Bekendtgørelse af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 bemyndiger Femern A/S til at anlægge og drive en fast forbindelse over Femern Bælt samt til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen heraf, herunder ændringer af anlæggene, jf. §§ 8 og 9.

Det er dog aftalt med forligskredsen bag Femern Bælt-forbindelsen, at Femern A/S ikke skal have adgang til at underskrive de fire store tunnelkontrakter, før en fornyet vurdering af den samlede økonomi i projektet, herunder en opdateret risikovurdering, er blevet forelagt forligskredsen, jf. nærmere afsnit 11.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 11, som forpligter Femern A/S til at udføre en række afværgeforanstaltninger. Med bemyndigelsen kan Femern A/S forestå anlæggelse af de nødvendige anlæg og faciliteter samt foretage andre nødvendige dispositioner til brug for anlæggelsen og driften af den faste forbindelse over Femern Bælt.

Femern A/S har fra projekteringslovens vedtagelse forestået forberedelse, undersøgelse og projektering af kyst til kyst-projektet. Det var i forbindelse med projekteringslovens vedtagelse forventningen, at Femern A/S også ville blive ansvarlig for anlæg og drift af kyst til kyst-projektet, hvilket foreslås med denne bestemmelse. Finansiering af kyst til kyst-projektet sker i overensstemmelse med lovforslagets § 4.

Loven har i forhold til arealanvendelsen alene retsvirkning på dansk territorium, og bestemmelsen i stk. 1 udgør derfor i forhold til den del af kyst til kyst-projektet, som skal gennemføres på tysk territorium, alene en bemyndigelse til at foretage det nødvendige med respekt for tysk ret. Med bestemmelsen bliver Femern A/S således, for så vidt angår den del af kyst til kyst-projektet, som skal gennemføres på tysk territorium, bemyndiget til som bygherre at erhverve de nødvendige arealer og etablere de nødvendige konstruktioner, anlæg mv.

Femern A/S vil således skulle indhente tilladelser mv. på sædvanlig vis og i henhold til de gældende tyske regler. Dette er i overensstemmelse med traktaten, som i artikel 1, stk. 1, fastslår, at Danmark opfører og driver anlægsprojektet, og at Danmark afholder udgifterne hertil. Opgavefordelingen mellem Danmark og Tyskland er specificeret nærmere i traktatens artikel 3, stk. 1. Tyskland forestår udbygningen af landanlæggene på tysk territorium. Femern A/S’ bemyndigelse rækker således alene til i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i traktaten at gennemføre og afholde udgifterne til den del af kyst til kyst-projektet på tysk territorium, som ikke henhører under udbygning af landanlæg på tysk territorium.

Det anlæg, som Tyskland forestår udførelsen af, fremgår af traktatens artikel 5, stk. 2. Afgrænsningen til de anlæg, som Femern A/S henholdsvis Tyskland forestår udførelsen af på tysk territorium, fremgår navnlig af traktatens artikel 2, stk. 4 og 6.

I stk. 2 oplistes hovedelementerne i Femern A/S’ bemyndigelse til at anlægge og drive en fast forbindelse over Femern Bælt.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at etablere en sænketunnel mellem Puttgarden i Tyskland og Rødbyhavn med en kombineret jernbane- og vejforbindelse bestående af en dobbeltsporet, elektrificeret jernbane og en firesporet motorvej med dertil hørende anlæg.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at etablere et nyt landområde placeret på dansk territorium ud for Rødbyhavn. Bestemmelsen i § 1 bemyndiger Femern A/S til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger til brug for etableringen af et nyt landområde ud for Rødbyhavn. Bemyndigelsen indebærer endvidere, at Femern A/S i overensstemmelse med det almindeligt gældende tilvækstprincip om, at frembringelse af værdier tilfalder frembringeren, skal anses som ejer af det nye landområde.

Det fremgår af stk. 3, at linjeføringen på land, gennem Femern Bælt og projektområder, der omfattes af stk. 2, fremgår af det kortbilag, der er vedlagt som lovens bilag 1.

Det fremgår af stk. 4, at det nye landområde på dansk territorium, der omfattes af stk. 2, fremgår af det kortbilag, der er vedlagt som lovens bilag 2.

Det foreslås i stk. 5, at transportministeren kan fastsætte regler for arealanvendelsen af det i medfør af stk. 2, nr. 2, etablerede landområde, som ikke anvendes til det permanente anlæg. Formålet med bestemmelsen er bl.a., at transportministeren har muligheden for at sikre og regulere offentlighedens adgang til landområdet, idet landområdet navnlig vil komme til at bestå af rekreative områder og natur. Transportministeren vil i forbindelse med udnyttelse af bestemmelsen inddrage Lolland Kommune. Regler fastsat efter stk. 5 vil efter bestemmelsen have samme retsvirkninger som et landsplandirektiv og vil således skulle respekteres af Lolland Kommune ved udformning af den underordnede planlægning. Lolland Kommunes kommune- og lokalplaner må således ikke stride imod transportministerens regler for arealanvendelsen, jf. herved planlovens §§ 11-13. Hvis allerede eksisterende og gældende planer ikke stemmer overens med regler fastsat efter stk. 5 skal Lolland Kommune ændre planerne, dog således at kommuneplanen ændres ved den førstkommende revision.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 bemyndiger A/S Femern Landanlæg til at anlægge og drive de danske landanlæg samt til at foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen heraf, herunder ændringer af anlæggene, jf. §§ 8 og 9. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 11, som forpligter A/S Femern Landanlæg til at udføre en række afværgeforanstaltninger. Med bemyndigelsen kan A/S Femern Landanlæg forestå anlæggelse af de nødvendige anlæg og faciliteter samt foretage andre nødvendige dispositioner til brug for anlæggelsen og driften af de danske landanlæg.

A/S Femern Landanlæg har fra projekteringslovens vedtagelse forestået forberedelse, undersøgelse og projektering af de danske landanlæg. Det var i forbindelse med projekteringslovens vedtagelse forventningen, at A/S Femern Landanlæg også ville blive ansvarlig for anlæg og drift af de danske landanlæg, hvilket foreslås med denne bestemmelse. Finansiering af kyst til kyst-projektet sker i overensstemmelse med lovforslagets § 4.

A/S Femern Landanlæg har i projekteringsfasen inddraget Banedanmark til at forestå opgaver vedrørende forberedelsen af de danske jernbanelandanlæg, mens Vejdirektoratet er inddraget til at forestå opgaver vedrørende de danske vejlandanlæg, hvilket forventes videreført i anlægsfasen.

I stk. 2 oplistes hovedelementerne i A/S Femern Landanlægs bemyndigelse til at anlægge og drive de danske jernbanelandanlæg. Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at udbygge jernbaneanlægget fra Vordingborg til Masnedø og fra Orehoved til Rødby med et nyt spor. Anlægget følger den oprindelige linjeføring langs det eksisterende jernbanespor, hvor der nogle steder skal ske kurveudretninger for at sikre, at passagertog kan køre med 200 km/t.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at opgradere jernbanelandanlægget fra Ringsted til Masnedø og fra Orehoved til syd for Holeby, så passagertog kan køre 200 km/t. Jernbanen elektrificeres og udstyres med det ny signalanlæg ERTMS2.

I stk. 2, nr. 3, foreslås det at etablere en ny passagervendt jernbanestation ved Ladhavevej, syd for Holeby. Stationen får to perroner, og der etableres perronbro med trapper og elevator og opsættes læskure og cykelparkering. Der etableres adgangsvej og parkeringsplads til busser og biler.

Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at anlægge en ny jernbanebro over Masnedsund og en enkeltsporret jernbaneklapbro over Guldborgsund.

Det fremgår af stk. 3, at jernbanestrækningen og de anlæg, der omfattes af stk. 2, fremgår af det kortbilag, der er vedlagt som lovens bilag 3.

I stk. 4 oplistes hovedelementerne i A/S Femern Landanlægs bemyndigelse til at anlægge og drive de danske vejlandanlæg. Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at etablere en ny bro over Sydmotorvejen ved Lundegårdsvej som følge af, at der anlægges en ny passagervendt jernbanestation ved Ladhavevej, syd for Holeby.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at gennemføre miljømæssige forbedringer af den eksisterende motorvej på strækningen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn.

Det foreslås i stk. 5, at transportministeren kan beslutte at nedlægge Sydmotorvejen som hovedlandevej på strækningen mellem tilslutningspunktet for den faste forbindelse og Rødbyhavn, hvis en evaluering efter åbningen af den faste forbindelse viser, at trafikmængden er faldet til et niveau, som trafikalt og funktionsmæssigt er passende til en kommunevej. Hvis strækningen nedklassificeres som statsvej, skal strækningen ombygges til en passende standard.

Konsekvenserne af en sådan beslutning vil være, at den nuværende 4-sporede motorvejsstrækning nedlægges og bortgraves på en kort strækning nord for tilslutningen af Ottelundevej, mens den 4-sporede motorvejsstrækning mod Rødbyhavn ombygges til 2-sporet vej i passende standard. De nævnte 2-sporede vejstrækninger vil efter anlæg blive klassificeret som kommuneveje, og de dele af den 4-sporede motorvejsstrækning, som nedlægges som statsvej og ikke skal indgå som 2-sporet kommunevej, vil blive nedlagt og bortgravet.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i stk. 6, at strækningen nævnt i stk. 5 fremgår af det kortbilag, der er vedlagt som lovens bilag 4.

Det foreslås i stk. 7, at transportministeren bemyndiges til ved ibrugtagningen af den nye opgraderede jernbane at nedlægge den eksisterende jernbanestrækningstrækning fra Rødby Havn til det punkt, hvor den nye opgraderede jernbane drejer af mod tunnelåbningen. Efter etableringen af den nye opgraderede jernbane skal togene ledes hen på den nye opgraderede strækning hen mod tunnelåbningen, og der vil således ikke blive opretholdt togdrift til Rødby Havn. Bemyndigelsen indebærer, at den nedlagte jernbanestrækning kan fjernes, hvis det skønnes relevant.

I bestemmelsens stk. 1 foreslås det, at for Femern A/S og A/S Femern Landanlæg gælder selskabslovgivningen med de ændringer, der følger af bestemmelsens stk. 2 og 3. Bestemmelsen medfører eksempelvis, at regler om udbyttebetaling, kapitalændringer og medarbejderrepræsentation i selskabernes bestyrelser reguleres af selskabsloven.

I stk. 2 foreslås det, at transportministeren skal godkende vedtægter og ændringer heri for Femern A/S og A/S Femern Landanlæg. Efter selskabsloven ville godkendelsen skulle foretages af generalforsamlingen. Efter lovens vedtagelse vil Femern A/S’ og A/S Femern Landanlægs nuværende vedtægter blive ændret i overensstemmelse med denne lov.

I stk. 3 foreslås det, at transportministeren om spørgsmål af væsentlig betydning kan give Femern A/S og A/S Femern Landanlæg generelle og specielle instrukser for udøvelsen af selskabernes virksomhed. Efter selskabsloven ville aktionærerne kun have mulighed for at udøve deres indflydelse på generalforsamlingen. Bestemmelsen indebærer således, at transportministeren i væsentlige spørgsmål - også uden for generalforsamlingen - kan give selskaberne instrukser. Hensigten med bestemmelsen er ikke, at transportministeren skal kunne gribe ind i selskabernes daglige drift, men derimod i sager af større rækkevidde.

Denne instruktionsbeføjelse indebærer også, at transportministeren har adgang til at give Femern A/S pålæg om ikke at underskrive de fire store tunnelkontrakter, før en fornyet vurdering af den samlede økonomi i projektet, herunder en opdateret risikovurdering, er blevet forelagt forligskredsen, jf. nærmere afsnit 11.2.1 om anlægsomkostninger for kyst til kyst-projektet.

Bestemmelsen i stk. 1 giver Femern A/S og A/S Femern Landanlæg vid adgang til at optage lån og benytte andre finansielle instrumenter, herunder på de internationale kapitalmarkeder og ved anvendelse af eksisterende og eventuelle fremtidige finansielle instrumenter, eksempelvis forskellige former for derivater.

Lån og andre finansielle instrumenter skal anvendes til finansiering og refinansiering af projektering, anlæg og drift og andre nødvendige dispositioner med henblik på anlæg og drift af anlægsprojektet. Lån optages efter finansministerens nærmere bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår.

I stk. 2 bemyndiges finansministeren til at yde garanti af statskassen for Femern A/S’ og A/S Femern Landanlægs forpligtelser vedrørende lån og andre finansielle instrumenter. Bestemmelsens indhold svarer til § 7, stk. 3, i projekteringsloven.

I medfør af stk. 3 er staten endvidere berettiget til at yde statslige genudlån efter finansministerens nærmere bestemmelse herom. Der vil på bevillingslovene blive etableret hjemmel til, at staten kan yde de nævnte genudlån. Låneprovenuet udbetales fra statens konto, og det afledte finansieringsbehov dækkes ved løbende udstedelser i statens låneviftepapirer. Selskaberne betaler renter og afdrag til staten.

I medfør af stk. 4 garanterer den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for Femern A/S' og A/S Femern Landanlægs økonomiske forpligtelser, som ikke er garanteret i stk. 2. Statsgarantien er i medfør af denne bestemmelse afgrænset til at angå de forpligtelser, som de to nævnte selskaber har påtaget sig i relation til anlæggelsen af anlægsprojektet, men vil også være gældende for forpligtelser i forbindelse med anlæggelsen af anlægsprojektet, som selskaberne har påtaget sig før ibrugtagning af anlæggene, men hvor selskabernes forpligtelser først ophører efter tidspunktet for ibrugtagning.

Bestemmelsen indebærer, at f.eks. voldgiftssager vedrørende arbejder i forbindelse med anlægsprojektet, der er udført frem til ibrugtagning af den faste forbindelse, er omfattet af statens hæftelse, også selv om voldgiftssager først afsluttes eller rejses efter ibrugtagning.

Modsat vil forpligtelser til f.eks. reparation, drift og vedligehold af den faste forbindelse og eventuelle nye arbejder, der udføres efter ibrugtagning, ikke være omfattet af statens hæftelse i medfør af stk. 4. Ligeledes vil økonomiske forpligtelser, som selskaberne har påtaget sig i anlægsfasen, men som ikke har forbindelse til selve anlæggelsen af anlægsprojektet, ikke være omfattet af statens hæftelse.

Efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 afholder Femern A/S og A/S Femern Landanlæg hver især udgifter til projektering, anlæg og drift og andre nødvendige dispositioner med henblik på anlæggelse og drift af anlæggene omfattet af §§ 1 og 2. Omfattet heraf er også omkostninger som følge af arbejdernes udførelse, eksempelvis selskabernes eventuelle erstatningsansvar.

Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at udgifter forbundet med drift af anlægget nævnt i § 2, stk. 4 og 5, afholdes af Vejdirektoratet.

Ejendomsretten til de anlæg, aktiver, fast ejendom mv., som Femern A/S og A/S Femern Landanlæg afholder udgifter til erhvervelse af i forbindelse med varetagelsen af selskabernes opgaver, den nærmere afgrænsning af ejendomsretten til kyst til kyst-projektet og landanlæggene selskaberne imellem, den nærmere afgrænsning i forhold til den del af jernbanelandanlægget, som forventes at skulle ejes af henholdsvis staten og A/S Femern Landanlæg, samt i forhold til vejlandanlægget i Danmark, reguleres af §§ 38 og 39.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med traktatens artikel 6 og 8.

Bestemmelsen i stk. 1 indebærer, at transportministeren kan overlade sine beføjelser i denne lov til Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg, i det omfang dette findes hensigtsmæssigt.

Bestemmelsen i stk. 2 etablerer mulighed for, at transportministeren kan bestemme, at udvalgte opgaver vedrørende anlægs- og driftsarbejdet, som måtte være omfattet af de opgaver, der påhviler Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg i henhold til §§ 1 og 2, skal forestås af Banedanmark, Vejdirektoratet eller institutioner under Miljøministeriet.

Idet den jernbanefaglige kompetence ligger hos Banedanmark, kan transportministeren efter lovforslagets § 6, stk. 2, bestemme at overlade opgaver vedrørende anlæggelse og drift af jernbaneanlæg til Banedanmark. Tilsvarende ligger den vejfaglige kompetence hos Vejdirektoratet, hvorfor transportministeren efter lovforslagets § 6, stk. 2, kan bestemme at overlade opgaver vedrørende anlæggelse og drift af vejanlæg til Vejdirektoratet. Endvidere vil institutioner under Miljøministeriet, herunder Naturstyrelsen, kunne overlades opgaver, når dette anses for hensigtsmæssigt af hensyn til disse institutioners miljøfaglige kompetencer.

Transportministeren fastlægger nærmere regler om afgrænsningen af de opgaver, som skal forestås af Banedanmark, Vejdirektoratet og institutioner under Miljøministeriet i forhold til de opgaver, som forestås af Femern A/S og A/S Femern Landanlæg. Det forudsættes dog, at for de opgaver som Banedanmark, Vejdirektoratet og institutioner under Miljøministeriet måtte få overladt, vil institutionerne være at betragte som bygherre med tilhørende ansvar, forpligtelser og rettigheder, herunder for en optimal tids- og omkostningsmæssig styring af opgaverne.

I de tilfælde, hvor transportministeren bestemmer, at opgaver henlægges til Banedanmark og Vejdirektoratet, vil transportministeren i øvrigt skulle træffe nærmere beslutning om grundlaget for at fastlægge ejendomsretten i overensstemmelse med lovforslagets § 39.

Det forudsættes, at der sammen med transportministerens beslutning om overdragelsen af opgaver følger en finansiering heraf. Der vil på bevillingslovene blive etableret en særlig bevillingsbestemmelse om, at Banedanmark og Vejdirektoratet kan oppebære indtægter i henhold til aftaler med selskaberne, og der kan afholdes udgifter i overensstemmelse hermed. Det tilsvarende vil gælde i forbindelse med opgaver der overlades til institutioner under Miljøministeriet.

I det omfang Banedanmark, Vejdirektoratet eller institutioner under Miljøministeriet inddrager private virksomheder i forbindelse med udførelsen af disse opgaver, vil disse kontrakter blive udbudt efter de gældende nationale regler og EU-regler.

Ifølge lovforslagets § 3, stk. 3, kan transportministeren om spørgsmål af væsentlig betydning give selskaberne generelle eller specielle instrukser for udøvelsen af deres virksomhed. Denne instruktionsbeføjelse finder ligeledes anvendelse i forbindelse med delegation efter § 6.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i § 7 skal anlægsprojektet gennemføres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.

Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndiges Femern A/S og A/S Femern Landanlæg til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med bestemmelserne i lovforslagets §§ 1 og 2 med lovens bilag 1-4, projektbeskrivelsen i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3-5 og implementeringsredegørelsen, der gælder for udførelsen af arbejdet. Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet, det vil sige de VVM-redegørelser med tillæg og vurderingen af projektets indvirkning på Natura 2000-områder, som ligger til grund for Folketingets vedtagelse af loven. Anlægsloven træder i stedet for den VVM-tilladelse, som projektet ellers skulle have haft i henhold til de almindelige VVM-regler, og anlægsloven udgør også godkendelsen af anlægsprojektet i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Anlæg, der vedtages i enkeltheder ved særlig lov, er undtaget fra planlovens normale regler om VVM, jf. planlovens § 11 h. Ved meddelelse af en VVM-tilladelse efter de almindelige regler vil det være en forudsætning, eventuelt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i den tilvejebragte VVM-redegørelse, og således holder sig inden for de miljømæssige vurderinger, der fremgår af redegørelsen (idet grænserne dog kan være skærpede i andre vilkår eller afgørelser mv. vedrørende projektet).

Bestemmelsen i § 7 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af anlægsprojektet. I henhold til denne bestemmelse påhviler det således Femern A/S og A/S Femern Landanlæg (Banedanmark og Vejdirektoratet), og i praksis deres entreprenører, at udføre de pågældende bygge- og anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirkningerne på miljøet, herunder påvirkninger af Natura 2000-områder, holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. ovenfor. Det er transportministeren, der fører tilsyn hermed.

De miljømæssige virkninger af bygge- og anlægsarbejder, der udføres i overensstemmelse med implementeringsredegørelsen, må normalt antages at ligge inden for rammerne af de udførte vurderinger af anlægsprojektets indvirkninger på miljøet i VVM-redegørelserne med tillæg. Hvis der i implementeringsredegørelsen er givet anvisninger mv. om udførelsen af anlægsprojektet, gælder disse anvisninger, uanset om de er mere restriktive for bygherren end de grænser mv., der fremgår af eller er lagt til grund i de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.

Som det fremgår af henvisningen til §§ 8 og 9, indebærer bestemmelsen i § 7 ikke en begrænsning i adgangen til at gennemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, når dette sker i overensstemmelse med reglerne i §§ 8 og 9.

Det foreslås i stk. 1, at ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet, ikke må påbegyndes uden tilladelse fra Trafikstyrelsen.

Bestemmelsen tager navnlig sigte på ændringer mv. i anlægsfasen, som kan være til skade for miljøet og ikke kan holdes inden for de udførte vurderinger af anlægsprojektets indvirkninger på miljøet i de VVM-redegørelser med tillæg, som er tilvejebragt forud for anlægsloven eller supplerende VVM-redegørelser, som måtte være tilvejebragt efter § 8. Det kan både dreje sig om ændringer i de fysiske anlæg og om ændringer i byggeaktiviteterne i anlægsfasen. Bestemmelsen finder alene anvendelse i anlægsfasen, indtil anlægsprojektet i sin helhed er færdigt. Derefter vil anlægget og eventuelle behov for at foretage ændringer eller udvidelser af anlægget være reguleret af de almindelige regler i natur- og miljølovgivningen.

Bestemmelsen gælder ændringer eller udvidelser, når disse kan være til skade for miljøet, hvilket svarer til pkt. 13 a i VVM-direktivets bilag II. Der forventes ikke at kunne blive tale om ændringer eller udvidelser omfattet af VVM-direktivets bilag I (obligatorisk VVM-pligt), men i givet fald vil disse også være omfattet af bestemmelsen. Det følger af VVM-direktivets artikel 2, stk. 1, at bl.a. sådanne ændringer eller udvidelser af allerede godkendte projekter skal være undergivet et krav om tilladelse.

Begrebet »ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet« skal forstås i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i VVM-direktivets bilag II, pkt. 13 a, og i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen) bilag 2, pkt. 14. Projektændringer mv., som indebærer en fravigelse af implementeringsredegørelsen, vil som udgangspunkt altid være omfattet af stk. 1. Anmeldelsesreglerne, som fastsættes i medfør af stk. 3, nr. 1, vil derfor stille krav om anmeldelse af bl.a. sådanne projektændringer mv.

Kravet om forudgående tilladelse gælder også i de tilfælde, hvor en screening efter stk. 2 fører til, at der ikke skal gennemføres supplerende VVM. Trafikstyrelsen kan også fastsætte vilkår for en sådan tilladelse efter regler fastsat i medfør af stk. 3, nr. 4, jf. nedenfor.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at Trafikstyrelsen på grundlag af en anmeldelse fra Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg afgør, om der skal udarbejdes en supplerende VVM-redegørelse, inden der gives tilladelse efter stk. 1 (screening). Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg udarbejder i så fald den supplerende VVM-redegørelse. Trafikstyrelsen foretager offentliggørelse af redegørelsen med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder.

Den tiltænkte proces indebærer, at Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg som bygherre skal anmelde ændringer og udvidelser af anlægsprojektet, som kan være til skade for miljøet. De nærmere krav til anmeldelsen fastsættes i regler i medfør af stk. 3, nr. 1. Anmeldelsen skal være forudgående, og projektændringer og -udvidelser, der kan være til skade for miljøet, må ikke påbegyndes, før Trafikstyrelsen har truffet afgørelse efter stk. 1.

Ændringer og udvidelser af anlægsprojektet, der utvivlsomt ikke kan være til skade for miljøet, kan gennemføres uden forudgående anmeldelse efter § 8. For øvrige projektændringer mv. skal Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg foretage en anmeldelse til Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen vurderer således i tvivlstilfælde på grundlag af anmeldelsen og eventuelle yderligere indhentede oplysninger, om de miljømæssige virkninger af den anmeldte projektændring mv. ligger inden for rammerne af de hidtil udførte vurderinger af anlægsprojektets virkninger på miljøet, jf. § 7, og er i overensstemmelse med implementeringsredegørelsen. I givet fald meddeler Trafikstyrelsen, at den anmeldte projektændring mv. kan gennemføres. Hvis det ikke er tilfældet, skal Trafikstyrelsen ved en screening vurdere, om der skal gennemføres supplerende VVM.

