Bekendtgørelse af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

Efter § 1, stk. 1, er lovens formål at fastlægge rammerne for et fælles administrationsgrundlag for tilskud til Danmark fra Regionalfonden og Socialfonden. Hidtil har administrationen af de to fonde været reguleret i hver sin lov. Med etablering af et fælles lovgrundlag skabes rammerne for en koordineret og effektiv anvendelse af strukturfondsmidlerne fra disse fonde i Danmark.

I § 1, stk. 2, angives, at lovens formål endvidere er at fastlægge administrationen af de midler, Økonomi- og Erhvervsministeriet tildeles på de årlige finanslove under den særlige konto for medfinansiering af Regionalfonden og Socialfonden.

I § 2 angives hvilke mål, der kan ydes tilskud til. Målene er fastlagt i artikel 3 i Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999.

Begge fonde kan yde tilskud til målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Målet retter sig primært mod de udfordringer, som vedrører alle EU’s medlemsstater, såsom handelsglobaliseringen, udviklingen hen imod en videnbaseret økonomi og et videnbaseret samfund, herunder arbejdskraftmangel i vigtige sektorer.

Under Regionalfonden kan der endvidere ydes tilskud til målet om europæisk territorialt samarbejde. Sigtet med dette mål er at styrke det grænseoverskridende samarbejde via fælles lokale initiativer, på tværnationalt plan ved hjælp af foranstaltninger, som kan føre til integreret territorial udvikling i tilknytning til Fællesskabets prioriterede opgaver, og via netværksarbejde og udveksling af erfaringer på det relevante territoriale niveau.

Til kapitel 2

Administrationens organisering

Administrationen af Socialfonden er i den nuværende programperiode flyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Økonomi- og Erhvervsministeriet. Med § 3, stk. 1, 1. pkt., i lovforslaget videreføres de gældende bestemmelser om administration af Regionalfonden og Socialfonden.

Det fastsættes, at økonomi- og erhvervsministeren er den øverste ansvarlige myndighed for administrationen af Regionalfonden og Socialfonden i Danmark. Det er således økonomi- og erhvervsministerens ansvar, at midlerne anvendes i overensstemmelse med givne forordninger, programdokumenter m.v., herunder at midlerne fordeles, disponeres og forbruges i overensstemmelse med de til enhver tid gældende finansieringsplaner for de enkelte programmer. Økonomi- og erhvervsministeren kan i forbindelse hermed efter forudgående høring af regionerne reservere midler til imødegåelse af reduktioner i finansieringsplanerne som følge af beslutninger truffet af Kommissionen.

Ifølge Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 artikel 27 og 28 skal medlemsstaterne, for at styrke den strategiske tilgang til anvendelsen af midlerne under Regionalfonden og Socialfonden, som noget nyt udfærdige en National Strategisk Referenceramme, hvori den overordnede strategi for anvendelsen af strukturfondsmidlerne fastlægges. Det ligger i bestemmelsen, at økonomi- og erhvervsministeren har ansvaret for kommunikationen med Kommissionen på den danske stats vegne, herunder med henblik på indgivelse af en National Strategisk Referenceramme og de operationelle programmer under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse og målet om europæisk territorialt samarbejde samt eventuelle ændringer hertil, der skal danne grundlag for Kommissionens tildeling af midler fra Regionalfonden og Socialfonden til Danm ark.

Ifølge Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 udpeger medlemsstaten en forvaltningsmyndighed, en attesteringsmyndighed og en revisionsmyndighed.

I lovforslaget anvendes begrebet administrationsmyndighed som en samlet betegnelse for forvaltnings- og attesteringsmyndigheden for Regionalfonden og Socialfonden i Danmark. Som udgangspunkt vil økonomi- og erhvervsministeren både være forvaltningsmyndighed og attesteringsmyndighed for Regionalfondens og Socialfondens virke i Danmark. Økonomi- og erhvervsministeren vil endvidere være revisionsmyndighed.

Forvaltningsmyndigheden har ifølge Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 artikel 60 ansvaret for forvaltning og gennemførelse af det operationelle program i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og navnlig for:

– a t sikre, at projekter udvælges til finansiering i overensstemmelse med de kriterier, der gælder for det operationelle program, og at de er i overensstemmelse med de relevante fællesskabsregler og nationale regler i hele deres gennemførelsesperiode.

– a t efterprøve, at medfinansierede varer og tjenesteydelser leveres, og at de udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt i forbindelse med projekter, rent faktisk er afholdt og er i overensstemmelse med fællesskabsreglerne og de nationale regler.

– a t sikre, at der findes et system til elektronisk registrering og lagring af regnskabsregistreringer for hvert projekt under det operationelle program, og at de gennemførelsesdata, der er nødvendige for den økonomiske forvaltning, overvågningen, kontrollen, revisionen og evalueringen, indsamles.

– a t sikre, at modtagere og andre organer, der medvirker ved gennemførelsen af projekter, enten har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til operationen, uden at dette berører nationale regnskabsregler.

– a t sikre, at evalueringer af de operationelle programmer foretages i overensstemmelse med forordningens artikel 47.

– a t etablere procedurer til sikring af, at alle udgifts- og revisionsbilag, som er nødvendige for at sikre et passende revisionsspor, opbevares i overensstemmelse med kravene i forordningens artikel 90.

– a t sikre, at attesteringsmyndigheden med henblik på attestering modtager alle nødvendige oplysninger om procedurer og kontrol i forbindelse med udgifterne.

– a t opstille retningslinjer for arbejdet i overvågningsudvalget og forsyne det med de dokumenter, der er nødvendige for, at kvaliteten af gennemførelsen af det operationelle program kan overvåges på baggrund af dets særlige mål.

– a t udarbejde og efter overvågningsudvalgets godkendelse forelægge Kommissionen årsrapporter og de endelige rapporter om gennemførelsen.

– at sikre overholdelse af kravene om oplysning og offentlighed i forordningens artikel 69a.

– at forsyne Kommissionen med oplysninger, som gør det muligt for den at bedømme store projekter.

Forvaltningsmyndigheden vil kunne anmode andre myndigheder om at løse en række af de nævnte opgaver.

Forvaltningsmyndigheden kan ifølge Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 artikel 59, litra a, være nationale, regionale eller lokale offentlige myndigheder eller offentlige eller private organer, der af medlemsstaten er udpeget til at forvalte et program.

Attesteringsmyndigheden har ifølge Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 artikel 61, navnlig ansvaret for:

– at udarbejde og forelægge Kommissionen attesterede udgiftsanmeldelser og betalingsanmodninger.

– at attestere, at udgiftsanmeldelsen er nøjagtig, følger af pålidelige regnskabssystemer og er baseret på kontrollerbare bilag.

– at attestere, at de anmeldte udgifter er i overensstemmelse med de relevante fællesskabsregler og nationale regler og er afholdt i forbindelse med projekter, der er udvalgt til finansiering i overensstemmelse med de gældende kriterier for programmet og fællesskabsreglerne og de nationale regler.

– at sikre, at den med henblik på attestering har modtaget relevante oplysninger fra forvaltningsmyndigheden om procedurer og kontrol, der er gennemført i forbindelse med udgifterne i udgiftsanmeldelserne.

