Bekendtgørelse af barnets lov § 96

Det fremgår af § 70, stk. 2, i serviceloven, at ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen af indsatsen efter § 70, stk. 1, og af behovet for revision af handleplanen, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller forbedringsforløbet ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. § 148, stk. 1 og 3, og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Det fremgår endvidere af § 70, stk. 2, at vurderingen skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140 eller § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er relevante, og i så fald skal disse indgå i en revideret handleplan, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller et revideret forbedringsforløb.

Det foreslås med stk. 1, at hvis barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 skal den løbende opfølgning efter § 95 ses i sammenhæng med det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. § 156, og skal ske efter kontakt med forældremyndighedsindehaver.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at den løbende opfølgning i sager om anbringelse uden for hjemmet vil skulle ses i sammenhæng med det løbende tilsyn med barnet eller den unge, jf. det foreslåede § 156, stk. 1 og 3.

Bestemmelsen indebærer, at den løbende opfølgning i anbringelsessager i modsætning til efter gældende ret ikke vil skulle ske på baggrund af det personrettede tilsyn, men at opfølgningen vil skulle ses i sammenhæng med dette tilsyn. Således vil en eventuel justering af indsatsen og revision af barnets plan ikke nødvendigvis skulle ske på baggrund af det personrettede tilsyn, men kan være forhold, der træffes beslutning eller afgørelse om i forbindelse med den løbende opfølgning.

Formålet med forslaget er dels at tydeliggøre den tætte sammenhæng, der også fremadrettet vil være mellem den løbende opfølgning og det personrettede tilsyn i sager om anbringelse uden for hjemmet. Samtidig følger det af forslaget, at formålet med henholdsvis den løbende opfølgning og det personrettede tilsyn også vil være forskellige. Det skyldes bl.a., at den løbende opfølgning først og fremmest vil skulle have fokus på barnets eller den unges trivsel og udvikling, jf. den foreslåede § 95, stk. 1, samt at der vil være større fleksibilitet i kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af opfølgningen i forhold til efter gældende ret, jf. den foreslåede § 95, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse fastslår således, at opfølgningen i sager om anbringelse uden for hjemmet vil skulle ske efter den foreslåede § 95. Det betyder bl.a., at formålet vil være at følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling, og at kommunalbestyrelsen også i sager om anbringelse vil skulle tage konkret stilling til behovet for opfølgning i den enkelte sag. Det vil bl.a. sige, at den første opfølgning vil skulle finde sted senest efter tre måneder, jf. det foreslåede § 95, stk. 2, og at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den første opfølgning vil skulle træffe beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen, jf. det foreslåede § 95, stk. 3.

Med den foreslåede bestemmelse vil den løbende opfølgning og det personrettede tilsyn således kunne tilrettelægges forskelligt. Kommunalbestyrelsen vil også fremadrettet skulle besøge og tale med barnet eller den unge på anbringelsesstedet minimum to gange årligt i forbindelse med det personrettede tilsyn, jf. den foreslåede bestemmelse i § 156, men vil kunne supplere det personrettede tilsyn med løbende opfølgning, som fremadrettet vil kunne tilrettelægges og tilpasses fleksibelt ud fra behovet i den konkrete sag og udviklingen i barnets eller den unges behov over tid.

Eksempelvis vil kommunalbestyrelsen kunne beslutte, at der i starten af anbringelsen skal følges hyppigt op i form af f.eks. telefonsamtaler med barnet eller den unge hver uge, og over tid vil intensiteten i opfølgningen kunne skrues ned, eller opfølgningen vil kunne tilrettelægges på en anden måde. Dette vil skulle ses i sammenhæng med, men vil samtidig være uafhængig af det personrettede tilsyn efter den foreslåede bestemmelse i lovens § 156. Dog vil kommunalbestyrelsen også fremadrettet skulle være opmærksom på, at der kan være behov for flere fysiske samtaler med barnet eller den unge, der er anbragt uden for hjemmet, end kravet om to årlige samtaler jf. den foreslåede § 156. Der kan dels være behov for flere samtaler som led i det personrettede tilsyn, ligesom der kan være behov for at tilrettelægge opfølgningen således, at børne- og ungerådgiveren mødes med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, på barnets eller den unges skole eller evt. på neutral grund. Det vil altid skulle bero på en socialfaglig vurdering i den enkelte sag, hvordan opfølgningen bedst tilrettelægges, så den imødekommer barnets eller den unges behov.

Hvis et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet på grund af nedsat funktionsevne, vil der desuden kunne gøre sig særlige forhold gældende omkring tilrettelæggelsen og udøvelsen af opfølgningen. F.eks. vil det kunne være nødvendigt at tage højde for, at funktionsnedsættelsen kan give sig udslag i kommunikative vanskeligheder hos barnet eller den unge.

Det foreslås endvidere med stk. 2, at hvis barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet, skal vurderingen af behovet for revision af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele af den helhedsorienterede plan eller forbedringsforløbet, jf. § 95, stk. 4 og 5, ske med udgangspunkt i resultatet af den børnefaglige undersøgelse, jf. § 20 i denne lov, eller den ungefaglige undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslåede stk. 2 angiver konkrete elementer, som vil skulle indgå i kommunalbestyrelsens opfølgning på barnets eller den unges trivsel og udvikling i sager om anbringelse uden for hjemmet.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at der i sager om anbringelse jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 91, stk. 2, og 109, vil være krav om, at der som udgangspunkt altid vil skulle udarbejdes en barnets plan eller en ungeplan, medmindre særlige forhold taler imod, ligesom der efter den foreslåede bestemmelse i § 20 vil være krav om at foretage en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov før en afgørelse om anbringelse.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastslår derfor, at barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan såvel som resultatet af den børnefaglige undersøgelse altid bør være centrale elementer i opfølgningen i sager om anbringelse uden for hjemmet. I tilfælde, hvor barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, vil resultatet af den ungefaglige undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skulle indgå.

Formålet med den foreslåede ordning i § 96, stk. 1 og 2, er at sikre, at kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at den løbende opfølgning i sager om anbringelse uden for hjemmet skal tilrettelægges ud fra og tilpasses behovet i den konkrete sag. Formålet er samtidig at sikre, at de konkrete forhold, der vil være afdækket i den børnefaglige undersøgelse eller den ungefaglige undersøgelse, indgår i opfølgningen på anbringelsen, og at opfølgningen har fokus på de konkrete mål for barnets trivsel og udvikling, der vil være opstillet i barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.12.2 og 3.12.3.