Bekendtgørelse af lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

Det foreslås med lovforslagets § 1, stk. 1, at forbyde hold af mink til og med den 31. december 2021.

Det foreslås i § 1, stk. 2, nr. 1-3, at det til og med den 31. december 2021 er forbudt at indføre og udføre levende mink til og fra Danmark, at til- eller fraføre levende mink mellem besætninger i Danmark og at tilføre mink til de i stk. 3 og 4 nævnte dyrehold, som er undtaget fra forbuddet i stk. 1 og stk. 2.

Det foreslåede stk. 2 sigter på at hindre omgåelse af forbuddet mod hold af mink i lovforslagets stk. 1 ved f.eks. at flytte mink fra minkfarme omfattet af forbuddet til en zoologiske have, dyrepark eller til privat hold.

Med lovforslagets § 1, stk. 3, fastsættes, at forbuddet i stk. 1 og 2 ikke vil omfatte

1. hold af mink i zoologiske haver, dyreparker og lignende.

2. hold af mink i cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder.

3. privates hold af domesticerede former af mink, dog maksimalt 5 mink.

Med det foreslåede stk. 4 kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling efter ansøgning give tilladelse til at fra fravige de foreslåede stk. 1 og 2 med henblik på tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet. Det forudsættes, at dette alene gøres på en sådan måde, at sikkerheden for folkesundheden ikke bringes i fare. Det foreslås derfor, at der kan fastsættes vilkår for opnåelse af tilladelse, hvilket kunne være krav om særlige smitteforebyggende foranstaltninger, lukkede staldanlæg m.v.

Det fremgår endvidere af lovforslagets § 9, stk. 3, at en ansøgning om tilladelse til fortsat hold af mink for så vidt angår tekniske og videnskabelige undersøgelse, der er iværksat før lovens ikrafttræden, skal indgives senest den 1. december 2020. Giver ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling afslag på ansøgningen, fastsættes der samtidig en frist for, hvornår minkene skal være aflivet. Der henvises nærmere til det foreslåede § 9, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Med lovforslagets § 1, stk. 5, foreslås, at ministeren for fødevarer, fiskeri, og ligestilling kan fastsætte regler om ændring af undtagelserne nævnt i stk. 3 og 4, herunder at de i stk. 3 nævnte hold af mink omfattes af forbuddet i stk. 1 og stk. 2.

Det foreslåede bestemmelse vil således både kunne bruges til at fastsætte regler om yderligere undtagelser til forbuddet i stk. 1 og 2 og til at indskrænke de foreslåede undtagelser. En indskrænkning af undtagelserne kan f.eks. blive relevant på baggrund af nye risikovurderinger af disse former hold af mink.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Den foreslåede § 2, stk. 1, fastsætter, at personer og virksomheder, der i strid med § 1, stk. 1, holder mink, skal lade dyrene aflive. Det forudsættes, at aflivningen skal ske på ejers foranstaltning og for ejerens egen regning.

Forslaget indebærer, at alle mink, inklusive avlsdyr, der er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, om midlertidige forbud mod hold af mink, skal aflives.

Med lovforslagets § 2, stk. 2, fastsættes, at mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, og som ikke er omfattet af restriktioner efter lov om hold af dyr, må pelses.

Bestemmelsen har den virkning, at pelsdyravlere (med raske mink), der ikke er underlagt restriktioner af Fødevarestyrelsen i henhold til lov om hold af dyr, kan pelse de mink, der er anskaffet inden lovens i ikrafttræden, i forbindelse med aflivning efter det foreslåede stk. 1, jf. § 1, stk. 1.

Det følger af det foreslåede § 9, stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Af hensynet til folkesundheden er det vigtigt, at alle mink i Danmark bliver aflivet hurtigst muligt. Det foreslås derfor, at der indføres en bonusordning for at sikre minkavlernes medvirkning til en hurtig aflivning.

Det foreslås i stk. 1, at der indføres en tempobonus på 20 kr. pr. aflivet dyr. Ordningen vil omfatte aflivning af alle mink, herunder avlsdyr, og således også mink, der aflives på baggrund af restriktioner i medfør af lov om hold af dyr. Det er en forudsætning for udbetaling af tempobonus, at aflivning er tilendebragt senest den 16. november 2020.