– med henblik på attestering at tage hensyn til resultaterne af alle revisioner, der er foretaget af revisionsmyndigheden eller under dennes ansvar.

– at opbevare regnskabsregistreringer i elektronisk form for så vidt angår de udgifter, der er anmeldt til Kommissionen.

– at føre regnskab over inddrivelige beløb og beløb, der trækkes tilbage efter hel eller delvis annullering af bidraget til et projekt. Beløb, der inddrives, betales tilbage til Den Europæiske Unions almindelige budget, inden det operationelle program lukkes, ved at trække dem fra i den næste udgiftsanmeldelse.

Attesteringsmyndigheden kan ifølge Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 artikel 59, litra b, være en national, regional eller lokal offentlig myndighed eller et organ, som medlemsstaten udpeger.

Revisionsmyndigheden har ifølge Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 artikel 62 ansvaret for:

– at sikre, at revisioner foretages for at efterprøve, at forvaltnings- og kontrolsystemet for det operationelle program fungerer effektivt.

– at sikre, at revisionerne af projekterne foretages på grundlag af passende stikprøver med henblik på at efterprøve de anmeldte udgifter.

– inden ni måneder efter godkendelsen af det operationelle program at forelægge Kommissionen en revisionsstrategi, som omfatter de organer, der skal foretage den omhandlede revision, de metoder, der skal anvendes, stikprøvemetoden for revisioner af projekter og den vejledende planlægning af revisioner til sikring af, at de vigtigste organer revideres, og at revisionerne er jævnt fordelt over hele programmeringsperioden.

– inden den 31. december, hvert år fra 2008 til 2015, at forelægge Kommissionen en årlig kontrolrapport med angivelse af resultaterne af de revisioner, der i den forløbne 12-månedersperiode er foretaget i overensstemmelse med revisionsstrategien vedrørende det operationelle program og aflægge rapport om alle konstaterede mangler ved systemerne til forvaltning af og kontrol med programmet.

– inden den 31. december, hvert år fra 2008 til 2015, at afgive udtalelse på grundlag af den kontrol og revision, der er foretaget på dens ansvar, om hvorvidt forvaltnings- og kontrolsystemet fungerer effektivt, så det giver en rimelig vished for, at de udgiftsanmeldelser, der er forelagt Kommissionen, er korrekte, og at de underliggende transaktioner derfor er lovlige og formelt rigtige.

– inden den 31. december, hvert år fra 2008 til 2015, at forelægge en erklæring om delvis afslutning med en vurdering af, om de pågældende udgifter er lovlige og formelt rigtige, i givet fald i henhold til forordningens artikel 88.

– at forelægge Kommissionen en erklæring om afslutning senest den 31. marts 2017 med en vurdering af, hvorvidt anmodningen om betaling af den afsluttende saldo er gyldig, og de underliggende transaktioner, som er omfattet af den endelige oversigt over udgifter, er lovlige og formelt rigtige, støttet af en endelig kontrolrapport.

I § 3, stk. 1, 2. pkt., fastsættes, at økonomi- og erhvervsministeren fordeler midlerne fra Regionalfonden og Socialfonden under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Den kommende periode strækker sig over syv år. Behov og hensyn kan ændre sig over denne periode. Af hensyn til fleksibiliteten får ministeren også adgang til at omfordele midlerne løbende under forudsætning af, at dette sker i overensstemmelse med de gældende forordninger og programmer. Fordelingen af midlerne mellem de enkelte regioner sker under iagttagelse af gældende aftaler, herunder aftalen om kommunalreformen, hvorefter det skal sikres, at yderområdernes andel af EU-midlerne bliver mindst den samme som i dag. Herudover kan fordelingen ske på forskellige geografiske enheder og/eller kvalitative indsatsområder. For så vidt angår regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke fordeles til de regionale vækstfora, henvises til lovforslagets § 12.

I § 3, stk. 2, gives ministeren hjemmel til at forelægge betalingsanmodninger for Kommissionen, modtage betalinger fra Kommissionen og træffe afgørelse om tilsagn om og udbetaling af tilskud, herunder udbetaling af forskud. I den nye strukturfondsperiode vil tilskud som hovedregel ikke kunne udbetales forskudsvis til de enkelte projekter, idet projektudgifter i henhold til Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 artikel 56 skal være afholdt og betalt, før de er støtteberettigede. Det vil dog efter loven være muligt i særlige situationer at udbetale forskud. F.eks. er det for så vidt angår tilskud til administration af programmerne under målet om europæisk territorialt samarbejde nødvendigt, for at kunne opretholde den hidtidige praksis i de deltagende lande, at kunne udbetale det nationale bidrag forskudsvis til myndighederne, der administrerer de tværnationale og interregionale programmer. Udbetalingen sker på baggrund af udarbejdede budgetter. Medlemsstatens andel af administrationsudgifterne udgør normalt mellem 25 og 50 procent. Resten finansieres af EU-midler fra de deltagende lande. EU-midlerne udbetales normalt fra Kommissionen direkte til det enkelte programs fælles attesteringsmyndighed.

Lovforslagets § 3, stk. 3, er i hovedtræk en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse fra den gældende regionalfondslov. Der gives hjemmel til, at staten forskudsvis kan udbetale strukturfondsmidler til projekterne, før beløbet er modtaget fra Kommissionen.

Lovforslagets § 4 er i hovedtræk en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse fra den gældende regionalfondslov. Det fastsættes, at tilskud kan ydes som direkte tilskud til projekter, som globaltilskud eller i form af andre finansielle instrumenter, som f.eks. microlån eller rentelettede lån fra venturefonde, garantifonde eller lignende, herunder f.eks. JEREMIE-initiativet.

Grundlaget for udarbejdelsen af de kommende programmer under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse er det strategiske dokument, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1. Herigennem sikres en koordinering i forhold til lov om erhvervsfremme og andre relevante politikområder.

Lov om erhvervsfremme indeholder de generelle rammer for det offentliges erhvervsudviklingsaktiviteter. I lovgivningen i øvrigt er der en del særlige regler, som supplerer lov om erhvervsfremme, hvor der er behov herfor, f.eks. inden for lovgivningen om trafikal infrastruktur og filmlovens § 18. Disse regler har også betydning for den regionale erhvervsfremme.

Der skal fra dansk side ske medfinansiering af EU-strukturfondsprogrammerne. Det forventes, at Kommissionen vil stille krav om, at en væsentlig del af denne finansiering skal komme fra offentlige myndigheder, dvs. kommuner, regioner og staten. Herudover vil programmerne fortsat blive medfinansieret af offentligt lignende institutioner og af private. Der skal derfor sikres mulighed for, at de forskellige myndigheder kan bidrage til finansieringen af programmerne.

Den kommende programperiode strækker sig over syv år. Det er på nuværende tidspunkt ikke sikkert, at alle relevante behov for medfinansiering i denne periode kan forudses. Der vil i perioden kunne opstå behov for at ændre programmerne i overensstemmelse med aktuelle behov, og det vil derfor være ønskeligt at kunne gennemføre en dynamisk proces i relation til ændring af programmerne. Også af denne grund er det relevant at sikre mulighed for, at de forskellige myndigheder kan bidrage til finansieringen af et ændret program, uden at dette skal følges op af lovændringer i øvrigt.

