Bekendtgørelse af barnets lov § 97

Det fremgår af § 69, stk. 1, i serviceloven, at i det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, skal kommunalbestyrelsen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. § 70 stk. 2, og § 148, træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under opholdet.

Det foreslås med stk. 1, at når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, overtager kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune ansvaret for den daglige omsorg for barnet eller den unge.

Med det foreslåede stk. 1 fastslås, at kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune vil overtage ansvaret for den daglige omsorg for barnet eller den unge, når barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet.

Forslaget indebærer, at når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, vil kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune overtage ansvaret for barnet eller den unge og vil dermed have vidtgående adgang til at træffe beslutninger om barnet eller den unges forhold, når det er nødvendigt. Det vil dog fortsat være forældremyndighedsindehaverne, der bevarer retten til at bestemme over mere personlige forhold vedrørende barnet eller den unge.

Når et barn eller en ung bliver anbragt uden for hjemmet, vil forældremyndigheden således ikke blive frataget forældrene. Det vil betyde, at der vil være en række forhold, som det som udgangspunkt alene vil være forældrene, der vil kunne tage stilling til. I nogle tilfælde vil barnet eller den unge selv kunne tage et spørgsmål op. Det vil bero på lovgivningen inden for det enkelte område, hvilke rettigheder barnet eller den unge har.

Retten til at bestemme over en række meget personlige forhold vedrørende barnet eller den unge vil således under en anbringelse fortsat tilkomme forældremyndighedsindehaveren.

Det foreslås endvidere med bestemmelsen i stk. 2, at kommunalbestyrelsen, i det omfang det må anses for nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen, på baggrund af den løbende opfølgning, jf. §§ 95 og 96, og det personrettede tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, jf. § 156 skal træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, behandling, uddannelse m.v. under anbringelsen uden for hjemmet.

Det følger af det vidtgående ansvar for barnet eller den unge, som kommunen vil overtage ved anbringelsen, at kommunen, om nødvendigt vil kunne træffe afgørelse om ændret anbringelsessted, uddannelse samt om undersøgelse og lægebehandling af barnet eller den unge, herunder om indlæggelse til behandling på sygehus, såvel på somatisk som på psykiatrisk afdeling.

Hvilke forhold forældremyndighedsindehaveren selv vil kunne beslutte, og hvilke forhold kommunen vil kunne træffe afgørelse om, vil med den foreslåede bestemmelse være reguleret af, hvad der er nødvendigt af hensyn til formålet med anbringelsen. De afgørelser, som kommunen vil kunne træffe vedrørende barnets eller den unges forhold under en anbringelse uden for hjemmet, vil således skulle angå forhold, som det under hensyn til formålet med anbringelsen må anses for nødvendigt at træffe bestemmelse om. Det vil f.eks. kunne være relevant i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren modsætter sig en beslutning, herunder eksempelvis en beslutning om vaccination af det anbragte barn eller den anbragte unge under 15 år, og kommunalbestyrelsen på denne baggrund vurderer, at det er nødvendigt at træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse.

Hvis der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, som f.eks. valg af en praktiserende læge, indkøb af tøj og lignende, vil kommunen ikke skulle træffe afgørelse efter denne bestemmelse. Normalt vil det være ting, som kommunen i samarbejde med anbringelsesstedet vil kunne beslutte, men det bør overvejes, hvilke af disse ting som forældremyndighedsindehaveren med fordel kan få indflydelse på, så vedkommende stadig vil have indflydelse på sit barns liv og oplever sig som forælder. Anbringelsesstedet vil have mulighed for at handle inden for rammerne af kommunens beslutninger efter denne bestemmelse, men vil ikke kunne beslutte, at et barn eller en ung f.eks. skal skifte skoletilbud, da det alene vil være anbringende kommune, der vil kunne træffe beslutning efter den foreslåede bestemmelse.

Forældrenes indflydelse på barnets eller den unges personlige forhold, eksempelvis vedrørende tøj, skoletilbud og fritidsaktiviteter, vil dog ofte kunne fastholdes i meget vidt omfang i tilfælde, hvor anbringelsen uden for hjemmet ikke har afsæt i omsorgssvigt eller andre alvorlige sociale forhold hos forældrene, men alene skyldes udfordringer hos barnet eller den unge, eksempelvis som følge af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, misbrug eller selvskadende adfærd. I disse tilfælde vil det kunne være relevant at skabe grundlag for en løbende dialog mellem forældrene og anbringelsesstedet vedrørende tilrettelæggelsen af barnets eller den unges hverdag.

Forslaget indebærer endvidere, at kommunen på baggrund af den løbende opfølgning efter de foreslåede bestemmelser i §§ 95 og 96 og det løbende tilsyn med barnet eller den unge på anbringelsesstedet efter den foreslåede bestemmelse i § 156 vil skulle være opmærksom på behovet for eventuelt at træffe afgørelse om ændring af anbringelsessted, i det omfang det må anses for nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen. Med forslaget vil kommunalbestyrelsen endvidere om nødvendigt skulle træffe afgørelse om andre forhold under anbringelsen, herunder om behandling, uddannelse m.v.

Med den foreslåede bestemmelse følger der således en forpligtelse til, at kommunalbestyrelsen vil skulle være opmærksom på, om det er nødvendigt at træffe afgørelse om henholdsvis ændret anbringelsessted, behandling eller uddannelse m.v., ligesom den foreslåede bestemmelse vil give kommunalbestyrelsen adgang til at træffe de nødvendige afgørelser i det omfang, det må anses for at være nødvendigt under hensynet til formålet med anbringelsen.

Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om ændret anbringelsessted efter § 97, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen herefter skulle træffe afgørelse om valg af konkret anbringelsessted efter den foreslåede § 52. Faktisk flytning af et barn eller en ung fra ét anbringelsessted til et andet vil således forudsætte både en afgørelse om ændret anbringelsessted og en afgørelse om valg af anbringelsessted.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at kommunalbestyrelsen har adgang til at træffe de nødvendige beslutninger om barnets eller den unges forhold under hensynet til formålet med anbringelsen. Det vil f.eks. kunne være relevant i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker at samarbejde med kommunen, eller hvis kommunen vurderer, at der er behov for en afgørelse om barnets eller den unges forhold, som forældremyndighedsindehaveren ikke er enig i. I så fald vil kommunen således kunne træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 97. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det vurderes, at det er nødvendigt at foretage en lægelig undersøgelse af barnet eller den unge, eller at barnet eller den unge skal skifte skoletilbud, og forældremyndighedsindehaveren er imod. Det vil i sådanne situationer potentielt kunne være kritisk for barnets eller den unges sundhed, trivsel og udvikling, at der er adgang til at træffe de fornødne beslutninger. Samtidig giver forslaget kommunalbestyrelsen en pligt til at træffe de fornødne afgørelser, når det er nødvendigt under hensyn til formålet med anbringelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.12.2 og 3.12.3.