Bekendtgørelse af barnets lov § 95

Det fremgår af § 70, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen senest tre måneder efter, der er iværksat en foranstaltning over for barnet, den unge eller de vordende forældre, skal vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. § 140, relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 140 a, eller et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 6 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering. Beslutning om revision af handleplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal så vidt muligt ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Bestemmelsen omfatter opfølgning på foranstaltninger, der iværksættes efter servicelovens §§ 52, 58, 76 og 76 a.

Det fremgår endvidere af § 70, stk. 2, i serviceloven, at vurderingen af behovet for at revidere handleplanen, jf. § 70, stk. 1, skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 140 eller § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er relevante, og i så fald skal disse indgå i en revideret handleplan, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller et revideret forbedringsforløb.

Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling eller de kommende forældres forhold, når der er iværksat en indsats efter §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120.

I forhold til efter gældende ret, jf. servicelovens § 70, stk. 1, vil det med forslaget blive tydeliggjort, hvilke konkrete indsatser der er omfattet af bestemmelsen. Med den foreslåede bestemmelse fastslås det samtidig, at opfølgning vil skulle ske løbende.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelsen vil skulle følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling. Det skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 92 om barnets plan, hvorefter barnets plan vil skulle have fokus på at opstille konkrete mål for barnets trivsel og udvikling. Hvis der er tale om et endnu ufødt barn vil kommunalbestyrelsen skulle følge op på de kommende forældres forhold.

Den foreslåede bestemmelse omfatter indsatser efter de foreslåede bestemmelser i lovforslagets §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120. I de tilfælde, hvor der er tale om en indsats for kommende forældre, bør barnets fødsel betragtes som et naturligt nedslagspunkt i den løbende opfølgning. I disse tilfælde vil det være naturligt, at kommunen følger op på, hvordan barnet og familien har det, når barnet er født, ligesom kommunen i forbindelse med barnets fødsel bør tage stilling til, om der er behov for nye indsatser, som f.eks. en anbringelse, og om det i den forbindelse vurderes at være relevant at revidere barnets plan.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er således at sikre, at der løbende følges op på barnets trivsel og udvikling. Det handler således primært om at sikre, at barnet har det godt og er i trivsel, samt at barnet eller den unge udvikler sig alderssvarende i forhold til barnets eller den unges ressourcer og støttebehov. En god løbende opfølgning vil samtidig kunne sikre, at indsatsen, jf. det foreslåede §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120, hele tiden tilgodeser barnets eller den unges behov og fortsat bidrager til at nå de konkrete mål, der er opstillet i barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan.

Det foreslås med stk. 2, at opfølgningen efter stk. 1 første gang skal finde sted på det tidligste af følgende tidspunkter: 1) Når afdækningen eller undersøgelsen, som er foretaget sideløbende med en støttende indsats efter § 32, stk. 4, eller en anbringelse efter §§ 46 eller 143, af barnets eller den unges behov efter §§ 19, 20 eller 26 er afsluttet, eller 2) tre måneder efter iværksættelse af indsatsen.

Efter den foreslåede stk. 2, vil kommunalbestyrelsen skulle følge op første gang, når afdækningen eller undersøgelsen, som er foretaget sideløbende med en støttende indsats efter § 32, stk. 4, eller en anbringelse efter §§ 46 eller 143, af barnets eller den unges behov efter §§ 19, 20 eller 26 er afsluttet, eller senest tre måneder efter iværksættelsen af indsatsen efter de foreslåede bestemmelser i §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120.

De tre måneder vil løbe fra det tidspunkt, hvor afgørelsen om, at der skal iværksættes en indsats, er truffet. Det vil gælde uanset, om indsatsen iværksættes sideløbende med eller på baggrund af en afdækning eller undersøgelse af barnets eller den unges behov. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor der er foretaget en afdækning eller undersøgelse før iværksættelse af indsatsen, vil fristen på tre måneder løbe fra afgørelsen om indsatsen og være uafhængig af forløbet for afdækningen eller undersøgelsen, der således allerede vil være afsluttet.

I tilfælde, hvor indsatsen igangsættes sideløbende med afdækningen eller undersøgelsen, vil kommunalbestyrelsen efter stk. 2, nr. 1, som udgangspunkt skulle følge op, når afdækningen eller undersøgelsen er afsluttet. Dog gælder, at hvis afdækningen eller undersøgelsen ikke er afsluttet inden tre måneder efter iværksættelse af indsatsen, så vil dette være det senest mulige tidspunkt for kommunalbestyrelsens første opfølgning i sagen.