Med lovforslagets § 5 indsættes der derfor en særlig hjemmel, som betyder, at aktiviteter omfattet af programmerne fra offentlig side kan medfinansieres af staten, regionerne eller kommunerne uanset reglerne i anden lovgivning. Der skal dog herudover naturligvis stadig være bevillingsmæssig dækning hos de berørte myndigheder.

Der er tale om en videreførelse af gældende bemyndigelsesbestemmelser.

Lovforslagets § 6, stk. 1, giver mulighed for at fastsætte nærmere regler om den administrative tilrettelæggelse af Regionalfondens og Socialfondens virksomhed i Danmark i bekendtgørelsesform. Det er hensigten efter vedtagelse af loven at udstede en bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden og en bekendtgørelse om regnskab og revision m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden. Der vil således bl.a. blive udstedt nærmere regler for administrationens organisering og opgaver, for indgivelse og behandling af ansøgninger, for fastsættelse af vilkår for tilsagn, for udgifters støtteberettigelse, for regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn samt for indsamling og afgivelse af oplysninger. De nye strukturfondsforordninger lægger op til, at der fastsættes nationale regler om støtteberettigelse. Der planlægges i forlængelse heraf udstedt nærmere retningslinjer om støtteberettigelse, ligesom der generelt påregnes udstedt retningslinjer for administrationen af regionalfonds- og socialfondsprojekter.

Efter § 6, stk. 2, kan et tilskud bortfalde helt eller delvist, og et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, hvis det konstateres, at det ikke anvendes i overensstemmelse med den givne bevilling. Med begrebet ”planer” i § 6, stk. 2, nr. 1, forstås de planer for projektforløbet, der er godkendt i forbindelse med meddelelse af tilsagn eller efterfølgende er ændret med tilsagnsgivers accept. Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes til at lade et tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve et allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt helt eller delvist over for konkrete projekter, der ikke afvikles i takt med det forudsatte forbrugsmønster i henhold til planer for projektforløb og betingelser i tilsagn. I § 6, stk. 2, nr. 3, præciseres det, at et tilskud kan bortfalde helt eller delvist, og et allerede udbetalt tilskud kan kræves tilbagebetalt helt eller delvist, f.eks. hvis det konstateres, at tilskudsmodtager går konkurs, træder i likvidation, standser sine betalinger, indleder forhandlinger om tvangsakkord, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager. Med præciseringen tages sigte på at opfylde forpligtelsen i Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 artikel 57, og bestemmelsen vil skulle fortolkes i overensstemmelse med den nævnte artikel i forordningen.

Lovforslagets § 7, stk. 1, er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser fra de gældende regionalfonds- og socialfondslove. Det er hensigten, at økonomi- og erhvervsministeren umiddelbart efter lovens vedtagelse med hjemmel i bestemmelsen udsteder en bekendtgørelse, hvorved beføjelser i henhold til loven henlægges til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

I § 7, stk. 2, gives ministeren hjemmel til at afskære administrativ rekurs ved henlæggelse af sine beføjelser til Erhvervs- og Byggestyrelsen og i andre tilfælde, hvor økonomi- og erhvervsministeren henlægger sine beføjelser i henhold til loven til andre myndigheder eller private, jf. lovens § 8 og § 14, stk. 2. Det er som udgangspunkt ikke hensigten, at der skal fastsættes regler om afskæring af rekurs i forbindelse med en eventuel delegation af afgørelseskompetence til private.

Lovforslagets § 8, stk. 1, er en videreførelse af § 2, stk. 2, i den gældende socialfondslov. Bestemmelsen giver, efter aftale med vedkommende minister, økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til at henlægge ansvaret for administrationen af konkrete aktiviteter til et andet ministerium. Bestemmelsen vedrører henlæggelse af det fulde myndighedsansvar, dvs. såvel administrationsmyndighed (forvaltningsmyndighed og attesteringsmyndighed) som revisionsmyndighed (jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1) til andre ministerier.

F.eks. har Økonomi- og Erhvervsministeriet i indeværende strukturfondsperiode indgået aftaler med henholdsvis Miljøministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om overtagelse af såvel økonomisk som administrativt ansvar for netværks- og erfaringsudvekslingsprogrammerne ESPON og URBACT.

Bestemmelsen vil på tilsvarende vis kunne anvendes i den nye strukturfondsperiode, ligesom den vil kunne anvendes på andre områder.

Lovforslagets § 8, stk. 2, er i hovedtræk en videreførelse af § 8, stk. 4, i den gældende regionalfondslov. Bestemmelsen giver økonomi- og erhvervsministeren mulighed for at bemyndige offentlige eller private juridiske enheder, f.eks. regionale og kommunale myndigheder, andre offentlige enheder eller private institutioner og virksomheder, til at udføre administrationsmyndigheds opgaver. I modsætning til lovforslagets § 8, stk. 1 , giver § 8, stk. 2, ikke mulighed for at overdrage hele myndighedsansvaret, men kun ansvaret for udførelsen af afgrænsede administrationsmyndighedsopgaver.

Generelt vil en overdragelse af opgaver kun kunne ske forudsat, at gældende EU og nationale regler om udbud er overholdt. Dette forudsætter, at Økonomi- og Erhvervsministeriet vurderer betingelserne for udbud nøje og sikrer sig, at alle krav, der stilles til den juridiske enhed, overholdes. Økonomi- og Erhvervsministeriet har dog som national ansvarlig myndighed stadig ansvaret for midlernes forvaltning.

Det vurderes ud fra erfaringerne i den nuværende strukturfondsperiode at være hensigtsmæssigt at have en generel mulighed for at bemyndige private til at udføre administrationsmyndighedsopgaver. Der vil som altovervejende hovedregel ikke ske delegation til private institutioner eller virksomheder efter bestemmelsen. Imidlertid kan tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden efter den generelle strukturfondsforordning – udover som direkte tilskud til projekter – ydes som globaltilskud eller i form af andre finansielle instrumenter, som f.eks. microlån eller rentelettede lån fra venturefonde, garantifonde eller lignende, herunder f.eks. via JEREMIE-initiativet. Det kan i denne forbindelse tænkes, at eksempelvis private finansielle institutioner eller finansielle virksomheder i kraft af en særlig faglig kompetence vil være særligt kvalificerede til at varetage visse administrationsmyndighedsopgaver. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at kunne overlade afgørelseskompetence til en sådan privat enhed, således at denne kan udvælge konkrete projekter, der kan ydes f.eks. rentelettede lån. Det vil fortsat være Økonomi- og Erhvervsministeriet, der gennemfører kontrol og tilsyn hermed.

Til kapitel 3

Overvågningsudvalg og regionale vækstfora mv. under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse

Lovforslagets § 9 er i hovedtræk en videreførelse af bestemmelserne om nedsættelse af overvågningsudvalg fra den gældende regionalfondslov og fra den gældende socialfondslov med tilhørende bekendtgørelser.

Ifølge Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 a rtikel 63 skal der for hvert program nedsættes et overvågningsudvalg. Udvalget skal nedsættes inden tre måneder efter Kommissionens godkendelse af programmet. Der kan nedsættes et enkelt overvågningsudvalg for flere programmer.