Trafikstyrelsens afgørelse om, hvorvidt der er pligt til at udarbejde en supplerende VVM-redegørelse (screeningen) skal træffes i overensstemmelse med de almindelige kriterier i VVM-direktivets bilag III. Der skal fastsættes regler herom i medfør af stk. 3, nr. 3. Afgørelsen skal offentliggøres i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 3, nr. 5.

I overensstemmelse med VVM-direktivet er det fastsat, at den supplerende VVM-redegørelse udarbejdes af bygherren. Afhængigt af, hvilken del af anlægsprojektet ændringerne mv. angår, skal redegørelsen således tilvejebringes af Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg. Der vil kunne være situationer, hvor en projektændring mv. berører flere bygherrer og i så fald udarbejdes redegørelsen af disse i fællesskab.

Der fastsættes i medfør af stk. 3, nr. 2, regler om, at Trafikstyrelsen kan anmode andre myndigheder, herunder Banedanmark og Vejdirektoratet, samt Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg, om relevante oplysninger og vurderinger til brug for både screeningen og, i tilfælde af VVM-pligt, den supplerende VVM-redegørelse.

Trafikstyrelsen skal påse, at den supplerende VVM-redegørelse overholder de krav til indholdet af redegørelsen, som fremgår af regler fastsat i medfør af stk. 3, nr. 3, i overensstemmelse med VVM-direktivets artikel 5, jf. direktivets bilag IV.

Trafikstyrelsen foretager offentliggørelse af den supplerende VVM-redegørelse med henblik på høring af offentligheden og berørte myndigheder og varetager behandlingen af indkomne høringssvar. I tilfælde af projektændringer mv. med grænseoverskridende miljøeffekter skal Trafikstyrelsen også drage omsorg for høringen af offentligheden og myndigheder i de berørte medlemsstater i overensstemmelse med VVM-direktivet og Espoo-konventionen.

På grundlag af den foretagne høring træffer Trafikstyrelsen afgørelse om, hvorvidt projektændringen mv. kan tillades, eventuelt på vilkår. Der skal fastsættes regler herom i medfør af stk. 3, nr. 4. Afgørelsen skal offentliggøres i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 3, nr. 5.

Det foreslås i stk. 3, at transportministeren efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om sagsbehandlingen, herunder om gennemførelsen af screeningen og den supplerende VVM samt om afgørelser efter stk. 1 og 2. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 vil sammen med regler fastsat i medfør af stk. 3 med virkning for anlægsprojektet erstatte de almindelige VVM-regler i dansk lovgivning, jf. bemærkningerne til stk. 4 nedenfor. Regler i medfør af stk. 3 vil blive fastsat i overensstemmelse med VVM-direktivet.

Det er hensigten, at en bekendtgørelse med regler fastsat i henhold til stk. 3, og § 9, stk. 3, skal træde i kraft umiddelbart efter anlægslovens ikrafttræden.

Efter nr. 1 kan der fastsættes regler om anmeldelsen efter stk. 2 af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet til Trafikstyrelsen, herunder om både formen og indholdet af bygherrens anmeldelse. Der kan bl.a. fastsættes regler om, hvilke oplysninger der er nødvendige, for at en screening kan foretages, samt regler om, at bygherren til anmeldelsen skal anvende et bestemt skema.

Efter nr. 2 kan der fastsættes regler om pligt for andre myndigheder, Femern A/S og A/S Femern Landanlæg til at give de oplysninger, der er nødvendige for vurderingen af ændringer eller udvidelser efter stk. 2. Reglerne vil forpligte andre myndigheder, herunder Banedanmark og Vejdirektoratet, samt Femern A/S og A/S Femern Landanlæg til, på Trafikstyrelsens anmodning, at videregive relevante oplysninger og vurderinger til brug for både screeningen og, i tilfælde af VVM-pligt, den supplerende VVM. Oplysningerne skal stilles til rådighed for den bygherre, som skal forestå anmeldelsen henholdsvis udarbejde den supplerende VVM-redegørelse, jf. stk. 2.

Efter nr. 3 kan der fastsættes regler om gennemførelsen af vurderinger efter stk. 2 og om indholdet af VVM-redegørelsen. Bestemmelsen vedrører både den indledende vurdering af, om der er VVM-pligt (screeningen) og gennemførelsen af den supplerende VVM, hvor dette er påkrævet, herunder udarbejdelsen af den supplerende VVM-redegørelse samt høringen af offentligheden og berørte myndigheder over denne redegørelse.

Det er hensigten at fastsætte regler, som i væsentlig udstrækning svarer til indholdet af VVM-bekendtgørelsens § 3, jf. bilag 3 (Afgørelse om VVM-pligt/ikke VVM-pligt), § 4 (Fastlæggelse af VVM-redegørelsens indhold (scoping)), § 5, jf. bilag 4 (VVM-redegørelsen) og § 6 (Høring af offentligheden over VVM-redegørelsen). Reglerne vil dog skulle fastsættes under hensyn til, at de alene angår dette anlægsprojekt bl.a. derved, at en supplerende VVM efter anlægsloven ikke gennemføres i tilknytning til en kommunal planlægningsproces, som det normalt er tilfældet ved VVM efter planloven. Der vil endvidere kunne tages hensyn til, at § 8 alene angår projektændringer mv. og supplerende miljøvurderinger i forhold til det VVM-materiale, som har været genstand for offentlige høringer mv. Den supplerende VVM-redegørelse vil af disse grunde kunne have et i sammenhængen begrænset omfang.

For så vidt angår høringen af offentligheden vil der også kunne fastsættes en frist, som er kortere end efter VVM-bekendtgørelsen (8 uger), idet VVM-direktivet kræver en minimumsfrist på 30 dage.

Der skal i tilslutning til disse regler også fastsættes regler, som gennemfører procedurekravene i VVM-direktivets artikel 7-9, når en projektændring mv. kan forventes at få grænseoverskridende miljøeffekter, herunder om inddragelse af offentligheden og myndigheder i de berørte medlemsstater, jf. bemærkningerne til stk. 2.

Efter nr. 4 kan der fastsættes regler om, at Trafikstyrelsen kan fastsætte vilkår for afgørelsen om tilladelse efter stk. 1, herunder om indholdet af sådanne vilkår. Der skal kunne fastsættes vilkår om, at bygherren skal iværksætte bestemte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe eller neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, som kan fremgå af den supplerende miljøkonsekvensvurdering, når en sådan vurdering er tilvejebragt. Der skal endvidere kunne fastsættes vilkår, som varetager hensyn efter de regler i natur- og miljølovgivningen, som er fraveget ved lovforslagets § 12, idet projektændringen mv. i medfør af § 12 kan gennemføres uden en ellers påkrævet tilladelse, godkendelse eller dispensation efter denne lovgivning. Desuden skal der kunne fastsættes de vilkår, der anses for at være væsentlige forudsætninger for godkendelsen af projektændringen mv.

Der skal også kunne fastsættes vilkår, f.eks. om afværgeforanstaltninger af hensyn til naturen, i de tilfælde, hvor der meddeles tilladelse til ændringen mv., uden at der er gennemført supplerende VVM, fordi screeningen har konkluderet, at der ikke er VVM-pligt.

Efter nr. 5 kan der fastsættes regler om offentliggørelse, herunder om udelukkende digital annoncering, af afgørelser efter stk. 1 og 2 og af den supplerende VVM-redegørelse. Reglerne skal opfylde VVM-direktivets krav til offentliggørelse af miljøvurderingerne og grundlaget for disse samt om offentliggørelse af de omhandlede afgørelser, herunder også afgørelser om, at der ikke er VVM-pligt. Bestemmelsen om eventuel udelukkende digital annoncering svarer til planlovens § 11 g, stk. 2, 3. pkt., og § 11 h, stk. 2.

Det foreslås i stk. 4, at bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætter krav om vurdering af virkninger på miljøet (VVM), ikke finder anvendelse på ændringer og udvidelser omfattet af stk. 1. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 samt reglerne fastsat i medfør af stk. 3 vil således erstatte de almindelige VVM-regler i dansk lovgivning, herunder VVM-reglerne i planloven, kystbeskyttelsesloven og råstofloven samt bekendtgørelse nr. 764 af 23. juni 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM-bekendtgørelsen) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr. 579 af 29. maj 2013 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet, som er udstedt i medfør af bl.a. kystbeskyttelsesloven, og bekendtgørelse nr. 1422 af 12. december 2011 om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden, som er udstedt i medfør af råstofloven.

I stk. 5 er det foreslået, at Trafikstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen omfatter både screeningsafgørelser om, hvorvidt der skal gennemføres en supplerende VVM (VVM-pligt), og afgørelser om VVM-tilladelse, herunder om vilkår for en sådan tilladelse. Forslaget om afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af hensyn til anlægsprojektets fremdrift og økonomi samt for at skabe sikkerhed for vilkårene for både projekt og beboere mv. i anlægsperioden. Afgørelserne vil derimod kunne indbringes for domstolene, jf. lovforslagets § 47.

I stk. 1 og 2 foreslås det, at ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, ikke må påbegyndes uden tilladelse fra Trafikstyrelsen. Såfremt Trafikstyrelsen på grundlag af en anmeldelse fra Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg, jf. § 8, stk. 2, vurderer, at en ændring eller udvidelse af anlægsprojektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af virkningerne af ændringen eller udvidelsen på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at det ikke kan udelukkes, at ændringen eller udvidelsen vil skade Natura 2000-området, kan Trafikstyrelsen ikke meddele tilladelse til det anmeldte, medmindre de særlige betingelser for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt, jf. nedenfor.

De foreslåede bestemmelser svarer til § 7, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter med senere ændringer (habitatbekendtgørelsen), som gennemfører artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet (92/43/EØF).

Det foreslås, at Trafikstyrelsen tillægges kompetencen til at behandle anmeldte projektændringer mv. i forhold til Natura 2000-reglerne. Der henvises herved til afsnit 6 i de almindelige bemærkninger og lovforslagets § 46 med bemærkninger.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, der utvivlsomt ikke kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, kan gennemføres uden forudgående anmeldelse efter § 9. Øvrige projektændringer skal af Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg anmeldes til Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen vurderer således i tvivlstilfælde på grundlag af anmeldelsen og eventuelle yderligere indhentede oplysninger, om virkningerne af den anmeldte projektændring mv. ligger inden for rammerne af de hidtil udførte vurderinger af anlægsprojektets virkninger på Natura 2000-områder, jf. § 7, og er i overensstemmelse med implementeringsredegørelsen. I givet fald meddeler Trafikstyrelsen, at den anmeldte projektændring mv. kan gennemføres. Hvis det ikke er tilfældet, skal Trafikstyrelsen foretage en foreløbig vurdering af den anmeldte projektændring eller -udvidelse (screening). Den foreløbige vurdering udføres for at vurdere, om projektændringen mv. kan have en væsentlig påvirkning på et Natura 2000-område. Formålet med den foreløbige vurdering er at tage stilling til, om ændringen mv. har en karakter, så en nærmere konsekvensvurdering er påkrævet.

Det følger af EU-Domstolens praksis vedrørende habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, jf. bl.a. dom af 7. september 2004 i sag C-127/02 Waddenzee (præmis 45), at såfremt det på baggrund af objektive kriterier ikke kan udelukkes, at projektændringen mv. i sig selv eller i forbindelse med andre projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en sådan nærmere konsekvensvurdering. Hvis en væsentlig påvirkning kan udelukkes på grundlag af den foreløbige vurderings resultat, kan ændringen mv. tillades efter stk. 1.

Når Trafikstyrelsen har gennemført en konsekvensvurdering kan Trafikstyrelsen meddele tilladelse til det anmeldte, såfremt styrelsen ud fra konsekvensvurderingen, under hensyn til bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området, har opnået vished for, at projektændringen mv. ikke vil skade Natura 2000-områdets integritet (udpegningsgrundlaget). Dette er tilfældet, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. I modsat fald skal Trafikstyrelsen meddele afslag på det anmeldte, og projektændringen kan ikke gennemføres, medmindre betingelserne i habitatbekendtgørelsens § 10 og habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til stk. 5 nedenfor.

Det foreslås i stk. 3, at transportministeren efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af den foreløbige vurdering og habitatkonsekvensvurderingen samt om afgørelser efter stk. 1 og 2. Det er hensigten, at der udstedes en samlet bekendtgørelse med reglerne fastsat i medfør af stk. 3 og § 8, stk. 3. Forslaget til nr. 1-5 svarer, med enkelte tekniske forskelle, til lovforslagets § 8, stk. 3, nr. 1-5. Der henvises således til bemærkningerne vedrørende disse bestemmelser.

I regler fastsat i medfør af nr. 3 vil det endvidere kunne bestemmes, at et udkast til habitatkonsekvensvurdering efter stk. 2 skal tilvejebringes af Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg til brug for Trafikstyrelsens sagsbehandling og vurdering. Det svarer til den forpligtelse for bygherren, som i overensstemmelse med VVM-direktivet er fastsat i lovforslagets § 8, stk. 2, vedrørende tilvejebringelsen af supplerende VVM-redegørelser.

I regler fastsat i medfør af nr. 4 kan det yderligere bestemmes, at Trafikstyrelsen ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 også kan stille vilkår om f.eks. afhjælpende foranstaltninger med henblik på at undgå eller reducere projektændringens eventuelle negative virkninger på et Natura 2000-område. Det gælder også i tilfælde, hvor der meddeles tilladelse til ændringen mv., uden at der er gennemført en habitatkonsekvensvurdering, fordi screeningen har konkluderet, at der ikke er en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område.

Efter nr. 6 kan der fastsættes regler om en samordnet og/eller fælles procedure for den supplerende VVM og habitatkonsekvensvurderingen. Bemyndigelsen tager sigte på de tilfælde, hvor en ændring mv. udløser krav om vurderinger efter både VVM- og Natura 2000-reglerne. Af VVM-direktivets artikel 2, stk. 3, fremgår bl.a., at for projekter, for hvilke kravet om miljøkonsekvensvurdering hidrører fra både VVM-direktivet og habitatdirektivet, skal medlemsstaterne, hvor det er relevant, sikre, at der fastlægges en samordnet og/eller fælles procedure, der opfylder kravene i begge EU-regelsæt. Regler fastsat i medfør af nr. 6 vil gennemføre artikel 2, stk. 3, i forhold til projektændringer mv. på anlægslovens område, idet der kan være tilfælde, hvor eventuelle ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet udløser krav om supplerende konsekvensvurdering efter både § 8 (VVM) og § 9 (Natura 2000). Der henvises til afsnit 6.2 i de almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 46 med bemærkninger.

Såfremt en konsekvensvurdering gennemført efter stk. 2 viser, at det ikke kan udelukkes, at den anmeldte ændring eller udvidelse vil skade et Natura 2000-område, kan Trafikstyrelsen som udgangspunkt ikke meddele tilladelse til det anmeldte, jf. stk. 2, 2. pkt. I medfør af nr. 7 kan der imidlertid fastsættes regler om betingelserne for at tillade ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, når vurderingen efter stk. 2 ikke udelukker skade på et Natura 2000-område. Efter sådanne regler vil Trafikstyrelsen således kunne fravige stk. 2, 2. pkt., og det er hensigten, at der fastsættes regler, som svarer til fravigelsesproceduren i habitatbekendtgørelsens § 10.

Det følger af habitatbekendtgørelsens § 10, at et projekt, der kan skade et Natura 2000-område, alligevel kan gennemføres under en række kvalificerede betingelser og en procedure, der omfatter en orientering af EU-Kommissionen, eller, såfremt projektet kan skade såkaldt prioriterede arter og naturtyper (særligt sjældne eller specielle), indhentelse af en udtalelse fra Kommissionen, medmindre projektet gennemføres af hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet. Proceduren forudsætter en inddragelse af Miljøministeriet (Naturstyrelsen), inden der træffes afgørelse.

De i medfør af nr. 7 fastsatte regler vil gennemføre habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, for så vidt angår projektændringer og udvidelser på anlægslovens område. Om habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, henvises til afsnit 17.3 i de almindelige bemærkninger.

I stk. 4 er det foreslået, at bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætter krav om vurdering af virkninger på Natura 2000-områder ikke finder anvendelse på ændringer og udvidelser omfattet af stk. 1. Den foreslåede regel omfatter de bestemmelser i anden lovgivning, som gennemfører forpligtelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, herunder habitatbekendtgørelsens §§ 7-9, idet disse forpligtelser, for så vidt angår ændringer eller udvidelser af projektet, gennemføres med reglerne i stk. 1 og 2 samt regler, som fastsættes i medfør af stk. 3, jf. ovenfor.

Det foreslås i stk. 5, at transportministeren efter forhandling med miljøministeren kan fastsætte regler om beskyttelse af dyre- og plantearter ved afgørelser om tilladelse til ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet. Det er hensigten, at der fastsættes regler, som i væsentlige træk svarer til ordningen i habitatbekendtgørelsens §§ 11-12 vedrørende beskyttelse af arter optaget på habitatdirektivets bilag IV og om adgangen til at fravige denne beskyttelse. Administrationen af reglerne fastsat efter stk. 5 foreslås henlagt til Trafikstyrelsen i tilknytning til styrelsens opgaver efter stk. 1 og 2.

I henhold til habitatbekendtgørelsens § 11 kan tilladelser og dispensationer mv. efter en række bestemmelser i miljølovgivningen ikke meddeles, hvis den ansøgte aktivitet kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a, eller ødelægge de plantearter, som er optaget i direktivets bilag IV, litra b, i alle livsstadier. Vurderingen skal fremgå af de afgørelser, der bliver truffet efter de pågældende bestemmelser i miljølovgivningen. Ifølge bekendtgørelsens § 12 kan den myndighed, der skal træffe afgørelsen, fravige § 11, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og hvis fravigelsen ikke hindrer, at den pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Fravigelse kan kun ske i de situationer, som er udtømmende opregnet i § 12. Der skal indhentes en udtalelse fra Naturstyrelsen, inden der træffes afgørelse, og styrelsen skal underrettes om den endelige beslutning med henblik på information af Europa-Kommissionen.

Habitatbekendtgørelsens §§ 11-12 gennemfører, sammen med en række andre bestemmelser i lovgivningen, dele af habitatdirektivets artikel 12-16 om arter optaget på direktivets bilag IV samt fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9 for så vidt angår fugle, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor EU-traktaten finder anvendelse. Om habitatdirektivets artikel 12-16 henvises til afsnit 17.3 i de almindelige bemærkninger.

De i medfør af stk. 5 fastsatte regler vil således medvirke til at sikre, at forpligtelserne til artbeskyttelse efter de nævnte direktiver overholdes i forbindelse med afgørelser om tilladelse til projektændringer og -udvidelser på anlægslovens område.

Reglerne vil bl.a. indebære, at der som vilkår for tilladelse kan stilles krav om afværgeforanstaltninger, som Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg i givet fald kan udføre i henhold til reglerne i lovforslagets § 9.

I stk. 6 er det foreslået, at Trafikstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 og efter regler fastsat i medfør af stk. 3 og 5 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen omfatter både den foreløbige vurdering (screeningsafgørelse) om, hvorvidt der skal gennemføres en konsekvensvurdering, og afgørelser om tilladelse, herunder om vilkår for en sådan tilladelse. Forslaget er begrundet i hensyn til anlægsprojektets fremdrift og økonomi. Afgørelserne vil derimod kunne indbringes for domstolene, jf. lovforslagets § 47.

Af hensyn til klarheden om, hvilke miljøvurderingsprocedurer der skal følges i tilfælde af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet for en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, foreslås det i § 10 fastsat, at sådanne ændringer eller udvidelser ikke kræver vurderinger efter lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven).

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at eventuelle beslutninger om ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet efter lovens ikrafttræden ikke kan udløse krav om screening eller miljøvurdering efter miljøvurderingsloven, uanset om sådanne ændringer mv. måtte udløse krav om supplerende VVM-procedure og/eller habitatvurdering efter lovforslagets §§ 8 og 9.

Det bemærkes herved også, at planlovens regler om tilvejebringelse af kommune- og lokalplaner ikke finder anvendelse på anlægsprojektet, jf. lovforslagets § 12, stk. 2, og at eventuelle ændringer eller udvidelser af projektet heller ikke i øvrigt udløser krav om nye planvedtagelser på kommunalt, regionalt eller statsligt niveau. De gældende kommune- og lokalplaner mv. for de arealer, som anlægsloven vedrører, ophæves ikke ved anlægsloven, men planerne finder ikke anvendelse på gennemførelsen af anlægsprojektet.

Der henvises til afsnit 17.2 i de almindelige bemærkninger.

Lovforslagets §§ 1 og 2 giver Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg den fornødne hjemmel til at gennemføre afværgeforanstaltninger i det nødvendige omfang. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 forpligter imidlertid Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg til at iværksætte afværgeforanstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at modvirke eventuel skadelig virkning som følge af anlægsprojektet, og hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til den generelle naturbeskyttelse, herunder hensynet til de EU-retlige forpligtelser, der følger af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. For at tilgodese disse hensyn iværksættes der gennem anlægsloven afværgeforanstaltninger, bl.a. for i nødvendigt omfang at medvirke til, at anlægsarbejdet ikke har en skadelig virkning for arterne og bestandene.

I VVM-redegørelsen og implementeringsredegørelsen er beskrevet en række konkrete afværgeforanstaltninger, som iværksættes, herunder principperne for foranstaltninger til sikring af, at erstatningsnaturen udvikler sig som forudsat. Andre mulige afværgeforanstaltninger end de, der er nævnt i anlægsloven og implementeringsredegørelsen, vil kunne blive identificeret i forbindelse med yderligere feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning af projektet. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil kunne træde i stedet for dem, der er beskrevet i VVM-redegørelsen, i det omfang disse i øvrigt ikke vil kunne skade andre dele af miljøet.

På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger og den i implementeringsredegørelsen forudsatte etablering af erstatningsbiotoper mv. er det vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojektet kan ske inden for rammerne af naturbeskyttelseslovens §§ 29 a og 30, herunder artfredningsbekendtgørelsen, § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i lov om jagt og vildtforvaltning, der gennemfører artsbeskyttelsen i EU's fuglebeskyttelsesdirektiv art. 5 og habitatdirektivets art. 12. Disse bestemmelser gælder fortsat for anlægsprojektet, idet § 13 dog finder anvendelse.

Der kan endvidere blive behov for at udføre foranstaltninger for at afværge skade på de Natura 2000-områder, som påvirkes i projektet. Der henvises om vurderingen i forhold til Natura 2000-områderne til afsnit 15.5.3. i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i stk. 3 giver Femern A/S og A/S Femern Landanlæg hjemmel til at iværksætte andre afværgeforanstaltninger, som er nødvendige af hensyn til naturbeskyttelsen. Med bestemmelsen vil blandt andet områder, der er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven, kunne erstattes, hvis de påvirkes af projektet. Tilsvarende vil der kunne iværksættes foranstaltninger til beskyttelse af andre arter end de, der er omfattet af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet, herunder øvrige arter omfattet af artfredningsbekendtgørelsen.

De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en række bestemmelser i den almindelige natur- og miljølovgivning, herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven, skovloven og planloven, som regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på arealer. Bestemmelsen har til formål at skabe klarhed om forholdet mellem anlægsloven og de regler i natur- og miljølovgivningen, der stiller krav om tilladelse mv. inden foretagelse af fysiske dispositioner i det åbne land og på og nær visse naturtyper og dyre- og plantearter.

Selv om bestemmelsen indebærer, at dele af den almindelige natur- og miljølovgivning fraviges, varetages hensynene bag disse regler stadigvæk i anlægsprojektet ved, at Femern A/S og A/S Femern Landanlæg ved udførelsen af projektet skal overholde anlægsloven og i de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger og af implementeringsredegørelsen samt rammerne i de miljømæssige undersøgelser. Disse rammer sikrer samlet en varetagelse af de hensyn, som normalt ville blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser. Der henvises for en beskrivelse af de relevante arbejder, som gennemføres i anlægsprojektet, og som normalt kan kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmelser, til implementeringsredegørelsen.