Da koncentrationen af smittede mink er højest i Nordjylland (kommunerne Hjørring, Brønderslev, Frederikshavn, Thisted, Jammerbugt, Vesthimmerland og Læsø), foreslås det i stk. 2, at der for mink i Nordjylland herudover ydes en ekstra tempobonus på 10 kr. pr. mink, hvis minkavleren senest den 9. november 2020 havde aflivet alle i mink i besætningen.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren uanset datoer for afslutning af aflivning ikke overholdes kan udbetale tempobonus, hvis årsagen til overskridelsen ikke skyldes minkavlerens forhold. Der kan for eksempel være tale om, at det af ressource eller logistikmæssige årsager ikke har været muligt for minkavleren at iværksætte og gennemføre aflivning inden de nævnte datoer.

Oplag, nedgravning eller bortskaffelse af aflivede mink er ikke særskilt reguleret i miljølovgivningen. Der er dog en række regler, som kan få indvirkning på mulighederne for oplag og bortskaffelse af aflivede mink, f.eks. i forhold til nedgravning, henlæggelse indendørs eller udendørs på jord eller bortskaffelse ved forbrænding.

Eksempelvis vil der som udgangspunkt altid skulle gennemføres en miljøvurdering, hvis bortskaffelsesmåden vil påvirke miljøet væsentligt. En vurdering efter miljøvurderingsloven kan vare omkring 7 dage, hvis der alene er tale om en screening. Er der derimod tale om en egentlig miljøvurdering, vil der almindeligvis medgå 12-18 måneder. Heri indgår sædvanlige forureningsparametre, men også en vurdering af påvirkningerne af befolkningen og menneskers sundhed, jordarealer, jordbund, vand, luft og klima. Endvidere indgår biologisk mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Alt efter bortskaffelsesmåden vil reglerne om miljøgodkendelse kunne blive aktuelle, hvilket eksempelvis kunne være grundet lugt eller støj, eller krav om overholdelse af kommunale regulativer for affaldshåndtering i forbindelse med bortskaffelse.

Den nødvendige lokation for bortskaffelsen kan endvidere være omfattet af naturbeskyttelsesloven, som beskytter en række naturtyper mod ændringer i deres naturtilstand. Ændringer i et beskyttet naturareal, f.eks. på baggrund af nedgravning af mink, vil således kræve, at der skal søges om dispensation hos kommunen. Der er desuden restriktioner på fredsskovspligtige arealer efter skovloven, og der kan endvidere være restriktioner på arealer efter andre love.

I forhold til EU-retten kan Natura 2000-områder nævnes, hvor der i forbindelse med en række afgørelser (eksempelvis skovlovsafgørelser til terrænændring (nedgravning)) skal foretages en vurdering af, om det kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis dette er tilfældet skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området. Viser vurderingen, at det vil medføre skade på området, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Myndighederne kan dog forsimplet sagt fravige princippet om, at der ikke kan meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.

Der er endvidere fastsat regler om indsamling oplagring og bortskaffelse af døde dyr i EU forordningen om animalske biprodukter (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum). Forordningen giver mulighed for, at medlemsstaterne kan tillade nedgravning af døde dyr efter artikel 19, litra e, på en række betingelser, således at det ikke udgør en risiko for folke- og dyresundheden. Fødevarestyrelsen har tilladt dette i bekendtgørelse nr. 1567 af 5. november om tilladelse til nedgravning af pelsdyr.

Det foreslås i § 4, stk. 1, 1. pkt., at vedkommende minister til og med den 31. december 2021 kan træffe foranstaltninger og fastsætte regler om oplag, nedgravning eller bortskaffelse af aflivede mink, når det er nødvendigt. Foranstaltninger kan bl.a. omfatte afgørelser truffet af offentlige myndigheder eller udstedelse af generelle retningslinjer.

I det foreslåede § 4, stk. 1, 2. pkt., fastsættes, at foranstaltningerne kan træffes uanset bestemmelser i anden lovgivning, og at reglerne kan fravige anden lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse vil også kunne anvendes, når der er tale om EU-regler, herunder regler i dansk lovgivning, som gennemfører EU-regler. Dette forudsætter imidlertid, at EU-reglerne muliggør en sådan fravigelse.