Efter artikel 64 fastsættes overvågningsudvalgets sammensætning af medlemsstaten i overensstemmelse med forvaltningsmyndigheden. Den nærmere sammensætning af overvågningsudvalget vil blive fastlagt i bekendtgørelse.

En repræsentant fra Kommissionen og evt. fra Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Investeringsfond deltager i overvågningsudvalgsmøder i en rådgivende funktion. Formandskabet og sekretariatsfunktionen vil i praksis blive varetaget af Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Ifølge Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 a rtikel 65 har et overvågningsudvalg følgende opgaver:

– a t behandle og godkende kriterierne for udvælgelse af de projekter, der skal finansieres, inden seks måneder efter godkendelsen af det operationelle program og godkende eventuelle revisioner af disse kriterier i overensstemmelse med programmeringsbehovene.

– at vurdere med jævne mellemrum, hvor langt man er nået i virkeliggørelsen af de særlige mål for det operationelle program på grundlag af dokumenter forelagt af forvaltningsmyndigheden.

– at gennemgå resultaterne af gennemførelsen, navnlig virkeliggørelsen af de mål, der er fastsat for hver prioriterede opgave, og evalueringerne i forordningens artikel 48, stk. 3.

– at behandle og godkende årsrapporten og den endelige rapport om gennemførelsen som omhandlet i forordningens artikel 67.

– at blive informeret om den årlige kontrolrapport eller om den del af rapporten, der henviser til det pågældende operationelle program og eventuelle relevante bemærkninger, som Kommissionen måtte fremsætte efter at have gennemgået denne rapport, eller som vedrører denne del af rapporten.

– at foreslå forvaltningsmyndigheden enhver revision eller gennemgan g af det operationelle program, som vil kunne gøre det muligt at nå fondenes mål i forordningens artikel 3 eller forbedre programmets forvaltning, herunder dets økonomiske forvaltning.

– at behandle og godkende alle forslag om ændring af indholdet af Kommissionens beslutning om støtte fra fondene.

Det fremgår af den regionalpolitiske vækstredegørelse for 2006, at 90 procent af regionalfonds- og socialfondsmidlerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse vil blive fordelt til de regionale vækstfora som rammebeløb, og at 10 procent af midlerne fordeles til de regionale vækstfora efter konkurrence inden for årlige temaer.

Lovforslagets § 10 vedrører de regionalfonds- og socialfondsmidler, der er fordelt til de regionale vækstfora. For så vidt angår midler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora, henvises til lovforslagets § 12.

Som led i kommunalreformen etableres regionale vækstfora. Vækstforaene er i erhvervsfremmeloven blevet tillagt kompetence til at afgive indstilling til staten om anvendelse af både regionalfonds- og socialfondsmidler til regionale initiativer. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil som bevilgende myndighed for både Regionalfonden og Socialfonden følge indstillingerne fra de regionale vækstfora, forudsat at alle regler er overholdt (legalitetskontrol), jf. dog lovforslagets § 10, stk. 3, og § 12.

I § 10, stk. 3, fastsættes, at økonomi- og erhvervsministeren kan undlade at følge indstillinger fra de regionale vækstfora, hvis disse ikke er i overensstemmelse med programmerne eller andre forskrifter.

Bestemmelsen kan f.eks. anvendes i relation til håndhævelse af regionernes yderområdeforpligtelser. Ved kommunalreformen blev det aftalt, at yderområdernes andel af EU-strukturfondsmidlerne i den nye strukturfondsperiode skal være mindst den samme som i indeværende programperiode. Tildelingen af midler til regionerne afspejler på baggrund heraf regionernes andel af yderområder, og regionerne vil være forpligtede til at bruge en andel af de tildelte midler til gavn for yderområderne. Økonomi- og erhvervsministeren vil med hjemmel i bestemmelsen f.eks. kunne undlade at følge indstillinger af ikke-yderområdeprojekter, såfremt den samlede udvikling giver anledning hertil, og en region til og med et givent opgørelsestidspunkt ikke lever op til sine yderområdeforpligtelser. Bestemmelsen giver ikke kompetence til at træffe afgørelse om afslag på tilskud.

I § 10, stk. 4, fastsættes det, at r egionsrådene og Bornholms Regionskommune har ansvaret for, at arbejdet i sekretariaterne for vækstforaene udføres under overholdelse af gældende forordninger, national lovgivning, programmerne eller andre forskrifter.

Efter § 8, stk. 3, i den gældende regionalfondslov har de (amts)kommunale enheder, der har ansvaret for at nedsætte de regionale udvalg under den nuværende administration af regionalfondsmidler, ansvaret for den sagsfremstilling, der forelægges de regionale udvalg. De (amts)kommunale enheder har således ansvaret for, at den sagsfremstilling, der forelægges det regionale udvalg og danner grundlag for udvalgets udvælgelse og indstilling, udarbejdes i overensstemmelse med de regler, som de regionale udvalg skal følge i forbindelse med udvælgelsen og indstillingen. Bestemmelsen sikrer, at der er ansvar for det arbejde, som udføres regionalt. Dette ansvar kan f.eks. blive gjort gældende, hvis der opstår tilbagebetalingskrav fra Kommissionen, eller der begås fejl i sagsbehandlingen i øvrigt – herunder tilsidesættelse af forvaltningsmæssige regler.

I § 8, stk. 7, i lov om erhvervsfremme fastsættes, at Regionsrådet stiller sekretariat til rådighed for vækstforumet. Regionsrådene og Bornholms Regionskommune vil med § 10, stk. 4, i denne lov – på samme måde som amterne i dag – efter 1. januar 2007 have ansvar for det arbejde, som udføres som sekretariatsbistand for et vækstforum. Hermed sikres, at der er ansvar for sekretariatets virksomhed.

Regionernes forpligtelser til at sikre en lovlig indstillingsprocedure omfatter alle regler for regionalfonds- og socialfondsadministration. Regionsrådene og Bornholms Regionskommune har ansvaret for, at sekretariaternes arbejde udføres under overholdelse af gældende forordninger, national lovgivning, programmerne og andre forskrifter, herunder vejledninger og praksis.

Det er således i lovgivningen om kommunalreformen forudsat, at vækstfora og regionerne, for så vidt angår regionalfondsmidlerne, overtager den rolle, som de regionale udvalg og amterne har i henhold til den gældende regionalfondslov i dag. Tilsvarende overgår amternes rettigheder og forpligtelser i forhold til administrationen af regionalfonden før 1. januar 2007 til de nye regioner. Såfremt der pr. 1. januar 2007 vil være verserende sager med amterne som støttemodtagere, må det konkret fastslås, hvem der overtager de enkelte projekter. Det er herefter op til Erhvervs- og Byggestyrelsen at afgøre, om den nye part kan godkendes som støttemodtager.

Lov om erhvervsfremme fastlægger, at administrationen af regionalfondsmidler og socialfondsmidler efter 1. januar 2007 bliver ensartet, jf. ovenfor under almindelige bemærkninger. For så vidt angår socialfondsmidlerne overgår amternes rettigheder og forpligtelser i forhold til administrationen før 1. januar 2007 til staten. Vil der pr. 1. januar 2007 være verserende socialfondssager med amterne som støttemodtagere, anvendes samme procedure som ovenfor nævnt under Regionalfonden.