De bestemmelser og krav om tilladelse eller dispensationer i den øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse for anlægsprojektet, herunder også reglerne i lovene om tilsyn, håndhævelse og straf. Tilsvarende gælder for andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade i de respektive love. Forslaget til § 13 finder dog efter omstændighederne anvendelse på afgørelser, herunder afgørelser vedrørende tilsyn, håndhævelse og straf vedrørende anlægsprojektet, truffet efter denne bestemmelse. Der henvises om forholdet mellem tilsyn med anlægsloven og den øvrige lovgivning til afsnit 6.3.4 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen gælder ikke kun i forhold til det permanente anlæg (tunnelrenden, jernbaneanlægget mv.), men også i forhold til arbejder i det midlertidige projektområde, herunder tunnelelementfabrikken og arbejdshavnen. Bestemmelsen regulerer dog kun arbejder, der er omfattet af lovforslagets §§ 1, 2 og 11. Udførelse af arbejder, der ikke er omfattet heraf forudsætter således stadig, at Femern A/S og A/S Femern Landanlæg indhenter de fornødne tilladelser og dispensationer m.v. efter den i bestemmelsen nævnte lovgivning. Bestemmelsen finder endvidere alene anvendelse i anlægsfasen af projektet, som i denne sammenhæng defineres som fasen ind til 2 år efter indvielsen af kyst til kyst-projektet. Ved administrationen efter de nævnte love efterfølgende skal det lægges til grund, at anlægget kan drives og vedligeholdes på normal vis, når anlægsprojektet er gennemført, men hvis der som led i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden i f.eks. et fredet område eller et naturområde, finder de normale regler anvendelse.

Efter bestemmelsens stk. 1 kræver udførelse af arbejder efter §§ 1, 2 og 11 i denne lov ikke dispensation eller tilladelse efter §§ 50 og 65, stk. 1-3, jf. kapitel 2, i lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning.

Bestemmelsen indebærer for det første, at anlægsprojektet kan gennemføres uden hensyn til de eksisterende fredninger, herunder uden at der skal søges dispensation i anledning af fredningen ved Østerskov samt Næsbyholm og Bavelse godser samt fredningen ved Saksfjed Inddæmning. Bestemmelsen indebærer endvidere, at der uanset naturbeskyttelseslovens § 3 og uden dispensation kan ændres i tilstanden af en række af de naturtyper, som berøres i forbindelse med anlægsprojektet. Der kan endvidere uanset naturbeskyttelseslovens § 15 foretages de nødvendige ændringer i tilstanden for de dele af kyststrækningen, som bliver påvirket af såvel produktionsområdet, etablering af de nye landområder, det permanente anlæg og strækningen mellem Ringsted og Rødbyhavn. Tilsvarende gælder for arbejder inden for sø-, å- og skovbeskyttelseslinjen, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 16 og 17. Bestemmelsen indebærer også, at der ikke skal indhentes landzonetilladelse efter planlovens § 35 til opførelse af de bygninger og andre anlæg, der er nævnt i lovforslaget, herunder til de midlertidige anlæg og installationer.

Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, i §§ 20, 22 og 26 a i naturbeskyttelsesloven, kapitel 4 i bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, §§ 8-13 og 26-28 i lov om skove, kapitel 8 og 8 a i museumsloven, lov om landbrugsejendomme og kapitel 1 a – 4 i lov om kystbeskyttelse ikke finder anvendelse ved udførelse af arbejder efter §§ 1, 2 og 11.

Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplaner er begrundet i, at anlægsloven udgør den retlige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen af anlægsprojektet kræver derfor ikke fysisk planlægning efter planloven. Det er derfor heller ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksisterende planlægning for at kunne gennemføre anlægsprojektet. Arbejderne i §§ 1, 2 og 11 både i det permanente og det midlertidige projektområde kræver heller ikke dispensation e.l. fra en eksisterende planlægning.

Bestemmelsen fraviger herudover en række regler, som begrænser adgangen til at foretage en række af de helt nødvendige arbejder, som er en forudsætning for at gennemføre anlægsprojektet. Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om offentlighedens adgang til strandarealer og andre kyststrækninger (naturbeskyttelseslovens § 22), om nedlæggelse af veje (naturbeskyttelsesloven § 26 a) og kapitel 4 i artsfredningsbekendtgørelsen om beskyttelse af arter uden for habitatdirektivets bilag IV. Herudover fraviges bestemmelserne om fredskovpligt i skovloven.

Endelig fraviges museumslovens kapitel 8 og 8 a, landbrugsloven og kystbeskyttelseslovens kapitel 1 a-4. Der vil i forhold til museumsloven blive indgået aftale mellem Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg på den ene side og Kulturministeriet (Kulturstyrelsen) på den anden side om håndteringen af de sædvanlige arkæologiske undersøgelser og i givet fald håndtering af konstaterede fund mv. ved gennemførelsen af anlægsarbejderne. For de arbejder, der berører sten- og jorddiger og fortidsminder omfattet af lovens kapitel 8 a, er det beskrevet i implementeringsredegørelsen, hvordan de kulturhistoriske hensyn varetages ved udførelsen af disse arbejder.

En betydelig del af de arealer på Lolland, som skal anvendes til anlægsprojektet, er på tidspunktet for anlægslovens vedtagelse undergivet landbrugspligt med de forpligtelser, der følger heraf. Bestemmelsen indebærer bl.a., at Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg ikke skal søge landbrugspligten ophævet efter reglerne i landbrugslovens kapitel 5. Landbrugsloven fraviges, fordi Folketinget med anlægsloven beslutter, at de af loven omfattede arealer ikke længere skal være landbrugsarealer, og det vil derfor være overflødigt at gennemføre en egentlig sagsbehandling med henblik på at ophæve landbrugspligten og andre formelle begrænsninger efter landbrugsloven.

I forhold til kystbeskyttelsesloven er det hensigten, at Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg i overensstemmelse med VVM-redegørelsen og implementeringsredegørelsen varetager hensynet til kystsikringen og kystbeskyttelsen i forbindelse med anlægsprojektet.

Udstykningslovens § 17, stk. 1, stiller krav om, at et areal, der indvindes fra søterritoriet, skal registreres i matriklen ved matrikulering eller arealoverførsel. Forudsætningen for at matrikulere landopfyldningen vil normalt være, at der foreligger dokumentation for, at landopfyldningen er sket i henhold til tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1676 af 20. december 2013 om matrikulære arbejder. Eftersom kystbeskyttelsesloven ikke finder anvendelse, vil anlægslovens § 1 udgøre den tilstrækkelige dokumentation for, at kravet i § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om matrikulære arbejder skal anses for opfyldt.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at arbejder med etablering af en sænketunnel og en arbejdshavn, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, ikke kræver tilladelse efter kapitel 4 i lov om råstoffer.

Råstofloven indeholder regler om forudgående tilladelse til bl.a. nyttiggørelse af råstoffer. Kravet om tilladelse gælder bl.a. i anledning af udgravning i forbindelse med sænketunnelen, dvs. tunnelportalen og cut-and-cover-tunnelen, samt i og omkring arbejdshavnen ved Rødby, da de udgravede materialer fra disse arbejder påtænkes nyttiggjort i anlægsprojektet på land til landopfyldning.

Bestemmelsen indebærer, at der ikke skal indhentes en nyttiggørelsestilladelse efter råstofloven til de pågældende arbejder med tunnelrenden og -portalen og arbejderne i og omkring arbejdshavnen ved Rødby. Udgravning og nyttiggørelse skal i stedet ske i overensstemmelse med implementeringsredegørelsen og inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser, herunder i forhold til de marine Natura 2000-områder.

Bestemmelsen gælder kun de nævnte arbejder med sænketunnelen og arbejdshavnen. Råstofindvinding og anden nyttiggørelse af materialer uden for projektområdet, f.eks. på Kriegers Flak eller Rønne Banke, hvis entreprenørerne vælger at udnytte disse ressourcer, vil kræve normal tilladelse efter råstofloven. Tilsvarende vil gælde eventuel indvinding fra fællesområder. Disse afgørelser er dog omfattet af § 13.

Der henvises i øvrigt til afsnit 6.3.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter byggeloven, lov om jagt og vildtforvaltning, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb, dog undtagen kapitel 13, lov om skove, lov om vandforsyning mv., lov om kystbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og lov om råstoffer samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Med bestemmelsen foreslås det, at reglerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage i de nævnte love fraviges, således at klage over afgørelser efter de nævnte love i forbindelse med arbejder til brug for anlæggelsen af en fast forbindelse over Femern Bælt ikke følger de normale regler i de respektive love og afskæres. En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshensyn. Afgørelserne kan imidlertid fortsat indbringes for domstolene efter de almindelige regler herom. Bestemmelsen er ikke afgrænset til arbejder i projektområdet, idet bestemmelsen også omfatter andre afgørelser efter de nævnte love, når disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan medføre forsinkelse eller lign. F.eks. er råstofindvinding uden for projektområdet også omfattet.

Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af de nævnte love, dvs. at de regler, der gælder for ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer mv. efter lovene. Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givet projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til anlægsprojektet kan indgå med betydelig vægt. Dette kriterium vil transportministeren i givet fald også kunne lægge tilsvarende vægt på ved behandling af klagesager eller sager, hvor ministeren har overtaget kompetencen.

De omhandlede aktiviteter og arbejder forudsætter i nogle tilfælde forudgående VVM-vurdering og -tilladelse. De miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og vurderet i VVM-redegørelsen, og der skal ikke foretages en ny VVM-procedure. Kommunalbestyrelsen eller en statslig myndighed bør tage udgangspunkt i den gennemførte VVM, når der i tilladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de respektive love. Den foreslåede bestemmelse i § 8 om VVM-procedure ved ændringer af anlægsprojektet finder dog anvendelse ved væsentlige ændringer i anlægsfasen i forhold til det tidligere vurderede. Der henvises i den forbindelse til det anførte i de almindelige bemærkninger i afsnit 6.2 ovenfor samt bemærkningerne til lovforslagets § 8.

Afskæring af klageadgangen gælder alene under anlægsfasen af den faste forbindelse over Femern Bælt og finder dermed ikke længere anvendelse, når forbindelsen er anlagt, uanset om der herefter måtte være behov for afgørelser efter de nævnte love.

Det foreslås i stk. 2, at Femern A/S og A/S Femern Landanlæg kan indbringe kommunale afgørelser, herunder f.eks. et vilkår efter de i stk. 1 nævnte love for transportministeren som administrativ klageinstans. Transportministerens behandling af disse klagesager er, som i stk. 1, fortsat reguleret af de nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer mv. efter lovene, fortsat gælder. Hvor det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter de pågældende love at inddrage hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til anlægsprojektet, vil transportministeren også kunne inddrage og lægge afgørende vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den forbindelse kunne udnytte sin viden om anlægsprojektet.

Med stk. 3 foreslås transportministeren bemyndiget til for sager, der vedrører anlægsprojektet, at kunne overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i enkeltsager. Adgangen vedrører alene kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag (call in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyttet, hvor en sag på grund af væsentlige hensyn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne for projektet. Bestemmelsen kan endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2, hvis en kommune ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.

Transportministeren skal - ligesom efter stk. 2 - træffe afgørelse efter bestemmelserne i og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet til anlægsprojektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt efter de pågældende love, kan tillægges betydning. Selvom transportministeren beslutter at træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, ændrer denne beslutning ikke på de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transportministeren kan dog også beslutte at overtage kompetencen i en tilsynssag.

Af bestemmelsen i stk. 4 følger, at der ikke i klagesager efter stk. 2 og i sager, hvor transportministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk. 3, kan ske påklage af ministerens afgørelse til anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen i stk. 5 fastslår, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1. Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 186 af 19. februar 2014) fører statsforvaltningen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, i det omfang der ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII følger det, at Økonomi- og Indenrigsministeriet er rekursinstans i forhold til en række nærmere angivne afgørelser om sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af statsforvaltningen, samt at Økonomi- og Indenrigsministeriet er øverste tilsynsmyndighed i forhold til statsforvaltningens dispositioner eller undladelser som led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, at reglerne i lov om kommunernes styrelse viger for anden lovgivning.

Fravigelsen af reglerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage i stk. 1, kan indebære, at de kommunale tilsynsmyndigheder får en kompetence, som de ikke har efter gældende lovgivning. Da dette ikke er hensigten, foreslås det i stk. 5, at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1. Der henvises til ovenstående begrundelse for at fravige reglerne om klageadgang i de i stk. 1, nævnte love.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken statsforvaltningen eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, herunder sagsbehandlingsregler, hvor vurderingen af lovligheden bedst kan foretages sammen med en vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse, lovlige/saglige kriterier, officialmaksimen.

Det er alene afgørelser efter stk. 1, som de kommunale tilsynsmyndigheder afskæres fra at føre tilsyn med. Således vil de kommunale tilsynsmyndigheder kunne påse kommunernes overholdelse af f.eks. reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v. samt aktindsigt efter offentlighedsloven.

Med bestemmelsen i stk. 6 bemyndiges transportministeren til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen til brug for transportministerens behandling af klagesager eller call-in-sager efter stk. 2 og 3 har pligt til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende kommune. Bestemmelsen skal sikre, at transportministeren kan få de oplysninger, som kommunalbestyrelsen ligger inde med – eller som kommunalbestyrelsen med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe – til brug for transportministerens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter miljøministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., skabes der hjemmel til, at transportministeren kan udstede regler om forurening og gener fra gennemførelse af anlægsprojektet. Bestemmelsen omfatter alene forurening og gener, som normalt ville skulle reguleres efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og ikke andre forureninger og gener, som fremkommer ved gennemførelsen af anlægsprojektet, såsom de, der er reguleret i f.eks. vandforsyningsloven.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at transportministeren kan varetage beskyttelseshensynene efter miljøbeskyttelsesloven i medfør af lovforslaget ved at fastsætte grænseværdier for den tilladelige forurening og gene, der udgår fra anlægsprojektets byggepladser og projektområder. Transportministeren vil i givet fald herved tage udgangspunkt i principperne i miljøbeskyttelsesloven, og der tilsigtes som udgangspunkt ikke et lavere beskyttelsesniveau end normalt, medmindre væsentlige hensyn til anlægsprojektets gennemførelse tilsiger det.

Bestemmelsen medfører således, at anlægsprojektet i et tilfælde, hvor en lokal forskrift, et påbud eller et vilkår i en afgørelse eksempelvis kan medføre en væsentlig forsinkelse eller fordyrelse af anlægsprojektet, ved transportministerens regeludstedelse kan prioriteres højere end hensynet til de lokale interesser, som normalt vil blive varetaget i medfør af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør heraf ud fra en samlet afvejning af de modstående hensyn.

Transportministerens skal endvidere ved fastsættelse af regler, herunder grænser for forurening eller gener, sørge for, at relevante EU-retlige regler overholdes. Transportministeren vil i forbindelse med anvendelsen af den foreslåede bestemmelse inddrage andre offentlige myndigheder, som er sagkyndige på det relevante område.

Der henvises nærmere til afsnit 6.3.2 i de almindelige bemærkninger om fastsættelsen af grænser for forurening og gener.

Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., giver transportministeren adgang til at fastsætte regler om egenkontrol på Femern A/S eller A/S Femern Landanlægs regning. Egenkontrollen gennemføres af sagkyndige, herunder af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige og tilsvarende laboratorier. Transportministeren kan tillige fastsætte regler om tilsyn og håndhævelse, herunder at afgørelser om tilsyn og håndhævelse af regler fastsat efter denne bestemmelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Transportministeren kan i den forbindelse bl.a. bestemme, at miljøbeskyttelseslovens tilsyns- og håndhævelsesbestemmelser helt eller delvist også finder anvendelse i forhold til de udstedte regler. Ministeren kan f.eks. også udpege tilsynsmyndigheden samt bestemme, at tilsynsmyndigheden kan meddele påbud til den ansvarlige om at give oplysninger, foretage målinger eller andre undersøgelser for egen regning mv. Bestemmelsen svarer til miljøbeskyttelseslovens § 72, hvorefter den, der er ansvarlig for en virksomhed, der kan give anledning til forurening, efter anmodning skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold. Myndighederne kan herunder bl.a. påbyde den ansvarlige for egen regning at foretage prøveudtagning, analyser og målinger af stoffer, der udsendes til omgivelserne samt støj og rystelser, og at klarlægge årsagerne til eller virkningerne af en stedfunden forurening

Af stk. 2 fremgår, at miljøbeskyttelsesloven samt regler udstedt og afgørelser, dvs. bl.a. påbud, forbud og dispensationer, truffet i medfør heraf, ikke finder anvendelse på forurening og gener fra de dele af anlægsprojektet, der omfattes af regler udstedt efter stk. 1. I det omfang transportministeren udsteder regler, overgår forureninger og gener til udelukkende at være reguleret af disse regler. Dette omfatter også et vilkår i en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 i det omfang, at dette er foreneligt med EU-retten, herunder navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (IE-direktivet). Hvis der f.eks. fastsættes regler om støj for den del af projektområdet, der omfatter tunnelelementfabrikken, vil disse regler træde i stedet for vilkår i tunnelelementfabrikkens miljøgodkendelse efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven.

Hvis der på tidspunktet, hvor der træffes afgørelse eller udstedes regler, verserer klagesager om lovligheden af afgørelser, herunder forbud eller påbud meddelt af Lolland Kommune, vil Natur- og Miljøklagenævnet efter omstændighederne kunne færdigbehandle disse efter de gældende regler. De omhandlede afgørelser får imidlertid ikke fremadrettet virkning for gennemførelse af anlægsprojektet, når transportministeren har truffet afgørelse eller udstedt regler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 6.

Med stk. 1 bemyndiges transportministeren til at fastsætte regler om kompensation til beboere og sommerhusejere for gener og ulemper forbundet med gennemførelsen af anlægsprojektet, hvis transportministeren beslutter at regulere gener eller forurening ved udstedelse af regler i medfør af lovforslagets § 14. Transportministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om kredsen af de berettigede, størrelsen af kompensationen, udbetaling, frister, renter mv. Beboere er som udgangspunkt personer over 18 år, der har folkeregisteradresse i en bolig, som er påvirket af forurening eller gener, samtidig med at beboerne rent faktisk bor i boligen.

Et sommerhus skal forstås som en bolig, der anvendes som ferie- og fritidsbolig uanset zonestatus. Loven omfatter således fritidsboliger af enhver art, f.eks. traditionelle sommerhuse, fritidshuse og feriehuse, hvor der ikke er tilladelse til helårsbeboelse, uanset om sommerhuset ligger i eller uden for et sommerhusområde. Denne afgrænsning er den samme, som finder anvendelse i relation til skattelovgivningen.

Bestemmelsen, der er fakultativ for transportministeren, svarer i hovedtræk til Cityringlovens (lov nr. 552 af 6. juni 2007 med senere ændringer) § 14 b, bortset fra at det præciseres, at også sommerhusejere er omfattet af reglen. Der kan navnlig være ret til kompensation, når den foreslåede bestemmelse i § 14 udnyttes på en måde, der giver entreprenørerne i anlægsprojektet adgang til forurenende eller særligt geneforvoldende anlægsarbejde, f.eks. om aftenen og natten.

Det er med bestemmelsen hensigten at fastsætte regler om den praktiske tilrettelæggelse af ordningen. Der henvises herom til afsnit 6.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Af bestemmelsen i stk. 2 følger, at transportministeren kan fastsætte regler om, at Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg skal tilbyde beboere, der er særligt udsat for gener som følge af regulering efter § 14, genhusning eller overtagelse af deres bolig. Transportministeren kan herunder fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen efter beboerens anmodning skal anvise en genhusningsbolig af de boliger, som kommunalbestyrelsen har anvisningsret til efter almenboligloven eller får til rådighed efter byfornyelsesloven. Transportministeren kan desuden fastsætte regler om fremgangsmåden ved genhusning eller overtagelse, herunder om vilkårene i aftaler om genhusning, omkostninger ved genhusning og genhusningsaftalens ophører, herunder om at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse eller som fritidsbolig.

Med bestemmelsen er det hensigten, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beboere er berettiget til genhusning, herunder vedrørende beboere med særlige behov, regler om processen ved anmodning om genhusning, om genhusningsaftalens omfang samt om dokumentation for flytteudgifter og andre udgifter, der skal godtgøres af Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg.

Transportministeren kan herudover bl.a. fastsætte, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal anvise en erstatningsbolig, hvis den enkelte beboer ikke selv kan finde et egnet forslag. Kommunen kan anvise såvel de boliger, som kommunen har anvisningsret til efter almenboligloven, som lejligheder, som kommunen får til rådighed efter byfornyelsesloven. Lejemålet mellem beboer og udlejer indgås efter de almindelige regler herom, ligesom forholdet mellem kommunen og udlejerne fortsat reguleres af de almindelige regler. Bestemmelsen indebærer ikke en fravigelse heraf, men giver udtrykkelig hjemmel til, at det kan pålægges kommunen at anvise de pågældende beboere en bolig til brug for midlertidig genhusning, selv om det ikke måtte være muligt at anvise hertil efter almenboligloven og byfornyelsesloven.

Transportministeren kan endelig fastsætte nærmere regler om, hvornår en aftale om genhusning mellem beboeren og Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg skal ophøre, herunder bestemme, at aftalen ophører, hvis den bolig, hvor der er gener, udlejes eller anvendes til beboelse eller som fritidsbolig.

Stk. 2 indebærer endvidere, at transportministeren kan fastsætte regler om, at beboere, der ejer deres bolig, kan anmode Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg om at købe boligen til markedsprisen (overtagelse). Dette kunne eksempelvis være personer, der måtte være særligt følsomme over for gener mv. Dette vil være relevant ved særlige personlige forhold, herunder dokumenterede helbredsmæssige eller særlige familiemæssige forhold. Det er en forudsætning, at det er ejeren, som har fast bopæl i boligen.

Ved anmodning om overtagelse overtager Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg den pågældende bolig til eje og kan gensælge boligen på et senere tidspunkt. Eventuelle værditab eller værdistigninger er den tidligere ejer uvedkommende. Overtagelse forudsætter, at beboeren er ejer af boligen, og det er retligt muligt for Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg at købe boligen. Det kan f.eks. være udelukket for andelsboliger, visse ejerlejligheder, almene boligbyggerier mv., eller hvor ejerforeningsvedtægter udelukker Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg som ejer.

Genhusning og overtagelse vil ikke være relevant for sommerhusejere, medmindre sommerhuset anvendes lovligt til helårsbeboelse.

Efter bestemmelsen i stk. 3 træffer Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne afgørelse om kompensation, genhusning og overtagelse efter reglerne udstedt i medfør af § 14, stk. 1 og 2, og § 15, stk. 1 og 2, hvis der ikke kan opnås enighed mellem parterne, eller der opstår uenighed om en indgået aftale. Ekspropriationskommissionen kan, hvis kommissionen finder det hensigtsmæssigt, behandle sådanne sager på skriftligt grundlag efter en høring af parterne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom.

Hvis en sag indbringes for Ekspropriationskommissionen af beboeren eller ejeren, betaler Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg kompensation i overensstemmelse med sit tilbud, indtil endelig afgørelse foreligger. Genhusning kan først iværksættes fra det tidspunkt, hvor der foreligger en aftale eller en afgørelse herom, og der i mellemtiden udbetales kompensation. Hvis en beboer indbringer en sag om kompensation for Ekspropriationskommissionen og efter en periode ønsker at overgå til genhusning, er vedkommende ikke afskåret herfra. Ekspropriationskommissionen afgør herefter, om den hidtil udbetalte kompensation skal forhøjes.

Kommissionen behandler sagen efter den regulering, der er udstedt efter forslaget til §§ 14 og 15. Efter stk. 4 skal sager om kompensation, genhusning og overtagelse i øvrigt behandles af Ekspropriationskommissionen efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Bestemmelsen i stk. 5 fastslår, at kompensation og beløb ydet i forbindelse med genhusning efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2, ikke indgår ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og ikke medfører reduktion af sådanne ydelser. Efter bestemmelsen skal der derfor ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige efter den øvrige lovgivning samt ved beregningen af disses størrelse, bortses fra beløb, der er modtaget som kompensation for forurening og gener som følge af anlægsprojektet efter de regler, der er udstedt i medfør af stk. 1 (kompensationen). Der foretages desuden ikke fradrag i ydelserne fra det offentlige for beløbene.

