Bekendtgørelse af barnets lov § 92

Det fremgår af § 140, stk. 2, i serviceloven, at en handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. § 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. § 46.

Det fremgår af § 140, stk. 3, i serviceloven, at i sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og § 58, skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.

Det foreslås i stk. 1, at barnets plan, jf. § 91, skal indeholde konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen eller anbringelsen, efter de foreslåede bestemmelser i § 32, stk. 3, § 46, stk. 1, og § 47, stk. 2. Planen skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og. De konkrete mål skal afspejle det enkelte barns eller unges ønsker og behov, og kommunalbestyrelsen skal inddrage barnet eller den unge og forældrene i formuleringen af målene.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 angiver de indholdsmæssige krav til udarbejdelse af barnets plan, jf. det foreslåede § 91.

Med den foreslåede bestemmelse i § 91 vil det bero på en socialfaglig vurdering i den enkelte sag, om der vil skulle udarbejdes en barnets plan, når der træffes afgørelse om støttende indsatser efter den foreslåede bestemmelse i § 32. Det vil i forlængelse heraf være op til en socialfaglig vurdering at tage stilling til planens omfang, detaljeringsgrad og udformning. Der vil således være fleksibilitet i forhold til f.eks. formatet for planen, antallet af konkrete mål m.m.

Dog fastslår det foreslåede stk. 1, at i de tilfælde, hvor der udarbejdes en barnets plan, vil planen skulle indeholde konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med den valgte indsats. Den foreslåede bestemmelse beskriver således formålet med at udarbejde barnets plan.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at de konkrete mål i barnets plan vil skulle handle om barnets eller den unges trivsel og udvikling og således vil skulle have fokus på, hvordan barnet eller den unge har det fremfor på formelle mål for indsatsen. Derudover er det hensigten, at målene i højere grad skal væk fra det problemfokus, de opfattes som at have i dag. De konkrete mål vil derfor først og fremmest skulle være fokuseret på de voksnes indsats og udvikling af konteksten fremfor på barnets eller den unges person. Målene vil således kunne være rettet mod familie, netværk og fagpersoner, og hvordan de kan understøtte barnets eller den unges trivsel og udvikling.

Kravet om, at der i barnets plan vil skulle opstilles konkrete mål betyder f.eks., at man ved beslutning om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet bør angive i barnets plan, hvilke konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling, opholdet uden for hjemmet skal hjælpe med til at forbedre. Det vil eksempelvis kunne angives, om behovet for anbringelse fortrinsvist har baggrund i barnets eller den unges egne udfordringer eller forholdet til forældrene eller helt andre forhold, der fører til, at barnet eller den unge i en periode anbringes uden for hjemmet. De konkrete mål bør angive barnets eller den unges eller familiens ønsker for fremtiden, og det bør angives præcist, hvordan de iværksatte indsatser og konteksten omkring barnet eller den unge skal bidrage til at opnå målene. Dermed vil barnets plan kunne bidrage til at følge op på effekterne af indsatsen løbende.

Planens målsætninger bør anføres så specifikt som muligt. Det vil bl.a. betyde, at barnets plan bør give præcise og konkrete anvisninger på, hvordan barnets kontekst kan understøtte, at de konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling kan nås. Samtidig bør målene også beskrives så præcist, at det er muligt for både barnet eller den unge, familien, kommunen og personalet i de enkelte tilbud at vurdere målene og tage stilling til, om og hvornår målene er opnået.

Efter de foreslåede bestemmelser i § 32, stk. 3, § 46, stk. 1 og § 47, stk. 2, vil det fremadrettet skulle beskrives i forbindelse med en afgørelse om en støttende indsats eller anbringelse uden for hjemmet, hvad det overordnede formål med indsatsen er. De konkrete mål i barnets plan vil, jf. det foreslåede stk. 1, skulle opstilles i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen, men vil konkret skulle være målrettet barnets trivsel og udvikling og vil samtidig skulle defineres sammen med barnet og familien.

Når de konkrete mål i barnets plan vil skulle være i overensstemmelse med det overordnede formål med den støttende indsats eller anbringelsen, er det begrundet i et hensyn til at sikre, at der er sammenhæng mellem de konkrete mål og det overordnede formål med den valgte indsats. Hensigten er bl.a. at understøtte, at målene i barnets plan bliver et anvendeligt redskab for rådgiveren såvel som for barnet eller den unge og familien i forbindelse med den løbende opfølgning på barnets eller den unges trivsel og udvikling samt den løbende vurdering af behovet for justering af indsatsen.