I § 11 fastsættes det, at Danmarks Vækstråd, der nedsættes i henhold til § 5 i lov om erhvervsfremme, inden for rammerne af gældende forordninger og de operationelle programmer, der skal danne grundlag for Kommissionens tildeling af midler fra Regionalfonden og Socialfonden til Danm ark, kan fastsætte temaer for anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora. Vækstrådet kan således pege på områder inden for programmerne, hvor midlerne kan anvendes. Hvis der fastsættes yderligere udvælgelseskriterier, skal dette ske efter godkendelse i overvågningsudvalget for det pågældende program.

Som nævnt i bemærkningerne til § 10 vil 90 procent af regionalfonds- og socialfondsmidlerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse blive fordelt til de regionale vækstfora som rammebeløb, mens 10 procent af midlerne fordeles til de regionale vækstfora efter konkurrence inden for årlige temaer.

I § 12, stk. 1, bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at træffe afgørelse om anvendelse af de 10 procent regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora. Afgørelserne træffes på baggrund af indstillinger fra de regionale vækstfora og efter høring af Danmarks Vækstråd. I praksis vil ansøgningerne blive indsendt til de regionale vækstfora, som herefter indstiller hvilke konkrete projekter, der bør ydes tilskud til. En indstilling efter denne bestemmelse adskiller sig fra en indstilling efter § 10, stk. 1, ved, at økonomi- og erhvervsministeren foretager en selvstændig vurdering og prioritering af, hvilke projekter, der meddeles tilsagn eller afslag. Ministeren træffer endvidere afgørelse om anvendelse af de statslige midler, der afsættes til medfinansiering af de i stk. 1, første punktum, nævnte regionalfonds- og socialfondsmidler. Kompetencen til at prioritere og træffe afgørelse i henhold til denne bestemmelse kan henlægges til Erhvervs- og Byggestyrelsen, jf. § 7, stk. 1.

I § 12, stk. 2, gives økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til at nedsætte et bevillingsudvalg til behandling af ansøgninger om anvendelse af de i stk. 1 nævnte midler. Bestemmelsen supplerer hjemlen i lov om erhvervsfremme om nedsættelse af et bevillingsudvalg under Danmarks Vækstråd. Med § 12, stk. 3, får bevillingsudvalget hjemmel til at prioritere og træffe afgørelse samt meddele tilsagn om tilskud fra de i stk. 1 nævnte midler. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil i praksis fungere som sekretariat for bevillingsudvalget.

I § 12, stk. 4, fastsættes, at bevillingsudvalgets afgørelser er endelige, og at afgørelserne ikke vil kunne påklages til nogen administrativ myndighed.

Efter § 12, stk. 5, gives der mulighed for, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for bevillingsudvalget, herunder om udvalgets virke, sammensætning og forretningsorden. Hvis der nedsættes et bevillingsudvalg, påtænkes det bl.a. fastsat, at udvalgets sekretariat varetages af Erhvervs- og Byggestyrelsen, og at administrationsmyndigheden vil have en plads i bevillingsudvalget. Der vil blive taget stilling til den nærmere sammensætning af bevillingsudvalget i forbindelse med udmøntningen af ordningen om midlerne, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora. Sammensætningen vil ske under iagttagelse af den generelle strukturfondsforordnings bestemmelser om partnerskaber.

Til kapitel 4

Udvalg og programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde

Kapitel 4 er i store træk en videreførelse af gældende bestemmelser om grænseoverskridende udvalg og programmer fra den gældende regionalfondslov. I kapitlet er de bestemmelser, der særligt vedrører udvalg og programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde, samlet. Disse programmer omfatter grænseoverskridende, tværnationale og interregionale programmer.

Grænseoverskridende programmer omfatter regioner, der deler grænse. Danske regioner ventes at deltage i grænseoverskridende programmer med svenske/norske regioner, med tyske regioner og i et program for den sydlige Østersø. Grænseoverskridende programmer svarer til de nuværende Interreg IIIA-programmer.

Tværnationale programmer omfatter større regioner. Danmark ventes at deltage i et tværnationalt program for landene omkring Østersøen og i et tværnationalt program for landene omkring Nordsøen. Tværnationale programmer svarer til de nuværende Interreg IIIB-programmer.

Interregionale programmer omfatter geografisk hele fællesskabet, og alle landene deltager i programmerne, herunder i netværks- og erfaringsudvekslingsprogrammerne INTERACT, ESPON og URBACT. Interregionale programmer svarer til de nuværende Interreg IIIC-programmer og netværksaktiviteter.

I forbindelse med udmøntningen af kommunalreformen var det som udgangspunkt forudsat, at regionerne overtager det ansvar og varetager de opgaver, som amterne har i dag for de nuværende Interreg A-, Interreg B- og Interreg C-programmer, herunder ansvaret for amternes afsluttede projekter. Nærværende lovforslag ændrer ikke på denne forudsætning.

Udvalg under målet om europæisk territorialt samarbejde omfatter overvågningsudvalg med tilsvarende opgaver som under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Under målet om europæisk territorialt samarbejde har overvågningsudvalgene tillige ansvaret for at udvælge de projekter, der skal støttes under et givet program under dette mål. Der er dog også mulighed for at placere ansvaret for udvælgelsen af projekter i et særligt styringsudvalg med rapporteringspligt til overvågningsudvalget.

Af § 8, stk. 8, i lov om erhvervsfremme fremgår, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om regioners samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder og organisationer. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at dette samarbejde f.eks. kunne omfatte kommende programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde. Det fremgår endvidere af forarbejderne til § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om erhvervsfremme, at regionalfondsmidlerne under programmerne under målet om europæisk territorialt samarbejde skal prioriteres af tværnationale udvalg og altså ikke efter indstilling fra de regionale vækstfora.

Lovforslagets § 13, stk. 1, giver økonomi- og erhvervsministeren kompetence til, efter fastsættelse af nærmere regler og indgåelse af særlige aftaler herom, at bemyndige regioner, kommuner og andre myndigheder til at fungere som administrationsmyndighed for grænseoverskridende programmer. Reglen muliggør en decentralisering af kompetencen for gennemførelsen af grænseoverskridende programmer med dansk deltagelse.

Alle nuværende Interreg IIIA-programmer med dansk deltagelse administreres i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i § 8a, stk. 3, i den gældende regionalfondslov. Udvalgene, der udvælger projekter til støtte under programmerne, er sammensat af repræsentanter fra både de danske og tyske henholdsvis de danske og svenske Interreg-områder. For at sikre at kompetence og ansvar ikke adskilles, har de involverede danske amtskommuner og Hovedstadens Udviklingsråd stillet garanti over for den danske stat for tilbagebetaling af uberettiget udbetalte tilskudsmidler i Danmark.

I det nye strukturfondsregelsæt er det tydeliggjort, at det er medlemsstaten, der i den sidste ende er ansvarlig for tilbagebetaling af uberettiget udbetalte midler til en støttemodtager lokaliseret på dennes område. En tilsvarende model, hvor de omfattede regioner, kommuner eller andre myndigheder skal stille garanti over for staten, tænkes også anvendt i den kommende strukturfondsperiode.

