Bekendtgørelse af barnets lov § 98

Det fremgår af § 69, stk. 2, i serviceloven, at kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog § 69, stk. 3.

Det fremgår af § 69, stk. 3, i serviceloven, at hvis samtykke til ændret anbringelsessted ikke kan opnås, jf. § 69, stk. 2, skal børn og unge-udvalget træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved afgørelsen skal børn og unge-udvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted. Afgørelse om valg af konkret anbringelsessted træffes herefter af kommunalbestyrelsen, jf. § 68 b, stk. 1.

Det fremgår endvidere af § 69, stk. 4, i serviceloven, at til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. § 69, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der indeholder 1) Den seneste handleplan, jf. § 140, 2) barnets eller den unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet, jf. § 48, 3) en beskrivelse af, hvorvidt supplerende støtte til barnet eller den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 9, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte, 4) en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer, 5) en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. § 69, stk. 5, og 6) øvrige nødvendige oplysninger.

Efter § 69, stk. 5, i serviceloven, skal kommunalbestyrelsen, inden der træffes afgørelse om ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen.

Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted efter det foreslåede § 97, stk. 2, kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, jf. dog stk. 4.

Med den foreslåede bestemmelse vil den gældende retstilstand for samtykke til ændring af anbringelsessted dermed blive videreført uændret.

Med den foreslåede bestemmelse fastslås således, at kommunalbestyrelsens afgørelse om ændring af anbringelsessted efter den foreslåede § 97, stk. 2, fortsat vil kræve samtykke fra forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år. Såfremt der ikke kan opnås samtykke, vil afgørelsen skulle træffes af kommunens børne- og ungeudvalg, jf. den foreslåede bestemmelse i § 98, stk. 4.

Bestemmelsen er afgrænset til afgørelser om ændring af anbringelsessted. Der vil således ikke gælde de samme betingelser for en afgørelse om eksempelvis behandling eller uddannelse, der vil kunne træffes efter den foreslåede bestemmelse i § 97, stk. 2.

Hensynet er, at en ændring af barnets eller den unges anbringelsessted kan føles som en meget indgribende afgørelse for forældrene og for barnet eller den unge. Derfor vil en ændring af anbringelsesstedet skulle kræve samtykke fra forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge, der er fyldt 12 år. Det vil gælde uanset, om anbringelsen af barnet eller den unge uden for hjemmet er iværksat med eller uden samtykke.

Det foreslås med stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden der træffes afgørelse om ændring af anbringelsessted.

Ved fælles forældremyndighed vil der kræves samtykke fra begge forældre. Det følger af det foreslåede stk. 2, at kommunalbestyrelsen vil skulle indhente en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted til belysning af sagen, inden der træffes afgørelse om ændret anbringelsessted.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af servicelovens § 69, stk. 5, for så vidt angår den del af bestemmelsen, der vedrører afgørelse om ændret anbringelsessted.

Forslaget indebærer i overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 178 som fremsat, side 53, at kommunalbestyrelsen vil have en pligt til at høre barnets eller den unges aktuelle anbringelsessted i forbindelse med afgørelser om ændring af anbringelsessted. Udtalelsen vil skulle omhandle anbringelsesstedets viden om barnets eller den unges behov, herunder særligt oplysninger om barnets eller den unges udvikling og trivsel, relationer, forhold til familien osv.

Forslaget er formuleret som en pligt for kommunalbestyrelsen til forud for afgørelser om skift af anbringelsessted at høre anbringelsesstedet om barnets eller den unges situation og behov. En anmodning efter den foreslåede bestemmelse vil ikke give anbringelsesstedet pligt til at udtale sig.

Der er med forslaget ikke opstillet formkrav for selve høringen. Høringen vil således kunne have karakter af en skriftlig udtalelse, et møde eller udtalelse pr. telefon. Men det følger af offentlighedsloven og almindelig forvaltningsret, at den kommunale forvaltning har notatpligt. Ved akutte sager vil kommunalbestyrelsen kunne undlade at høre anbringelsesstedet, inden afgørelsen træffes. Anbringelsesstedet vil dog efterfølgende skulle høres og udtalelsen vil skulle lægges på sagen.

Der er ikke tale om, at anbringelsesstedet med den foreslåede bestemmelse vil blive givet partsstatus.

Formålet med forslaget er at sikre, at viden fra anbringelsesstedet indgår som en vigtig del af grundlaget for at træffe afgørelser, der har stor betydning for barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen vil ikke være forpligtet til at følge anbringelsesstedets udtalelse, men den vil skulle indgå i grundlaget for og tillægges passende vægt i afgørelsen.