Med det foreslåede stk. 1 vil vedkommende minister kunne træffe foranstaltninger og fastsætte regler med hjemmel i 1. pkt. eller 2. pkt. til og med den 31. december 2021.

Den foreslåede bestemmelse kan finde anvendelse inden for ethvert ressortområde og indebærer, at der kan ske fravigelse af betingelser i lovgivning på mange forskelligartede områder, hvis det findes nødvendigt. Baggrunden herfor er det overskyggende samfundsmæssige hensyn, der ligger i hurtigst muligt at foretage oplag, nedgravning eller bortskaffelse af aflivede mink med henblik på at inddæmme COVID-19 og forhindre smittespredning til andre dyr og mennesker, herunder risikoen for nye virusmutationer, som vacciner ikke giver optimal beskyttelse imod.

Bestemmelsen vil således medføre, at vedkommende minister eksempelvis vil kunne træffe foranstaltninger, herunder udsende retningslinjer eller lignende uden iagttagelse af de normalt gældende krav og procedurer. Det er dog en forudsætning for at udnytte bemyndigelsen, at der fortsat sker en iagttagelse af særligt nødvendige hensyn til f.eks. sundhed, natur og miljø, eksempelvis i forhold til smittebeskyttelse eller drikkevandsinteresser. Dette kan ske ved fastsættelse af vilkår eller krav til indretning.

Et eksempel på den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde kan være situationer, hvor det kan være nødvendigt at fravige reglerne om ansøgning om dispensation og forbud mod ændringer i naturareal, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.

Et andet eksempel på lovens anvendelsesområde kan være, at det kan blive nødvendigt med fravigelse af regler om krav om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Dette indebærer, at der eksempelvis kan meddeles undtagelser fra lovens krav til lugt og støj.

Et tredje eksempel kan være fravigelse af miljøbeskyttelseslovens § 19, såfremt der skal ske oplagring af mink på jord. Denne bestemmelse hjemler krav om kommunal tilladelse for at kunne oplagre på jorden. Fravigelse heraf kan også komme på tale ved nedgravning på private ejendomme.

Derudover kan det være nødvendigt at fravige processuelle regler, såsom for eksempel afskæring af klageadgang eller at en afgørelse ikke må udnyttes, før en klagefrist er udløbet, jf. eksempelvis skovlovens § 63, stk. 7. Det følger heraf, at en afgørelse om dispensation fra fredsskov ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Det bemærkes, at ovenstående alene er eksempler. De foreslåede bemyndigelser i § 4, stk. 1, vil finde anvendelse på alle ressortområder, hvis betingelserne for fravigelse af opfyldt.

Det foreslås i stk. 2, at trufne foranstaltninger og regler udstedt i medfør af stk. 1 ikke må udstrækkes i længere tid end nødvendigt.

Med det foreslåede stk. 2 understreges det, at trufne foranstaltninger og regler udstedt i medfør af stk. 1, ikke må opretholdes, når det ikke længere er nødvendigt.

Med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås det, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fører kontrol med, at loven overholdes.

Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, medfører at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan meddele de forbud og påbud, der er nødvendige for at sikre lovens overholdelse.

Et påbud kan f.eks. gå ud på, at minkbesætninger skal aflives inden for en nærmere fastsat frist.

Både påbud og forbud vil indholdsmæssigt afhænge af den konkrete situation, idet det forudsættes, at disse ikke er mere indgribende, end forholdene betinger.

Som udgangspunkt skal påbud og forbud meddeles den ansvarlige for virksomheden, men kontrolmyndigheden kan undtagelsesvist meddele påbud og forbud til personer, som repræsenterer virksomheden, f.eks. en ansat, såfremt omstændighederne gør, at det ikke er muligt eller forsvarligt at afvente kontakt med den ansvarlige for virksomheden.