Hvis der eksempelvis er iværksat en indsats i form af praktisk eller pædagogisk støtte i hjemmet med det overordnede formål at hjælpe familien med at få mere struktur på hverdagen, så bør de konkrete mål for barnets trivsel og udvikling i barnets plan formuleres således, at de er i overensstemmelse med dette overordnede formål. Barnets plan vil f.eks. kunne omfatte en konkret målsætning om, at det skal være en god oplevelse for barnet at komme op og afsted om morgenen. I forlængelse heraf vil det i planen kunne aftales, at forældrene hjælper barnet eller den unge med at stå op på et bestemt tidspunkt hver dag med henblik på at sikre mere tid og ro og dermed færre konflikter i familien om morgenen. Hensigten med de konkrete mål er således at konkretisere for barnet eller den unge og familien, hvilke skridt der skal tages for at nå det overordnede formål med den iværksatte indsats.

De konkrete mål bør opstilles under hensyntagen til forholdene i den konkrete sag, og kommunalbestyrelsen vil skulle tage hensyn til familiens samlede situation og støttebehov, herunder om den iværksatte støtte primært er rettet mod barnet eller den unge selv eller mod forældrene eller den samlede familie. I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen være særligt opmærksom på årsagen til barnets, den unges eller familiens behov for støtte, herunder om det primært udspringer af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge, eller hos forældrene eller søskende. Hvis behovet for støtte udspringer af en funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge, vil det kunne være et mål i sig selv at fastholde det aktuelle funktionsniveau frem for at have fokus på udvikling.

Det følger af 2. pkt. i den foreslåede bestemmelse, at barnets plan så vidt muligt vil skulle udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren. Herved sikres overensstemmelse med gældende ret i serviceloven.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at barnets plan så vidt muligt altid vil skulle udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren, da det vil medvirke til understøtte det forpligtende samarbejde og til at give e fælles forståelse af det overordnede formål med indsatsen, ligesom det vil understøtte, at der er tale om barnets eller den unges ønsker og mål, og dermed også en fælles forståelse af de enkelte elementer i barnets plan.

Det følger af 3. pkt. i den foreslåede bestemmelse, at de konkrete mål skal afspejle det enkelte barns eller den enkelte unges ønsker og behov, og at kommunalbestyrelsen skal inddrage forældrene samt barnet eller den unge i udarbejdelsen af planen, jf. også kravet i den foreslåede § 5, og i formuleringen af de konkrete mål. Formålet er at sikre, at målene i barnets plan også bliver barnets eller den unges mål, som barnet eller den unge selv har været med til at formulere. Der bør i den forbindelse tages hensyn til barnets eller den unges alder og modenhed.

Det vil samtidig være vigtigt, at både barnet eller den unge og forældrene forstår og føler sig inddraget i de enkelte mål i barnets plan. Kommunen bør i denne forbindelse være opmærksom på de særlige tilfælde, hvor tilstedeværelsen af en funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge kan nødvendiggøre en særlig kommunikationsform, eller hvor det kan være vanskeligt at bibringe barnet eller den unge en forståelse af barnets plan.

Det vil være centralt, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den løbende opfølgning jævnligt genovervejer, hvilke konkrete mål der er relevante at have fokus på i barnets plan og i indsatsen for et barn eller en ung. Det skyldes bl.a., at der med tiden kan opstå nye behov hos barnet eller den unge, eksempelvis i forbindelse med vigtige overgange i barnets liv. F.eks. vil det for et treårigt barn ikke være nødvendigt at fokusere på skolegang i barnets plan, men når barnet bliver seks år, kan det meget nemt blive relevant at have fokus herpå, herunder have fokus på at skabe en god overgang fra dagtilbud til skole. Derfor vil kommunen i forbindelse med den løbende opfølgning og revision af barnets plan, jf. den foreslåede § 95, stk. 4, skulle overveje, hvorvidt nogle af de konkrete mål, som hidtil ikke har været relevante i forhold til det enkelte barn, nu er relevante, samt på, om det kan være relevant at fastsætte mål som specifik relaterer til vigtige overgange i barnets liv. Samtidig vil behovet for at inddrage forældrene i formuleringen af de konkrete mål også kunne udvikle sig over tid.

Det foreslås med stk. 2, at barnets plan vil skulle tage udgangspunkt i den valgte indsats. Hvis der er foretaget en afdækning eller børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov efter §§ 19 eller 20, vil barnets plan desuden skulle tage udgangspunkt i resultaterne heraf.

Den foreslåede bestemmelse opregner de emner, som barnets plan vil skulle tage udgangspunkt i, når det er besluttet, at der skal udarbejdes en barnets plan. Den foreslåede bestemmelse stiller ikke krav til omfanget af beskrivelsen af de opregnede emner.