Det foreslås med stk. 3, at barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie kan anmode Ankestyrelsen om en vurdering af kommunalbestyrelsens afgørelse efter det foreslåede § 97, stk. 2, om ændring af anbringelsessted for et barn under 10 år.

Forslaget indebærer, at plejeforældre, støtteperson eller venskabsfamilie til et anbragt barn under 10 år vil få ret til på barnets vegne at anmode Ankestyrelsen om at foretage en vurdering af afgørelsen i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ændret anbringelsessted. Forslaget indebærer ikke, at barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie får partsstatus i forbindelse med anmodningen.

Med forslaget til barnets lov foreslås aldersgrænsen for selvstændig partstatus at blive sat ned til 10 år mod 12 år i dag i sager om ændring af anbringelsessted. Det vil sige, at børn fra 10 år og opefter selvstændigt vil kunne udøve partsbeføjelser, dvs. at de bl.a. vil få mulighed for selv at klage til Ankestyrelsen over en afgørelse om ændret anbringelsessted, jf. forslaget til § 145, stk. 1.

Børn under 10 år vil derimod ikke få selvstændigt mulighed for at udøve partsbeføjelser, herunder i forhold til afgørelser om ændring af anbringelsessted. Derfor foreslås med stk. 3 en særlig ordning, hvor plejeforældre, støtteperson eller venskabsfamilie til børn under 10 år vil få ret til på barnets vegne at bede Ankestyrelsen om en vurdering af en truffet afgørelse om ændret anbringelsessted. Der vil være tale om de situationer, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om ændring af anbringelsesstedet for et barn under 10 år med samtykke fra forældremyndighedsindehaver, og afgørelsen derfor ikke vil blive påklaget af parten eller parterne, hvorved det til ske prøvelse af kommunalbestyrelsens afgørelse i Ankestyrelsen. Adgangen til at anmode om en vurdering, det vil sige en second opinion, gælder alene de tilfælde, hvor afgørelsen er truffet af kommunalbestyrelsen og dermed med samtykke fra parterne. Hvis en afgørelse om ændring af anbringelsessted for et barn under 10 år træffes af børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og/eller af barnet, der er fyldt 10 år, vil prøvelsen af afgørelsen i stedet for kunne ske ved, at parten eller parterne påklager afgørelsen til Ankestyrelsen. I disse tilfælde vil der således ikke kunne anmodes om en vurdering, det vil sige en second opinion, af barnets plejefamilie, støtteperson eller venskabsfamilie.

Ordningen efter det foreslåede stk. 3 vil bestå i, at plejeforældre, støtteperson eller venskabsfamilie til et barn under 10 år på barnets vegne vil kunne bede Ankestyrelsen om en uvildig vurdering, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om ændret anbringelsessted. Det vil være tilfælde, hvor barnet giver udtryk for ikke at være enig i dette, eller plejeforældre, støtteperson eller venskabsfamilie vurderer, at afgørelsen ikke er til barnets bedste. Af hensyn til at hindre unødige skift for barnet vil en anmodning om Ankestyrelsens vurdering af afgørelsen efter § 98, stk. 3, blive tillagt opsættende virkning, jf. § 2, nr. 21, i det samtidigt fremsatte følgelovforslag. Det vil sige, at flytningen af barnet sættes i bero, indtil Ankestyrelsen har behandlet sagen. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, vil kommunalbestyrelsen dog samtidig med afgørelsen om valg af anbringelsessted eller ændret anbringelsessted kunne træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor socialtilsynet har truffet afgørelse om ophør af en plejefamilies godkendelse, eller andre forhold gør det nødvendigt at effektuerer afgørelsen straks.

Formålet med forslaget er at styrke hensynet til barnets behov for kontinuitet i opvæksten i og med, at der sikres flere øjne på sagen og en uvildig vurdering i de tilfælde, hvor barnet endnu ikke har en alder, så barnet selvstændigt kan udøve partsbeføjelser. Forslaget skal desuden sikre, at anbragte børn ikke bliver flyttet af årsager, som ikke er barnets bedste, f.eks. udelukkende på grund af økonomiske hensyn, ligesom det vil kunne være relevant i sager, hvor f.eks. plejefamilier oplever, at deres plejebarn flyttes som følge af samarbejdsproblemer med kommunen.

Udgangspunktet vil være, at en anmodning fra plejeforældrene, støttepersonen eller venskabsfamilien efter den foreslåede bestemmelse sker på barnets vegne. Det vil sige, at det som udgangspunkt må lægges til grund, at baggrunden for anmodningen er, at barnet har givet udtryk for ikke at være enig i kommunalbestyrelsens afgørelse om ændret anbringelsessted. Dog vil der kunne være tilfælde, hvor barnets alder, modenhed eller funktionsevne betyder, at barnet ikke selv kan udtrykke sin holdning til afgørelsen, eller ikke er i stand til at vurdere, om en ændring i anbringelsesstedet er til barnets eget bedste. Derfor vil det ikke være et krav, at barnet skal være imod kommunens afgørelse om ændret anbringelsessted.

