Bekendtgørelse af lov om betalinger § 113

Det følger af § 75 i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge, at betalerens udbyder skal sikre, at beløbet for betalingstransaktionen krediteres betalingsmodtagerens udbyders konto senest ved afslutningen af den førstkommende arbejdsdag efter modtagelsestidspunktet, jf. § 71. For papirbaserede betalingstransaktioner kan fristen i 1. pkt. forlænges med endnu en arbejdsdag. En betalingsmodtagers udbyder skal udføre en betalingsordre, som er iværksat af eller via betalingsmodtageren, til betalerens udbyder, inden for den frist, der er aftalt mellem betalingsmodtageren og dennes udbyder, så afregningen for direkte debiteringer og betalingsinstrumenter kan gennemføres på den aftalte forfaldsdato. Hvis betalingsmodtageren ikke har en betalingskonto hos udbyderen, skal midlerne stilles til rådighed for vedkommende af den udbyder, der modtager midlerne, inden for den frist, der er fastsat ovenfor, jf. stk. 1.

Med den foreslåedes § 113 videreføres § 75 uden ændringer.

Bestemmelsen gennemfører artikel 83 og 84 i 2. betalingstjenestedirektiv.

Det foreslås i stk. 1, at betalerens udbyder skal sikre, at beløbet for betalingstransaktionen krediteres betalingsmodtagerens udbyders konto senest ved afslutningen af den førstkommende arbejdsdag efter modtagelsestidspunktet, jf. § 109. For papirbaserede betalingstransaktioner kan fristen i 1. pkt. forlænges med endnu en arbejdsdag.

Bestemmelsen fastsætter gennemførelsestiden for betalingstransaktioner iværksat af betaleren til en betalingskonto, eksempelvis ved en kontooverførsel. En betalers udbyder skal sikre, at beløbet for betalingstransaktionen skal indsættes på betalingsmodtagerens udbyders konto senest ved afslutningen af den førstkommende arbejdsdag efter modtagelsestidspunktet, jf. bestemmelsen i 108 om modtagelsestidspunktet for en betalingsordre. Af denne fremgår det, at en betalingsordre skal anses for modtaget på det tidspunkt, hvor betalingsordren modtages af betalers udbyder. Medmindre tidspunktet for modtagelsen ligger tæt på slutningen af en arbejdsdag, i så tilfælde skal den anses for at være modtager den følgende arbejdsdag.

Transaktioner iværksat af betaleren kan være for eksempel kontooverførsler og pengeoverførsler via en udbyder af pengeoverførsler. Det henvises i øvrigt til bemærkningerne for lovforslagets § 7, nr. 4, om definitionen af en betalingstransaktion.

Det følger af lovforslagets § 6, stk. 3, af bestemmelsen kan fraviges i visse situationer. Dette omfatter betalinger der iværksættes af betaler, som eksempelvis kontooverførsler og pengeoverførsler, bortset fra: Betalingstransaktioner i euro, hvor der ikke sker valutaomregning, betalingstransaktioner i danske kroner i Danmark og betalingstransaktioner, hvor der kun sker valutaomregning mellem euro og danske kroner i Danmark, og i tilfælde af grænseoverskridende betalingstransaktioner, når betalingstransaktionen foretages i euro.

2. betalingstjenestedirektiv artikel 86, giver mulighed for, at medlemslandene nationalt kan bestemme en kortere gennemførelsestid for nationale betalingstransaktioner end fastsat i direktivet. Det er ikke fundet nødvendigt at udnytte denne mulighed i Danmark.

For papirbaserede betalingstransaktioner kan fristen for gennemførelsen af en betaling forlænges med endnu en arbejdsdag. Ved papirbaserede betalingstransaktioner forstås transaktioner, som bliver gennemført på baggrund af et dokument, eksempelvis giroindbetalingskort eller blanketter, som kunden udfylder fysisk, eksempel vis i et pengeinstituts filial. Sådanne papirbaserede betalinger gennemføres kun i meget begrænset omfang i Danmark i dag. Det foreslås imidlertid at indføre bestemmelsen med henblik på at leve op til EU retlige forpligtelser og opnå en fyldestgørende implementering af 2. betalingstjenestedirektiv.

Det foreslås i stk. 2, at en betalingsmodtagers udbyder skal overføre en betalingsordre, som er iværksat af eller via betalingsmodtageren, til betalerens udbyder, inden for den frist, der er aftalt mellem betalingsmodtageren og dennes udbyder, så afregningen for direkte debiteringer og betalingsinstrumenter kan gennemføres på den aftalte forfaldsdato.

Betalingsordre, der er iværksat af eller via en betalingsmodtager omfatter bl.a. direkte debiteringer og kortbetalinger samt betalingstransaktioner iværksat via en betalingsinitieringstjeneste. Med forslaget til stk. 2, foreslås det, at bestemmelsen i stk. 1, kan fraviges ved aftales mellem betalingsmodtager og dennes udbyder, således at betalingsmodtagers udbyder overføre betalingsordren til betalers udbyder på det tidspunkt, der er nødvendigt for at betalingen kan forfalde på det aftalte tidspunkt. Et eksempel på dette kan være kvartalsvise opkrævninger, af eksempelvis afregning for el og varme, via direkte debitering, hvor betalingstransaktionen skal gennemføres på en given dato i kvartalet, som aftalt mellem betaler og el/varmeselskabet, selvom betalingsordren er modtaget lang tid i forvejen af betalingsmodtagers udbyder.

Det foreslås i stk. 3, at hvis betalingsmodtageren ikke har en betalingskonto hos udbyderen, skal midlerne stilles til rådighed for vedkommende af den udbyder, der modtager midlerne, inden for den frist, der er fastsat ovenfor, jf. stk. 1.

Med bestemmelsen fastslås det, at i de tilfælde, hvor betalingsmodtageren ikke har en betalingskonto hos udbyderen af betalingstjenester, skal midlerne stilles til rådighed for ham, af den udbyder, der modtager midlerne, inden for den frist, der er fastsat ovenfor i stk. 1. Et eksempel på en betalingstjenesten, hvor betalingsmodtager ikke har en betalingskonto er pengeoverførsler, som omfattet af bilag 1, nr. 6.

Bestemmelsen pålægger ikke en udbyder en forpligtelse til at modtage midler til en betalingsmodtager, der ikke har betalingskonto hos den pågældende udbyder, medmindre udbyderen inden da har accepteret at modtage betalingen til den pågældende betalingsmodtager.