De nærmere fastsatte regler i forbindelse med delegationsbeføjelserne skal derfor bl.a. indeholde bestemmelser om, at regioner, kommuner eller andre myndigheder skal være medlem af de udvalg, der udvælger projekter til støtte. Kompetencen til at træffe afgørelse om tilsagn vil ligge hos et udvalg, hvor der er repræsentation fra de deltagende lande. Der skal være konsensus i styringsudvalget ved enhver afgørelse. Det vil sige, at alle medlemmer af udvalget har vetoret. I tråd dermed vil alle afgørelser være direkte eller indirekte godkendt af de danske regioner, kommuner eller andre myndigheder, der som ovenfor nævnt vil skulle stille garanti over for staten. Strukturfondsregelsættet forudsætter en fælles administration af et grænseoverskridende program. For at muliggøre dette indgår de regioner, kommuner eller andre myndigheder, som økonomi- og erhvervsministeren har delegeret administrationsmyndighedskompetence til, aftaler med de relevante myndigheder i de øvrige lande, som deltager i et givet grænseoverskridende program.

Efter fastsættelse af nærmere regler og indgåelse af særlige aftaler herom, kan andre myndigheder, som økonomi- og erhvervsministeren delegerer administrationsmyndighedskompetence til, også være en myndighed i et af de nabolande Danmark samarbejder med. Disse aftaler kan ligeledes indgås med henblik på afslutning af programmerne for perioden 2000-2006.

Særligt i de tilfælde, hvor flere regioner deltager i samme program, kan det af praktiske årsager være hensigtsmæssigt, at økonomi- og erhvervsministeren sammen med de omfattede regioner delegerer den samlede administrationsmyndighedskompetence til en enkelt myndighed, herunder en udenlandsk myndighed.

På tilsvarende måde som ovenfor nævnt skal regionerne være medlem af de besluttende udvalg, idet regionerne også i disse tilfælde skal stille garanti over for staten.

Lovforslagets § 13, stk. 2, giver økonomi- og erhvervsministeren kompetence til, efter fastsættelse af nærmere regler og indgåelse af aftaler herom, at udpege offentlige eller private juridiske enheder til at varetage administrationsmyndighedsopgaver. Bestemmelsen svarer stort set til § 8b, stk. 1, i den gældende regionalfondslov og tænkes anvendt i forbindelse med dansk deltagelse i tværnationale og interregionale programmer. I disse programmer deltager mange lande, men der er normalt kun én myndighed, der varetager administrationsmyndighedsopgaverne. Ved administrationsmyndighedsopgaver forstås især de opgaver som i henhold til Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 artiklerne 60 og 61 varetages af forvaltnings- og attesteringsmyndigheden.

Det nuværende Interreg IIIB-program for Østersøen administreres i overensstemmelse med § 8b, stk. 1, i den gældende regionalfondslov. Investitionsbank Schleswig-Holstein i Kiel er udpeget til at varetage administrationsmyndighedsopgaverne for programmet. Under programmet træffes afgørelser om tilsagn og afslag af et styringsudvalg, hvor der er national repræsentation af de involverede ministerier, herunder Økonomi- og Erhvervsministeriet og regionale myndigheder. Der skal være konsensus i udvalget om enhver afgørelse. Det vil i realiteten sige, at økonomi- og erhvervsministeren, ligesom alle andre medlemmer af udvalget, har vetoret. Programmets fællessekretariat forbereder de konkrete projekter til forelæggelse for styringsudvalget, mens banken på medlemsstaternes vegne varetager administrationen af de økonomiske forhold, herunder udsteder tilsagn i henhold til udvalgets beslutning, vurderer om projekterne økonomisk er gennemført som planlagt, foretager udbetalinger til støttemodtagerne og hjemtager tilskudsmidler fra Kommissionen. De enkelte medlemslande har indgået kontrakt med banken, hvor arbejds- og ansvarsfordelingen er nærmere præciseret.

En model, som den der anvendes i dag for Interreg IIIB-programmet for Østersøen, tænkes i hovedtræk anvendt for et kommende tværnationalt program for Østersøen og for interregionale programmer med dansk deltagelse i henhold til § 13, stk. 2, i denne lov. Bestemmelsen giver økonomi- og erhvervsministeren adgang til at indgå aftaler, der er nødvendige for at gennemføre tværnationale og interregionale programmer. Programmerne eller aftalerne, der indgås i forbindelse med delegationsbeføjelserne, skal bl.a. indeholde bestemmelser om, at økonomi- og erhvervsministeren skal være medlem af udvalgene, der udvælger projekter til støtte, og have vetoret i udvalgene for projekter med deltagelse af danske partnere.

Lovforslagets § 13, stk. 3, giver økonomi- og erhvervsministeren kompetence til helt eller delvist at fungere som administrationsmyndighed for programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde med dansk deltagelse. Bestemmelsen tænkes anvendt i forbindelse med gennemførelsen af det kommende tværnationale program for landene omkring Nordsøen.

Det nuværende Interreg IIIB-program for Nordsøen er organiseret med Erhvervs- og Byggestyrelsen som forvaltningsmyndighed og Viborg amtskommune som betalingsmyndighed samt ansættelsesmyndighed for programmets fællessekretariat, der er lokaliseret i Viborg.

En tilsvarende model, som den der anvendes i dag for Interreg IIIB-programmet for Nordsøen, tænkes anvendt for et kommende tværnationalt program for Nordsøen, med Erhvervs- og Byggestyrelsen som forvaltningsmyndighed, mens region Midtjylland varetager de opgaver, som i dag varetages af Viborg amtskommune under Interreg IIIB-programmet for Nordsøen. Programmets fællessekretariat tænkes fortsat lokaliseret i Viborg.

Efter strukturfondsregelsættet nedsættes et programs fællessekretariat af forvaltningsmyndigheden efter høring af de deltagende medlemsstater. Som for det nuværende Interreg IIIB-program for Nordsøen vil de deltagende medlemsstater også efter de nye strukturfondsprogrammer have det finansielle ansvar for de aktiviteter, der gennemføres på deres territorium under programmet.

Danmark har i den nuværende programperiode 2000-2006, i lighed med de øvrige medlemsstater, deltaget i programmet Interact. Herudover har Erhvervs- og Byggestyrelsen været ansvarlig for et konkret projekt. Dette har indebåret, at styrelsen har indgået en kontrakt med Interact-programmets forvaltningsmyndighed om etablering og administration af et såkaldt Interact Point, der bl.a. har haft til opgave at formidle god praksis vedrørende administration af Interreg-programmer.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har henlagt administrationen af Interact Pointet til sekretariatet for Interreg IIIB-programmet for Nordsøen, jf. ovenfor. Dette sekretariat besidder, via sine erfaringer med administrationen af Nordsø-programmet, en viden, der med fordel kan stilles til rådighed for andre Interreg-programmer.

Interact Point-projektet er fuldt finansieret under Interact-programmet og har således ikke medført udgifter for styrelsen. Der kan dog eventuelt blive tale om i mindre omfang at mellemfinansiere afholdte udgifter.

Det påtænkes at videreføre et tilsvarende projekt i den nye programperiode 2007-2013.

Lovforslagets § 14, stk. 1, giver økonomi- og erhvervsministeren kompetence til at medvirke til at nedsætte overvågningsudvalg og styringsudvalg med rapporteringspligt til overvågningsudvalg for programmer under målet om europæisk territorialt samarbejde med dansk deltagelse.