Barnets plan vil skulle sikre en god opfølgning på barnets eller den unges trivsel og udvikling og effekterne af indsatsen i den henseende samt give familien et overblik over sagens forløb og give en konstruktiv overlevering af sagen ved et eventuelt rådgiverskift. Det foreslås derfor, at barnets plan vil skulle tage udgangspunkt i den valgte indsats herunder efter de foreslåede bestemmelser i §§ 46 eller 47. Formålet er, at der i forbindelse med formuleringen af de konkrete mål skal være fokus på at sikre, hvordan den iværksatte indsats kan understøtte, at målene nås. Samtidig vil de konkrete mål skulle formuleres i overensstemmelse med det overordnede formål med indsatsen, jf. den foreslåede § 92, stk. 1.

Hensigten med forslaget er bl.a. at understøtte, at børne- og ungerådgiveren kan bruge målene i barnets plan som udgangspunkt for at foretage en løbende vurdering af den iværksatte indsats, og så det er muligt at vurdere indsatsens effekt. Rådgiveren bør således løbende tage stilling til, om den iværksatte indsats er med til at understøtte en positiv udvikling og trivsel for barnet eller den unge eller den samlede familie. Hvis det ikke er tilfældet, bør det give anledning til at se på, om der er behov for at justere indsatsen.

Det foreslås derudover, at planen vil skulle tage udgangspunkt i resultaterne af afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges behov. Hvis der på tidspunktet for udarbejdelse af barnets plan ikke er foretaget en afdækning eller undersøgelse, eller hvis denne ikke er afsluttet på det givne tidspunkt, bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på at få inddraget resultaterne heraf i forbindelse med den efterfølgende opfølgning og en eventuel revision af barnets plan.

I overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 178 som fremsat, side 56-57, stilles der ikke krav om, at der i barnets plan skal opstilles mål for alle de forhold, som indgår i undersøgelsen eller afdækningen af barnets eller den unges behov. Disse bør alene indgå i barnets plan i det omfang, der er behov for at have fokus herpå eller for at iværksætte indsatser i forhold hertil. Planen bør således forholde sig til de relevante ressourcer og problemer, der er afdækket i barnets eller den unges familie og netværk, og som således kan være relevante i forhold til barnets eller den unges konkrete mål for fremtiden og vejen derhen. Resultatet af afdækningen eller undersøgelsen vil også kunne understøtte kommunen i med barnets plan at forholde sig til, hvilke af barnets eller den unges forhold og behov der vil skulle handles på og gøres en særlig indsats i forhold til, samt angive, hvad målene for denne indsats er.

Den foreslåede bestemmelse udelukker imidlertid ikke, at der vil kunne være tilfælde, hvor det i den enkelte sag vurderes, at det ikke er relevant at inddrage resultatet af undersøgelsen eller afdækningen direkte i forbindelse med udarbejdelsen af barnets plan. Hensigten er, at der tages udgangspunkt heri, når de konkrete mål skal formuleres, men det vil ikke være et krav, at resultatet af undersøgelsen skal kunne ses direkte afspejlet i målene.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at børne- og ungerådgiveren kommer omkring de emner, som vurderes at være relevante i forbindelse med formuleringen af de konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling, således at planen bliver et anvendeligt redskab for såvel barnet eller den unge og familien samt den enkelte børne- og ungerådgiver i forbindelse med den løbende opfølgning.

Det foreslås med stk. 3, at i sager om anbringelse uden for hjemmet efter § 46 og § 47, skal barnets plan angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse.

Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 140, stk. 3, 2. pkt., i serviceloven med sproglige ændringer.

Som følge af den helhedsorienterede indsats omfattende både barnet eller den unge og familien vil barnets plan skulle beskrive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. Det vil f.eks. kunne være støtte i forbindelse med samvær mv. Den støtte, der iværksættes til forældrene efter de foreslåede bestemmelser i kapitel 7 vil derimod skulle indgå i forældrehandleplanen.

Spørgsmålet om, hvilken støtte familien vil have behov for efter en hjemgivelse af barnet eller den unge, kan være vanskeligt at forudse på tidspunktet for udarbejdelse af barnets plan. Dette element i planen vil imidlertid kunne konkretiseres ved den løbende opfølgning og ved revisioner af barnets plan under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet. Dette element i barnets plan bør således kunne beskrives klart ved den sidste revision af planen forud for en hjemgivelse.

Der vil derudover gælde de samme krav for barnets plan i sager om anbringelse uden for hjemmet efter den foreslåede § 92, stk. 1 og 2. Dog bemærkes, at der, jf. den foreslåede bestemmelse i § 91, stk. 3, vil være krav om, at der som udgangspunkt altid vil skulle udarbejdes en barnets plan i sager om anbringelse uden for hjemmet.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der også fremadrettet er fokus på at tage stilling til behovet for støtte til forældrene og den samlede familie, når et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet, og at de konkrete mål i barnets plan således både vil skulle ses i sammenhæng med det overordnede formål med anbringelsen samt de andre former for støtte, der kan være iværksat over for familien i forbindelse med anbringelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.12.2 og 3.12.3.