Den foreslåede tidsfrist på tre måneder er en videreførelse af gældende ret i § 70, stk. 1, i serviceloven, hvorefter kommunen er forpligtet til at følge op senest tre måneder efter, at der er iværksat en indsats. Tidsfristen skal derudover ses i sammenhæng med tidsfristen for udarbejdelse af barnets plan, jf. den foreslåede § 91, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen vil skulle være opmærksom på, at der kan være behov for at følge op på et tidligere tidspunkt. Iværksættelsen af en indsats efter de foreslåede bestemmelser i §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120 kan således betyde en radikal ændring af barnets eller den unges tilværelse. Derfor kan der allerede kort tid efter iværksættelsen af en indsats vise sig nye eller ændrede behov, som betyder, at der er behov for at følge op på barnets trivsel og udvikling og på, om indsatsen skal ændres. Der kan f.eks. være tale om, at man sideløbende med indsatsen har iværksat en undersøgelse, og at man på den baggrund finder ud af, at barnets eller den unges behov er mere omfattende end først antaget, og at der derfor er behov for en anden og mere indgribende indsats.

Med den foreslåede ordning vil der ikke fremadrettet være krav om opfølgning med minimum seks måneders interval. Det er således alene den første opfølgning i sagen, der vil være lovfastsat. Det vil fremadrettet bero på en socialfaglig vurdering i den enkelte sag, hvor ofte der herefter vil skulle følges op. Hensigten er, at den løbende opfølgning i højere grad end efter gældende ret skal afspejle behovet i den enkelte sag på baggrund af en konkret og individuel vurdering.

Barnet eller den unge og forældrene vil altid kunne anmode kommunen om at ændre tilrettelæggelsen af opfølgningen i en sag om generelle, støttende indsatser, anbringelse eller ungestøtte.

Kommunen vil i disse tilfælde skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er grundlag til at handle på anmodningen. Hvis kommunen ikke finder grundlag for at imødekomme anmodningen, vil der ikke være tale om en forvaltningsretlig afgørelse, som kan påklages.

Det foreslås med stk. 3, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den første opfølgning skal træffe beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen. Kommunalbestyrelsens beslutning skal afspejle forholdene i den konkrete sag, og barnets eller den unges ønsker og behov skal inddrages. Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning over for barnet eller den unge og forældrene.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den første opfølgning vil skulle træffe beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen på barnets trivsel og udvikling, når der er iværksat en indsats efter de foreslåede bestemmelser i §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120. Kommunalbestyrelsens beslutning vil skulle afspejle forholdene i den konkrete sag, og barnets eller den unges ønsker og behov vil skulle inddrages. Kommunalbestyrelsen vil skulle begrunde sin beslutning over for barnet eller den unge og forældrene.

I forbindelse med den første opfølgning vil kommunen således skulle tage stilling til behovet for opfølgning, herunder både hyppigheden og tidspunktet for opfølgningen. Kommunalbestyrelsen vil således skulle træffe beslutning om den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen, og beslutningen vil skulle afspejle forholdene i den enkelte sag. Der vil ikke være tale om en forvaltningsretlig afgørelse, og beslutningen om tilrettelæggelse af opfølgningen vil derfor ikke kunne påklages særskilt. Dette er i overensstemmelse med gældende ret.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at kommunalbestyrelsen vil skulle inddrage barnets eller den unges ønsker og behov. Kommunalbestyrelsen bør i den forbindelse tale med barnet eller den unge og inddrage barnets holdning til opfølgningen. Formålet er at sikre, at det er barnets eller den unges egne ønsker, der bliver styrende for kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af opfølgningen. Det gælder både i forhold til hyppighed, tidspunkt og formen for opfølgning. Barnets eller den unges ønsker bør tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets eller den unges alder og eventuelle funktionsnedsættelse, og barnet eller den unge må aldrig blive ansvarliggjort for de beslutninger, der træffes. I tilfælde, hvor barnet eller den unge eksempelvis udtrykker ønske om ingen eller et minimum af opfølgning, vil det altid være kommunalbestyrelsens ansvar at træffe den endelige beslutning og sikre, at opfølgningen afspejler det faktiske behov i den enkelte sag.

