LBK nr 1046 af 18/08/2025
Børne- og Undervisningsministeriet
Bekendtgørelse af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 7a
Hvis en elev eller lærling, herunder en elev eller lærling under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på grund af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7, udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven eller lærlingen efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 15.
Stk. 2. Indtil anden uddannelsesaftale måtte blive indgået, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere i de i stk. 1 nævnte situationer elevers og lærlinges krav på refusionsberettiget løn, jf. § 4, stk. 1, refusionsberettiget pensionsbidrag, jf. § 4 a, stk. 1, og feriegodtgørelse under igangværende skoleophold ud over den periode, Lønmodtagernes Garantifond udbetaler erstatning for, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere retningslinjer for anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder frist for indgivelse af anmeldelse, samt for dokumentation af kravet og udbetaling af pengene.