Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 144 af 14/02/2024

Børne- og Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 16a

Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Ny udbudsmodel for at øge forsyningssikkerheden af arbejdsmarkedsuddannelser) d. 30/12/2024

Ved vurderingen af, om en offentlig eller privat uddannelsesinstitution kan godkendes som udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. § 16, stk. 1, 1. pkt., tager børne- og undervisningsministeren efter indhentet udtalelse fra efteruddannelsesudvalgene i betragtning, om uddannelsesinstitutionen

  1. har et tilstrækkeligt fagligt miljø til at varetage undervisning og aktiviteter inden for den fælles kompetencebeskrivelse,

  2. kan sikre forsyningssikkerhed, har tilstrækkelig kapacitet og kan bidrage til geografisk spredning inden for den fælles kompetencebeskrivelse,

  3. udviser fleksibilitet og tilpasningsevne og

  4. samarbejder med kommuner, herunder jobcentre, virksomheder og andre relevante aktører og med andre udbydere af voksen- og efteruddannelse.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren tager endvidere i betragtning, om uddannelsesinstitutionen i sin ansøgning har angivet, at undervisning og aktivitet inden for én arbejdsmarkedsuddannelse i den ansøgte fælles kompetencebeskrivelse via udlægning vil blive afholdt af en anden angiven udbyder, der ikke er eller samtidig bliver godkendt til udbud af den samme fælles kompetencebeskrivelse. Den anden udbyder skal være indforstået med at være omfattet af ansøgningen.