Kommunalbestyrelsen bør i den forbindelse tage hensyn til barnets eller den unges og familiens støttebehov og baggrunden herfor. Herunder bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på, om behovet for støtte primært udspringer af en funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge, hos forældrene eller hos søskende, og om det kan have betydning for behovet for opfølgning i den konkrete sag. I sager, hvor støttebehovet har afsæt i en funktionsnedsættelse eller en kronisk eller langvarig lidelse hos barnet eller den unge, bør kommunalbestyrelsen ligeledes være opmærksom på, om der som supplement til de iværksatte indsatser efter de foreslåede §§ 32, 46, 47, 113-115 og 120 også kan være behov for at tilbyde hjælp og støtte efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 8.

Derudover bør beslutningen om opfølgning afspejle sagens kompleksitet, hvor indgribende indsatsen er, samt hvor længe indsatsen har forløbet. Nye indsatser vil som udgangspunkt stille krav om hyppig opfølgning, mens indsatser, som har været stabile over flere år og til stor gavn for barnets eller den unges trivsel kan kræve mindre opfølgning. Kommunen vil dog skulle være opmærksom på, at der kan være individuelle forhold hos det enkelte barn eller den enkelte unge, der tilskriver mere eller mindre opfølgning, ligesom behovet for opfølgning kan variere over tid.

Forslaget er en konsekvens af, at de eksisterende lovfastsatte krav om opfølgning med minimum seks måneders interval ophæves. Med forslaget får børne- og ungerådgiveren større fleksibilitet end efter gældende ret til at tilpasse opfølgningen ud fra en faglig vurdering af barnets eller den unges behov i den enkelte sag. Formålet er at understøtte, at opfølgningen ikke tilrettelægges på baggrund af lovfastsatte, arbitrære nedslagspunkter hvert halve år, men i stedet afspejler en konkret og individuel vurdering af behovet for opfølgning i den enkelte sag.

Kommunalbestyrelsen skal efter gældende ret, jf. § 70, stk. 1, i serviceloven, tage stilling til, om der er behov for yderligere opfølgning end de halvårlige nedslagspunkter, som følger af bestemmelsen. Hensigten med at ophæve kravet om opfølgning med maksimalt seks måneders interval er at understøtte, at børne- og ungerådgiveren i højere grad tager stilling til behovet for opfølgning i den enkelte sag, således at der følges hyppigere op, når der er behov for det. Samtidig er formålet at sikre, at rådgiveren ikke bruger ressourcer på unødige processkridt i de tilfælde, hvor barnets eller den unges behov tilsiger, at opfølgningen finder sted sjældnere, end de gældende regler kræver. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis et barn eller en ung har været anbragt i den samme plejefamilie i en lang årrække, hvor barnet trives, og hvor barnet eller den unge først og fremmest betragter opfølgningen som en forstyrrelse af sin dagligdag. I en sådan situation vil det fortsat være relevant, at kommunen følger op på barnets eller den unges trivsel og udvikling med jævne mellemrum, men opfølgningen behøver ikke nødvendigvis finde sted hvert halve år.

Der vil med den foreslåede ordning ikke være krav til kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af opfølgningen, og formen på opfølgningen vil således kunne variere. I nogle tilfælde vil sagens forhold kræve, at børne- og ungerådgiveren besøger barnet eller den unge på anbringelsesstedet, i hjemmet eller på tilbuddet, og andre gange kan det være tilstrækkeligt med et telefonopkald. Der vil med den foreslåede ordning være fleksibilitet til at tilrettelægge opfølgningen på en måde, der smidiggør arbejdsgangene for rådgiveren og samtidig imødekommer barnets eller den unges behov.

Kommunen bør i den forbindelse være opmærksom på at møde barnet eller den unge via de kommunikationsformer og -kanaler, som barnet eller den unge kender og er tryg ved. Det vil imidlertid være vigtigt, at rådgiveren tager initiativ til og insisterer på fysiske møder i de tilfælde, hvor sagens karakter eller barnets eller den unges behov tilsiger det.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved kommunens pligt til at føre et personrettet tilsyn, herunder tilsynsforpligtelsen i forhold til barnet eller den unge på anbringelsesstedet. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 156.