Det foreslås desuden i § 5, stk. 3, at hvis et påbud ikke efterkommes inden for en nærmere fastsat frist, kan ministeren lade arbejdet udføre for den ansvarliges regning. Ministeren vil efter bestemmelsen kunne lade påbud gennemføre for den ansvarliges regning, hvis den ansvarlige ikke kan eller vil efterkomme dette. Med denne bestemmelse gives således mulighed for at ministeren kan gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige i den givne situation, herunder aflivning af og bortskaffelse af mink.

Med forslagets § 5, stk. 4, foreslås det, at klage over forbud og påbud meddelt efter stk. 2 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Klageadgangen foreslås afskåret for at sikre en effektiv gennemførelse af loven.

Men den foreslåede § 5, stk. 5, fastsættes, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling efter forhandling med vedkommende minister eller vedkommende kommunale organisation kan fastsætte regler om andre offentlige myndigheders eller offentlige institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Bestemmelsen kan bl.a. bruges til at fastsætte regler om, at andre myndigheder, herunder Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, skal medvirke ved varetagelse af opgaver efter loven, herunder aflivning af og bortskaffelse af mink.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den foreslåede § 6, stk. 1, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling eller andre, der efter regler udstedt i medfør af § 5, stk. 5, medvirker ved varetagelsen af opgaver efter loven, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder elektroniske data, med henblik på varetagelse af opgaver efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

Repræsentanter for ministeren eller den, der medvirker til varetagelse af opgaver efter loven, jf. § 5, stk. 5, skal forevise nødvendig legitimation for den ansvarlige eller en repræsentant for denne. Som udgangspunkt skal det ske, inden kontrollen påbegyndes, men er ejeren eller en repræsentant for denne ikke til stede, kan kontrollen gennemføres uden at forevise legitimation forud for kontrollen. Kommer ejeren eller en repræsentant for denne til stede senere under kontrolbesøget, forevises legitimationen på det tidspunkt.

Kontrollen kan ske uden retskendelse og skal gennemføres i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

Retten til adgang uden retskendelse omfatter såvel offentlige og private ejendomme, lokaliteter og transportmidler, såsom landbrugsbedrifter og virksomheder m.v., herunder lokaler og køretøjer, der anvendes som led i virksomheden. Ministeren eller den, der medvirker til varetagelse af opgaver efter loven, jf. § 5, stk. 5, har endvidere ret til at gøre sig bekendt med alt skriftligt materiale, herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, i det omfang det skønnes nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted. Det bemærkes, at kontrollen ofte gennemføres i ejendomme og på lokaliteter, hvor en opdeling i en privat og en forretningsmæssig del ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt at begrænse adgangen til kontrol, herunder retten til at gennemse dokumenter m.v., til den forretningsmæssige del. Dette gælder også i situationer, hvor kontrollen gennemføres for at vurdere, om der på stedet er aktiviteter omfattet af denne lovgivning.

I henhold til den foreslåede § 6, stk. 2, 1. pkt., yder politiet, hvis det skønnes nødvendigt, bistand til adgang til offentlige og private ejendomme m.v., jf. stk. 1. Det foreslås desuden, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om politiets bistand efter 1. pkt., jf. det foreslåede 2. pkt.

Offentlige myndigheder har som udgangspunkt ikke ret til at anvende magt. I den forbindelse omfatter magtanvendelse også retten til at skaffe sig adgang til privat ejendom, hvis det forudsætter behov for at gennembryde eller fjerne hindringer som eksempelvis en låst dør eller en ejer, som nægter adgang. I sådanne situationer er det kun politiet, som er tillagt magtanvendelsesbeføjelser til at gennemtvinge retten til adgang uden retskendelse.

Da der kan opstå situationer, hvor sådan magtanvendelse er nødvendig, fastsætter lovforslagets § 6, stk. 2, at politiet om nødvendigt kan yde bistand til adgang i medfør af den foreslåede bestemmelses stk. 1, og at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler herom. Med bestemmelsen gives der således mulighed for, at ministeren med bistand fra politiet kan få adgang, hvis det er nødvendigt for at kunne varetage opgaver efter loven, herunder med henblik på aflivning af mink.

Forslaget til adgang uden retskendelse svarer til den bemyndigelse, der er givet i den øvrige lovgivning på fødevare- og veterinærområdet (lov om hold af dyr, fødevareloven m.fl.).

Efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., yder staten ved aflivning af mink, der er anskaffet før lovens ikrafttrædelse, erstatning, der svarer til dyrenes værdi, samt erstatning til dækning af det herved opståede driftstab. Erstatningen vil svare til den, der i dag ydes efter lov om hold af dyr for så vidt angår ikke smittede besætninger. Er dyrene pelset, bortfalder retten til erstatning for værdien af de pelsede dyr.

Det foreslås endvidere med stk. 1, 3. pkt., at bestemmelsen i 1. pkt. ikke finder anvendelse på besætninger, der er pålagt restriktioner efter lov om hold af dyr eller bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr. Disse minkavlere ydes i stedet erstatning for aflivede mink og det herved opstående driftstab efter bestemmelserne i lov om hold af dyr.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætter regler om erstatning eller kompensation som følge af forbuddet mod hold af mink, jf. lovforslagets § 1, stk. 1. Der vil i medfør heraf blive fastsat regler om, der kan ydes erstatning eller kompensation til minkavlere som følge af forbuddet mod hold af mink til og med den 31. december 2021. Som det fremgår under afsnit 2.2.2 ovenfor, kan det ikke udelukkes, at den foreslåede ordning vil kunne udgøre et ekspropriativt indgreb over for konkrete erhvervsdrivende. Der vil på den baggrund blive fastsat regler om, at der i tilfælde af ekspropriation ydes fuldstændig erstatning.

Det foreslås med stk. 3, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om behandlingen af sager omfattet af den foreslåede § 7, stk. 1 og 2, og at ministeren herunder kan fastsætte regler om oprettelse af myndigheder, der skal behandle sagerne, og efter forhandling med transportministeren fastsætte regler om, at sagerne helt eller delvis skal behandles efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse eksempelvis kunne oprettes særlige kommissioner, som skal behandle sagerne efter stk. 1 og 2, herunder regler om, hvordan kommissionerne skal nedsættes, og hvilke regler der skal gælde for sagernes behandling i kommissionerne. Det vil også være muligt i medfør af bestemmelsen at fastsætte regler om, at sagerne skal behandles af de myndigheder, der er nævnt i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1-3, at den, der overtræder det foreslåede § 1, stk. 1 eller 2, eller undlader at efterkomme et påbud eller overtræder forbud meddelt efter forslagets § 5, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 1, at hold af mink ikke er tilladt til og med den 31. december 2021. Videre følger det af den foreslåede § 1, stk. 2, at det er forbudt at indføre og udføre levende mink til og fra Danmark samt at til- eller fraføre levende mink mellem besætninger og tilføre mink til de i § 1, stk. 3 og 4, nævnte dyrehold til og med den 31. december 2021.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det følger således af straffelovens § 80, stk. 1, at der bl.a. skal tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed. Videre følger det af straffelovens § 80, stk. 2, at der ved lovovertrædelsens grovhed skal tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Lovovertrædelsens omfang kan således have betydning for udmålingen af bøden, herunder antallet af mink, der holdes i strid med det foreslåede § 1, stk. 1, eller der ind- og udføres mv. i strid med det foreslåede § 1, stk. 2.

Derudover bemærkes det, at det ligeledes bør have betydning for udmålingen af bøden, om der har været opnået eller tilsigtet en økonomisk fortjeneste ved lovovertrædelsen, jf. principperne i straffelovens § 51, stk. 2 og 3.

Endelig bemærkes det, at det følger af det foreslåede § 9, stk. 2, at § 8, stk. 1, nr. 1 og 3, for så vidt angår mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, først finder anvendelse fra den 1. december 2020. Der henvises nærmere til den foreslåede bestemmelse og bemærkningerne hertil.

Det foreslås i § 8, stk. 2, at der i forskrifter fastsat i medfør af loven kan fastsættes straf i form af bøde og fængsel indtil 6 måneder for overtrædelse af forskrifterne.

Det foreslås i stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at juridiske personer, herunder virksomheder og selskaber, kan straffes for de overtrædelser, der er kriminaliseret i medfør af det foreslåede stk. 1.

