Bekendtgørelse af lov om betalinger § 102

Det følger af § 66, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, at en anmodning om tilbagebetaling, jf. 101, skal være udbyderen i hænde senest 8 uger efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion.

Den foreslåede bestemmelse i § 102 viderefører § 66, stk. 1 og 2, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Stk. 3 er ny. Bestemmelsen gennemfører 2. betalingstjenestedirektiv artikel 77.

Det foreslås i stk. 1, at en anmodning om tilbagebetaling, jf. § 101, skal være udbyderen i hænde senest 8 uger efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion.

En betaler har derfor ikke krav på tilbagebetaling, hvis udbyderen modtager anmodningen efter denne frist. Med bestemmelsen foreslås at anvende det tidspunkt, hvor udbyderen får anmodningen i hænde, som afgørende for om denne er rettidig. Dette tidspunkt anvendes således som starttidspunkt for beregningen af udbyderens frist til at besvare betalerens anmodning om tilbagebetaling.

Det foreslås i stk. 2, at udbyder senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af en anmodning om tilbagebetaling, enten skal tilbagebetale hele transaktionsbeløbet eller begrunde et afslag på tilbagebetaling med oplysning om klagemuligheder.

Der skal være tale om et begrundet afslag på tilbagebetaling, og oplysning om klagemuligheder omfatter både adgangen til at henvende sig til en klageansvarlig, jf. bekendtgørelse nr. 556 af 1. juni 2016 om den klageansvarlige og finansielle virksomheders håndtering af klager samt muligheden for at indbringe afgørelsen for et udenretsligt klagenævn.

Det foreslås i stk. 3, at uanset stk. 2 kan udbyder ikke give afslag på tilbagebetaling af direkte debiteringer, jf. § 101, stk. 5.

Som følge af lovforslagets § 101, stk. 5, gælder der særlige tilbagebetalingsordninger for direkte debiteringer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro. For direkte debiteringsløsninger omfattet af denne forordning, de såkaldte SEPA direct debit produkter, kan udbyder således ikke give afslag på tilbagebetaling af direkte debiteringer. De fleste danske pengeinstitutter udbyder sådanne SEPA direct debit produkter, mens traditionelle danske direkte debiteringsløsninger, som eksempelvis Betalingsservice ikke er omfattet af forordningen.