørelse af lov om betalinger § 116

Det følger af § 59, stk. 2, § 60, stk. 4, § 61, stk. 1, § 62, stk. 10 og 11, § 64, stk. 2, § 72, stk. 4, § 73, stk. 6, og § 75, stk. 4, i den eksisterende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, at der for de nævnte bestemmelser ved aftale mellem udbyderen af mikrobetalingsinstrumentet og brugeren kan aftales, at bestemmelserne under visse betingelser kan afviges, som følge af mikrobetalingsinstrumentets særlige karakter.

Med forslaget til § 116 videreføres § 59, stk. 2, § 60, stk. 4, § 61, stk. 1, § 62, stk. 10 og 11, § 64, stk. 2, § 72, stk. 4, § 73, stk. 6, og § 75, stk. 4, med sproglige og redaktionelle ændringer, idet bestemmelserne samler de ovennævnte bestemmelser i én bestemmelse, uden der dog sker indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i § 116 at en udbyder ved udbud af mikrobetalingsinstrumenter kan aftale med en bruger, at en række af bestemmelserne i kapitel 6 ikke finder anvendelse, som følge af mikrobetalingsinstrumentets særlige karakter. Bestemmelsen skal læses i overensstemmelse med lovforslagets § 6, stk. 1, hvoraf det fremgår, at loven ikke kan fraviges til skade for indehavere af elektroniske penge eller brugere af betalingstjenester, med mindre andet følger af § 6, stk. 2-4 og §§ 79 og 116.

Ved mikrobetalingsinstrument forstås i overensstemmelse med lovforslagets § 7, nr. 19, et betalingsinstrument, der i henhold til en rammeaftale udelukkende vedrører særskilte betalingstransaktioner på værdi, der højst modsvarer en værdi på 60 euro, eller som enten har en beløbsgrænse på en værdi modsvarende 300 euro eller ikke lagrer midler på mere end en værdi modsvarende 500 euro.

Det foreslås i nr. 1, at § 93, stk. 1, nr. 3, § 94, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 100, stk. 5, ikke finder anvendelse, hvis det på grund af mikrobetalingsinstrumentets karakter ikke er muligt at spærre for brugen af det.

Bestemmelsen er begrundet i mikrobetalingsinstrumentets særlige karakter. Med forslaget til stk. 1 gives der mulighed for at fravige reglerne i forslaget til § 93, stk. 1, nr. 3, § 94, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 100, stk. 5, om spærring af mikrobetalingsinstrumentet, da det hverken anses for praktisk muligt eller nødvendigt for denne type instrumenter.

Det foreslås i nr. 2, at §§ 98, 99 og § 100, stk. 2 og 5, ikke finder anvendelse ved mikrobetalingsinstrumenter, der anvendes anonymt, eller hvis betalers udbyder på grund af mikrobetalingsinstrumentets karakter ikke er i stand til at bevise, at betalingstransaktionen var autoriseret.

Ved brugen af anonymiserede mikrobetalingsinstrumenter er det ikke muligt at foretage korrekt autorisation af betalingstransaktionen i henhold til denne lov. Det giver ikke mening at pålægge betalers udbyder en bevisbyrde, som det ikke vil være muligt at løfte grundet mikrobetalingsinstrumentets særlige karakter.

Det foreslås i nr. 3, at § 110 ikke finder anvendelse på mikrobetalingsinstrumenter, hvis den manglende gennemførelse tydeligt fremgår af den givne sammenhæng.

§ 110 om underretning om begrundelse for afvisning af gennemførelse af betalingsordren kan fraviges i forbindelse med mikrobetalingsinstrumenter, idet det vil være urimelig byrdefuldt henset til mikrobetalingsinstrumentets særlige karakter. Og det vil ofte fremgå af den givne sammenhæng, hvorfor betalingsordren ikke kan gennemføres.

Det foreslås i nr. 4, at betaleren uanset § 111, ikke kan tilbagekalde betalingsordren efter at have afgivet den eller meddelt sit samtykke til at gennemføre betalingstransaktionen til betalingsmodtageren.

Henset til mikrobetalingsinstrumentets særlige karakter vil det ikke være muligt at tilbagekalde betalingsordren efter at samtykket er afgivet.

Det foreslås i nr. 5, uanset § 113, anvendes der andre gennemførelsesperioder.

Henset til mikrobetalingsinstrumentets særlige karakter vil der i praksis være brug for at anvende andre gennemførelsesperioder end de gældende efter forslagets § 113.