Det vil således være strafbart for selskaber og virksomheder m.v. at holde mink i strid med det foreslåede § 1, stk. 1, eller i strid med det foreslåede § 1, stk. 2, at indføre og udføre levende mink til og fra Danmark samt at til- eller fraføre levende mink mellem besætninger eller at tilføre mink til de dyrehold, som er undtaget i § 1, stk. 3, ligesom det vil være strafbart for selskaber og virksomheder m.v. at undlade at efterkomme et påbud eller at overtræde et forbud meddelt i medfør af den foreslåede § 5, stk. 2.

Efter det foreslåede stk. 1 træder loven i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det skyldes, at tilstedeværelsen af mink i Danmark udgør en risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner. Lovens bestemmelser om midlertidigt forbud mod hold af mink i Danmark, herunder i besætninger til pelsdyrproduktion, og aflivning af disse dyr, bør derfor træde i kraft så hurtigt som muligt.

Efter det foreslåede stk. 2 finder de foreslåede § 8, stk. 1, nr. 1 og 3, for så vidt angår mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, først anvendelse fra den 1. december 2020.

Efter det foreslåede § 8, stk. 1, nr. 1, straffes den, der overtræder forbuddet mod hold af mink. Efter det foreslåede § 8, stk. 1, nr. 3, straffes den, der undlader at efterkomme et påbud eller forbud meddelt efter § 5, stk. 2. Formålet med det foreslåede stk. 2 er at sikre, at der ikke kan blive tale om straf for de personer eller virksomheder, der er ansvarlige for mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, før der er gået en rimelig tid fra indførelsen af forbuddet mod hold af disse dyr.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at de ansvarlige for hold af mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, ikke vil kunne straffes for at overtræde forbuddet mod at holde mink eller straffes for at overtræde et forbud eller påbud meddelt efter det foreslåede § 5, stk. 2, om f.eks. aflivning af mink, før den 1. december 2020, hvor det fremgår, at straffebestemmelserne finder anvendelse for mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden.

At minkavlere, der er ansvarlige for mink, der er anskaffet før lovens ikrafttræden, indtil dette tidspunkt ikke vil kunne straffes, ændrer ikke på, at forbuddet vil også gælde for disse dyr, og at dyrene vil skulle aflives. Hvis aflivning ikke er sket den 1. december 2020, vil det være strafbart for de pågældende at holde minkene, selv om de er anskaffet før lovens ikrafttræden.

Adgangen til at meddele påbud i medfør af det foreslåede § 5, stk. 2, vil også gælde i perioden forud for den 1. december 2020. Opstår der således forud for dette tidspunkt eksempelvis en situation, hvor den ansvarlige for et minkhold nægter at lade sine mink aflive, vil ministeren for fødevarer, landbrug og ligestilling kunne meddele den pågældende påbud om at aflive minkene inden for en nærmere fastsat frist. Efterkommes påbuddet ikke, vil ministeren i medfør af det foreslåede 5, stk. 3, kunne lade aflivningen udføre på den pågældendes regning. Den pågældende vil derimod ikke kunne straffes for ikke at efterkomme forbuddet.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alene straf for overtrædelse af forbuddet mod hold af mink og overtrædelser og manglende efterkommelse af påbud. Bestemmelsen omfatter ikke overtrædelser af det foreslåede § 8, stk. 1, nr. 2.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at den, der holder mink til brug for tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet, som er iværksat før lovens ikrafttræden, skal indgive ansøgning om tilladelse til fortsat hold af mink til brug for tekniske og videnskabelige undersøgelser senest den 1. december 2020. Gives der afslag på ansøgningen, fastsættes der samtidig en frist for, hvornår minkene skal være aflivet. Indtil dette tidspunkt finder § 1, stk. 1 og 2, ikke anvendelse. Hold af mink i strid med forbuddet i lovforslagets § 1, stk. 1, kan således ikke straffes i denne periode. Et påbud eller forbud, der er meddelt efter lovforslagets § 5, stk. 3, der ikke efterkommes, kan heller ikke straffe i denne periode.

Det foreslås, at loven ikke skal gælder for Færøerne og Grønland, og at loven ikke kan sættes i kraft for Færøerne eller Grønland.

Officielle noter

1. Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation) (informationsproceduredirektivet).