Bekendtgørelse af barnets lov § 91

Det fremgår af § 140, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter §§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden fire måneder at opstille en handleplan.

Det fremgår endvidere af § 140, stk. 5, i serviceloven, at der kan udarbejdes én samlet handleplan for flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold.

Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsen, når der træffes afgørelse om indsatser efter § 32 skal tage stilling til, om der skal udarbejdes en barnets plan, jf. dog § 108. Planen skal i givet fald foreligge senest tre måneder efter, at der er truffet afgørelse om indsatsen.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at kommunalbestyrelsen i den enkelte sag vil skulle tage stilling til, om der skal udarbejdes en barnets plan, og det vil skulle ske, når der træffes afgørelse om indsatser efter den foreslåede § 32. Den foreslåede bestemmelse i § 32 omfatter afgørelser om støttende indsatser, der spænder bredt fra eksempelvis kontaktperson til familiebehandling eller psykologbehandling.

Kommunalbestyrelsens beslutning efter det foreslåede stk. 1 vil skulle tage udgangspunkt i barnets eller den unges egne ønsker og behov og vil derudover skulle tage hensyn til forholdene i den konkrete sag. Det vil bl.a. betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle inddrage barnet eller den unge og tage hensyn til barnets eller den unges og familiens samlede situation, når den foretager en vurdering af behovet for at udarbejde en barnets plan. Kommunalbestyrelsen bør i den forbindelse være opmærksom på baggrunden for barnets eller den unges støttebehov, herunder om behovet helt eller delvist skyldes en funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge, hos forældrene eller hos søskende. I sager vedrørende børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk eller langvarig lidelse bør kommunalbestyrelsen også være opmærksom på, om der kan være behov for at tilbyde hjælp og støtte efter det foreslåede kapitel 8. Kommunalbestyrelsen bør desuden tage hensyn til barnets eller den unges ressourcer og evne til at formulere egne holdninger og tage stilling til egne behov. I den forbindelse bør kommunalbestyrelsen altid foretage en konkret afvejning af barnets eller den unges egne ønsker over for den socialfaglige vurdering af behovet for en barnets plan i den konkrete sag.

Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver vil altid kunne anmode kommunen om at udarbejde en barnets plan. Det vil betyde, at kommunen i disse tilfælde vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er grundlag for at imødekomme anmodningen om en barnets plan. Hvis kommunen ikke finder grundlag for at imødekomme anmodningen, vil der ikke være tale om en forvaltningsretlig afgørelse, som kan påklages.

Efter de gældende regler skal der som udgangspunkt udarbejdes en handleplan, når der træffes afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens § 52, og der stilles samme krav til fristen og formen for handleplanen, uanset om der er tale om f.eks. en forebyggende indsats i form af en kontaktperson eller en anbringelse uden for hjemmet. Med den foreslåede ordning vil det fremadrettet bero på en socialfaglig vurdering i den enkelte sag, om der skal udarbejdes en barnets plan, når der iværksættes en indsats efter den foreslåede bestemmelse i § 32, ligesom der vil være større fleksibilitet i forhold til udarbejdelse af planen. Omfanget og detaljeringsgraden af barnets plan vil således skulle afspejle tyngden af problemerne, og hvor indgribende indsatser der sættes i værk.

Når kommunalbestyrelsen vurderer, at der skal udarbejdes en barnets plan efter den foreslåede § 91, stk. 1, vil planen efter 2. pkt. i den foreslåede bestemmelse skulle foreligge senest tre måneder efter, at der er truffet afgørelse om indsatsen. De tre måneder vil løbe fra det tidspunkt, hvor afgørelsen om, at der skal iværksættes en indsats, er truffet. Det vil gælde uanset, om indsatsen iværksættes sideløbende med eller på baggrund af en afdækning eller undersøgelse af barnets eller den unges behov.