Reglen gælder også i den situation, hvor Ekspropriationskommissionen og Taksationskommissionen, jf. stk. 3, eller de almindelige domstole træffer afgørelse om kompensation og beløb ydet ved genhusning efter regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2. Bestemmelsen omfatter alle offentlige ydelser og indebærer, at der skal bortses fra kompensation for forurening og gener fra gennemførelsen af anlægsprojektet ved tilkendelse, beregningen af størrelsen og udbetalingen af disse ydelser. Bestemmelsen gælder for alle beløb, som beboere og ejere modtager fra Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg, enten som kompensation for gener som følge af anlægget af anlægsprojektet eller i forbindelse med genhusning, herunder beløb til dækning af flytteudgifter, og beløb til brug for etablering af særlige og nødvendige indretninger mv.

Bestemmelsen fastslår endelig, at kompensation og øvrige beløb, herunder til genhusning, er skattefri. Kompensationen og beløbene medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Overtagelsesprisen ved overtagelse er endvidere ikke omfattet af skattefriheden og beskattes efter de gældende regler om avance ved salg af fast ejendom.

Bestemmelsen i stk. 6 medfører, at når der er udstedt regler i medfør af stk. 1 og 2, herunder om genhusning, finder reglerne i kapitel 9 i lov om byfornyelse og udvikling af byer ikke anvendelse ved spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra anlægget af anlægsprojektet.

Bestemmelsen indebærer, at regler udstedt i medfør af stk. 1, herunder om genhusning, og at forurening og gener fra anlægget af anlægsprojektet ikke efter lov om byfornyelse og udvikling af byer kan betyde, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en bygning er forbundet med sundhedsfare (kondemnering), jf. byfornyelseslovens §§ 75-76, og at der efter disse regler skal ydes genhusning, jf. byfornyelseslovens §§ 61-63. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen ved administration af byfornyelsesloven skal bortse fra forurening og gener fra gennemførelsen af anlægsprojektet. De øvrige regler i byfornyelseslovens kapitel 9 finder heller ikke anvendelse.

Bestemmelsen har ingen betydning for byfornyelseslovens regler i øvrigt, og det er fortsat muligt at træffe afgørelse om kondemnering af andre grunde end forurening og gener, der udgår fra gennemførelsen af anlægsprojektet, herunder på grund af sætningsskader, brand- eller sammenstyrtningsfare som følge af gravearbejde mv.

Det bemærkes, at denne bestemmelse også gælder for verserende sager efter byfornyelseslovens kapitel 9 ved lovens ikrafttræden. Når transportministeren har udstedt regler efter forslaget til stk. 1 og 2 vil kapitel 9 i byfornyelsesloven ikke finde anvendelse ved verserende spørgsmål om sundhedsfare i bygninger, som benyttes til bolig eller ophold for mennesker, som følge af støjgener fra anlægget af anlægsprojektet. Beboerne vil herefter kunne genhuses efter de nye mere gunstige regler, og eventuelle kondemneringssager mv. efter kapitel 9 i byfornyelsesloven bortfalder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 6.3.2.

Efter bestemmelsen i stk. 1 finder kapitel 6 i lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt i medfør heraf ikke anvendelse på ufarlige havbundsmaterialer, som flyttes inden for overfladevand med henblik på landindvinding. Udtrykket »ufarlige« svarer til betingelsen i affaldsdirektivets artikel 2, stk. 3, om, at materialerne skal være »ikke-farlige«.

Som det fremgår af afsnit 6.3.3. i de almindelige bemærkninger er det vurderingen, at kun omkring 5 % af de havbundsmaterialer (hovedsagelig tørv og gytje med ringe geotekniske egenskaber), som opgraves ved tunnelportalen og cut-and-cover-tunnelen ved Rødbyhavn, i tunnelrenden og i og omkring arbejdshavnen ved Rødbyhavn, vil være affald. Langt hovedparten af det opgravede materiale i projektet i øvrigt (ca. 95 %), som fortrinsvis forventes at bestå af sand og ler med gode tekniske egenskaber, der bevirker, at det kan anvendes i f.eks. anlæg på land, vurderes derimod ikke at være affald, men et biprodukt, jf. affaldsdirektivets artikel 5 og affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Bestemmelsen angår derfor kun de dele af havbundsmaterialerne i projektet, som har en beskaffenhed (ringe geotekniske egenskaber), der bevirker, at der ikke er tale om et bidprodukt, men affald. Bestemmelsen indebærer, at disse havbundsmaterialer undtages fra affaldsreglerne, så længe materialerne kun flyttes inden for overfladevand med henblik på landindvinding, dvs. konkret anvendes til landopfyldning. Materialer, der anvendes på land eller klappes (dumpes) andetsteds på søterritoriet end ved en landopfyldning, vil derimod ikke være omfattet af bestemmelsen. Disse materialer skal i stedet behandles efter de almindelige affaldsregler.

Bestemmelsen i stk. 2 giver transportministeren hjemmel til at fastsætte regler om, hvornår havbundsmaterialer skal betragtes som ufarlige. Transportministeren kan endvidere fastsætte regler om prøvetagning og egenkontrol for Femern A/S’ og A/S Femern Landanlægs regning og om tilsyn og håndhævelse. Det er hensigten, at transportministeren i samarbejde med miljøministeren bl.a. vil fastsætte nærmere regler med grænseværdier for indholdet af farlige stoffer i havbundsmaterialerne, prøvetagning og egenkontrolprogram for de materialer, som anvendes til landopfyldning. Disse regler skal sikre, at havbundsmaterialerne er ufarlige, og at betingelsen i affaldsdirektivets artikel 2, stk. 3, dermed er opfyldt. Farligt affald er defineret i affaldsdirektivets artikel 3, nr. 2, og affaldsbekendtgørelsens § 3, nr. 22.

Efter bestemmelsen finder §§ 10-16 tilsvarende anvendelse på ændringer og udvidelser af anlægsprojektet, der er omfattet af § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1. Bestemmelsen medfører bl.a., at tilladte projektændringer også kan gennemføres uden anvendelse af den i § 12 nævnte lovgivning, at klageadgangen efter de i § 13 nævnte lov er afskåret også for afgørelser, som vedrører ændringen eller udvidelsen, og at der er mulighed for at fastsætte regler om forurening og gener efter §§ 14-15.

Der skal som følge af anlægsprojektet udføres arbejde på ledninger og forsyningsanlæg, herunder flyttes eller nedlægges forsyningsledninger, der befinder sig i vejarealer eller på andre offentlige eller private ejendomme. For at sikre, at anlægsprojektet i henseende til betaling for ledningsomlægninger ikke stilles ringere, end eksempelvis vejmyndigheden ville være stillet ved et vejprojekt, foreslås der med bestemmelsen en regulering og præcisering af, hvorledes omkostningerne skal afholdes.

På tidspunktet for lovforslagets fremsættelse foreligger den gældende vejlov i form af lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som senest ændret ved lov nr. 552 af 2. juni 2014. Folketinget har vedtaget en ny vejlov i form af lov nr. 1520 af 27. december 2014, som med få undtagelser træder i kraft den 1. juli 2015 (»den nye vejlov«). På samme tidspunkt ophæves den førnævnte lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011. § 77 i den nye vejlov svarer til § 106 i den gældende vejlov.

Efter gældende ret følger det af § 106, stk. 1, i vejloven (den nye vejlovs § 77, stk. 1) om det såkaldte »gæsteprincip«, at arbejder på ledninger i eller over kommuneveje, herunder nødvendig flytning af ledninger m.v. i forbindelse med vejens regulering eller omlægning, bekostes af vedkommende ledningsejer, medmindre andet er særligt bestemt ved overenskomst eller kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. En tilsvarende bestemmelse findes i § 70 i lov om private fællesveje for så vidt angår ledninger i private fællesveje i byer og bymæssige områder.

Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også uden for vejarealer. Højesteret har i en dom af 22. september 2009 (UfR 2009.2978H - M3-dommen) udtalt, at gæsteprincippet er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren som »gæst« skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom indtræder som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen. Højesteret udtaler, at gæsteprincippet er udtrykt i vejlovens § 106 (den nye vejlovs § 77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndigheden kan varetage.

Højesteret har endvidere i en dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009H – Flintholm Station-dommen) udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den nye vejlovs § 77), også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder udføres i forbindelse med et »sammensat anlægsprojekt«, uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejderne nødvendige.

Der foreslås med bestemmelsen en præcisering af det forhold, at bestemmelsen om gæsteprincippet i § 106, stk. 1, i vejloven (den nye vejlovs § 77), og § 70, stk. 1, i lov om private fællesveje, finder anvendelse på ledningsarbejder i forbindelse med anlægsprojektet. Gæsteprincippet i vejarealer finder med andre ord anvendelse i de tilfælde, hvor et ledningsarbejde er nødvendiggjort af arbejder, der er iværksat inden for rammerne af de formål, som kan varetages i henhold til denne anlægslov. Med bestemmelsen imødegås eventuel tvivl med hensyn til, om anlægsprojektet skal betragtes som et »sammensat anlægsprojekt« i den betydning, som Højesteret har tillagt dette i dommen om Flintholm Station, jf. ovenfor.

For ledningsarbejder i eller over andre arealer end vejarealer i forbindelse med anlæg af anlægsprojektet nævnt i §§ 1 og 2 gælder de deklaratoriske regler om gæsteprincippet.

Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i gældende ret, at vejmyndigheder i forbindelse med vejprojekter skal vise hensyn til ledningerne. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag til eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejde omfattet af lovforslagets § 18 kan tilrettelægges på den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at transportministeren kan gennemføre det planlagte anlægsarbejde, hvis der undtagelsesvis ikke kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges under hensyntagen til ledningsejeren. Det forudsættes, at transportministeren forinden har søgt at drøfte det planlagte anlægsarbejde med ledningsejeren, med henblik på at arbejdet tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både anlægsprojektet og ledningsejeren. Det foreslås endvidere, at det fremgår direkte af loven, at transportministeren kan påbyde, at ledningsejeren udfører de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden for de fastlagte tidsrammer. Samtidig skal bestemmelsen administreres under hensyntagen til ledningsejerne med henblik på at finde brugbare løsninger, der så vidt muligt tilgodeser de forskellige forsyningsbehov.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at transportministeren i særlige tilfælde kan udføre de påbudte ledningsarbejder for Femern A/Sʼ og A/S Femern Landanlægs eller ledningsejerens regning, hvor ledningsejeren ikke udfører de påbudte ledningsarbejder og dermed forsinker anlægsprojektet. Det vil omkostningsmæssigt kunne lægges ledningsejeren til skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt). Transportministeren vil i givet fald være forpligtet til at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i det pågældende ledningsarbejde.

Særlige tilfælde kunne f.eks. foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af ledningsarbejder medfører store fordyrelser for Femern A/S og A/S Femern Landanlæg, f.eks. i form af erstatninger eller kompensation til andre entreprenører, der bliver forsinket i udførelsen af deres arbejdsopgave. Særlige tilfælde ville også kunne foreligge ved forsinkelser på arealer, der har en vigtig funktion for gennemførelsen af anlægsprojektet.

De foreslåede regler i § 19 vil i almindelighed have karakter af erstatningsfri regulering. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at de foreslåede regler i tilfælde, hvor gæsteprincippet, jf. lovforslagets § 18, ikke finder anvendelse for den pågældende ledning, vil kunne ramme en ledningsejer så økonomisk intensivt og atypisk hårdt, at der vil kunne være tale om et ekspropriativt indgreb mod den pågældende. Den pågældende ledningsejer vil i så fald efter den foreslåede § 21 have adgang til fuld erstatning for et eventuelt tab.

Femern A/S og A/S Femern Landanlæg vil som led i gennemførelsen af projektet erhverve en række ejendomme, hvorpå der befinder sig ledninger.

Ejeren af en ejendom skal give tilladelse til, at ledninger eller forsyningsanlæg placeres på ejendommen. Dette gælder, hvad enten ledningen eller forsyningsanlægget helt eller delvist tjener til ejendommens egen forsyning eller blot er en del af områdets almindelige distributionsnet. Hvis ledningen eller anlægget er anbragt på ejendommen af hensyn til ejendommens forsyning, antages det i almindelighed, at forsyningsselskabet kan stille saglige vilkår, som skal gælde for ledningens eller anlæggets placering på ejendommen som led i opfyldelse af forsyningspligten. Mange forsyningsselskaber har standardvilkår, som ofte ønskes tinglyst på den ejendom, hvor ledningen anbringes.

Det foreslås i stk. 1, at transportministeren fastsætter de vilkår, der skal gælde for ledninger og forsyningsanlæg, der i forbindelse med anlæg eller drift af anlægsprojektet placeres på ejendomme, som ejes af Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg. Det forudsættes, at transportministeren forinden har gennemført en drøftelse med ledningsejeren eller forsyningsselskabet om disse vilkår. Ved fastsættelsen af vilkår sikrer transportministeren både hensynet til på den ene side anlægsprojektet og på den anden side hensynet til ledningen eller forsyningsanlægget. Transportministeren er således ikke forpligtet af indholdet af eventuelle standardvilkår.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås transportministeren tillagt beføjelse til at fastsætte nye eller ændrede vilkår for eksisterende ledninger eller forsyningsanlæg, der måtte befinde sig på ejendomme, der ejes eller erhverves af Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg, såfremt dette skønnes nødvendigt af hensyn til anlægsprojektet eller driften heraf, herunder af sikkerhedsmæssige hensyn. Det forudsættes, at transportministeren forinden har gennemført en drøftelse med ledningsejeren eller forsyningsselskabet om disse vilkår.

De foreslåede regler i § 20 vil i almindelighed have karakter af erstatningsfri regulering. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at beføjelsen til at fastsætte nye eller ændrede vilkår for eksisterende ledninger eller forsyningsanlæg vil kunne ramme en lednings- eller anlægsejer så økonomisk intensivt og atypisk hårdt, at der vil kunne være tale om et ekspropriativt indgreb mod den pågældende. Den pågældende lednings- eller anlægsejer vil i så fald efter den foreslåede § 21 have adgang til fuld erstatning for et eventuelt tab.

I det omfang ledningsarbejder eller fastsatte vilkår for ledninger i medfør af §§ 18-20 måtte udgøre ekspropriation, har lednings- og anlægsejerne efter lovforslagets § 21 krav på fuld erstatning for et eventuelt tab.

Bestemmelsen i § 21 er relevant i tilfælde omfattet af §§ 18 og 19, hvor gæsteprincippet i vejlovens § 106, stk. 1, undtagelsesvis måtte være fraveget ved aftale med den konsekvens, at Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg skal betale for den pågældende ledningsomlægning. Bestemmelsen kan ligeledes være relevant i tilfælde omfattet af § 20, stk. 2, såfremt ændrede vilkår, som transportministeren måtte fastsætte for et ledningsanlæg, medfører tab for pågældende ledningsejer.

Såfremt det ikke er muligt at løse eventuelle betalingskrav ved aftale, foreslås det med stk. 1, at sådanne eventuelle betalingskrav fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at reglerne i § 51, stk. 1 og stk. 2, i vejloven (den nye vejlovs § 103) skal finde anvendelse ved erstatningsfastsættelsen, således at der i en evt. erstatning kan foretages fradrag for generelle og specielle fordele. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstaltningen. Det foreslås efter bestemmelsen, at Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg afholder alle omkostninger hertil.

Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg er i medfør af lovforslagets §§ 1 og 2 bemyndiget til i anlægsfasen at foretage det nødvendige for at gennemføre anlægsprojektet nævnt i lovforslagets §§ 1 og 2, herunder anlægge nye veje og foretage ændringer af eksisterende veje eller afholde omkostninger hertil.

I kyst til kyst-projektets anlægsfase skal der på Lolland etableres adgangsveje til byggeplads-arealer for portal og ramper, tunnelelementfabrik og til midlertidige beboelsesfaciliteter. Dertil kommer de øvrige byggepladsveje, der afhænger af entreprenørens indretning af arealerne.

Flere veje anlægges på arealer, der er ejet af Femern A/S, eller som Femern A/S forventeligt får rådighed over i anlægsfasen. Disse veje, der alene benyttes af Femern A/S og dennes entreprenører m.fl., er private veje, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 3, og vejene vil for fleres vedkommende blive fjernet, når anlægsfasen er afsluttet.

Gennemførelsen af kyst til kyst-projektet kræver også permanente ændringer af vejene på Lolland. Anlægget af motorvejen kræver omlægning eller ændring af enkelte lokalveje, ligesom der vil skulle etableres nye broer på Færgevej over den nyanlagte motorvej og jernbane samt over den nyanlagte motorvej i forbindelse med tilslutningsanlægget ved Ottelundsvej. For nogle ejendomme vil adgangsforholdene blive ændret som følge af kyst til kyst-projektet, men alle ejendomme vil bevare vejadgang til offentlig vej. Femern A/S vil vurdere, om der fortsat opretholdes vejadgang til de ejendomme, som selskabet har overtaget ved forlods ekspropriationer.

I henhold til § 10, stk. 2, i vejloven (den nye vejlovs § 8, stk. 2) er det vejmyndighederne, der bestemmer, hvilke arbejder der skal udføres på deres veje og afholder de udgifter, der er forbundet med sikring og andre forberedende foranstaltninger, anlæg, drift og vedligeholdelse af disse veje, medmindre andet er bestemt. Der henvises desuden til § 101 i vejloven (den nye vejlovs § 73), hvoraf det bl.a. fremgår, at opgravning af offentligt vejareal kræver tilladelse. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse ved private fællesveje i byer og bymæssige områder i forbindelse med byggeri, udgravning og opfyldning, jf. § 67 i lov om private fællesveje.

Med den foreslåede bestemmelse fastslås det, at Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg kan anlægge nye veje og foretage ændring af eksisterende veje eller afholde omkostninger hertil, når dette er nødvendigt for gennemførelsen og driften af anlægsprojektet nævnt i §§ 1 og 2 uden, at der træffes afgørelse herom i medfør af lov om offentlige veje eller afsnit III i lov om private fællesveje. Det betyder bl.a., at det ikke er nødvendigt for selskaberne at indhente vejmyndighedens godkendelse af de enkelte vejprojekter, ligesom det ikke er nødvendigt at indhente gravetilladelse fra vejmyndigheden, inden vejarbejdet påbegyndes.

Da der ikke gennemføres en myndighedsbehandling i medfør af lov om offentlige veje eller afsnit III i lov om private fællesveje, forudsættes det, at Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg ved anvendelse af § 22 vil sikre, at eksempelvis grundejere med væsentlig individuel interesse i de arbejder, som skal udføres, så vidt muligt vil få anledning til at udtale sig, ligesom arbejdet vil blive søgt tilrettelagt på en måde, som tilgodeser alle væsentlige interesser heri.

I henhold til § 10, stk. 1, i vejloven (den nye vejlovs § 8, stk. 1) påhviler det vejbestyrelserne at holde deres offentlige veje i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Det forudsættes, at Lolland Kommune holder de kommuneveje, der har betydning for anlægget og driften af kyst til kyst-projektet i en god drifts- og vedligeholdelsesmæssig stand, der svarer til det niveau og den kvalitet, som er nødvendig for driften af Femern A/S’ anlæg. Derudover skal drift og vedligeholdelse udføres i overensstemmelse med lovgivningen samt de procedurer, som evt. er aftalt mellem den enkelte kommune og Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg.

Hvis Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg evt. finder det nødvendigt for gennemførelsen og driften af kyst til kyst-projektet at vedligeholde og istandsætte offentlige veje og private fællesveje, er det med den foreslåede bestemmelse heller ikke nødvendigt for selskaberne at indhente vejmyndighedens tilladelse. Det indebærer f.eks., at Femern A/S eller A/S Femern Landanlæg kan udbedre skader på veje, der har væsentlig betydning for anlæg og drift af kyst til kyst-projektet, uden forudgående tilladelse fra vejmyndigheden.

Det bemærkes i øvrigt, at ændringer af eksisterende private fællesveje kræver tilladelse fra vejejeren og de vejberettigede, før vejarbejdet kan udføres, medmindre der er tale om udbedring af skader, der skal udføres straks af hensyn til trafiksikkerheden og den almene færdsel. Alternativt kan retten til at udføre vejarbejdet sikres ved ekspropriation efter lovforslagets § 27. Erstatning for tab som følge af indgreb kan fastsættes af Ekspropriationskommissionen i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Det forudsættes, at Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg vil anvende de almindeligt gældende normer og standarder ved anlæggelse af nye veje, ændring af eksisterende veje samt drift, vedligeholdelse og istandsættelse i anlægsfasen. Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg vil sikre, at vejene opfylder såvel de eksisterende brugeres som anlægsprojektets trafikale behov. Nye veje eller ændringer af eksisterende veje vil derfor i nødvendigt omfang blive dimensioneret til tung trafik mv. Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg vil desuden holde vejmyndigheden orienteret om anlægsarbejderne, således at den nødvendige koordinering bl.a. af hensyn til trafikafviklingen kan finde sted.

Kommunalbestyrelsen kan i medfør af § 90, stk. 1, i lov om offentlige veje (den nye vejlovs § 124, stk. 1), træffe beslutning om, at en kommunevej skal ændres til privat fællesvej (nedklassificering). En nedklassificering betyder bl.a., at det ikke længere er vejmyndigheden, der skal holde vejen i den stand, som trafikkens art og størrelse kræver. Drift- og vedligeholdelsesforpligtelsen påhviler i stedet grundejerne, jf. lov om private fællesveje §§ 13 og 44.

Ved gennemførelsen af kyst til kyst-projektet og den efterfølgende drift har det afgørende betydning, at infrastrukturen har det nødvendige drifts- og vedligeholdelsesniveau, og det vurderes, at der etableres større sikkerhed herfor, hvis vejene er omfattet af lov om offentlige veje.

Femern A/S’ brug af private fællesveje kan også hindres eller i hvert fald besværliggøres, hvis grundejere afspærrer vejene el.lign. I sådanne situationer vil kyst til kyst-projektets fremdrift være bedre sikret, hvis der er tale om offentlige veje end private fællesveje. Er der tale om en offentlig vej, kan vejmyndigheden umiddelbart fjerne afspærringen. Er der tale om en privat fællesvej på landet – hvor færdselsmæssige reguleringer ikke kræver forudgående godkendelse fra vejmyndigheden eller politiet – kan vejmyndigheden kun kræve afspærringen fjernet, hvis vejmyndigheden vurderer, at afspærringen gør, at vejen ikke længere er i en i forhold til færdslens art og omfang god og forsvarlig stand, jf. privatvejslovens § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i stk. 1, at transportministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen, som efter vejlovgivningen er kompetent i forhold til kommuneveje og private fællesveje, som berøres af anlægsprojektet, at optage en privat fællesvej som offentlig vej (kommunevej), hvis den private fællesvej har betydning for anlæggelsen eller driften af anlægsprojektet. I anlægsfasen vil en udnyttelse af hjemlen eksempelvis kunne være aktuel af hensyn til sikring af forsyningssikkerhed til produktionsanlæggene, mens en udnyttelse af hjemlen i både anlægs- og driftsfasen eksempelvis vil kunne være aktuel af hensyn til at skabe gode betingelser for sikkerheds- og redningsberedskabet under anlæggelsen og driften af anlægsprojektet.

En opklassificering af en privat fællesvej til offentlig vej er et ekspropriationslignende indgreb, og ejerne har krav på erstatning, såfremt de påføres et tab. Hvis der ikke kan indgås aftale herom, fastsættes en eventuel erstatning efter stk. 2 af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Det foreslås i stk. 3, at reglerne i lov om offentlige veje § 51, stk. 1 og stk. 2 (den nye vejlovs § 103), skal finde anvendelse ved erstatningsfastsættelsen, således at der i en evt. erstatning kan foretages fradrag for generelle og specielle fordele. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis opklassificeringen skønnes at medføre større fordele for ejerne end det tab, de påføres ved foranstaltningen.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg hjemmel til at overdrage arealer, bygninger, anlæg m.v., som er ejet af et af de to selskaber, og som ikke længere er nødvendige for anlæg og drift af anlægsprojektet.