Det foreslås med stk. 4, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den løbende opfølgning skal vurdere, om indsatsen skal justeres, eller om der er behov for yderligere afdækning eller undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. §§ 19, 20 eller 26. Kommunalbestyrelsen skal desuden løbende tage stilling til tilrettelæggelsen af opfølgningen og vurdere, om der er behov for at udarbejde eller revidere barnets plan, jf. § 91, eller ungeplanen, jf. § 108, eller revidere relevante dele af den helhedsorienterede plan, jf. § 110, eller et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den løbende opfølgning efter den foreslåede bestemmelse i § 95, stk. 1, vil skulle vurdere, om indsatsen skal justeres, eller om der er behov for yderligere afdækning eller undersøgelse af det kommende barn eller barnets eller den unges behov, jf. §§ 19, 20 eller 26. Kommunalbestyrelsen vil desuden løbende skulle tage stilling til tilrettelæggelsen af opfølgningen og vil løbende skulle vurdere, om der er behov for at udarbejde eller revidere barnets plan, jf. § 91, eller ungeplanen, jf. § 108, eller om der er behov for at revidere relevante dele af en helhedsorienteret plan, jf. § 110, eller et forbedringsforløb, jf. §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse beskriver kommunalbestyrelsens konkrete opgaver i forbindelse med den løbende opfølgning efter den foreslåede § 95, stk. 1.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen for det første vil skulle vurdere, om indsatsen skal ændres, dvs. om indsatsen bidrager til at nå de konkrete mål, der er opstillet i barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan, og om barnet eller den unge profiterer af indsatsen.

Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse skulle vurdere, om barnet eller den unge trives og udvikler sig alderssvarende i forhold til barnets eller den unges ressourcer og støttebehov. Samtidig bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på, om der er sket en udvikling hos barnet eller den unge eller den samlede familie, som betyder, at der kan være grundlag for at revidere indsatsen. Det vil både kunne være relevant, hvis barnet eller den unge eller familien har opnået en forbedret trivsel, eller hvis udviklingen vurderes at gå den forkerte vej. Det f.eks. være hvis barnet eller den unge kommer i stigende mistrivsel med misbrug, kriminalitet, selvskade eller skolefravær. Derudover bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på, at barnets eller den unges behov kan ændre sig over tid, ligesom der kan være behov for at være særligt opmærksom på overgange, f.eks. i forbindelse med skolestart eller overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Endvidere vil kommunalbestyrelsen i sager, hvor støttebehovet har afsæt i en funktionsnedsættelse eller en kronisk eller langvarig lidelse hos barnet eller den unge, skulle være opmærksom på, om der som supplement til de iværksatte indsatser efter det foreslåede §§ 32, 46, 47, 114-116 og 120 også kan være behov for at tilbyde hjælp og støtte efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 8.

For det andet foreslås det, at kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om der er behov for yderligere afdækning eller undersøgelse af barnets eller den unges behov. Det følger af den foreslåede ordning i §§ 19, 20 og 26, at der fremadrettet vil være større fleksibilitet i forhold til kommunens undersøgelse af barnets behov i den enkelte sag. Det vil stille krav til kommunens opfølgning, idet det vil være relevant, at kommunen løbende tager stilling til, om der kan være grundlag for at foretage en nærmere undersøgelse af behovet hos barnet eller den unge eller den samlede familie. Det vil f.eks. kunne være relevant i tilfælde, hvor der indledningsvist er foretaget en afdækning af støttebehovet, men hvor kommunen i forbindelse med den løbende opfølgning bliver opmærksom på, at det kan være relevant at iværksætte en Børnefaglig undersøgelse efter lovforslagets § 20. Det vil også kunne være tilfældet i sager, hvor eksempelvis bekymrende adfærd hos barnet eller den unge giver anledning til at afdække, om adfærden kan have afsæt i en psykisk funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge.

Kommunalbestyrelsen vil desuden med den foreslåede ordning løbende skulle tage stilling til tilrettelæggelsen af opfølgningen. Det vil også gælde i tilfælde, hvor der træffes afgørelse om en ny indsats, og der som følge heraf vil skulle tages stilling til tilrettelæggelsen af opfølgningen, jf. det foreslåede § 95, stk. 3. Formålet med den løbende stillingtagen til behovet for opfølgning er at sikre, at det ikke bliver sagens omstændigheder og barnets eller den unges behov på tidspunktet for den første opfølgning, der alene kommer til at diktere den fremadrettede tilrettelæggelse af opfølgningen. Barnets eller den unges behov i forhold til opfølgningen kan ændre sig over tid, ligesom der kan ske en udvikling i konteksten omkring barnet eller den unge, der betyder, at det er nødvendigt at tage beslutningen om tilrettelæggelse af opfølgningen op til revision. Det drejer sig både om hyppigheden, tidspunkt og formen for opfølgning mm. Der kan også være omstændigheder i den enkelte sag, der betyder, at det kan være relevant i en periode at skrue op eller ned for kadencen for opfølgning. Der kan også ske en omvæltning i barnets eller den unges liv, f.eks. hvis barnet eller den unge skal skifte anbringelsessted, der betyder, at der pludselig opstår et behov for at følge hyppigere op i en periode.