Barnets holdning bør imidlertid indgå i Ankestyrelsens vurdering af sagen, og afgørelsen om ændret anbringelsessted vil således altid skulle ses i forhold til hensynet til barnets bedste. Ankestyrelsen bør således være opmærksom på, at anmodningen ikke alene bør være begrundet i rent personlige hensyn for plejefamilien, støttepersonen eller venskabsfamilien. Ankestyrelsen bør i den forbindelse også være særligt opmærksom på de konkrete forhold i den enkelte sag, herunder barnets eller den unges støttebehov og eventuelle funktionsnedsættelser hos barnet eller den unge eller forældrene.

Ankestyrelsen vil skulle behandle en anmodning, jf. § 98, stk. 3, efter reglerne i den foreslåede bestemmelse i § 153.

Det foreslås endvidere med stk. 4, at hvis samtykke til ændret anbringelsessted ikke kan opnås, træffes afgørelse om ændring af anbringelsessted af børne- og ungeudvalget, jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved afgørelsen skal børne- og ungeudvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at hvis samtykke til ændret anbringelsessted ikke kan opnås, jf. stk. 1, vil børne- og ungeudvalget skulle træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. dog § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Ved afgørelsen vil børne- og ungeudvalget under hensyn til formålet med anbringelsen og barnets eller den unges behov for kontinuitet i opvæksten skulle vurdere, om barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsessted.

Forslaget indebærer, at i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke til en afgørelse om ændret anbringelsessted efter stk. 1, vil en ændring af anbringelsesstedet forudsætte, at der træffes afgørelse i børne- og ungeudvalget herom. I behandlingen af sagen vil børne- og ungeudvalget skulle tage stilling til, om grundlaget for at flytte barnet eller den unge er til stede. Børne- og ungeudvalget vil skulle træffe afgørelse om at ændre anbringelsesstedet i de tilfælde, hvor det anses for at være nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen, jf. § 97, stk. 2, og hvor udvalget vurderer, at barnets eller den unges behov for støtte bedst imødekommes ved en ændring af anbringelsesstedet, herunder af hensyn til barnets eller den unges behov for kontinuitet i anbringelsen.

Med den foreslåede bestemmelse vil udvalget i deres afgørelse skulle tage stilling til grundlaget for at ændre anbringelsesstedet på baggrund af kommunalbestyrelsens indstilling, jf. det foreslåede § 98, stk. 5. Børne- og ungeudvalget vil således skulle efterprøve kommunalbestyrelsens vurdering af behovet for at flytte barnet eller den unge.

Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til § 24 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet indebærer, at hvis der ikke kan opnås samtykke til en ændring af anbringelsessted for et barn eller en ung, der er anbragt af Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil sagen skulle forelægges Ungdomskriminalitetsnævnet med henblik på, at nævnet kan efterprøve kommunalbestyrelsens vurdering af behovet for at ændre anbringelsessted. Ungdomskriminalitetsnævnets prøvelse af kommunalbestyrelsens vurdering vil således svare til børne- og ungeudvalgets prøvelse efter den foreslåede ordning i § 98, stk. 4. Kommunalbestyrelsen vil fortsat kunne træffe afgørelse om ændret anbringelsessted med samtykke, jf. den foreslåede bestemmelse i § 98, stk. 1.

Hvis børne- og ungeudvalget træffer afgørelse om ændret anbringelsessted efter den foreslåede bestemmelse, vil kommunalbestyrelsen herefter skulle træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted efter den foreslåede § 52, stk. 1. Faktisk flytning af et barn eller en ung fra ét anbringelsessted til et andet vil således forudsætte både en afgørelse om ændret anbringelsessted og en afgørelse om valg af konkret anbringelsessted.

Børne- og ungeudvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted vil kunne påklages til Ankestyrelsen af forældremyndighedsindehaveren og barnet, der er fyldt 10 år, jf. lovforslagets § 146. Forældremyndighedsindehaver og barnet, der er fyldt 10 år, vil også kunne klage til Ankestyrelsen over kommunalbestyrelsens afgørelse om valg af konkret anbringelsessted. Mens klager over børne- og ungeudvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted ikke vil have opsættende virkning, vil klager over afgørelse om et nyt konkret anbringelsessted, som udgangspunkt have opsættende virkning. Det vil betyde, at barnet eller den unge som hovedregel ikke vil kunne flyttes til et nyt anbringelsessted, før Ankestyrelsen har behandlet klagen over valg af anbringelsessted.