Efterhånden som anlægsprojektet skrider frem, vil der løbende være arealer, bygninger, anlæg m.v., som ikke længere er nødvendig for anlægsprojektets gennemførelse. Størstedelen af de erhvervede arealer vil dog tjene et formål for anlægsprojektet helt frem til anlægsfasens afslutning.

I det omfang arealer, bygninger, anlæg m.v. undervejs i anlægsfasen eller efter dennes afslutning ikke tjener et formål i forhold til anlægsprojektet, vil Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg, helt eller delvist vederlagsfrit, kunne overdrage arealerne m.v. til anden offentlig myndighed, eksempelvis Lolland Kommune eller en anden statslig myndighed.

Bestemmelsen omfatter enhver type af fast ejendom, også restarealer, bygninger, ledninger, vejarealer, anlæg på lejet grund, landopfyldningsarealer eller lignende.

Som nævnt i bemærkningerne til § 38 afgrænses vejforbindelsen på den faste forbindelse over Femern Bælt (kyst til kyst-projektet) i overensstemmelse med artikel 2, stk. 4-6 i traktaten. Det indebærer, at afgrænsning af vejforbindelsen på den faste forbindelse over Femern Bælt og øvrige vejlandanlæg i Danmark er stedet, hvor vejforbindelsen på den faste forbindelse over Femern Bælt tilsluttes Sydmotorvejen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn. Grænsesnittet mellem vejforbindelsen på den faste forbindelse over Femern Bælt og vejlandanlæg i Tyskland befinder sig umiddelbart ved tilslutningsanlægget i Puttgarden (slutning af afkørselsrampe, begyndelse af tilkørselsrampe). Dette tilslutningsanlæg henregnes således til de tyske vejlandanlæg.

Ved offentlige veje forstås veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune i henhold til lov om offentlige veje, jf. lov om offentlige veje, § 1, stk. 1 (den nye vejlovs § 3, nr. 2).

Efter lov om offentlige veje vil administrationen af veje, som den der etableres med den faste forbindelse over Femern Bælt, være henlagt til Vejdirektoratet, jf. § 2, stk. 4 i vejloven (den nye vejlovs § 6, stk. 2). I traktaten er det imidlertid forudsat, at Danmark stifter et selskab, der bl.a. skal forestå drift og vedligeholdelse, jf. traktatens artikel 6, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastslås det, at den del af vejforbindelsen, der er beliggende i Danmark, er en offentlig vej omfattet af lov om offentlige veje og regler udstedt i medfør heraf. De kompetente danske myndigheders jurisdiktion omfatter således dansk territorium og den danske del af den Eksklusive Økonomiske Zone frem til landegrænsen.

Det foreslås at Femern A/S administrerer vejforbindelsen tilhørende kyst til kyst-projektet nævnt i § 1, jf. § 38, efter lov om offentlige veje. Femern A/S er således vejmyndighed i vejlovgivningens forstand og kan træffe afgørelser i henhold til lov om offentlige veje og regler udstedt i medfør heraf.

Som nævnt er vejforbindelsen på den faste forbindelse over Femern Bælt en fortsættelse af Sydmotorvejen, der administreres af Vejdirektoratet, jf. § 2, stk. 4 i vejloven (den nye vejlovs § 6, stk. 2). I visse tilfælde kan det derfor være hensigtsmæssigt, at det er Vejdirektoratet, der udøver beføjelserne i henhold til lov om offentlige veje og regler udstedt i medfør heraf. Det foreslås derfor i stk. 2, at Femern A/S kan bemyndige Vejdirektoratet eller en anden under Transportministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser, der er tillagt Femern A/S i henhold til stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at forvaltningsloven gælder for Femern A/S i det omfang selskabet udøver opgaver som vejmyndighed, jf. stk. 1.

Ifølge havnelovens § 1, stk. 1, gælder loven for havne, der anvendes til erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer, personer og landinger af fisk. Arbejdshavnen, der anlægges som en del af kyst til kyst-projektet, er ikke omfattet af havneloven i dens helhed, idet arbejdshavnen alene skal anvendes af Femern A/S ved anlægget af den faste forbindelse over Femern Bælt. Femern A/S’ havneaktivitet sker ikke med fortjeneste for øje, men derimod for at realisere anlægsprojektet, og der er således ikke tale om erhvervsmæssig ekspedition. Selv om arbejdshavnen ikke er omfattet af havneloven generelt, finder havnelovens §§ 3, 4 og 15 dog anvendelse, da disse bestemmelser gælder for alle havne, herunder de havne, der ellers ikke er omfattet af loven, jf. havnelovens § 1, stk. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 26 finder bestemmelsen i § 14 a, stk. 2 og 3, samt regler udstedt i medfør af § 14 a, stk. 1, i havneloven, tillige anvendelse for arbejdshavnen. Bestemmelserne og reglerne udstedt i medfør heraf omhandler sikring af havnefaciliteter og havne, og der er med hjemmel heri udstedt bekendtgørelse nr. 896 af 9. juli 2010 om sikring af havne og bekendtgørelse nr. 414 af 8. maj 2012 om sikring af havnefaciliteter.

Baggrunden for, at det foreslås, at § 14 a i havneloven skal gælde for arbejdshavnen, er, at havnen vil modtage skibe, som er omfattet af reglerne om maritim sikring. Disse skibe skal af hensyn til sikringen af den internationale søtransportkæde anløbe sikrede havnefaciliteter.

Efter den foreslåede bestemmelse er arbejdshavnen omfattet af de samme bestemmelser om sikring af havnefaciliteter og havne, som er gældende for danske erhvervshavne. Det betyder, at der skal ske godkendelse af og tilsyn med sikringen af arbejdshavnen på samme måde, som det sker for alle andre havne og havnefaciliteter, der er omfattet af reglerne om maritim sikring.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 bemyndiges transportministeren til at ekspropriere de arealer og rettigheder m.v., der er nødvendige for anlæg og drift af anlægsprojektet eller ændringer heraf samt etablering af klimarelaterede afværgeforanstaltninger.

Bemyndigelsen giver ligeledes transportministeren hjemmel til at ekspropriere arealer til brug for adgangsvej, arbejdsplads, materialedepot m.v. og supplerer de endelige, konkrete ekspropriationsbeslutninger i de foreslåede bestemmelser i §§ 29-33. Når anlægsarbejderne er færdige, er udgangspunktet, at de midlertidigt eksproprierede arealer m.v. så vidt muligt retableres og leveres tilbage til den oprindelige ejer.

For de boliger, der eksproprieres på grund af vibrationer og magnetfeltpåvirkning, kan Banedanmark vælge at nedrive boligen eller sælge den igen med den værdiforringelse, som kan følge af påvirkningen. Banedanmark kan i den forbindelse tilbyde de oprindelige ejere at købe deres bolig tilbage.

Erstatning fastsættes som beskrevet i den foreslåede § 36.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at transportministeren i særlige tilfælde efter anmodning fra ejeren kan ekspropriere en ejendom, der berøres særligt indgribende af anlægsprojektet, før tidspunktet for de ordinære ekspropriationer.

Ved »særligt indgribende« sigtes almindeligvis til en situation, hvor transportministeren vurderer, at der er en betydelig risiko for, at den pågældende ejendom senere vil blive totaleksproprieret. Det vil ikke være et krav, at det forventes, at ejendommen vil skulle totaleksproprieres. Det vil derfor kunne komme på tale, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, at staten overtager et areal, selv om ejendommen kun delvist forventes eksproprieret, eller hvis ejeren påføres væsentlige ulemper i forbindelse med anlægsprojektets gennemførelse. Dette indebærer, at den forventede delvise ekspropriation eller de ulemper, som anlægsprojektet indebærer, skal have et betydeligt omfang.

Selv om kravet om, at ejendommen skal berøres særligt indgribende af anlægsprojektet, er opfyldt, skal også betingelsen om, at der skal være tale om et særligt tilfælde, være opfyldt, før transportministeren kan ekspropriere den pågældende ejendom på et tidspunkt før de ordinære ekspropriationer. Som eksempler på »særlige tilfælde« kan nævnes, at en fremrykket ekspropriation kan afværge væsentlige økonomiske konsekvenser, hvis en erhvervsvirksomhed lider et betydeligt indtægtstab, hvis der ikke sker ekspropriation før de ordinære ekspropriationer. Forventede ændringer i ejendomspriserne kan ikke i sig selv anses for at udgøre en væsentlig økonomisk konsekvens.

Et andet særligt tilfælde kan være, hvis ejeren har særlige personlige årsager til at ønske ejendommen overtaget før tidspunktet for den ordinære ekspropriation. Særlige personlige årsager kan være dokumenteret sygdom, fremskreden alder, nærtforestående familieforøgelse eller andre sociale årsager.

En fremrykket ekspropriation vil kun kunne komme på tale, hvis ejeren af den pågældende ejendom eller erhvervsvirksomhed anmoder herom.

Erstatning fastsættes som beskrevet i den foreslåede § 36.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 bemyndiges transportministeren til ved ekspropriation at pålægge ejendomme langs anlægsprojektet servitut om el-drift eller andre servitutter, herunder for eksempel om byggelinjer, vejret eller afløbsledning, med deraf følgende rådighedsindskrænkninger, der er nødvendige for anlæggelsen og driften af anlægsprojektet.

I forhold til servitut om el-drift kan det med udgangspunkt i stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser være nødvendigt langs de nye anlæg at pålægge anlægsprojektets naboejendomme servitutter svarende til den el-driftsservitut, der pålægges langs øvrige elektrificerede jernbanestrækninger. Servitutten medfører af sikkerhedsmæssige grunde begrænsninger med hensyn til beplantning, bebyggelse og lignende på de ejendomme, der støder op til anlægsprojektet.

Erstatning fastsættes som beskrevet i den foreslåede § 36.

Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås det, at ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Lovforslagets § 28 vedrører forundersøgelser m.v. Lovgivningen på jernbaneområdet har siden 1920’erne indeholdt en bestemmelse om, at enhver grundejer måtte tåle, at jernbanemyndigheden foretog visse varslede undersøgelser på privat grund. Bestemmelsen kan genfindes i § 21 e i lov om jernbane (jernbaneloven), og en tilsvarende bestemmelse findes i § 45 i vejloven (den nye vejlovs § 99).

Det foreslås i stk. 1, at transportministeren, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse, har adgang til at foretage de jordbundsundersøgelser, opmålinger, afmærkninger eller andre undersøgelser af udendørs arealer med henblik på anlæg og drift af anlægsprojektet i de foreslåede §§ 1 og 2 eller ændringer heraf samt klimarelaterede afværgeforanstaltninger.

I forhold til § 21 e i lov om jernbane foreslås bestemmelsen udvidet til også at omfatte klimarelaterede afværgeforanstaltninger. Baggrunden for udvidelsen er, at der har vist sig at være et behov for at kunne udføre disse undersøgelser for klimarelaterede afværgeforanstaltninger på lige linje med ændringer af eksisterende anlæg. Behovet kan tænkes at blive endnu større, såfremt de klimatiske forhold fortsat ændrer sig med flere kraftige regnskyl. I det foreliggende udkast til forslag til lov om jernbane (høringsversion, lovforslag om jernbane, 22. december 2014) foreslås en tilsvarende ændring af § 21 e i lov om jernbane.

Det foreslås i stk. 2, at transportministeren under samme betingelser som nævnt i stk. 1 kan få foretaget arkæologiske forundersøgelser. Hjemlen muliggør igangsættelse af undersøgelser efter stk. 1 og arkæologiske forundersøgelser efter stk. 2 straks efter lovens ikrafttræden.

Bestemmelsen indebærer, at transportministeren får adgang til at foretage de omhandlede undersøgelser uden retskendelse på privatejet grund, når det er nødvendigt i forbindelse med bl.a. anlæg og drift af anlægsprojektet. Begrundelsen herfor er, at det vil være yderst begrænset, hvad en dommer i givet fald ville kunne tage stilling til, hvis der blev stillet krav om en retskendelse. Hertil kommer, at der alene vil være tale om adgang til udendørs undersøgelser og dermed ikke til private borgeres boliger. Det er forudsat, at det er transportministeren, der træffer beslutning om at foretage de pågældende undersøgelser uden retskendelse, men at den faktiske udførelse af undersøgelserne kan overlades til private, herunder selskaber, entreprenører eller landinspektører. De private skal i den forbindelse fremvise behørig legitimation for, at de er berettigede til at udføre undersøgelserne.

De nævnte arkæologiske forundersøgelser vil kunne medføre, at f.eks. landbrugsarealer ikke vil kunne benyttes i en kortere eller længere periode. Der er derfor behov for hjemmel til at kunne foretage disse undersøgelser, også når de medfører ulemper for ejerne af de pågældende arealer, og det derfor typisk ikke er muligt at opnå en frivillig aftale med lodsejeren om at kunne disponere over et givent område. Denne hjemmel sikres med bestemmelsen i stk. 2.

Hvis grundejeren lider et tab ved de arkæologiske forundersøgelser, og der ikke kan opnås enighed med ejeren om erstatning herfor, fastsættes erstatning som beskrevet i den foreslåede § 36.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal ejere og brugere af arealer omfattet af stk. 1 underrettes skriftligt senest 14 dage inden påbegyndelsen af undersøgelsen.

Da arkæologiske forundersøgelser, jf. stk. 2, er mere indgribende end undersøgelserne omfattet af stk. 1, foreslås det i stk. 4, at ejere og brugere senest 28 dage inden de arkæologiske forundersøgelsers påbegyndelse skal underrettes skriftligt.

Hvis det ikke er muligt skriftligt at underrette ejere og brugere i henhold til stk. 3 og 4, skal oplysning om undersøgelserne eller de arkæologiske forundersøgelser ifølge den foreslåede bestemmelse i stk. 5 offentliggøres i lokale medier eller lignende. Det er op til Transportministeriet at bestemme, hvordan offentliggørelsen skal ske. Offentliggørelsen kan for eksempel ske på Transportministeriets, Femern A/S’ eller Lolland Kommunes hjemmeside.

Lovforslagets § 29 vedrører permanent arealerhvervelse og endelig ophævelse af ret til bygning på lejet grund.

Kyst til kyst-projektet gennemføres ud fra en stram tidsplan, hvor forsinkelse af projektet har store samfundsøkonomiske konsekvenser. Den foreslåede bestemmelse, som indeholder endelige, konkrete ekspropriationsbeslutninger, skal medvirke til at skabe det fornødne råderum i anlægsfasen, således at det i nødvendigt omfang forhindres, at ejerforholdsproblemstillinger – og især tidsforbruget forbundet med løsningen heraf – bliver hindrende for kyst til kyst-projektets fremdrift og derved kan få store økonomiske konsekvenser.

Den permanente arealerhvervelse samt ophævelse af alle rettigheder foretages til brug for etablering af anlæggene på land, der blandt andet omfatter etablering af en række regnvandsbassiner. For at sikre adgang til ét af disse regnvandsbassiner eksproprieres en adgangsvej fra Østersøvej over en del af matr.nr. 244ø Rødby Markjorder.

Til brug for anlægget af en teknikbygning (portalbygningen) ved indgangen til den kommende tunnel under Femern Bælt er det nødvendigt at ekspropriere en del af matr.nr. 244k Rødby Markjorder. Da der ved lovens vedtagelse sker midlertidig arealerhvervelse af et større areal fra matr.nr. 244k Rødby Markjorder, jf. lovforslaget § 31, stk. 1, til brug for etablering af produktionsområdet, foreslås det, at den nødvendige, permanente arealerhvervelse sker samtidigt hermed.

Til elforsyningen af anlægget skal der på det nordvestlige hjørne af Færgevej/Strandholmsvej etableres en ny 132/10 kV hovedtransformerstation. For i anlægsfasen at sikre adgang til byggepladsen er det nødvendigt at erhverve vejadgang via Finlandsvej, Sulkavavej og over en del af matr.nr. 244ed Rødby Markjorder. Da matr.nr. 244ed senere i anlægsprocessen skal totaleksproprieres til betalingsanlæg m.m., gives der med bestemmelsen hjemmel til at ekspropriere hele ejendommen matr.nr. 244ed Rødby Markjorder. En sædvanlig ekspropriationsproces vil normalt vare minimum 3-9 måneder. Dette er problematisk, fordi hovedtransformerstationen skal være funktionsdygtig hurtigst mulig. Med henblik på at undgå unødig forsinkelse foreslås det, at Folketinget umiddelbart med lovforslaget vedtager at ekspropriere det areal, der er markeret på lovens bilag 6, mod fuld erstatning.

For så vidt angår forholdet til grundlovens § 73 henvises til afsnit 9 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 får transportministeren straks ved lovens ikrafttræden adkomst til hele matr.nr. 244ed og den del af matr.nr. 244k og 244ø Rødby Markjorder, der er markeret på lovens bilag 6.

Femern A/S har i forbindelse med den offentlige høring af lovforslaget orienteret ejere af arealerne om høringen, og herunder hvorledes ejerne skulle varetage deres interesser i forbindelse hermed. Ejerne er endvidere orienteret om lovforslagets fremsættelse, herunder om retsvirkningerne, såfremt lovforslaget bliver vedtaget som fremsat. Ejerne har desuden modtaget detaljerede kort, der viser indgrebet på de enkelte ejendomme. Derudover er ejerne blevet tilbudt afmærkning af projektet i marken.

Efter lovens vedtagelse og ikrafttræden vil Femern A/S i de tilfælde, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale om erstatningsbeløbets størrelse, a conto udbetale et beløb svarende til, hvad Femern A/S efter omstændighederne mener at være forpligtet til at erstatte, hvis ejeren anmoder om at få forskud på ekspropriationserstatningen. Udbetalingen vil ske med forbehold for tilbagebetaling, hvis Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne fastsætter erstatningen til et beløb, der er mindre end det udbetalte. Ekspropriationskommissionen er således ved den efterfølgende erstatningsfastsættelse ikke bundet af parternes påstande, herunder af det beløb, der er udbetalt a conto af Femern A/S. Såfremt der er indgået en frivillig aftale om erstatningsbeløbets størrelse, vil udbetalingen svare til dette beløb. Udbetalingen vil i disse tilfælde ske, når betingelserne i aftalen er opfyldt.

Hvis det bliver nødvendigt for transportministeren at få adkomst til yderligere arealer, kan der træffes ekspropriationsbeslutning i henhold til den foreslåede § 27.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 ophæves endeligt alle andre rettigheder til eller over de arealer, der eksproprieres i henhold til stk.1, hvilket er i overensstemmelse med almindelig ekspropriationspraksis. Transportministeren kan endvidere fjerne eventuelle anlæg og installationer på de i stk. 1 angivne arealer, jf. lovforslagets § 34.

Femern A/S har ved forlods overtagelse i henhold til § 14, stk. 1, i lov nr. 285 af 15. april 2009 erhvervet adkomst til ejendommen matr.nr. 244b Rødby Markjorder. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 ophæves endeligt ret over matr.nr. 244b Rødby Markjorder til bygning nr. 1 og 3 på lejet grund. Det betyder, at to vindmøller, der er opstillet på ejendommen, skal fjernes.

Vindmøllerne kan om nødvendigt - hvis de ikke fjernes af ejerne - fjernes af Femern A/S, jf. lovforslagets § 34. Erstatning fastsættes som beskrevet i den foreslåede § 36.

Lovforslagets § 30 vedrører midlertidige arealerhvervelser, hvor ejerne kan begære permanent overtagelse, og endelig ophævelse af ret til bygning på lejet grund.

Femern A/S har udpeget et område øst for Rødbyhavn, hvor tunnelelementerne skal produceres i et specialbygget produktionsanlæg. Produktionsanlægget er til dels placeret på land, til dels uden for den eksisterende kystlinje med en tilhørende arbejdshavn.

Af det samlede areal, der skal anvendes til produktionsområdet og anlægget af tunnelportalen på ca. 190 ha (ekskl. dige), er ca. 87 ha ejet af Femern A/S blandt andet som følge af forlods overtagelser i henhold til projekteringsloven, ca. 2 ha er offentlig vej, og der udestår således ved lovforslagets fremsættelse overtagelse af ca. 101 ha, før produktionsområdet og tunnelportalen kan etableres i sin helhed.

På toppen af diget løber en gennemgående gang- og cykelsti, der afbrydes ved etableringen af produktionsområdet. I stedet anlægges der en midlertidig fællessti rundt om produktionsområdet som erstatning for den afbrudte cykelsti på diget (Østersøruten).

Kyst til kyst-projektet gennemføres ud fra en stram tidsplan, hvor forsinkelse af projektet har store samfundsøkonomiske konsekvenser. Den foreslåede bestemmelse, som indeholder endelige, konkrete ekspropriationsbeslutninger, skal medvirke til at skabe det fornødne råderum i anlægsfasen, således at det i nødvendigt omfang forhindres, at ejerforholdsproblemstillinger – og især tidsforbruget forbundet med løsningen herpå – bliver hindrende for kyst til kyst-projektets fremdrift og derved kan få store økonomiske konsekvenser.

Dertil kommer, at produktionsområdet og tunnelportalen spiller en meget central rolle i anlægsarbejderne og er tidskrævende at etablere. Derudover er det af hensyn til trafiksikkerheden vigtigt, at fællesstien rundt om produktionsområdet anlægges, så den kan tages i brug, når den nuværende fællessti afbrydes. Det har derfor afgørende betydning, at transportministeren straks ved lovens ikrafttræden får ret til at råde over hele det areal, der indgår i produktionsområdet og anvendes ved anlægget af tunnelportalen. Der er behov for at råde over arealet indtil 2023, idet tunnelelementfabrikken skal nedtages og området reetableres efter anlægsfasens afslutning. Herved sikres projektets igangsættelse og fremdrift umiddelbart efter lovens ikrafttræden. En sædvanlig ekspropriationsproces vil normalt vare minimum 3-9 måneder. Med henblik på at undgå unødig forsinkelse foreslås det, at der foretages ekspropriation af de angivne arealer, hvorefter de eksproprierede ejere og brugere har adgang til at kræve erstatning.

For så vidt angår forholdet til grundlovens § 73 henvises til afsnit 9 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 får transportministeren straks ved lovens ikrafttræden og indtil den 31. december 2023 ret til at råde over de resterende arealer, der indgår i produktionsområdet og anvendes ved anlægget af tunnelportalen, idet en del af produktionsområdet dog er omfattet af den foreslåede § 31. Derudover får transportministeren ret til at råde over de arealer, der skal anvendes ved anlægget af fællesstien samt ved etableringen af et midlertidigt paddehegn på matr.nr. 244dy. Arealerne omfattet af stk. 1 er ubebygget landsbrugsjord, idet der dog er opstillet 31 vindmøller, der skal nedtages.

Femern A/S har i forbindelse med den offentlige høring over lovforslaget orienteret ejere af arealerne om høringen, og herunder hvorledes ejerne skulle varetage deres interesser i forbindelse hermed. Ejerne er endvidere orienteret om lovforslagets fremsættelse, herunder om retsvirkningerne, såfremt lovforslaget bliver vedtaget som fremsat. Ejerne har desuden modtaget detaljerede kort, der viser indgrebet på de enkelte ejendomme. Derudover er ejerne blevet tilbudt afmærkning af projektet i marken.

Efter lovens vedtagelse og ikrafttræden vil Femern A/S i de tilfælde, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale om erstatningsbeløbets størrelse, a conto udbetale et beløb svarende til, hvad Femern A/S efter omstændighederne mener at være forpligtet til at erstatte, hvis ejeren anmoder om at få forskud på ekspropriationserstatningen. Udbetalingen vil ske med forbehold for tilbagebetaling, hvis Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne fastsætter erstatningen til et beløb, der er mindre end det udbetalte. Ekspropriationskommissionen er således ved den efterfølgende erstatningsfastsættelse ikke bundet af parternes påstande, herunder af det beløb, der er udbetalt a conto af Femern A/S. Såfremt der er indgået en frivillig aftale om erstatningsbeløbets størrelse, vil udbetalingen svare til det aftalte beløb. Udbetalingen vil i disse tilfælde ske, når betingelserne i aftalen er opfyldt.

