LBK nr 208 af 26/02/2024
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 62b
Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af,
-
at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig med at medlemmet har været i beskæftigelse,
-
at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, og
-
at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. §§ 63 og 63 a.
Stk. 2. Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og 2.