Formålet med at barnets plan først skal udarbejdes efter iværksættelsen af en indsats efter § 32 er at understøtte, at de konkrete mål i barnets plan udarbejdes i samarbejde med og med inddragelse af barnet eller den unge og familien, når der er taget stilling til behovet for en indsats. Hensynet er bl.a. at sikre, at barnet eller den unge og forældrene i højere grad skal kunne se deres egne ønsker afspejlet i målene og i højere grad vil kunne tage ejerskab over de opstillede mål, som er nærmere beskrevet i forslaget til § 92. Det skal være med til at understøtte, at barnets plan bliver et fælles redskab for barnet eller den unge og familien og børne- og ungerådgiveren.

Formålet med tidsfristen er at sikre, at planen bliver udarbejdet, og at der tidligt i forløbet vil være en dialog mellem børne- og ungerådgiveren, barnet eller den unge og familien om de konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling, som ønskes opnået med indsatsen. Tidsfristen på tre måneder skal desuden ses i sammenhæng med den foreslåede ordning om løbende opfølgning på barnets eller den unges trivsel, hvor det ligeledes foreslås, at der skal tages stilling til behovet for opfølgning senest efter tre måneder. Hensynet med parallelitet i fristerne er bl.a. at sikre, at der vil være en sammenhæng mellem kommunalbestyrelsens beslutning om barnets plan og om tilrettelæggelse af opfølgning i den enkelte sag. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 95.

Når barnets plan udarbejdes efter, at der er truffet afgørelse om indsatsen, vil det blive muligt at tage udgangspunkt i den indsats, der er iværksat, samt at inddrage det konkrete tilbud, hvis det vurderes at være relevant. Samtidig vil det betyde, at iværksættelse af indsatsen ikke fremadrettet vil være afhængig af, om der er udarbejdet en barnets plan. Det vil dels betyde, at udarbejdelse af planen ikke risikerer at forsinke igangsættelsen af indsatsen unødigt, ligesom børne- og ungerådgiveren ikke risikerer at befinde sig i en situation, hvor det kan være nødvendigt at haste en barnets plan igennem for at kunne iværksætte indsatsen.

Forslaget indebærer således, at de gældende regler om handeplan vil blive erstattet af en ny bestemmelse om barnets plan. Hensynet er at tydeliggøre, at planen først og fremmest vil skulle være barnets plan, og sekundært en plan for barnets børne- og ungerådgiver og et eventuelt behandlings- eller anbringelsestilbud. Dog vil det også fremadrettet gælde, at planen vil være et centralt redskab for den løbende opfølgning i sagen, ligesom relevante dele af planen vil skulle udleveres til barnets eller den unges behandlings- eller anbringelsestilbud i de tilfælde, hvor det er relevant, jf. det foreslåede § 94.

Formålet med barnets plan vil således være todelt: Barnets plan vil skulle fungere som et dialogværktøj og et aftaledokument for den samlede omsorgsopgave i forhold til den iværksatte indsats efter det foreslåede § 32, så der er enighed om en fælles retning. Den vil derfor skulle være et dokument, som barnet eller den unge og familien skal kunne læse og forstå, og som barnet eller den unge og familien føler ejerskab over. Barnets plan vil samtidig skulle være et værktøj for kommuner og tilbud til at følge op på barnets eller den unges trivsel og udvikling.

Det foreslås med stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en barnets plan, når der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47, Planen skal foreligge senest tre måneder efter, at der er truffet afgørelse om anbringelse. Sker anbringelsen uden samtykke efter § 47, skal planen dog foreligge, inden træffes afgørelse om anbringelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 51.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 foreslås det, at der i alle tilfælde vil skulle udarbejdes en barnets plan, når der iværksættes en anbringelse uden for hjemmet efter de foreslåede bestemmelser i §§ 46 og 47. Det vil således gælde uanset, om der er tale om en anbringelse med eller uden samtykke.

For anbringelser uden for hjemmet vil barnets plan således spille en særlig rolle. Det skyldes dels, at der med en anbringelse uden for hjemmet vil være tale om en særligt indgribende indsats for barnet eller den unge og familien, og dels at barnets plan vil være et centralt redskab for kommunalbestyrelsens opfølgning på barnets eller den unges trivsel under anbringelsen, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 95 og 96.

