Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 208 af 26/02/2024

Beskæftigelsesministeriet

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 87b

Et medlem er udelukket fra at få udbetalt dagpenge, feriedagpenge og efterløn i en periode på 3 år, hvis medlemmet ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor medlemmet har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om, at et medlem, der har modtaget dagpenge, feriedagpenge eller efterløn, som medlemmet ikke var berettiget til efter stk. 1, skal betale ydelsesbeløbet tilbage.