Det foreslås endelig med stk. 5, at til brug for børne- og ungeudvalgets afgørelse om ændring af anbringelsessted, jf. § 98, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en indstilling, der bl.a. skal indeholde: 1) Den seneste handleplan, jf. § 91, eller ungeplan, jf. § 108, 2) barnets eller den unges holdning til ændringen af anbringelsesstedet, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, 3) en beskrivelse af, hvorvidt støttende indsatser til barnet eller den unge, jf. § 32, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte, 4) en beskrivelse af et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og for nære og stabile voksenrelationer, og 5) en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted, jf. § 98, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse opregner de elementer, der som minimum vil skulle indgå i indstillingen til børne- og ungeudvalget i forbindelse med en afgørelse om ændring af anbringelsessted. Der er tale om en ikke-udtømmende liste, da der vil kunne være andre end de nævnte elementer, der kan være nødvendige for sagens oplysning i en konkret sag. Den samlede indstilling vil skulle danne grundlag for børne- og ungeudvalgets afgørelse efter det foreslåede § 98, stk. 4.

Det foreslås med det foreslåede stk. 5, nr. 1, at indstillingen bl.a. skal omfatte den seneste version af barnets plan, jf. § 91, eller ungeplanen, jf. § 108, der angiver konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling. De konkrete mål i barnets plan vil, jf. § 92, stk. 2, skulle tage udgangspunkt i den valgte indsats, og kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med opfølgning og tilsynet med barnet eller den unge på anbringelsesstedet løbende skulle vurdere, om der er behov for at revidere planen.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5, nr. 2, vil barnets eller den unges holdning, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, il ændringen af anbringelsesstedet også skulle indgå i indstillingen. Forud for afgørelsen vil kommunalbestyrelsen, jf. det foreslåede § 4, skulle inddrage barnet eller den unge, hvorved barnets eller den unges holdning til flytningen vil skulle tilvejebringes. Det vil betyde, at kommunalbestyrelsen i alle tilfælde vil skulle inddrage barnet eller den unge i forbindelse med en afgørelse om ændret anbringelsessted, uanset om der gives samtykke til afgørelsen eller ej.

Ændring af anbringelsessted uden samtykke er en indgribende beslutning for barnet eller den unge. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen i indstillingen til børne- og ungeudvalget vil skulle kunne godtgøre behovet for at flytte barnet. Derfor foreslås det med stk. 5, nr. 3, at indstillingen yderligere vil skulle beskrive, hvorfor supplerende støttende indsatser til barnet eller den unge, jf. § 32, under fortsat ophold på det aktuelle anbringelsessted ikke kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte. I den forbindelse vil kommunalbestyrelsen i indstillingen skulle foretage en vurdering af det aktuelle anbringelsessteds egnethed til at tilbyde barnet eller den unge nære og stabile relationer til voksne. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse skulle vurdere, hvorvidt barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til det aktuelle anbringelsessted, at det på kortere eller længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnet eller den unge at forblive på anbringelsesstedet. Kommunalbestyrelsen vil her skulle vurdere, hvorvidt barnet eller den unge har så stærke relationer til anbringelsesstedet, at det bedst imødekommer barnets eller den unges samlede behov at forblive på anbringelsesstedet, og om et behov for yderligere støtte til barnet eller den unges eller anbringelsesstedet kan være et alternativ til flytning. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor et barn har været anbragt i en plejefamilie siden fødslen og ved overgang til skolealderen har støttebehov, som plejefamilien ikke har kompetencer til at kunne imødekomme, men hvor det vurderes, at yderligere støtte til plejefamilien og/eller barnet eller den unge kan bringe barnet eller den unge i en positiv udvikling ved fortsat anbringelse i familien.

Med det foreslåede stk. 5, nr. 4, vil kommunalbestyrelsen endvidere skulle beskrive et nyt anbringelsessteds forventede egnethed til at imødekomme barnets eller den unges behov for støtte og mulighed for at tilbyde barnet eller den unge nære og stabile relationer til voksne.

Med det foreslåede stk. 4, nr. 5, vil en udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted desuden skulle indgå i indstillingen. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede bestemmelse i § 98, stk. 2.

De opregnede punkter beskriver elementer, der som minimum vil skulle indgå i indstillingen. Det følger således af den foreslåede bestemmelse at kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om der er øvrige relevante eller nødvendige oplysninger, som vil skulle indgå i indstillingen til børne- og ungeudvalget. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om relevante oplysninger fra barnets skole eller daginstitution.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.12.2 og 3.12.3.