Ved anbringelser uden samtykke vil barnets plan, jf. den foreslåede bestemmelse i § 51, skulle indgå i kommunens indstilling til børne- og ungeudvalget om, at der skal træffes en sådan beslutning, og vil derfor være af væsentlig betydning for afgørelsen. Det følger derfor af 3. pkt. i den foreslåede bestemmelse, at hvis der er tale om en anbringelse uden samtykke, skal kommunalbestyrelsen udarbejde barnets plan, før der træffes afgørelse om anbringelse. Det vil således være nødvendigt, at barnets plan foreligger før afgørelsen om anbringelse, idet planen vil skulle indgå i kommunalbestyrelsens indstilling til børne- og ungeudvalget, jf. det foreslåede § 51, og så anbringelsen kan iværksættes. I tilfælde, hvor det vurderes, at en anbringelse uden samtykke ikke kan afvente udarbejdelse af barnets plan, vil der være mulighed for at træffe en foreløbig afgørelse efter det foreslåede § 143.

For anbringelser med samtykke vil udgangspunktet være, at planen vil skulle foreligge senest tre måneder efter, der er truffet afgørelse om anbringelse, jf. 2. pkt. i den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås endvidere med stk. 3, at der kan udarbejdes én samlet barnets plan for flere børn i familien. Den samlede barnets plan skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i stk. 3, at der kan udarbejdes én samlet barnets plan for flere børn i familien. Den samlede barnets plan vil i så fald skulle tage højde for børnenes individuelle forhold.

Der er tale om en videreførelse af § 140, stk. 5, i serviceloven med den nødvendige konsekvensrettelse som følge af, at handleplanen med den foreslåede bestemmelse i § 91 foreslås erstattet af en barnets plan.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det vil være muligt for kommunalbestyrelsen at udarbejde én fælles barnets plan for alle børn i familien, som modtager indsatser efter de foreslåede bestemmelser i §§ 32, 46 eller 47.

Barnets plan vil dog skulle tage højde for individuelle forskelle hos børnene. Barnets plan vil således skulle tage højde for, at børn i samme familie kan have forskellige behov baseret på forskellige problemstillinger og ressourcer. Barnets plan vil ligeledes skulle tage højde for, at problemstillinger og ressourcer ikke nødvendigvis håndteres bedst med den samme indsats, når der er tale om forskellige børn. Det forudsættes derfor, at der fortsat vil skulle være fokus på de enkelte børns behov i barnets plan såvel som i valg af de konkrete indsatser. Det vil i den forbindelse være vigtigt at være opmærksom på, at barnets plan både vil være kommunalbestyrelsens redskab i forhold til at sikre en systematisk opfølgning over for det enkelte barn og samtidig et redskab, som kommunerne vil kunne bruge aktivt i samarbejdet med familien og barnet eller den unge.

Det er i den forbindelse centralt, at barnet eller den unge føler sig inddraget i udformningen af de konkrete mål i planen, og at barnet eller den unge oplever, at barnets eller den unges egne konkrete ønsker og drømme for fremtiden er afspejlet i målene. Hvis det vurderes, at dette ikke kan opnås i en fælles barnets plan, bør det overvejes, om der i stedet bør udarbejdes en særskilt barnets plan for hvert af børnene i familien.

Det vil kunne være hensigtsmæssigt at strukturere en eventuel fælles barnets plan på en måde, der gør det muligt at adskille målene og oplysningerne om de enkelte børn senere hen. Dette kan være f.eks. være nødvendigt i tilfælde af en eventuel senere anmodning om aktindsigt fra en person, som ikke nødvendigvis har ret til aktindsigt i alle børnenes forhold.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre fleksibilitet i børne- og ungerådgiverens arbejde, således at rådgiveren ikke unødigt skal bruge ressourcer på at udarbejde flere planer i de tilfælde, hvor de konkrete mål for flere børn i familien med fordel kan samles i én barnets plan. Dette er i overensstemmelse med formålet efter gældende ret, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 178 som fremsat, side 57.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.12.2 og 3.12.3.