I forlængelse af dette kan der ske en udvikling i sagen, der betyder, at kommunalbestyrelsen også vil skulle tage beslutningen om udarbejdelse af barnets plan efter den foreslåede § 91, stk. 1, eller ungeplanen efter den foreslåede §§ 108, op til revision. Efter den foreslåede ordning vil kommunalbestyrelsen således i forbindelse med den løbende opfølgning skulle vurdere, om der er behov for at udarbejde en barnets plan efter § 91 eller en ungeplan efter § 108. Det vil f.eks. kunne være relevant i tilfælde, hvor det indledningsvist er besluttet, at der ikke er behov for at udarbejde en barnets plan, men hvor der undervejs i sagens forløb iværksættes en mere indgribende indsats efter de foreslåede bestemmelser i §§ 32, 46 eller 47, der betyder, at der opstår et behov for at udarbejde en barnets plan eller en ungeplan. I tilfælde, hvor der træffes afgørelse om anbringelse efter lovforslagets §§ 46 eller 47 vil kommunalbestyrelsen jf. det foreslåede § 91, stk. 2, være forpligtet til at udarbejde en barnets plan. Det vil også kunne være relevant i tilfælde, hvor barnet eller den unge i forbindelse med den løbende opfølgning giver udtryk for et ønske om, at der alligevel udarbejdes en barnets plan eller en ungeplan.

Det foreslås derudover, at kommunalbestyrelsen løbende skal vurdere, om barnets plan, jf. den foreslåede § 91, ungeplanen jf. den foreslåede § 108 eller den helhedsorienterede plan, jf. det foreslåede § 110, skal revideres. Det vil f.eks. kunne være relevant i tilfælde, hvor de konkrete mål vurderes at være opnået, og der derfor er behov for at opstille nye mål for barnets trivsel og udvikling. Det vil også kunne være relevant i tilfælde, hvor indsatsen justeres, og der derfor er behov for at justere de konkrete mål i barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan. Der vil også kunne være tilfælde, hvor der ikke er behov for en revision af barnets plan eller ungeplanen, men alene behov for justeringer i indsatsen. F.eks. vil en indsats i form af en kontaktperson, der ikke fungerer optimalt på grund af relationen mellem den unge og den pågældende kontaktperson, kunne justeres ved, at der findes en ny kontaktperson. Et andet eksempel kan være en anbringelsessag, hvor der er opstået problemer, som kan løses ved, at anbringelsesstedet modtager den nødvendige supervision. Omvendt vil der normalt skulle foretages en revision af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele af den helhedsorienterede plan, hvis der skal ske ændringer i barnets eller den unges behandling, eller hvis der skal foretages nærmere undersøgelser af barnets eller den unges forhold eller lignende, der har betydning for de konkrete mål i planen.

I forbindelse med den løbende opfølgning vil kommunen skulle dokumentere overvejelser og beslutninger på sagen i relevant omfang. Det vil både være relevant af hensyn til, at man i sagens akter kan se kommunens tidligere overvejelser i forbindelse med opfølgningen, og af hensyn til at andre myndigheder eller børne- og ungerådgivere senere vil kunne tage stilling til sagen. Uanset at det vurderes, at der ikke er behov for at justere indsatsen eller revidere de konkrete mål i barnets plan eller ungeplanen, vil det alligevel kunne være relevant at dokumentere, at der er taget stilling til dette i forbindelse med opfølgningen. Således vil det også kunne give rådgiveren, barnet eller den unge og familien et fælles grundlag for den fremadrettede opfølgning. Kommunalbestyrelsen vil med fordel kunne bruge barnets plan som et aktivt redskab i opfølgningen og således dokumentere direkte i planen, hvilke forhold opfølgningen har berørt, og hvad der konkret er taget stilling til og eventuelt er besluttet. Barnets plan vil også kunne blive et redskab, som barnet eller den unge og forældrene kan bruge til dels at se tilbage på sagens forløb og fremad i forhold til at opnå det overordnede formål med støtten.