Hvis det bliver nødvendigt for transportministeren at råde over de arealer, der indgår i produktionsområdet og fællesstien, jf. lovens bilag 7, efter den 31. december 2023, kan der træffes ekspropriationsbeslutning i henhold til lovforslagets § 27.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 ophæves endeligt ret over matr.nr. 244eø Rødby Markjorder til bygning nr. 1 på lejet grund. Det betyder, at vindmøllen, der er opstillet på ejendommen, skal fjernes. Vindmøllen kan om nødvendigt - hvis den ikke fjernes af ejeren - fjernes af Femern A/S, jf. lovforslagets § 34. Herudover skal transportministerens rådighedsret i henhold til stk. 1 respekteres af indehavere af alle andre rettigheder over de i stk. 1 nævnte ejendomme. Det indebærer, at eventuelle leje- og brugsrettigheder, der er i strid med transportministerens rådighedsret, automatisk ophæves midlertidigt i anlægsfasen, og transportministeren kan fjerne eventuelle anlæg og installationer på de i stk. 1 nævnte ejendomme, jf. lovforslagets § 34.

Som følge af varigheden af den midlertidige rådighed i henhold til stk. 1 foreslås det i stk. 3, at ejeren af et areal omfattet af stk. 1 på ethvert tidspunkt kan kræve, at transportministeren overtager arealet permanent mod erstatning.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal en begæring om overtagelse fremsættes over for transportministeren inden den 31. december 2023. Derudover gælder der ingen betingelser for overtagelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer, at alle rettigheder til eller over arealet ophæves endeligt ved overtagelse i henhold til stk. 3, og transportministeren kan fjerne eventuelle anlæg og installationer, der ikke allerede er fjernet i henhold til stk. 2, jf. lovforslagets § 34.

Når anlægsarbejderne er afsluttet, og Femern A/S afleverer det areal, der er omfattet af stk. 1, til ejerne, vil der være anlagt et vandløb på en del af det areal, der er indgået i produktionsområdet, jf. lovforslagets § 33, stk. 1, og bemærkningerne hertil. Herudover vil arealet i videst mulige omfang blive reetableret.

Erstatning fastsættes som beskrevet i den foreslåede § 36.

Lovforslagets § 31 vedrører midlertidig arealerhvervelse, hvor ejerne ikke kan begære permanent overtagelse.

Et gennemgående terræntræk på landområdet øst og vest for Rødbyhavn er det eksisterende dige, der løber som et let genkendeligt landskabselement gennem hele projektområdets udstrækning på Lolland.

Kyst til kyst-projektet gennemføres ud fra en stram tidsplan, hvor forsinkelse af projektet har store samfundsøkonomiske konsekvenser. En del af diget indgår i produktionsområdet, der spiller en meget central rolle i anlægsarbejderne og er tidskrævende at etablere, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 33, stk. 2. En anden del af diget skal anvendes i forbindelse med etableringen af det nye landområde vest for Rødbyhavn; et naturområde med strandenge, overdrev, vandhuller og rekreativt område med sandstrande. Landområdet er en anden vigtig del af anlægsarbejderne, idet formålet med landopfyldningen er at nyttiggøre de opgravede havbundsmaterialer og derved begrænse transporten af materialerne. Landopfyldningen er en præmis for anlægsprojektet, som sikrer anlægsprojektet fremdrift og en økonomisk forsvarlig løsning vedrørende havbundsmaterialerne. Den foreslåede bestemmelse, som indeholder endelige, konkrete ekspropriationsbeslutninger, skal medvirke til at skabe det fornødne råderum i anlægsfasen, således at det i nødvendigt omfang forhindres, at ejerforholdsproblemstillinger – og især tidsforbruget forbundet med løsningen herpå – bliver hindrende for kyst til kyst-projektets fremdrift og derved kan få store økonomiske konsekvenser.

For så vidt angår forholdet til grundlovens § 73 henvises til afsnit 9 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1 får transportministeren straks ved lovens ikrafttræden og indtil den 31. december 2023 ret til at råde over den del af matr.nr. 244k, 244x, 244y, 244æ, 244ø, 244bo, 244fa, 244fe, 253, 546a, 549r, 549u og 549x Rødby Markjorder, der er markeret på lovens bilag 5, 6 og 7. Arealerne skal bl.a. anvendes midlertidigt til anlæg af adgangsvej til regnvandsbassin, til etablering af et midlertidigt paddehegn samt ved anlægget af tunnelportalen. Matr.nr. 549r Rødby Markjorder skal anvendes til etablering af et midlertidigt paddehegn samt som midlertidigt arbejdsareal i forbindelse med en eventuel ændring af vejbroerne, jf. § 33, stk. 3.

Femern A/S har i forbindelse med den offentlige høring over lovforslaget orienteret ejere af arealerne om høringen, og herunder hvorledes ejerne skulle varetage deres interesser i forbindelse hermed. Ejerne er endvidere orienteret om lovforslagets fremsættelse, herunder om retsvirkningerne, såfremt lovforslaget bliver vedtaget som fremsat. Ejerne har desuden modtaget detaljerede kort, der viser indgrebet på de enkelte ejendomme. Derudover er ejerne blevet tilbudt afmærkning af projektet i marken.

Efter lovens vedtagelse og ikrafttræden vil Femern A/S, i de tilfælde hvor der ikke er indgået en frivillig aftale om erstatningsbeløbets størrelse, a conto udbetale et beløb svarende til, hvad Femern A/S efter omstændighederne mener at være forpligtet til at erstatte, hvis ejeren anmoder om at få forskud på ekspropriationserstatningen. Udbetalingen vil ske med forbehold for tilbagebetaling, hvis Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne fastsætter erstatningen til et beløb, der er mindre end det udbetalte. Ekspropriationskommissionen er således ved den efterfølgende erstatningsfastsættelse ikke bundet af parternes påstande, herunder af det beløb, der er udbetalt a conto af Femern A/S. Såfremt der er indgået en frivillig aftale om erstatningsbeløbets størrelse, vil udbetalingen svare til det aftalte beløb. Udbetalingen vil i disse tilfælde ske, når betingelserne i aftalen er opfyldt.

Hvis det bliver nødvendigt for transportministeren at råde over den del af matr.nr. 244k, 244x, 244y, 244æ, 244ø, 244bo, 244fa, 244fe, 253, 546a, 549r, 549u og 549x Rødby Markjorder, der er markeret på lovens bilag 5, 6 og 7, efter den 31. december 2023, kan der træffes ekspropriationsbeslutning i henhold til den foreslåede § 27.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 skal transportministerens rådighedsret i henhold til stk. 1 respekteres af indehavere af alle andre rettigheder over de i stk. 1 nævnte arealer. Det indebærer, at eventuelle leje- og brugsrettigheder, der er i strid med transportministerens rådighedsret, automatisk ophæves midlertidigt i anlægsfasen, og transportministeren kan fjerne eventuelle anlæg og installationer på de i stk. 1 nævnte arealer, jf. den foreslåede § 34.

Når anlægsarbejderne er afsluttet, og Femern A/S afleverer den del af diget, der er omfattet af stk. 1, til ejeren (Det Lollandske Digelag), vil diget på nogle punkter været ændret, jf. lovforslagets § 33, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Generelt vil det eksisterende dige langs kystlinjen dog i videst muligt omfang blive bevaret og reetableret, hvor det midlertidigt har været fjernet, således at det fortsat kan fungere som stormflodsdige og være et let genkendeligt landskabselement.

Erstatning fastsættes som beskrevet i den foreslåede § 36.

Lovforslagets § 32 vedrører midlertidig ret til at råde over adgangsveje til byggepladsarealer m.v.

Sikring af de fornødne adgangsveje til byggepladsarealer for portal og ramper, tunnelelementfabrik og til de midlertidige beboelsesfaciliteter har afgørende betydning for gennemførelsen af kyst til kyst-projektet.

Kyst til kyst-projektet gennemføres endvidere ud fra en stram tidsplan, hvor forsinkelse af projektet har store samfundsøkonomiske konsekvenser. Den foreslåede bestemmelse, som indeholder endelige, konkrete ekspropriationsbeslutninger, skal medvirke til at skabe det fornødne råderum i anlægsfasen, således at det i nødvendigt omfang forhindres, at ejerforholdsproblemstillinger – og især tidsforbruget forbundet med løsningen herpå – bliver hindrende for kyst til kyst-projektets fremdrift og derved kan få store økonomiske konsekvenser.

Trafik til og fra byggepladsen ved portalområdet ledes via Gl. Badevej, og som følge heraf er vejen udvidet i bredden fra Færgevej til vendepladsen ved det eksisterende dige.

Der etableres en adgangsvej til de midlertidige beboelsesfaciliteter. Vejen bliver en sidevej til Færgevej og løber øst om Strandholmsgården, hvorefter den tilsluttes til de midlertidige beboelsesfaciliteter. Vejen er midlertidig og benyttes kun i anlægsfasen, hvorefter den fjernes sammen med de øvrige produktionsfaciliteter. Dog bibeholdes den del af vejen, der ligger i umiddelbar forlængelse af Strandholmsgården med henblik på fremtidig adgang til Ny Strandholm Pumpestation.

Der etableres en adgangsvej til tunnelelementfabrikken, som løber i samme tracé som en del af den eksisterende ikke-asfalterede Færgevej, hvorefter den drejer 90⁰ sydpå mod produktionsområdet. Hvor vejen følger Færgevej, udføres den tosporet, mens den på de sidste ca. 400 m før porten til entreprenørernes område etableres med tre spor.

En del af disse adgangsveje er eller vil i henhold til gældende lovgivning blive private fællesveje, da enkelte grundejere m.v. har eller vil få vejret til vejene. Navnlig de vejstrækninger, der ligger tættest på produktionsområdet, har imidlertid vital betydning for kyst til kyst-projektet. Vejene skal til enhver tid være farbare for arbejdskørsel, beredskabskørsel og lign., og af hensyn til sikkerheden i området kan det være nødvendigt at afspærre disse vejstrækninger helt eller delvist.

For at sikre Femern A/S fuld rådighed over vejstrækningerne foreslås det med bestemmelsen i stk. 1, at transportministeren indtil den 31. december 2023 har ret til at råde over de veje, der er markeret på lovens bilag 6. Derved kan Femern A/S råde over vejstrækningerne på samme måde, som Femern A/S kan råde over produktionsområdet, jf. den foreslåede § 30, og de private veje, der anlægges af Femern A/S i området.

Hvis det bliver nødvendigt for transportministeren at råde over de veje, der er markeret på lovens bilag 6, efter den 31. december 2023, kan der træffes ekspropriationsbeslutning i henhold til den foreslåede § 27.

Det foreslås i stk. 2, at transportministerens rådighedsret i henhold til stk. 1 skal respekteres af indehavere af alle andre rettigheder over de i stk. 1 nævnte ejendomme. Det forudsættes, at Femern A/S indgår aftaler om brugen af vejstrækningerne med ejerne af de ejendomme, der har eller vil få vejret hertil. De pågældende ejendomme har i henhold til gældende lovgivning krav på fornøden adgang til offentlig vej, og hvis ændringerne i adgangsforholdene medfører driftsulemper, kan de pågældende ejere have krav på erstatning, der fastsættes i henhold til lovforslagets § 36.

Femern A/S har i forbindelse med den offentlige høring over lovforslaget orienteret ejere af arealerne om høringen, og herunder hvorledes ejerne skulle varetage deres interesser i forbindelse hermed. Ejerne er endvidere orienteret om lovforslagets fremsættelse, herunder om retsvirkningerne, såfremt lovforslaget bliver vedtaget som fremsat. Ejerne har desuden modtaget detaljerede kort, der viser indgrebet på de enkelte ejendomme. Derudover er ejerne blevet tilbudt afmærkning af projektet i marken.

Efter lovens vedtagelse og ikrafttræden vil Femern A/S i de tilfælde, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale om erstatningsbeløbets størrelse, a conto udbetale et beløb svarende til, hvad Femern A/S efter omstændighederne mener at være forpligtet til at erstatte, hvis ejeren anmoder om at få forskud på ekspropriationserstatningen. Udbetalingen vil ske med forbehold for tilbagebetaling, hvis Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne fastsætter erstatningen til et beløb, der er mindre end det udbetalte. Ekspropriationskommissionen er således ved den efterfølgende erstatningsfastsættelse ikke bundet af parternes påstande, herunder af det beløb, der er udbetalt a conto af Femern A/S. Såfremt der er indgået en frivillig aftale om erstatningsbeløbets størrelse, vil udbetalingen svare til det aftalte beløb. Udbetalingen vil i disse tilfælde ske, når betingelserne i aftalen er opfyldt.

Lovforslagets § 33 vedrører ret til at foretage ændringer af arealer m.v.

Kyst til kyst-projektet gennemføres ud fra en stram tidsplan, hvor forsinkelse af projektet har store samfundsøkonomiske konsekvenser. I forbindelse med gennemførelsen af kyst til kyst-projektet nævnt i § 1 bliver der behov for at etablere en række forskellige anlæg og installationer, herunder ændre eksisterende anlæg. Der er både tale om midlertidige og permanente indgreb, der skal udføres snarest muligt. Der er derfor behov for, at transportministeren sikres adgang til at foretage de nødvendige ændringer og rådighed over de arealer, som er nødvendige til at gennemføre ændringerne.

Den foreslåede bestemmelse, som indeholder endelige, konkrete ekspropriationsbeslutninger, skal medvirke til at skabe det fornødne råderum i anlægsfasen, således at det i nødvendigt omfang forhindres, at ejerforholdsproblemstillinger – og især tidsforbruget forbundet med løsningen heraf – bliver hindrende for kyst til kyst-projektets fremdrift og derved kan få store økonomiske konsekvenser.

Femern A/S har i forbindelse med den offentlige høring over lovforslaget orienteret ejere af arealerne om høringen, og herunder hvorledes ejerne skulle varetage deres interesser i forbindelse hermed. Ejerne er endvidere orienteret om lovforslagets fremsættelse, herunder om retsvirkningerne, såfremt lovforslaget bliver vedtaget som fremsat. Ejerne har desuden modtaget detaljerede kort, der viser indgrebet på de enkelte ejendomme. Derudover er ejerne blevet tilbudt afmærkning af projektet i marken.

Efter lovens vedtagelse og ikrafttræden vil Femern A/S i de tilfælde, hvor der ikke er indgået en frivillig aftale om erstatningsbeløbets størrelse, a conto udbetale et beløb svarende til, hvad Femern A/S efter omstændighederne mener at være forpligtet til at erstatte, hvis ejeren anmoder om at få forskud på ekspropriationserstatningen. Udbetalingen vil ske med forbehold for tilbagebetaling, hvis Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer på Øerne fastsætter erstatningen til et beløb, der er mindre end det udbetalte. Ekspropriationskommissionen er således ved den efterfølgende erstatningsfastsættelse ikke bundet af parternes påstande, herunder af det beløb, der er udbetalt a conto af Femern A/S. Såfremt der er indgået en frivillig aftale om erstatningsbeløbets størrelse, vil udbetalingen svare til det aftalte beløb. Udbetalingen vil i disse tilfælde ske, når betingelserne i aftalen er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 giver transportministeren ret til at råde over matr.nr. 244l, 244o 244at, 244av, 244az, 244aæ, 244ba, 244dy og 244fc, Rødby Markjorder, jf. lovens bilag 7, med henblik på at anlægge et vandløb (permanent ændring).

For så vidt angår anlæg af vandløb (permanent ændring), er det nødvendigt i forbindelse med etableringen af produktionsområdet at fjerne Strandholm Pumpestation, der inden etablering af produktionsområdet vil være nyetableret ca. 400 m mod vest som Ny Strandholm Pumpestation. Der er indgået aftale om flytning af pumpestationen. Af hensyn til den Ny Strandholm Pumpestations funktion skal der foretages en omlægning af en del af de eksisterende vandløb og afvandingsgrøfter, således at den eksisterende afvandingsstruktur opretholdes.

Det nye vandløb anlægges bl.a. på det areal, der er erhvervet midlertidigt til produktionsområde, jf. lovforslagets § 30, stk. 1. Vandløbet, der efter anlægsarbejdernes afslutning fortsat skal afvande området, kan kun anlægges permanent på en ejendom, der ikke er ejet af Femern A/S, hvis der er indgået aftale med ejendommens ejere og brugere herom. Alternativt kan retten til at disponere over ejendommen sikres ved ekspropriation. En sædvanlig ekspropriationsproces vil normalt vare minimum 3-9 måneder. Dette er problematisk, da Ny Strandholm Pumpestation er under opførelse og skal være funktionsdygtig hurtigst muligt. Med henblik på at undgå unødig forsinkelse foreslås det, at der eksproprieres en ret til permanent at anlægge de nødvendige vandløb, hvorefter de eksproprierede ejere og brugere har adgang til at kræve erstatning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 giver transportministeren ret til at foretage ændringer i tilstanden af diget på matr.nr. 244k, 244bo og 244fa Rødby Markjorder, jf. lovens bilag 5, 6 og 7, da det er nødvendigt af hensyn til kyst til kyst-projektets anlæggelse og drift.

Det gennemgående terræntræk på det østlige og vestlige landområde er et eksisterende dige, der løber som et let genkendeligt landskabselement gennem hele projektområdets udstrækning på Lolland.

En del af diget indgår i produktionsområdet, jf. lovforslagets § 31 og bemærkningerne hertil. I forbindelse med anlægsarbejderne er det desuden nødvendigt at foretage permanente ændringer i tilstanden af diget. Der, hvor diget støder op til det nye landområde, er det nødvendigt at anvende dele af diget i forbindelse med landopfyldningen. I området ved produktionsanlægget omlægges diget midlertidigt, og hvor motorvej og jernbane krydser diget, vil det være nødvendigt at gennembryde diget og bygge et nyt dige uden om tunnelportalen. Når anlægsarbejdet er afsluttet, vil diget på nogle punkter være ændret permanent. Generelt vil det eksisterende dige langs kystlinjen i videst mulige omfang blive bevaret og reetableret, hvor det midlertidigt har været fjernet. Diget vil efter retableringen fortsat – i sammenhæng med anlægsprojektet – fungere som stormflodsdige og være et let genkendeligt landskabselement.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at transportministeren frem til den 31. december 2023 bemyndiges til at foretage ændring af broer (permanent ændring). I forbindelse med gennemførelsen af kyst til kyst-projektet nævnt i § 1 skal der anlægges en adgangsvej til byggepladsarealer for portal og ramper, tunnelelementfabrik og til de midlertidige beboelsesfaciliteter. Arbejdet indebærer anlæg og opgradering af i alt ca. 5 km asfalteret vej med tilhørende fællessti. En del af adgangsvejen til byggepladsarealer for portal og ramper m.v. udgøres af Færgevej, der krydser den eksisterende motorvej og den eksisterende jernbane på vejbroer ejet af henholdsvis Vejdirektoratet og Banedanmark. Adgangsvejen, herunder Færgevej, har vital betydning for gennemførelsen af kyst til kyst-projektet, især indtil arbejdshavnen er anlagt og materialer m.v. kan leveres ad søvejen. Det kan som følge af arbejdskørslen blive nødvendigt at istandsætte vejbelægningen med tilhørende membraner og forstærke brokonstruktionen. Det er afgørende, at Femern A/S løbende kan vedligeholde og udbedre eventuelle skader på adgangsvejen, herunder på Færgevej.

Femern A/S henholdsvis A/S Femern Landanlæg er i medfør af lovforslagets §§ 1 og 2 bemyndiget til at foretage det nødvendige for at gennemføre anlægsprojektet, herunder anlægge nye veje og foretage ændringer af eksisterende veje. Der kan i den forbindelse foretages ændringer af Færgevej, der er en offentlig vej, herunder den del af Færgevej, der er beliggende på vejbroen. Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 får transportministeren desuden ret til at foretage ændringer af broen (brokonstruktionen), herunder vedligeholde og udbedre skader på broen (brokonstruktionen), hvis transportministeren finder det nødvendigt af hensyn til kyst til kyst-projektets gennemførelse og drift, jf. lovens bilag 6. Broen (brokonstruktionen) skal ikke retableres, når anlægsperioden er afsluttet.

Med bestemmelsen i stk. 4 foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at foretage anlæg af natur (permanent ændring). Områderne, der inddrages permanent og midlertidigt i anlægsfasen i forbindelse med gennemførelsen af kyst til kyst-projektet nævnt i § 1, omfatter flere beskyttede naturområder (strandeng, mose, eng, overdrev, vandhuller og vandløb/grøfter samt Strandholm Sø). Der etableres en ny sø med ca. samme størrelse som Strandholm Sø. Omkring den nye sø planlægges desuden et lysåbent naturområde i samme størrelse. Den øvrige natur, som forsvinder, vil ligeledes blive erstattet af ny natur. De nye rekreative områder og naturområder vil blive større end dem, der forsvinder. Kyst til kyst-projektet nævnt i § 1 inddrager ti vandhuller. Derudover isoleres 13 vandhuller. Som en del af projektet vil der blive etableret 37-43 nye vandhuller. Ti af disse nye vandhuller etableres før inddragelse af eksisterende vandhuller for derved at sikre områdets økologiske funktionalitet for en række af habitatdirektivets bilag IV-beskyttede paddearter gennem anlægs- og driftsfasen. For yderligere at tilgodese de bilag IV-beskyttede paddearter etableres der, samtidig med at vandhullerne etableres, lysåben natur omkring vandhullerne. Det betyder, at de nye naturarealer kun belastes i én samlet anlægsfase. Desuden opsættes et midlertidigt paddehegn omkring produktionsområdet og tilkørselsveje til dette for at undgå, at padderne vandrer derind, jf. lovforslagets §§ 30, stk. 1 og 31, stk. 1.

Den nye natur kan etableres på en ejendom, der ikke er ejet af Femern A/S, hvis der er indgået aftale med ejendommens ejere herom eller alternativt er skabt råderet over arealet ved ekspropriation. En sædvanlig ekspropriationsproces vil normalt vare minimum 3-9 måneder. Det er vigtigt med en hurtig råderet, da en del af den nye natur af hensyn til dyre- og planteliv skal være anlagt, inden de eksisterende beskyttede naturområder inddrages, hvilket sker kort efter lovens ikrafttræden. Med henblik på at undgå unødig forsinkelse foreslås det med bestemmelsen, at der eksproprieres en ret til permanent at anlægge ny natur, hvorefter de eksproprierede ejere og brugere har adgang til at kræve erstatning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 giver transportministeren ret til at råde over matr.nr. 1a og 1r Lungholm Inddæmning, Olstrup og 244o og 549r Rødby Markjorder, jf. lovens bilag 6 og 7, med henblik på at anlægge erstatningsnatur.

Hvis det er nødvendigt af hensyn til fastholdelse og pleje af den nye natur, er transportministeren i henhold til lovforslagets § 27, stk. 3, bemyndiget til ved ekspropriation at pålægge ejendommene en servitut med deraf følgende rådighedsindskrænkninger. Der kan bl.a. være behov for at sikre, at de berørte arealer ikke opdyrkes, afvandes, drænes, gødskes eller sprøjtes, og at der ikke udsættes eller fodres fisk, krebs, ænder, gæs eller andet fjerkræ i og ved erstatningsnaturen.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 bemyndiges transportministeren til at foretage anlæg af veje (permanent ændring). I anlægsfasen vil inddragelse af kyststrækningen og etableringen af det nye landområde udgøre en markant påvirkning af friluftslivet og øvrige udfoldelsesmuligheder tæt på kysten. De mest markante påvirkninger og begrænsninger vil forekomme i anlægsfasen, mens der i driftsfasen vil være skabt en ny situation, hvor tab og begrænsninger i forhold til de eksisterende muligheder vil være erstattet af flere nye rekreative muligheder for områdets borgere og besøgende. Som led i gennemførelsen af kyst til kyst-projektet nævnt i lovforslagets § 1 får Lolland således to nye sandstrande i området vest for Rødbyhavn. Den ene strand etableres i den vestlige del af landområdet. Den anden strand etableres foran Lalandia som en halvcirkelformet lagune. Omkring den eksisterende sandstrand ved Rødbyhavn anlægges en indre lagune, der blandt andet kan bruges til rekreative formål og som soppestrand.

