Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 10a

Personer med fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark har adgang til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere betingelser for adgang til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, for personer med fast bopæl eller beskæftigelse på Færøerne eller i Grønland, som ikke er omfattet af stk. 1, herunder om, at der kan opkræves fuld deltagerbetaling og ydes kost og logi som indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan med henblik på opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte regler om adgang for personer, der ikke er omfattet af stk. 1, til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, herunder om, at der kan opkræves fuld deltagerbetaling og ydes kost og logi som indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan i regler, der fastsættes i medfør af stk. 3 og 4, fravige §§ 20 og 21.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 10a

Retsinformation

Bestemmelsen omhandler arbejdsmarkedsuddannelsernes udvikling og godkendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under Nyt arbejdsmarkedsuddannelseskoncept m.v.

Bestemmelsen præciserer de fremtidige regler for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelse, så de kan opfylde de uddannelsesmål, der ikke opfyldes gennem enkeltfag fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Der vil blive tale om en fremtidig struktur inden for de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, hvor arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfagene i kombination skal kunne opfylde behovet for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling. Udviklingen inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nyttiggøres gennem udbud af enkeltfag, mens arbejdsmarkedsuddannelserne vil have til opgave at dække de mål, som ikke kan tilgodeses ad denne vej. Der henvises også til bemærkningerne til § 2 om fælles kompetencebeskrivelser. Kompetencebeskrivelsernes rammer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling afgrænser de områder, hvor der kan udvikles arbejdsmarkedsuddannelser. Med godkendelsen af en fælles kompetencebeskrivelse godkendes de deri angivne arbejdsmarkedsuddannelser og optagelse af de enkeltfag, efteruddannelsesudvalget har valgt at lade indgå i kompetencebeskrivelsen. Arbejdsmarkedsuddannelse, der er udviklet, efter at den fælles kompetencebeskrivelse er godkendt, kan efterfølgende optages i kompetencebeskrivelsen sammen med nye enkeltfag. Det er efteruddannelsesudvalgenes ansvar at optage nyudviklede arbejdsmarkedsuddannelser og nye relevante enkeltfag i de fælles kompetencebeskrivelser.

Når en arbejdsmarkedsuddannelse ikke længere er aktuel, bortfalder den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse. Hvis en arbejdsmarkedsuddannelse indpasses i en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, bortfalder målet som selvstændigt mål i arbejdsmarkedsuddannelserne, og det kan udbydes som enkeltfag.

Det er hensigten, at de eksisterende ca. 2400 uddannelsesplaner på arbejdsmarkedsuddannelserne med de hertil hørende begrænsede muligheder for tilpasninger skal bortfalde og erstattes af et mindre antal fælles kompetencebeskrivelser - ca. 100 150 - med mulighed for smidig sammensætning af mål efter uddannelsesstedernes beslutning, ligesom der i fremtiden vil være mulighed for afkortning af uddannelsesforløb på arbejdsmarkedsuddannelserne under hensyn til individuel opfyldelse af uddannelsesmålene på samme måde som på enkeltfagene.

Den nuværende lov om arbejdsmarkedsuddannelser foreskriver, at undervisningsministeren påser, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede er opfyldt på anden vis. Formålet med denne bestemmelse tænkes i et vist omfang videreført med lovforslaget.

For det første fremgår det af den foreslåede § 10, stk. 3, at der ikke vil kunne udvikles arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende kompetencebehov allerede kan dækkes af enkeltfag eller andre offentligt regulerede uddannelsesaktiviteter, f.eks. på området for almen voksenuddannelse (AVU) eller under andre ministerier.

For det andet fastslår bestemmelsen det klare udgangspunkt, at det ikke er hensigten, at staten gennem udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser skal overtage private uddannelsesaktiviteter, der gennemføres uden statslige tilskud. Det nye arbejdsmarkedsuddannelseskoncept stiller imidlertid store krav til den landsdækkende erhvervsrettede uddannelsesindsats med hensyn til viden og færdigheder i forhold til nye teknologier, ændrede produktionsprocesser og nye måder at organisere arbejdet på. For at der til stadighed kan være brede fælles kompetencebeskrivelser, der fleksibelt matcher arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer, må der være mulighed for, at ministeren beslutter, at et givet privat uddannelsesområde skal være en del af en kompetencebeskrivelse, hvis væsentlige hensyn taler for en offentlig indholdsmæssig regulering og finansiering af området. Det kan navnlig være hensyn til kvalitet og omfang af udbuddet og målgruppen herfor samt til en sammenhængende uddannelsesindsats på det pågældende jobområde.

Undervisningsministeren påser i forbindelse med legalitetskontrol af de nyudviklede arbejdsmarkedsuddannelser, som ministeren modtager fra efteruddannelsesudvalgene, om § 9, stk. 3, er overholdt, jf. forslagets § 9, stk. 4. Uddannelserne anses automatisk for godkendt efter 6 uger med mindre ministeren har bemærkninger. En godkendelse kan efterfølgende tilbagekaldes, såfremt det viser sig, at uddannelsen fejlagtigt ikke har fået bemærkninger og er optaget i en kompetencebeskrivelse uanset, at uddannelsen f.eks. ligger uden for lovens formål.

Undervisningsministeriet vil have en særlig adgang til at udvikle arbejdsmarkedsuddannelse, som især tænkes anvendt på udvikling af tværgående mål og vil have ansvaret for at sikre, at disse optages i de relevante fælles kompetencebeskrivelser. Undervisningsministeriet kan også udvikle en arbejdsmarkedsuddannelse, hvis det skulle vise sig vanskeligt at få en uddannelse udviklet, selv efter anmodning til efteruddannelsesudvalgene. De generelle tværgående mål optages i et fælleskatalog, udarbejdet af Undervisningsministeriet, der skal tjene til oplysning for bl.a. efteruddannelsesudvalgene og hindre dobbeltudvikling af uddannelser på området. De tværgående uddannelser skal fremgå af de fælles kompetencebeskrivelser for, at de kan udbydes efter reglerne om udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. bemærkningerne neden for til §§ 16 og 17.

Kataloget vil, ligesom det gælder for kompetencebeskrivelserne, være en hurtig og let adgang til oplysninger om generelle tværgående arbejdsmarkedsuddannelser.