Det foreslås med stk. 5, at vurderingen, jf. det foreslåede stk. 4, skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end dem, der fremgår af planen, jf. §§ 92, 109 eller 110 i denne lov eller § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er relevante. I givet fald skal disse indgå i en revideret barnets plan, ungeplan, den helhedsorienterede plan eller det reviderede forbedringsforløb.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at vurderingen, jf. det foreslåede § 95, stk. 4, vil skulle omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. den foreslåede bestemmelse i §§ 92, 109 eller 110 eller § 13, stk. 1, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, er relevante, og i så fald vil disse skulle indgå i en revideret barnets plan eller ungeplan, relevante dele af en helhedsorienteret plan eller et revideret forbedringsforløb.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med vurderingen af behovet for revision af planen, jf. stk. 4, vil skulle tage stilling til, hvorvidt der er andre forhold end de hidtil beskrevne, der kan være relevante, og i så fald vil disse skulle indgå i en revideret barnets plan, ungeplan, helhedsorienteret plan eller revideret forbedringsforløb.

Kommunalbestyrelsen bør jævnligt genoverveje, hvilke konkrete mål der er relevante at have fokus på i planen og i indsatsen for et barn eller en ung. Det skyldes bl.a., at der med tiden kan opstå nye behov hos barnet eller den unge. F.eks. vil det for et treårigt barn ikke være nødvendigt at fokusere på skolegang i barnets plan, men når barnet bliver seks år, kan det meget nemt blive relevant at have fokus herpå. Derfor vil kommunen i forbindelse med revision af barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan skulle overveje, hvorvidt nogle af de forhold, som hidtil ikke har været relevante at beskrive i planen for det enkelte barn eller den enkelte unge, nu kan være relevante.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med revision af planen er opmærksom på, om der er andre relevante forhold, der giver anledning til at justere i de konkrete mål.

Det foreslås med stk. 6, at beslutning om revision af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan skal ske med inddragelse af barnet eller den unge og forældrene, og så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år.

Det følger af det foreslåede stk. 6, at beslutning om revision af barnets plan, ungeplanen eller relevante dele af en helhedsorienteret plan vil skulle ske med inddragelse af barnet eller den unge og forældrene og så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år.

I overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 8 som fremsat, side 10-11, vil revision af barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan skulle betragtes som en procesledende beslutning og vil således ikke ske ved en afgørelse omfattet af de forvaltningsretlige regler. Det betyder, at beslutningen om at revidere planen vil skulle ske som et led i, at der eventuelt skal træffes en afgørelse om ændring af den iværksatte indsats.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen ikke vil skulle træffe afgørelse om at revidere barnets plan, ungeplanen eller den helhedsorienterede plan, og at beslutningen om revisionen af planen vil ikke kunne påklages særskilt. Dette vil ikke ændre på, at parterne fortsat vil kunne klage over en afgørelse om ændrede indsatser i de tilfælde, hvor der træffes afgørelse om at ændre indsatsen. Revisionen af barnets plan, ungeplanen eller dele af den helhedsorienterede plan vil dermed skulle indgå i kommunens løbende opfølgningsarbejde.

Beslutning om revision af barnets plan, ungeplanen eller dele af den helhedsorienterede plan vil i lighed med gældende ret, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 8 som fremsat, side 11, så vidt det er muligt, skulle ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Det gælder i det hele taget, at kommunalbestyrelsen bør inddrage barnets eller den unges ønsker i forbindelse med formuleringen af de konkrete mål i barnets plan eller ungeplanen, også når der er tale om at revidere målene. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser i § 92, stk. 1, og § 109.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at samtykke så vidt muligt vil skulle opnås. Der vil kunne være tilfælde, hvor forældrenes samtykke til revision af barnets plan eller ungeplanen ikke kan opnås. I så fald vil kommunen trods det manglende samtykke alligevel kunne revidere planen, hvis det vurderes at være til barnets eller den unges bedste. Dermed vil det være muligt at tilgodese barnets eller den unges behov for en revideret barnets plan, ungeplan eller helhedsorienteret plan, uanset at samtykke fra forældremyndighedsindehaver ikke kan opnås. På samme måde vil det også være muligt at revidere planen i tilfælde, hvor den unge over 15 år ikke samtykker, men hvor det vurderes at være til den unges bedste at revidere planen, uanset at samtykke ikke kan opnås.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.12.2 og 3.12.3.