Samtidig med etableringen af strandene anlægges der 140 parkeringspladser på det opfyldte område ud for den eksisterende kystlinje. Parkeringspladserne vil således være beliggende på et areal, der er ejet af Femern A/S. Vejadgangen til strandene vil blive tilvejebragt ved at forlænge Sandholmvej (offentlig vej), der føres fra nordsiden i terræn og krydser diget ved at etablere en langsgående rampe med en længde på ca. 100 m. Vejene føres over i samme højde som digekronen, hvorefter vejene føres i terræn med det nye landområde.

I en stor del af anlægsfasen vil der være lukket for adgang til kysten ca. 4 km på hver side af Rødbyhavn. For at afbøde virkningerne af de tabte strandområder vil anlægsarbejderne blive tilrettelagt, så den vestligste del af landområdet bliver etableret tidligt i anlægsfasen med henblik på umiddelbart vest herfor at skabe en ny strand. Den nye strand vil fungere som alternativ til de nedlagte strande, indtil den resterende del af landopfyldningen med lagunestranden og soppestranden i den indre lagune er anlagt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 giver transportministeren ret til at anlægge veje på matr.nr. 1eq, 1ez, 1fq, 1fu, 244bc, 244fa og 271k Rødby Markjorder, jf. lovens bilag 5. Vejene vil bl.a. blive benyttet af Femern A/S og dennes entreprenører og vil få status som private fællesveje eller offentlige veje. Det foreslås, at vejene på matr.nr. 244fa Rødby Markjorder klassificeres som offentlige veje, men transportministeren kan i overensstemmelse med lov om offentlige veje, § 89, stk. 1 (den nye vejlovs § 61), undlade at udskille arealet i matriklen, idet særlige forhold gør sig gældende. Vejen ligger på diget, og det er af hensyn til vedligeholdelsen af diget hensigtsmæssigt, at Det Lollandske Digelag beholder ejendomsretten til diget. Vejmyndigheden har ejendomsretten til vejenes udstyr.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 6 gives transportministeren ret til at placere en afløbsledning på matr. nr. 244k Rødby Markjorder, som markeret på lovens bilag 6 (permanent ændring).

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 7 gives transportministeren hjemmel til indtil den 31. december 2023 at etablere og opretholde en vandledning (midlertidig ændring). Undersøgelser har vist, at der er et behov for en supplerende vandledning for at sikre vandforsyning til produktionen på tunnelelementfabrikken i tilfælde af ledningsbrud (redundans). Vandledningen ønskes etableret i et øst-vestrettet forløb i landbrugsarealer øst for Havnevej. Vandledningen føres under Sydmotorvejen og videre til Strandholmsvej, hvis forløb den følger indtil det punkt, hvor det fremtidige betalingsanlæg etableres. Herfra ledes den igennem landbrugsarealer og langs Humlegårdsvej, Ferd. Jensensvej og Færgevej. Den supplerende vandforsyning til produktionsområdet medfører et midlertidigt arealbehov på ca. 1,0 ha, hvoraf ca. 0,5 ha skal anvendes som midlertidigt servitutareal i forbindelse med placeringen af vandledningen.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 7 får transportministeren indtil den 31. december 2023 ret til at placere vandledningen på ejendommene matr.nr. 12a, 12d, 12h, 15c, 15d, 244al, 244at og 244bc Rødby Markjorder og tinglyse en servitut på 2 m til hver side af ledningen, der beskytter vandledningen, der er nedgravet og derved ikke er synlig i terrænet, jf. lovens bilag 6. Vandledningen kan således ikke kræves fjernet af grundejeren i anlægsperioden. Når kyst til kyst-projektet nævnt i § 1 er gennemført, vil vandledningen blive afproppet og efterladt. Samtidig vil servitutten blive aflyst. Den efterladte vandledning frembyder ingen gener for den fremtidige anvendelse af ejendommene, herunder eventuelle fremtidige anlægsarbejder. Vandledningen kan således nemt bortgraves. Hvis det bliver nødvendigt for transportministeren at have vandledningen placeret i de arealer, der er markeret på lovens bilag 6 med tilhørende servitutpålæg efter den 31. december 2023, kan der træffes ekspropriationsbeslutning i henhold til den foreslåede § 27. Ønsker Lolland Forsyning A/S at opretholde vandledningen efter kyst til kyst-projektet nævnt i § 1 er gennemført, skal Lolland Forsyning A/S erhverve de nødvendige rettigheder hertil.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 8, at transportministeren bemyndiges til at foretage udvidelse af veje (midlertidig ændring). For at sikre transport til og fra området, hvis det ikke er muligt at passere broerne på Færgevej, etableres der en alternativ rute til tunnelelementfabrikken m.v. Ruten forløber fra Havnevej over den eksisterende motorvej og herfra ad Strandholmsvej i sydgående retning og videre ad en nyetableret forlængelse af Finlandsvej mod Færgevej. Udvidelsen består i sikring af frihøjden under eksisterende jernbane samt i enkelte trafiksikkerhedsmæssige kurveudretninger og lokale udvidelser for at sikre, at modsatkørende trafik kan passere. Dertil kommer, at Finlandsvej udvides, og at krydset Finlandsvej/Færgevej/Gl. Badevej ændres. Samtidigt etableres enkelte vigepladser på Strandholmsvej syd for underføringen under den eksisterende jernbane og ned til Færgevej.

Af trafiksikkerhedsmæssige årsager ombygges krydset mellem Gl. Badevej/Finlandsvej og Færgevej til to forskudte T-kryds. Derved sikres gode oversigtsforhold, hvilket tilgodeser de fremtidige forhold, hvor Færgevej føres over den ny motorvej og ny jernbane. Ved ombygningen af krydset er det nødvendigt at disponere over privat ejendom på ca. 0,3 ha. Det er essentielt for sikring af en robust tidsplan, at lokalområdet er forberedt logistisk, inden kyst til kyst-projektet går i gang, herunder sikring af adgangsforhold og trafiksikkerhedsmæssige forhold for de mange arbejdstransporter. Krydset er et knudepunkt for trafikken til området og skal derfor stå klart hurtigst muligt.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 8 får transportministeren indtil den 31. december 2023 ret til at udvide Finlandsvej, Strandholmsvej og Færgevej. Vejudvidelsen berører ejendommene matr.nr. 12a, 12h, 85b, 112b, 271h, 271i, 271k, 271l og 271n Rødby Markjorder, som vist på lovens bilag 6. Hvis det bliver nødvendigt for transportministeren at opretholde vejudvidelsen efter den 31. december 2023, kan der træffes ekspropriationsbeslutning i henhold til den foreslåede § 27. Den alternative rute, inkl. forlængelsen af Finlandsvej, etableres som et permanent anlæg, således at ruten kan indgå i det lokale vejnet i området. Ruten vil således kunne anvendes efter anlægsfasen for kyst til kyst-projektet nævnt i § 1. Ønsker Lolland Kommune at opretholde ruten efter kyst til kyst-projektet nævnt i § 1 er gennemført, skal Lolland Kommune erhverve de nødvendige rettigheder hertil.

I forbindelse med udførelse af anlægsarbejder omfattet af stk. 1-8 er det nødvendigt at råde over ejendom, der ikke er ejet af transportministeren, og som transportministeren heller ikke har fået rådighed over. Den foreslåede bestemmelse i stk. 9 vedrører midlertidige arbejdsarealer, og den sikrer, at transportministeren kan disponere midlertidigt over de nødvendige arealer straks ved lovens ikrafttræden, jf. lovens bilag 5, 6 og 7.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 10 skal transportministerens rådighedsret i henhold til stk. 1-9 respekteres af indehavere af alle andre rettigheder over de i stk. 1-9 nævnte arealer. Det indebærer, at eventuelle leje- og brugsrettigheder, der er i strid med transportministerens rådighedsret, automatisk ophæves midlertidigt i anlægsfasen, og transportministeren kan fjerne eventuelle anlæg og installationer på de i stk. 1-9 nævnte arealer.

Erstatning fastsættes som beskrevet i § 36.

Lovforslagets § 34 vedrører varsling og fjernelse af anlæg, installationer, beplantning m.v.

Retsvirkningen af de endelige, konkrete ekspropriationsbeslutninger indtræder, når loven træder i kraft. På dette tidspunkt får transportministeren adkomst og rådighedsret over de berørte ejendomme, jf. lovforslagets §§ 29-33. Femern A/S har orienteret ejerne af anlæg og arealer omfattet af lovforslagets §§ 29-33 om lovforslagets fremsættelse, herunder om retsvirkningerne, såfremt lovforslaget bliver vedtaget som fremsat. Selvom ejerne allerede er blevet orienteret af Femern A/S, foreslås det i stk. 1, at ejerne modtager én enkelt yderligere varsling, inden de berørte arealer eller rettigheder tages i brug af Femern A/S.

Varslingen, der således sker af hensyn til ejeren, giver som minimum ejerne 14 dage fra modtagelsen af varslingen til eventuelt at fjerne anlæg, installationer, beplantning m.v., såfremt ejerne selv ønsker at fjerne disse. Når der gennemføres en ekspropriation, overtager anlægsmyndigheden almindeligvis det eksproprierede areal med anlæg, installationer, beplantning m.v. og er berettiget til at rydde arealet. Ejeren får til gengæld fuldstændig erstatning for sit tab, jf. grundlovens § 73. Lovforslagets § 34 åbner mulighed for, at ejeren selv kan rydde det eksproprierede areal, såfremt ejeren ønsker dette. Alle ejerne vil få nærmere oplysninger om, hvornår transportministeren tager arealerne i brug, uanset om arealerne overtages permanent, eller ibrugtagningen er midlertidig. Vælger ejeren ikke at rydde arealet, vil ejeren fortsat få fuldstændig erstatning for sit tab, jf. grundlovens § 73.

Hvis det ikke er muligt skriftligt at underrette ejere i henhold til stk. 1, indebærer den foreslåede bestemmelse i stk. 2, at oplysning om ibrugtagningen skal offentliggøres i de lokale medier eller lignende. Det er op til transportministeren at bestemme, hvordan offentliggørelse skal ske. Offentliggørelsen kan for eksempel ske på Transportministeriets, Femern A/Sʼ eller Lolland Kommunes hjemmeside.

I tilfælde af, at arealerne ikke er ryddet senest 14 dage efter varslingen, kan transportministeren med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 uden yderligere varsel foranledige anlæg, installationer, beplantning m.v. på arealerne fjernet. Dette gælder, uanset om arealerne rent faktisk ibrugtages umiddelbart efter udløbet af varslingsperioden. Bestemmelsen udelukker ikke, at der kan gives et varsel på længere end 14 dage til at foretage rydningen.

For så vidt angår ledninger henvises til lovforslagets § 20. Erstatning fastsættes som beskrevet i § 36.

Lovforslagets § 35 vedrører tinglysning. Når loven er trådt i kraft, får transportministeren adkomst og rådighedsret over de berørte ejendomme, jf. lovforslagets §§ 29-33. Det foreslås, at denne adkomst og rådighedsret over de berørte ejendomme tinglyses umiddelbart efter lovens ikrafttræden af hensyn til ejendommenes ejere og brugere. Samtidig ophæves rettigheder endeligt, jf. lovforslagets § 29, stk. 2 og 3, og § 30, stk. 2.

Femern A/S har i forbindelse med den offentlige høring af lovforslaget orienteret de berørte ejere af arealerne om høringen, og herunder hvorledes ejerne skulle varetage deres interesser i forbindelse hermed. Ejerne er endvidere orienteret om lovforslagets fremsættelse, herunder om retsvirkningerne, såfremt lovforslaget bliver vedtaget som fremsat. Orienteringen er sket ved individuelt brev, hvor bl.a. de konkrete indgreb på ejendommen er beskrevet. Brevet er vedlagt et kortbilag, der illustrerer indgrebets omfang, og alle ejere er blevet tilbudt afmærkning af projektet i marken. Af de individuelle breve til de berørte ejere fremgår, at eventuelle rettighedshavere ikke er orienteret om lovforslaget, da Femern A/S ikke har alle oplysninger herom. Ejerne er derfor blevet opfordret til at orientere eventuelle rettighedshavere om lovforslaget. Orienteringen kan for eksempel ske ved, at ejerne give rettighedshaverne en kopi af det individuelle brev.

Adkomst og rådighedsret tinglyses med Femern A/S som adkomst- og rettighedshaver.

Lovforslagets § 36 vedrører erstatning for indgreb i medfør af §§ 27-33.

Det foreslås i stk. 1, at erstatning for indgreb i medfør af lovforslagets §§ 27-33 fastsættes, hvis der ikke kan indgås aftale herom, af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Der kan være tale om erstatning for skade, som bliver påført ejere og brugere ved de foranstaltninger, der er nævnt i den foreslåede § 28. Der kan også være tale om erstatning ved indgreb efter §§ 27-33, der har karakter af ekspropriation. I sådanne tilfælde skal erstatningen være fuldstændig, jf. grundlovens § 73, det vil sige, at der skal betales en erstatning, der økonomisk stiller ejeren/brugeren, som denne ville være stillet, hvis ekspropriationen, ikke var sket. Det vil først og fremmest være tab som følge af arealafståelse og servitutpålæg, som vil kunne erstattes, men også ulemper som følge af ekspropriationen, herunder både midlertidige, varige og naboretlige ulemper. Det er ikke alene ejeren/brugeren af den ejendom, der skal eksproprieres, der kan have krav på erstatning, men f.eks. også naboer. Den erstatning, der fastsættes i medfør af lovforslagets § 36, kan således også være erstatning, der ydes på naboretligt grundlag. Erstatningen ydes i sådanne tilfælde, når den naboretlige tålegrænse er overskredet og de øvrige almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt.

Det foreslås i stk. 2, at reglerne i lov om offentlige veje § 51, stk. 1 og 2 (den nye vejlovs § 103), skal finde anvendelse ved erstatningsfastsættelsen, således at der i en eventuel erstatning kan foretages fradrag for både generelle og specielle fordele. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis den påtænkte foranstaltning skønnes at medføre større fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstaltningen.

Med bestemmelsen implementeres traktatens artikel 14, stk. 1-3, i dansk ret.

I traktatens artikel 14 er der taget stilling til ansvars- og opgavefordelingen i forhold til offentlig sikkerhed og orden samt redningsberedskab. Det følger af traktatens artikel 14, stk. 1, at det er de kompetente danske myndigheder, som varetager anliggender om beredskabsmæssige forhold mv. på dansk territorium (højhedsområde), og i den danske del af den Eksklusive Økonomiske Zone, mens de kompetente tyske myndigheder tilsvarende varetager disse forhold på tysk territorium (højhedsområde), og i den tyske del af den Eksklusive Økonomiske Zone.

Det følger af artikel 14, stk. 2, at bl.a. det danske og tyske rednings- og ambulanceberedskab i nødvendig udstrækning skal samarbejde i overensstemmelse med de gældende folkeretlige eller andre aftaler. Bl.a. har Danmark og Tyskland den 16. maj 1985 indgået en overenskomst om ydelse af gensidig bistand ved katastrofer eller alvorlige ulykker, som har til formål at lette den gensidige bistand og fremskynde udsendelsen af hjælpemandskab og materiel. Principperne i denne overenskomst forventes at finde anvendelse i relevant omfang på den faste forbindelse over Femern Bælt, som det følger af traktatens artikel 14, stk. 2.

I det omfang en nærmere analyse af beredskabet for kyst til kyst-projektet nævnt i § 1, herunder ved udformningen af det nedenfor nævnte sikkerhedskoncept, viser, at et velfungerende, grænseoverskridende beredskab forudsætter yderligere aftaler mellem Danmark og Tyskland, kan de kompetente danske myndigheder indgå sådanne aftaler med de kompetente tyske myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at de kompetente danske myndigheder i overensstemmelse med traktaten har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af redningsberedskabet mv. for kyst til kyst projektet nævnt i § 1 i både anlægs- og driftsfasen. De kompetente danske myndigheder omfatter bl.a. politiet, redningsberedskabet, ambulanceberedskabet og andre beredskabstjenester samt toldmyndighederne og forsvaret.

De kompetente danske myndigheder vil som udgangspunkt sikre den offentlige sikkerhed og orden samt beredskabsmæssige forhold i overensstemmelse med gældende ret, herunder bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005), som fastlægger det kommunale redningsberedskabs opgaver.

Med henvisningen til kyst til kyst-projektet nævnt i § 1 fastslås i overensstemmelse med traktatens artikel 14, stk. 1, at de kompetente danske myndigheders jurisdiktion omfatter dansk territorium (højhedsområde) og den danske del af den Eksklusive Økonomiske Zone frem til landegrænsen.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 påhviler det i overensstemmelse med traktatens artikel 14, stk. 3, Femern A/S at udarbejde et sikkerhedskoncept, som skal afstemmes med de to landes kompetente myndigheder inden åbningen af den faste forbindelse over Femern Bælt. Dette sikkerhedskoncept omfatter ud over sædvanlige beredskabsmæssige forhold mv., også en beskrivelse af samarbejdet mellem de kompetente danske og tyske myndigheder og Femern A/S samt planer for mulige nødsituationer. I lighed med andre større anlægsprojekter er der i 2011 nedsat såkaldte SURR-grupper (Sikkerheds-, Uhelds-, Rednings- og Rydningsforhold).

Det følger af traktatens artikel 14, stk. 3, at sikkerhedskonceptet skal afstemmes med de kompetente danske og tyske myndigheder. Det er således Femern A/S, som sammen med de kompetente danske og tyske myndigheder er ansvarlig for at forestå planlægningen af redningsberedskabet, herunder at gennemføre nødvendige analyser, studier, workshops, planspil, øvelser m.m., og dermed fremskaffe et beslutningsgrundlag for dimensionering af redningsberedskabet, herunder mandskab, materiel og udstyr. Femern A/S har siden 2010 gennemført en række af de nævnte aktiviteter.

Den i stk. 3 foreslåede bestemmelse indebærer, at transportministeren i det omfang det er nødvendigt for eksempelvis at sikre et grænseoverskridende element i udformningen af reguleringen i medfør af bestemmelsen, herunder navnlig i forhold til de kompetente tyske myndigheder, kan fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte forhold. Der kan eksempelvis blive tale om at fastsætte regler om rækkevidden og indholdet af de forpligtelser, som de kompetente danske myndigheder skal opfylde under varetagelse af den offentlige sikkerhed og orden samt beredskabsmæssige forhold, herunder evt.om grænsefladen for samarbejdet mellem de kompetente tyske og danske myndigheder. Der vil bl.a. blive tale om at regulere de tyske redningsmyndigheders adgang til at gennemføre redningsindsatser i den danske del af tunnelen. Der er mange mulige scenarier for opgavefordeling mellem de tyske og danske myndigheder, og den præcise udformning af reglerne vil først stå klart, når der er gennemført en række øvelser over, hvordan forskellige typer af ulykker forskellige steder i tunnelen håndteres optimalt.

Det vil sige, at transportministeren med hjemmel i stk. 3 bl.a. har mulighed for, efter forhandling med de relevante myndigheder, herunder navnlig politi, brand- og redningsberedskab samt ambulancetjeneste, at fastsætte bindende regler på baggrund af det af Femern A/S udarbejdede sikkerhedskoncept, som ændrer, supplerer eller ophæver de gældende regler. Reglerne vil i vid udstrækning blive udtryk for en kodificering af de aftaler, som indgås mellem de danske og tyske kompetente myndigheder i lyset af de gennemførte øvelser, herunder om de fornødne indgåede aftaler med de tyske myndigheder. Bestemmelsen sikrer samtidig grundlag for at fastsætte ensartede standarder for redningsberedskabet på tværs af Femern Bælt. Eksempelvis kan det være nødvendigt at fastsætte særlige regler om, hvordan radiokommunikationen skal tilrettelægges.

Med hjemmel i bestemmelsen i stk. 4 vil Femern A/S kunne pålægges at afholde omkostninger, som de kompetente danske myndigheder særligt pålægges som følge af, at de i medfør af stk. 1 bliver pålagt at forestå etablering af det fornødne beredskab for både anlægs- som driftsfasen for kyst til kyst-projektet nævnt i § 1. Femern A/S kan med bestemmelsen pålægges at afholde omkostninger, som de kompetente danske myndigheder anser som værende nødvendige, og som myndighederne påføres for at kunne varetage de særlige beredskabsopgaver, der følger direkte af stk. 1 og 2 samt eventuelle regler efter stk. 3, og i det omfang opgaverne ikke falder inden for den sædvanlige opgavevaretagelse.

Femern A/S kan således ikke pålægges at betale for eksempelvis det almindelige beredskab, og der skal tages højde for, om der kan opnås synergieffekter mellem det almindelige beredskab og beredskabet for kyst til kyst-projektet nævnt i § 1, og i det omfang, at det er tilfældet, skal selskabet kun pålægges forholdsmæssig betaling. Transportministeren vil i forbindelse med anvendelsen af stk. 4 inddrage Lolland Kommune og Femern A/S til belysning af sagen.

Den foreslåede bestemmelse i § 38 betyder, at Femern A/S bliver ejer af kyst til kyst-projektet nævnt i § 1. Det forudsættes med bestemmelsen, at selskabet både ejer midlertidige og permanente anlæg, som er nødvendige for det arbejde, som selskabet skal udføre. Femern A/S vil således ved gennemførelse af kyst til kyst-projektet, blive ejer af Femern Bælt-tunnelen samt de tilknyttede arealer og faciliteter af midlertidig og permanent karakter.

Den nøjagtige afgrænsning af de permanente anlæg, som Femern A/S ejer, herunder i forhold til andre selskaber og statslige institutioner, fastsættes efter § 39, stk. 2, i overensstemmelse med traktatens artikel 2, stk. 4, 5 og 6. Dette indebærer på dansk side, at afgrænsning af vejforbindelsen omfattet af kyst til kyst-projektet og øvrige vejanlæg er stedet, hvor vejforbindelsen omfattet af kyst til kyst-projektet tilsluttes Sydmotorvejen.

Afgrænsning af jernbaneforbindelsen omfattet af kyst til kyst-projektet og det øvrige jernbaneanlæg i Danmark er stedet, hvor jernbaneforbindelsen omfattet af kyst til kyst-projektet tilsluttes den eksisterende jernbanestrækning mellem Ringsted og Rødby. Afgrænsning af vej- og jernbaneforbindelsen omfattet af kyst til kyst-projektet på tysk territorium sker efter forslag fra Femern A/S, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 6, jf. artikel 2, stk. 4, i traktaten.

Bestemmelsen i § 39 indeholder bestemmelser om fastlæggelse af ejendomsret til den eksisterende jernbane på strækningen fra Ringsted til syd for Holeby, de eksisterende vejlandanlæg i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt samt landanlæggene omfattet af lovens § 2.

Det fremgår af stk. 1, at A/S Femern Landanlæg og staten hver i sær ejer en andel af de i § 2 nævnte anlæg.

Staten ejer i dag den eksisterende jernbane på strækningen fra Ringsted til Rødby ved Holeby og de eksisterende vejlandanlæg i tilknytning til den faste forbindelse over Femern Bælt. De af loven omhandlede landanlæg i Danmark, jf. § 2, vil blive anlagt som udbygning eller som opgradering af de eksisterende anlæg.

Under anlægsfasen for de danske landanlæg nævnt i § 2, vil staten fortsat være ejer af den eksisterende jernbane på strækningen fra Ringsted til Rødby ved Holeby og de eksisterende vejlandanlæg i tilknytning til den faste forbindelse, mens udbygningen og opgraderingen i form af de af loven omhandlede danske landanlæg nævnt i § 2, i anlægsfasen vil blive ejet af A/S Femern Landanlæg. Af samme grund vil ejerskabet til de nyanlæg, der i praksis forventes forestået af Banedanmark og Vejdirektoratet i medfør af lovens § 6, men finansieres af A/S Femern Landanlæg, blive henført til A/S Femern Landanlæg indtil anlægsfasens afslutning.

Ejerskabet vil derfor tidsmæssigt blive afgrænset således, at de danske landanlæg i anlægsfasen vil blive ejet af A/S Femern Landanlæg indtil anlægsfasens afslutning.

Det fremgår af stk. 2, at transportministeren efter anlægsfasens afslutning vil foretage en afgrænsning af ejendomsretten til landanlæggene.