Bestemmelsen er en udmøntning af det nye strukturfondsregelsæt, hvor det fastslås, at hver medlemsstat, der deltager i et program under målet om europæisk territorialt samarbejde, skal udnævne repræsentanter til programmets overvågningsudvalg. Når der i bestemmelsen anvendes formuleringen ”medvirker til” skyldes det, at de øvrige deltagende lande også udpeger repræsentanter til udvalgene. Bestemmelsen viderefører - under hensyntagen til de nye regler for strukturfondene og kommunalreformen - regler, der svarer til reglerne i §§ 25, 27 og 28 i den gældende bekendtgørelse om ansvar og kompetence i forbindelse med administration af tilskud fra Regionalfonden.

I henhold til Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 artikel 63 besluttes overvågningsudvalgets sammensætning af medlemsstaterne efter aftale med forvaltningsmyndigheden. For programmer, hvor økonomi- og erhvervsministeren efter § 13, stk. 1, har bemyndiget en eller flere myndigheder til helt eller delvist at fungere som administrationsmyndighed, skal udpegningen af danske medlemmer og suppleanter til overvågningsudvalg samt styringsudvalg således ske efter aftale med disse myndigheder.

Med l ovforslagets § 14, stk. 2, bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til at henlægge sin kompetence til at træffe afgørelser om tilsagn til overvågningsudvalg eller styringsudvalg med rapporteringspligt til overvågningsudvalg, efter at ministeren har fastsat nærmere regler herom.

Bestemmelsen er i hovedtræk en gengivelse af § 8a, stk. 2, i den gældende regionalfondslov. De nærmere fastsatte regler i forbindelse med delegationsbeføjelsen skal bl.a. indeholde bestemmelser om, at d er skal være konsensus i styringsudvalget med rapporteringspligt til overvågningsudvalget ved enhver afgørelse. Det vil sige, at de i § 13, stk. 1 , nævnte myndigheder skal have vetoret i udvalgene, jf. ovenfor.

Til kapitel 5

Anvendelse af it

Lovforslagets § 15, stk. 1, er en videreførelse af § 5, stk. 1, i den gældende socialfondslov. Bestemmelsen giver hjemmel til at oprette og drive et register til brug for administrationen af Regionalfonden og Socialfonden. Ved administration af Socialfonden anvendes i dag i vid udstrækning digital sagsbehandling. For at sikre optimale muligheder for overblik og styring af projekter i den nye programperiode er det besluttet at udbrede den digitale sagsbehandling til både Regionalfonden og Socialfonden. Til dette formål arbejder Erhvervs- og Byggestyrelsen på at udvikle et nyt it-system, der skal anvendes ved indsendelse af ansøgninger om tilskud og i den efterfølgende løbende tilskudsadministration over for projekterne.

I § 15, stk. 2, gives økonomi- og erhvervsministeren hjemmel til efter nærmere anvisning at forlange, at det særlige it-system, som Erhvervs- og Byggestyrelsen er ved at udvikle, skal anvendes. Dette vil dels blive relevant over for ansøgere, sekretariaterne for de regionale vækstfora, der skal behandle ansøgningerne, og de enkelte støttemodtagere i den efterfølgende administration af projekterne.

Lovforslagets § 15, stk. 3, sikrer hjemmel til at skabe terminaladgang til oplysninger i Skatteministeriets indkomstregister, jf. lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister, i det omfang der i dette register indberettes oplysninger om bl.a. dagpenge, kontanthjælp, løn, godtgørelse mv., ansættelsesperiode og løntimer for personer og virksomheder, som for den pågældende periode deltager i eller arbejder på et regionalfonds- eller socialfondsprojekt.

Der vil, dels som led i den løbende administration af projekterne, og dels ved udøvelsen af kontrol og tilsyn, kunne være behov for adgang til oplysninger om indkomst og arbejdsomfang for de enkelte projektdeltagere og projektansatte personer. Der tænkes alene givet adgang til indkomstregisteret for et begrænset antal personer i Økonomi- og Erhvervsministeriet, som arbejder med tilskudsadministration og kontrol af projekterne.

Den nærmere udmøntning af, hvorledes oplysninger i indkomstregisteret vil kunne anvendes i relation til administration af samt kontrol og tilsyn med regionalfonds- og socialfondsprojekter, vil blive fastlagt, når indkomstregisteret er blevet etableret. Udmøntningen vil ske i overensstemmelse med reglerne i persondataloven og efter nærmere aftale med Skatteministeriet og Datatilsynet.

Med § 15, stk. 4, sikres hjemmel til hos andre offentlige myndigheder at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af de relevante forordningsbestemmelser, denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf. Med bestemmelsen gives endvidere hjemmel til registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed, i det omfang dette måtte være nødvendigt for at leve op til de krav, strukturfondsforordningerne for den nye strukturfondsperiode stiller til medlemsstaternes kontrol med projekter, der får støtte fra Regionalfonden og Socialfonden.

Med § 15, stk. 5, bemyndiges økonomi- og erhvervsministeren til i fornødent omfang at fastsætte nærmere regler for anvendelsen af de i stk. 1 nævnte registre, for samkøring til administrative, tilsyns- eller kontrolmæssige formål og for indhentning af oplysninger til brug for registrene.

Til kapitel 6

Regnskaber og kontrol mv.

Lovforslagets § 16, stk. 1 og stk. 7, er i det væsentlige en videreførelse af § 9 i den gældende regionalfondslov og § 6 i den gældende socialfondslov.

I de gældende forordninger er der opstillet en række regler for kontrol og tilsyn med projekter, der får tilskud fra Regionalfonden og Socialfonden, og det foreslås derfor, at økonomi- og erhvervsministeren er ansvarlig for, at der gennemføres kontrol og tilsyn med sådanne projekter. Desuden er økonomi- og erhvervsministeren ansvarlig for, at uregelmæssigheder forebygges, afsløres, rettes op, og at uretmæssigt udbetalte beløb inddrives eventuelt med tillæg af renter. Med henblik på at sikre gennemførelsen af effektiv kontrol og tilsyn samt korrekt anvendelse af midlerne, foreslås det endvidere, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler på området.

Det fremgår af Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 artikel 90, at alle udgifts- og revisionsbilag i forbindelse med de operationelle programmer skal opbevares i tre år efter afslutningen af det operationelle program. Der er således i henhold til forordningen en meget lang opbevaringsperiode for udgifts- og revisionsbilag.

I § 16, stk. 1, menes med ”projekter, der får støtte fra Regionalfonden eller Socialfonden” projekter, der får støtte fra Regionalfonden, Socialfonden eller begge fonde.

Lovforslagets § 16, stk. 2-6, er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser fra § 6 i den gældende socialfondslov.

Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren som i dag får adgang til at gøre sig bekendt med alle forhold vedrørende de konkrete projekter – det være sig fysisk adgang til et projekts lokaler, adgang til at gennemse dokumenter og regnskaber eller adgang til at gøre sig bekendt med oplysninger om et projekt, som opbevares på elektronisk udstyr m.m. Det er forudsat, at bestemmelsen i fornødent omfang giver mulighed for i kontroløjemed at få adgang til tilskudsmodtagers regnskaber for at sikre, at projektregnskabet giver et retvisende billede. Projektregnskabet kan være en delmængde af tilskudsmodtagers samlede regnskab, og det kan derfor være nødvendigt at have adgang til det samlede regnskab for at sandsynliggøre, at en bogført projektudgift ikke fejlagtigt er dobbelt- eller modposteret uden for projektregnskabet. Om nødvendigt vil adgangen kunne ske uden retskendelse, og politiet kunne anmodes om bistand til at skaffe adgang, dog alene med henblik på at overvinde fysiske hindringer.

Det vurderes, at der i visse tilfælde kan være et behov for at skaffe sig adgang og foretage nærmere undersøgelser, også imod den projektansvarliges ønske, og det bedst egnede middel er uanmeldte kontrolbesøg. Endvidere vurderes reglerne at kunne virke præventivt, således at myndighederne får mulighed for at gennemføre de nødvendige kontrolbesøg.

Kontrolbesøg vil fortsat som den klare hovedregel blive planlagt på forhånd, og der vil blive givet forudgående meddelelse herom til tilskudsmodtagerne, så de kan stille relevant personale og materiale til rådighed under kontrolbesøget. Det vil imidlertid i visse tilfælde, hvor det kan være umuligt at fastslå konkrete forhold omkring projektet undervejs i projektforløbet, og når det er afsluttet, kunne være hensigtsmæssigt at gennemføre uvarslede kontrolbesøg på stedet, f.eks. ved socialfondsfinansierede uddannelseskurser, hvor deltagernes fremmøde ofte er afgørende for medfinansieringen. De foreslåede regler forventes ikke anvendt i særlig stort omfang, og det er ikke hensigten, at de skal anvendes til at skaffe adgang til private boliger, men kun til de lokaler, der anvendes i forbindelse med projekter, dvs. kontorlokaler, undervisningslokaler og lign.

Bestemmelsen vil blive administreret i overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedsloven.

Til kapitel 7

Sanktioner, forældelse og ikrafttræden mv.

Lovforslagets § 17 er en videreførelse af straffebestemmelser fra den gældende regionalfondslov og den gældende socialfondslov.

Med bestemmelsen fastslås, at der i de tilfælde, hvor der er afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for berettigelsen af det ydede tilskud, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget er modtaget tilskud fra Regionalfonden eller Socialfonden, skal ske tilbagebetaling af det med urette modtagne tilskud. I forbindelse med svigagtige forhold kan der efter § 17, stk. 2, udover at der skal ske tilbagebetaling, træffes beslutning om, at den pågældende tilskudsmodtager for et bestemt tidsrum udelukkes fra at modtage tilskud fra fondene. Der findes ikke tidligere praksis, men der vil ved eventuel anvendelse af bestemmelsen om udelukkelse blive foretaget en vurdering af proportionaliteten mellem konsekvenserne af udelukkelsen og det begåede svigagtige forhold, idet kun grovere forhold vil kunne føre til udelukkelse efter bestemmelsen.

Bestemmelsen påvirker ikke økonomi- og erhvervsministerens adgang til at kræve tilskud tilbagebetalt, jf. § 6.

Tilskud i henhold til denne lov udbetales i henhold til flerårige strukturfondsprogrammer og vil enten bestå udelukkende af EU-midler eller af EU-midler suppleret med national medfinansiering. Krav på tilbagebetaling af uberettigede udbetalte tilskud, i tilfælde hvor der udelukkende er tale om EU-midler, forældes efter de regler, der følger af EU-retten.

Efter EU’s forordning om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (RFO 2988/1995 – ”svigsforordningen”), artikel 3, stk. 1, er forældelsesfristen generelt fire år, dog løber forældelsesfristen for de flerårige programmers vedkommende indtil programmets endelige afslutning.

For krav på tilbagebetaling af uberettigede udbetalte tilskud, hvor EU-midlerne er delvist nationalt medfinansieret, kan der være tvivl om, hvorvidt den del af kravet, der kan henføres til den danske del af tilskuddet, forældes efter de nationale forældelsesregler, selvom den del af kravet, der vedrører EU-midlerne, er underlagt EU´s forældelsesregler.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at krav på tilbagebetaling af uberettigede udbetalte tilskud, der ydes som en blanding af EU-midler og nationale midler, forældes efter samme frist. Ved nationale midler forstås i denne sammenhæng midler, der kommer fra staten, regioner, kommuner, offentligt lignende institutioner eller private. Det fastsættes derfor i lovforslagets § 18 , at tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.

Bestemmelsen vedrører tilbagesøgningskrav og eventuelle krav på renter i forbindelse hermed.

Bestemmelsen vedrører ikke strafferetlig forældelse, som er reguleret i straffelovens § 93.

Efter Rådets Forordning (EF) Nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 a rtikel 108 ophæves Rådets Forordning (EF) Nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene pr. 1. januar 2007. Forordning Nr. 1260/1999 finder dog i henhold til artikel 105 fortsat anvendelse på projekter, der medfinansieres af fondene, indtil projekternes afslutning.

Efter § 19, stk. 1, træder loven i kraft 1. januar 2007. Loven har virkning for projekter, for hvilke der indgives ansøgninger om støtte fra Regionalfonden og Socialfonden vedrørende strukturfondsperioden 2007-2013.

I § 19, stk. 2, fastsættes, at de gældende love om administration af henholdsvis Regionalfonden og Socialfonden ophæves samtidig hermed.

Efter § 19, stk. 3, behandles ansøgninger, der er modtaget før den 1. januar 2007 i henhold til de i stk. 2 nævnte love, og dertil knyttede projekter efter de hidtil gældende regler. Bestemmelsen betyder, at dels nye ansøgninger, der er modtaget frem til den 31. december 2006, og dels projekter, der inden den 31. december 2006 har fået tilskud fra fondene, behandles efter de hidtidige regler.

I § 19, stk. 4, fastsættes, at ansøgninger, der er modtaget efter den 1. januar 2007, og dertil knyttede projekter vedrørende anvendelse af uforbrugte regionalfonds- og socialfondsmidler fra programperioden 2000-2006, behandles efter de hidtil gældende regler. Dog finder § 10 i denne lov anvendelse for tildelingen af disse midler.

Bestemmelsen medfører, at ansøgninger om uforbrugte midler fra programperiode 2000-2006 skal administreres efter hidtil gældende forordninger og national lovgivning, men at beslutningen om udvælgelse af projekter og tildeling af tilskud træffes efter reglerne i dette lovforslag, således at de regionale vækstfora indstiller til staten om anvendelsen af midlerne. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil som bevilgende myndighed følge indstillingerne, forudsat at alle regler er overholdt. Ved opgørelsen af uforbrugte midler påser Erhvervs- og Byggestyrelsen, at allerede givne tilsagn om tilskud, herunder tilsagn afgivet af de regionale projektadministrationer, kan honoreres. Det følger ligeledes af økonomi- og erhvervsministerens overordnede ansvar for administration af strukturfondsmidler, at midler kan reserveres til imødegåelse af reduktioner i finansieringsplanerne som følge af beslutninger truffet af Kommissionen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 3, stk. 1, 1. pkt.

Lovforslagets § 20 er en videreførelse af bestemmelser fra den gældende regionalfondslov og den gældende socialfondslov.