Bekendtgørelse af lov om betalinger § 115

Det følger af § 76, stk. 1-3, i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, at valørdatoen for kreditering af betalingsmodtagers betalingskonto ikke må ligge senere end den arbejdsdag, hvor betalingsmodtagerens udbyder modtager betalingstransaktionen. Umiddelbart efter at en betalingstransaktion er krediteret betalingsmodtagerens udbyders konto, skal betalingsmodtageren have adgang til beløbet for betalingstransaktionen. Valørdatoen for en debitering af betalerens betalingskonto må ikke ligge tidligere end det tidspunkt, hvor beløbet debiteres denne betalingskonto.

Med forslaget til § 115 videreføres § 76, stk. 1-3, med indholdsmæssige ændringer.

Bestemmelsen gennemfører artikel 87, stk. 1-2, i 2. betalingstjenestedirektiv.

Det foreslås i stk. 1, at valørdatoen for en kreditering af en betalingsmodtagers betalingskonto ikke må ligge senere end den arbejdsdag, hvor betalingsmodtagers udbyder modtager betalingstransaktionen.

Bestemmelsen angiver, hvornår der skal beregnes renter af betalingstransaktioners beløb, som henholdsvis indsættes på en betalingskonto (kreditvalør) eller trækkes på en betalingskonto (debetvalør).

Efter stk. 1 må valørdatoen for kreditering af betalingsmodtagers betalingskonto ikke ligge senere end den arbejdsdag, hvor betalingsmodtagerens udbyder modtager betalingstransaktionen, hvilket vil sige den dag, hvor betalingstransaktionens beløb krediteres udbyders konto.

Hvis betalingsmodtagerens udbyder modtager betalingstransaktionen efter endt arbejdsdag eller på en ikke-arbejdsdag skal der gives kreditvalør fra den første arbejdsdag herefter.

En arbejdsdag er en dag, hvor betalerens eller betalingsmodtagerens relevante udbyder, der er involveret i gennemførelsen af en betalingstransaktion, holder åbent som påkrævet for at gennemføre en betalingstransaktion.

Såfremt der opstår behov for korrektion, kan dette ske ved, at tilbageførslen får samme valørdato som den oprindelige fejlbehæftede betalingstransaktion. Dette kan for eksempel være en situation, hvor en kunde ikke vil vedkende sig en korttransaktion, hvorfor kunden krediteres korttransaktionens beløb med valør samme dato som den oprindelige korttransaktion. Hvis det efterfølgende viser sig, at kunden alligevel kan vedkende sig transaktionen, debiteres kundens betalingskonto på ny med debetvalør tilbage til den oprindelige transaktions valørdato.

Det foreslås i stk. 2, at umiddelbart efter, at en betalingstransaktion er krediteret betalingsmodtagers udbyders konto, skal betalingsmodtageren have adgang til beløbet for betalingstransaktionen, såfremt, 1) der ikke foretages valutaomregning, eller 2) der foretages en omregning mellem euro og et medlemslands valuta eller to medlemslandes valuta.

Ved adgang til beløbet forstås, at betalingsmodtager kan disponere over beløbet – der kan for eksempel ikke disponeres over beløbet, hvis dispositionen søges gennemført, når det ikke er en arbejdsdag. Forslaget berører ikke pengeinstituttets ret til modregning m.v. Bestemmelsen forpligter således ikke betalingsmodtagers udbyder til at stille beløbet til rådighed for betalingsmodtager på samme tidspunkt som udbyderen modtager beløbet, men giver betalingsmodtagers udbyder en kort frist til at føre beløbet ind på betalingsmodtagers konto. Ved umiddelbart efter forstås uden unødigt ophold.

Det foreslås i stk. 3, at valørdatoen for debiteringen af betalernes betalingskonto må ikke ligge tidligere end det tidspunkt, hvor beløbet debiteres dennes betalingskonto.

Med forslaget til stk. 3, videreføres reglen om valørdato for debitering af betalers konto i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Dette betyder, at der fortsat skal være sammenfald mellem den dato, hvor et beløb hæves på kontoen og den dato, hvor renteberegningen ophører.