Efter anlægsfasens afslutning vil ejerskab til jernbanelandanlægget blive opdelt således, at A/S Femern Landanlæg og staten har et delt ejerskab af landanlæggene (mageskifte) baseret på parternes foretagne bidrag (indskud), herunder indskud af eksisterende anlæg eller afholdelse af faktiske anlægsomkostninger, dog i alle tilfælde fastlagt efter transportministerens nærmere bestemmelse.

Opdeling af ejerskabet til jernbanelandanlægget vil således ske efter en mageskiftemodel, hvorefter staten og A/S Femern Landanlæg, hver især opnår ejerskab til en andel af den samlede strækning fra Ringsted til Rødby ved Holeby svarende til parternes respektive indskud. Det forventes, at staten blandt andet vil bidrage med eksisterende jernbaneanlæg, mens A/S Femern Landanlæg bidrager med faktisk afholdte anlægsomkostninger i forbindelse med anlæggelse af den nye samlede strækning. Banedanmark vil forestå anlæg af det tilhørende jernbanelandanlæg som bygherre, men således at Banedanmark kan oppebære indtægter i henhold til aftale med A/S Femern Landanlæg, og at der kan afholdes udgifter i overensstemmelse hermed.

Transportministerens afgrænsning af jernbanelandanlægget med øvrige eksisterende og nye anlæg, eksempelvis bygninger og arbejdsarealer, vil ske på grundlag af ensartede principper for værdiansættelse af eksisterende anlæg samt for hver af A/S Femern Landanlæg og statens foretagne investeringer i anlægget på den omhandlede strækning fra Ringsted til Rødby ved Holeby.

A/S Femern Landanlæg vil afholde de faktiske anlægsomkostninger til de arbejder, som er beskrevet i § 2 vedrørende jernbanelandanlæg i tilknytning til kyst til kyst-projektet nævnt i § 1. Såfremt A/S Femern Landanlæg afholder yderligere omkostninger til jernbanelandanlægget, herunder omkostninger til Signalprogrammet, indgår disse tilsvarende ved opgørelsen af de afholdte faktiske anlægsomkostninger.

Ved afgrænsningen af jernbanelandanlægget anses staten at bidrage med den eksisterende jernbaneinfrastruktur på den omhandlede strækning fra Ringsted til syd for Holeby, faktiske fornyelsesarbejder på samme strækning indtil det af loven omfattede anlæg er færdiggjort samt omkostninger til Signalprogrammet. Under hensyntagen til disse forventede gennemførte fornyelsesarbejder vil standen af den eksisterende jernbaneinfrastruktur være ensartet med den nyanlagte del heraf.

For eksisterende arbejdsarealer og bygninger anvendt af Banedanmark i forbindelse med vedligeholdelses- og reinvesteringsopgaver på strækningen Ringsted til Rødby ved Holeby fordeles disse af transportministeren mellem staten og A/S Femern Landanlæg således, at arbejdsarealer og bygninger har en naturlig sammenhæng med de dele af strækningen, som hver part ejer. Det forudsættes, at eventuelle arealer, som anvendes af parterne i fællesskab, uanset hvem af parterne som ejer faciliteten, kun kan afhændes med den ikke ejende parts samtykke.

Efter færdiggørelsen af jernbanelandanlægget på strækningen fra Ringsted til Rødby ved Holeby og opdelingen heraf vil hver part herefter have ejendomsret, herunder drifts- og vedligeholdelsesansvar, for sin respektive andel af strækningen.

Det forventes, at der vil blive etableret særskilt hjemmel i lov om Sund og Bælt Holding A/S til, at drifts- og vedligeholdelsesopgaver vedrørende jernbanelandanlægget eksklusivt vil kunne overlades til Banedanmark for den samlede strækning fra Ringsted til Rødby ved Holeby.

For så vidt angår vejlandanlægget vil staten efter anlægsfasens afslutning være ejer af vejlandanlægget, som vil inkludere såvel de eksisterende vejlandanlæg samt udbygning og opgraderingen af vejlandanlægget som nævnt i § 2. Den nærmere opdeling af ejendomsretten vil blive foretaget af transportministeren. Vejdirektoratet vil forestå anlæg af de i § 2 nævnte vejlandanlæg som bygherre. Vejdirektoratet vil til brug for anlæg af vejanlægget opnå finansiering heraf i henhold til aftale med A/S Femern Landanlæg.

I stk. 1 bestemmes, at Femern A/S er infrastrukturforvalter for jernbaneforbindelsen på den faste forbindelse over Femern Bælt.

Femern A/S er ansvarlig for projekteringen og myndighedsgodkendelsen af jernbaneinfrastrukturen, og har forberedt et sikkerhedsledelsessystem med henblik på at blive infrastrukturforvalter for jernbanen. Selskabet har således et indgående kendskab til infrastrukturforvaltningen og de forpligtelser, som følger både i forhold til den trafikale og tekniske drift samt renovering og vedligeholdelse af de anlæg, som jernbaneinfrastrukturen omfatter. Endelig har selskabet indgående kendskab til såvel de danske som tyske krav og standarder, der gør sig gældende i kraft af projektets grænseoverskridende natur, og således ikke gør projektet sammenligneligt med øvrige danske jernbaneinfrastrukturer.

Det er endvidere i overensstemmelse med artikel 11, stk. 1, i traktaten, hvoraf det fremgår, at infrastrukturforvaltningen på den faste forbindelse over Femern Bælt ligger hos det selskab, som er ansvarlig for anlæg, drift og vedligeholdelse heraf.

Det forudsættes, at der udarbejdes en grænsefladeaftale mellem Banedanmark og Femern A/S i deres egenskab af infrastrukturforvaltere på henholdsvis de danske jernbanelandanlæg og den faste forbindelse over Femern Bælt. Banedanmarks rolle som infrastrukturforvalter på de danske jernbanelandanlæg er reguleret i jernbaneloven.

Tildeling af kanaler for jernbanetrafikken på den faste forbindelse over Femern Bælt foretages i henhold til artikel 11, stk. 2, i traktaten, af forvalteren af de danske jernbanelandanlæg i samarbejde med de kompetente tyske myndigheder.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 giver hjemmel til, at Banedanmark kan varetage kapacitetstildeling på infrastruktur ejet af Femern A/S.

Af den foreslåede bestemmelse fremgår det, at transportministeren fastsætter nærmere bestemmelser om niveauet for samt principperne for reguleringen af jernbanevirksomhedernes betaling til Femern A/S, for jernbanevirksomhedernes benyttelse af jernbaneforbindelsen på den faste forbindelse over Femern Bælt nævnt i § 1. Dette følger af traktatens artikel 10, stk. 1.

I henhold til det foreslåede stk. 1 og i overensstemmelse med direktiv 2012/34/EU (direktiv om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde) fastsætter transportministeren nærmere bestemmelser om niveauet for jernbanevirksomhedernes betaling til Femern A/S således, at niveauet bl.a. afspejler anlægsomkostninger ved kyst til kyst-projektet på lang sigt og ikke kun omkostninger, som påløber direkte som følge af togtjenesten. Endvidere fastsætter transportministeren bestemmelser om principperne for regulering af jernbanevirksomhedernes betaling, herunder tidspunkt for betalingen, eventuel indeksregulering samt i øvrigt sikrer ensartede og ikke-diskriminerende betalinger (afgifter) for jernbanevirksomheder, der udfører samme form for transport, m.v.

Af den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fremgår det, at transportministeren fastsætter nærmere bestemmelser om niveauet for samt principperne for reguleringen af jernbanevirksomhedernes betaling til staten og A/S Femern Landanlæg for benyttelse af det danske jernbanelandanlæg nævnt i § 2.

For statens jernbanenet er der fastsat bestemmelse om betaling for brugen heraf i bekendtgørelse nr. 214 af 10. marts 2014 og nr. 215 af 6. marts 2014. Transportministeren skal således fastsætte nærmere bestemmelser om betaling for brugen af det danske jernbanelandanlæg, som vil blive ejet af staten samt A/S Femern Landanlæg. Det forventes, at transportministeren blandt andet fastsætter bestemmelser om, at betalingen for benyttelsen af det danske jernbanelandanlæg forholdsmæssigt vil tilgå A/S Femern Landanlæg, dog således at Banedanmark opkræver beløbet på statens og A/S Femern Landanlægs vegne.

Såfremt transportministeren bestemmer, at A/S Femern Landanlæg skal refundere miljøtilskud til jernbanevirksomhederne efter gældende regler herfor, er det forventningen, at A/S Femern Landanlæg, efter at have modtaget betalingen for jernbanevirksomhedernes brug af jernbanelandanlægget, betaler dette beløb til Banedanmark, som herefter afregner miljøtilskuddet overfor jernbanevirksomhederne. I øvrigt vil transportministeren fastsætte bestemmelserne i overensstemmelse med traktatens artikel 10, stk. 3, således at der ikke opkræves særskilte afgifter udover de sædvanligvis gældende afgifter. Den danske jernbanelovgivning finder i øvrigt anvendelse på dansk territorium for jernbaneforbindelsen på den faste forbindelse over Femern Bælt. Dette følger af traktatens artikel 10, stk. 2.

Bestemmelserne i § 42, stk. 1-6, svarer med nogle ændringer til bestemmelserne i lov om Sund og Bælt Holding A/S i § 16, stk. 1-5 og 7, om takstfastsættelse for brug af motorvejsforbindelsen over Storebælt.

Det forudsættes med stk. 1, at Femern A/S, som ejer af den faste forbindelse over Femern Bælt, opkræver afgifterne ved betalingsanlægget i Danmark. Afgifterne tilfalder selskabet og skal bidrage til at finansiere tilbagebetalingen af den faste forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at transportministeren fastsætter afgifterne for brugen af den faste forbindelse over Femern Bælt, herunder i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2 i traktaten. Afgifterne fastsættes i henhold til de gældende danske og EU-retlige regler, herunder reglerne i direktiv 1999/62/EF og direktiv 2004/54/EF (Eurovignette og EETS), således at afgifterne for vejbenyttelsen sker under hensyntagen til køretøjets størrelse og art samt omkostningerne forbundet med anlæg, drift og vedligeholdelse af den faste forbindelse over Femern Bælt, inklusive finansieringsomkostninger med den på markedet gængse forrentning af den anvendte kapital og de på markedet gængse omkostninger vedrørende stillede garantier. Det forudsættes dog, at afgifterne tillige justeres i takt med prisudviklingen. I overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i traktaten underrettes de ansvarlige tyske myndigheder mindst tre måneder på forhånd om enhver ændring af afgiften.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsættes det, at der på grundlag af de af transportministeren fastsatte afgifter, kan indføres generelle rabatordninger, eksempelvis i form af weekendrabat, mængderabat og lignende. Femern A/S skal dog, i konsekvens af stk. 2 og artikel 9, stk. 3, i traktaten, give transportministeren mulighed for at give den relevante myndighed i Tyskland underretning om ændring af afgifterne.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 4 fastsætter transportministeren endvidere et tillæg til de gældende afgifter for det tilfælde, at et køretøj bruger den faste forbindelse over Femern Bælt uden at betale herfor. Ejeren (brugeren) af et køretøj hæfter for betalingen, medmindre ejeren (brugeren) godtgør, at føreren uberettiget har anvendt køretøjet, eksempelvis i tilfælde af tyveri af køretøjet. Med formuleringen registrerede »ejer (bruger)« menes, at hvor der i Køretøjsregisteret er registreret en bruger af køretøjet, påhviler hæftelsen brugeren og ikke ejeren. Er der ikke registreret en bruger, hæfter ejeren. Formuleringen har dermed samme betydning som efter f.eks. færdselslovens § 65, stk. 1, om oplysningspligt m.v. for ejer (bruger).

Femern A/S kan i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 5 opkræve almindeligt gældende omkostninger til udenretlig inddrivelse i henhold til rentelovens § 9 a samt rykker- og inkassogebyrer i henhold til rentelovens § 9 b for manglende betaling for brugen af vejforbindelsen. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 6 skal alle afgifter og generelle rabatordninger offentliggøres på selskabets hjemmeside. Umiddelbart efter ændringer af afgifter og rabatordninger skal disse tilsvarende fremgå af selskabets hjemmeside.

I overensstemmelse med artikel 14, stk. 4, i traktaten er køretøjer, der anvendes i forbindelse med anlæg eller drift af den faste forbindelse over Femern Bælt, eller til varetagelse af anliggender om offentlig sikkerhed og orden samt beredskab på den faste forbindelse over Femern Bælt, fritaget for betaling af afgift i henhold til § 42. Det er uden betydning for, hvorvidt et køretøj er fritaget for afgift i medfør af den foreslåede regel i stk. 7, om køretøjet er ejet af en offentlig eller privat organisation eller virksomhed, men det forudsættes, at køretøjerne - som fritagelse for vejafgiften - klart kan genkendes som køretøjer, der anvendes til de opgaver, som er omfattet af bestemmelsen, eller at de uden tvivl kan legitimeres som sådanne. Som eksempler kan nævnes forsvarets, civilforsvarets, brandvæsenets, andre beredskabstjenesters og ordensmagtens køretøjer.

I tilfælde af en kombination af sammenkoblede køretøjer, er det motorkøretøjet, som er afgørende for fritagelsen for vejafgift.

Efter § 1, stk. 1, i lov om tv-overvågning (tv-overvågningsloven) er der forbud mod, at private foretager tv-overvågning af gade, vej, plads, eller lignende område, der benyttes til almindelig færdsel. Privat overvågning af den faste forbindelse over Femern Bælt kræver således særskilt lovhjemmel. Danske myndigheders overvågning af trafikken ved hjælp af tv-overvågning er ikke omfattet af tv-overvågningsloven.

For at sikre, at Femern A/S kan foretage tv-overvågning, er der i den foreslåede bestemmelse i stk. 1 givet hjemmel til, at dette skal kunne finde sted. Bestemmelsen i stk. 1 svarer med mindre ændringer til § 17, stk. 1, i lov om Sund og Bælt Holding A/S, hvor der er lovhjemmel for A/S Storebæltsforbindelsen og A/S Øresundsforbindelsen til at foretage tv-overvågning af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Ved udtrykket »tv-overvågning« forstås i overensstemmelse med definitionen i tv-overvågningslovens § 1, stk. 2, vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk virkende kamera, fotografiapparat eller lignende kamera. Femern A/S skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning om tv-overvågning. Bestemmelsen indeholder en direkte hjemmel til at foretage registrering af tv-overvågningen. Herved undgås senere tvivl om lovligheden heraf i relation til persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger).

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at transportministeren generelt kan bestemme, at Femern A/S kan foretage udlevering af tv-overvågningsdata til tysk politi og de tyske redningsmyndigheder af tv-overvågning, der er foretaget på den danske del af den faste forbindelse over Femern Bælt. Bestemmelsen skaber dermed klarhed i forhold til tv-overvågningslovens og persondatalovens begrænsninger, og gør det muligt for tysk politi- og redningsmyndigheder at modtage transmission af tv-overvågning af Femern A/S fra den danske del af den faste forbindelse over Femern Bælt. I medfør af bestemmelsen vil transportministeren kunne bestemme under, hvilke omstændigheder en videregivelse kan finde sted.

I medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 kan Femern A/S foretage automatisk registrering af nummerplader med henblik på at understøtte betalingsopkrævningen. Med hjemmel i bestemmelsen vil der således kunne finde en automatisk registrering sted af nummerpladerne på de biler, der anvender den faste forbindelse over Femern Bælt. På baggrund heraf samt ved brug af data fra Køretøjsregisteret, jf. adgangen i stk. 4, vil det således være muligt at gennemføre betalingsopkrævning. Behandlingen af de oplysninger, der indsamles i forbindelse med den automatiske registrering af nummerplader vil - ligesom det er tilfældet med den planlagte tv-overvågning - skulle finde sted under iagttagelse af gældende lovgivning, herunder persondataloven.

I forhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 4 bemærkes det, at registreringen af nummerplader muliggør identifikation af køretøjets ejer (bruger) ved adgang til SKATs register for køretøjer (Køretøjsregisteret).

Adgang til oplysninger i Køretøjsregisteret er ved bemyndigelse i § 17, stk. 2, i lov om registrering af køretøjer nærmere reguleret i §§ 101-105 i bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 om registrering af køretøjer. Som udgangspunkt kan private ikke få adgang til identiteten af et køretøjs ejer eller bruger, jf. § 101, stk. 1. Dog har forsikringsselskaber og autoriserede nummerpladeoperatører terminaladgang til Køretøjsregisteret, jf. bekendtgørelsens §§ 104 og 105. En lignende terminaladgang vil kunne etableres for Femern A/S på baggrund af bestemmelsen.

Med indførelsen af bestemmelsen, vil Femern A/S - såfremt der er tale om et dansk indregistreret køretøj - kunne få adgang til oplysninger herom i Køretøjsregisteret med henblik på betalingsopkrævning og eventuel videre retsforfølgning. Der henvises til bemærkningerne til § 42, stk. 4, om formuleringen »ejer (bruger)«.

Bestemmelsen giver hjemmel til, at der i anlægsfasen kan etableres tv-overvågning af de arealer, der anvendes til anlæg af kyst til kyst-projektet. En sådan tv-overvågning vil have til formål at forhindre arbejdsulykker samt forebyggelse af kriminalitet i området, herunder navnlig tyveri og hærværk.

Med henblik på at understøtte, at afviklingen af den ekstra vejtrafik, der vil forekomme i anlægsfasen, kan ske uden unødige forsinkelser for trafikanterne, giver bestemmelsen endvidere adgang til, at der foretages tv-overvågning af trafikafviklingen i de områder, der vil blive særligt berørt af anlægsarbejdet. De berørte områder omfatter konkret enkelte vejkryds og strækninger i området ved afslutningen af rampen fra Sydmotorvejen (frakørsel 50), tilkørslen til Sydmotorvejen fra Færgevej samt frakørsel 49 fra Sydmotorvejen. Der vil ikke finde en registrering (optagelse) sted af den overvågning, der foretages i medfør af bestemmelsen, idet formålet alene vil være at gennemføre en løbende monitorering af trafikafviklingen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 16.4.

Endelig fastsætter bestemmelsen, at der ved skiltning eller på anden tydelig måde skal gives oplysning om, at der gennemføres tv-overvågning af de arealer, der anvendes til anlæg af kyst til kyst-projektet. Der vil derimod ikke være pligt til at give oplysning ved skiltning om, at der foretages tv-overvågning af trafikafviklingen.

Når anlægsfasen er afsluttet vil tv-overvågning, der er iværksat i medfør af bestemmelsen, skulle bringes til ophør.

Bestemmelsen har sin baggrund i artikel 8 i traktaten. Bestemmelsen indebærer, at den danske del af søterritoriet og havbunden vederlagsfrit stilles til rådighed for Femern A/S og A/S Femern Landanlæg til brug for anlægsprojektet. Tilsvarende skal Tyskland i henhold til traktaten stille den tyske del af søterritoriet og havbunden vederlagsfrit til rådighed. I det omfang, der knytter sig private rettigheder til de områder, som midlertidigt eller for bestandigt inddrages, skal der ydes erstatning efter lovgivningens almindelige regler herom.

Det foreslås, at de opgaver, der fremgår af lovforslagets §§ 8 og 9, henlægges til Trafikstyrelsen for at gennemføre kravet i VVM-direktivets artikel 9 a på lovens område. Artikel 9 a blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (ændring af VVM-direktivet). Ændringsdirektivet trådte i kraft den 15. maj 2014 og skal implementeres senest den 16. maj 2017.

Det følger af artikel 9 a, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at den eller de kompetente myndigheder (VVM-myndigheder) udfører de opgaver, der følger af direktivet, på objektiv vis og ikke befinder sig i en situation, der giver anledning til interessekonflikt. Det følger videre af artikel 9 a, stk. 2, at såfremt den kompetente myndighed også er bygherren, skal medlemsstaterne i det mindste, som led i deres strukturering af administrative kompetencer, sørge for en passende adskillelse mellem uforenelige funktioner i forbindelse med varetagelsen af opgaverne, der følger af direktivet. Af betragtning nr. 25 i direktiv 2014/52/EU fremgår, i tilknytning til den ny artikel 9 a, at interessekonflikter kan forebygges bl.a. gennem en »funktionel adskillelse« mellem den kompetente myndighed og bygherren.

Habitatdirektivet (92/43/EF) indeholder ikke en tilsvarende regel om passende adskillelse mellem funktioner som bygherre og habitatmyndighed. Imidlertid er der ved direktiv 2014/52/EU indføjet nye regler i VVM-direktivets artikel 2, stk. 3, som bl.a. angår proceduren ved vurderinger af planer og projekters mulige påvirkning af Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Det fremgår af VVM-direktivets artikel 2, stk. 3, bl.a., at for projekter, for hvilke kravet om miljøkonsekvensvurdering hidrører fra både VVM-direktivet og habitatdirektivet, skal medlemsstaterne, hvor det er relevant, sikre, at der fastlægges en samordnet og/eller fælles procedure, der opfylder kravene i begge EU-regelsæt.

Det vurderes, at der vil kunne være tilfælde, hvor eventuelle ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, som er omfattet af dette lovforslag, jf. lovforslagets §§ 8 og 9, udløser krav om supplerende konsekvensvurdering efter begge regelsæt, og at det er relevant at fastlægge en samordnet og/eller fælles procedure for sådanne vurderinger. Det findes herefter også hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe afgørelse efter henholdsvis VVM- og habitatreglerne placeres hos samme myndighed.

Det foreslås på denne baggrund i stk. 1, at Trafikstyrelsen tillægges kompetencen til at udføre de opgaver, der fremgår af lovforslagets § 8, stk. 1 og 2, (supplerende VVM) og § 9, stk. 1 og 2, (supplerende habitatvurderinger). Om de konkrete opgaver, som Trafikstyrelsen skal udføre, henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets §§ 8 og 9.

Trafikstyrelsen vil som en offentlig myndighed være omfattet af bl.a. offentlighedsloven, forvaltningsloven og miljøoplysningsloven ved udførelsen af opgaverne efter anlægsloven.

Med henblik på at gennemføre kravet i VVM-direktivets artikel 9 a om at forebygge interessekonflikter foreslås det endvidere i stk. 2, at Trafikstyrelsen er uafhængig af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse. Det forudsættes, at Trafikstyrelsen tildeles de fornødne, særskilte administrative og personelle ressourcer til at kunne udføre de til enhver tid foreliggende opgaver med miljømæssige vurderinger af projektændringer mv.

Med den foreslåede søgsmålsfrist i stk. 1 sikres det, at der efter en vis periode ikke ved domstolene kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse efter loven. Fristen gælder ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse. Alle afgørelser i medfør af loven vil - i anonymiseret form i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt - blive bekendtgjort på Transportministeriets hjemmeside. Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er meddelt den pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 indebærer, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler alle retsinstanser.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven. Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat m.v. erstattes med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Århus-konventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsætter regler om straf i form af bøde ved overtrædelse af bestemmelserne i §§ 8 eller 9, det vil sige, hvis ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet omfattet af bestemmelserne foretages uden den fornødne tilladelse fra Trafikstyrelsen. Bestemmelsen sikrer overholdelse af VVM-direktivets artikel 10 a og artikel 3, litra h, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2008/99/EF) af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet (miljøstraffedirektivet).

Ændringer eller udvidelser af projektet uden tilladelse fra Trafikstyrelsen efter §§ 8 eller 9 kan endvidere udgøre en overtrædelse af anden lovgivning, jf. § 17.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan der i forskrifter udstedt i medfør af loven fastsættes straf i form af bøde. Bestemmelsen kan navnlig være relevant ved forskrifter, der udstedes i medfør af lovens § 1, stk. 5, § 8, stk. 3, § 9, stk. 3 og 5, § 13, stk. 6, § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, og § 37, stk. 3.

Ved fastsættelse af bødens størrelse efter stk. 1 og 2 skal sikres overholdelse af miljøstraffedirektivets artikel 5, hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i direktivets artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækkende virkning.

Det foreslås i stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Det gælder både for overtrædelse af lovens §§ 8 eller 9 og for overtrædelse af regler i forskrifter udstedt i medfør af loven.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Det ønskes, at loven træder i kraft hurtigst muligt af hensyn til projektets fremdrift.

Officielle noter

1. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EU-tidende 2011, nr. L 26, side 1) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU (EU-tidende 2014, nr. L 124, side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver, (EU-Tidende 2008 nr. L 312, side 3), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7), og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, (EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7) som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368).