Bekendtgørelse af barnets lov § 87

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse fremgår i dag af servicelovens § 42.

Det fremgår således af servicelovens § 42, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, samt at ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Det fremgår af servicelovens § 42, stk. 2, at kravet om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, ikke gælder børn i målgruppen, som er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg. Det er en betingelse, at moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, og at tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.

Endvidere fremgår det af servicelovens § 42, stk. 3, at ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt og højst med et beløb på 34.055 kr. om måneden (2023-niveau), samt at maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Det fremgår desuden af stk. 3, at der skal beregnes bidrag til pensionsordning på 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Det fremgår ligeledes af stk. 3, at kommunen efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indbetale ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, samt at ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Endeligt fremgår det af servicelovens § 42, stk. 4, at social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af ATP-bidrag.

Bemyndigelsen i servicelovens § 42, stk. 4, er udmøntet i kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 932 af 19. juni 2020 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, som blandt andet tydeliggør, at hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag.

Bekendtgørelsen fastsætter endvidere nærmere retningslinjer for fastlæggelse af den tidligere bruttoindtægt for såvel lønmodtager som selvstændige og personer som ikke forud for tilkendelse af ydelsen har haft en fast lønindtægt, samt rammer for reguleringen heraf. Bekendtgørelsen fastslår endvidere, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med beregningen af tabt arbejdsfortjeneste skal tage hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, dog ikke besparelser vedrørende fagforeningskontingent og bidrag til arbejdsløshedsforsikring, samt tydeliggør, at der ikke kan ske udbetaling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste under ferie, hvis modtageren samtidig får feriegodtgørelse eller ferietillæg for optjent ferie. Bekendtgørelsen indeholder endvidere rammer for beregningen og udbetalingen af tillæg til ferieformål til personer, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, herunder tillæg i forbindelse med ophør af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, samt rammer for ophør af ydelsen, herunder fastlæggelse af en afviklingsperiode på i 14 uger efter, at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet.

Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.

Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i servicelovens § 42, stk. 1, uden indholdsmæssige ændringer.

Med det foreslåede stk. 1 rammesættes kommunalbestyrelsens fortsatte ansvar for under visse betingelser at skulle yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der passer og forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet.

Med nedsat funktionsevne forstås en nedsat kropslige eller kognitive funktion, som har betydning i forhold til barnets eller den unges den daglige tilværelse.

Med betydelig funktionsnedsættelse forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. I vurderingen af, om funktionsnedsættelsen er betydelig, vil der skulle foretages en bred vurdering i forhold til barnets eller den unges samlede livssituation, herunder funktionsnedsættelsens eventuelle betydning for barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.

Med varigt nedsat funktionsevne forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Ofte vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.

Med indgribende lidelse forstås, at lidelsen vil skulle være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Ved kronisk lidelse forstås sygdomstilstande og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år; i praksis vil der kunne lægges vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud. Kroniske lidelser vil omfatte sygdomstilstande o.l., som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.

Ved langvarig lidelse vil der i praksis kunne lægge vægt på om lidelsen skønnes at vare 1 år eller mere, og det vil således ikke være en forudsætning at det drejer sig om en uhelbredelig lidelse. Det vil dog ikke være udelukket at yde støtte, selv om lidelsen forventes at vare mindre end et år.

Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt., vil det således også fremover fremgå af lovgivningen, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der passer og forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet.

Betingelsen om, at barnet eller den unge passes og forsørges i hjemmet, vil skulle forstås således, at barnet eller den unge skal bo hos den person, som søger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, i modsætning til, at barnet eller den unge ved medvirken fra de sociale myndigheder har ophold uden for hjemmet, jf. dog undtagelsen i det foreslåede stk. 2.

Det vil ligeledes fremover fremgå af det foreslåede stk. 1, 2. pkt., at det er en betingelse for tilkendelse af ydelsen, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er forælderen, der passer det.

Kommunalbestyrelsen vil efter det foreslåede stk. 1, 2. pkt., skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om pasningsbehovet og behovet for, at moderen eller faderen står for pasningen, er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne hos barnet eller den unge.

I vurderingen heraf vil kommunalbestyrelsen blandt andet kunne lægge vægt på, om barnet eller den unge har et stort behov for pleje og overvågning eller tilsyn, sover meget uroligt eller sparsomt, skal deltage i mange behandlinger og undersøgelser, har meget varierede kræfter, smerter og anfald eller har nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko. Hensynet til søskende vil også kunne indgå, hvor behovet for forældrenes omsorg ikke kan tilgodeses på grund af ekstra opgaver i forhold til barnet med funktionsnedsættelsen eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse.

Endvidere foreslås det, at det også fremover vil skulle være en betingelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge. Heri vil skulle ligge en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne passes af andre, f.eks. om en barnepige vil kunne passe barnet eller den unge i tidsrummet mellem, at barnet kommer fra dagtilbud eller skole, og forældrene kommer fra arbejde.

Det vil efter forslaget også fremover være muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dagen eller om ugen til dækning af en fuldtidsindtægt. Det afgørende vil være, hvor længe det er nødvendigt, at barnet eller den unge bliver passet i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Der vil endvidere kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en kortere periode, idet det er varigheden af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, som er afgørende for at opnå denne ydelse og ikke varigheden af hjælpen.

Personkredsen vil efter det foreslåede fortsat omfatte begge forældre, selv om de ikke bor sammen, og/eller den ene forælder ikke har del i forældremyndigheden. Det betyder, at den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, også vil kunne få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. I overensstemmelse med gældende praksis fastlagt af Ankestyrelsen i principafgørelse C-1-01 vil personkredsen under visse omstændigheder ligeledes kunne omfatte stedforældre, hvis disse bor sammen med barnet eller den unge og deltager i barnets forsørgelse, jf. principafgørelse C1-01.

Det foreslås med stk. 2, at kravet om, at barnet skal være forsørget i hjemmet, ikke gælder for børn, som er anbragt uden for hjemmet efter den foreslåede § 46 eller 47, i forbindelse med barnets hospitalsbesøg, hvis moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse og tilstedeværelsen er det mest hensigtsmæssige for barnet.

Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i servicelovens § 42, stk. 2, i sprogligt tilrettet form men uden indholdsmæssige ændringer.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at forældre også fremover vil skulle have hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hospitalsindlæggelse af barnet eller den unge, også selv om barnet er anbragt uden for hjemmet, hvis moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet er nødvendigt på grund af barnets funktionsnedsættelse, og tilstedeværelsen er mest hensigtsmæssig for barnet.

Forældrenes ret til tabt arbejdsfortjeneste vil således under visse betingelser også fremover gælde ved hospitalsbesøg, herunder indlæggelser, ambulante besøg eller kontrolbesøg, selv hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.

Ved vurderingen af, hvorvidt en af forældrenes tilstedeværelse på hospitalet er en nødvendig konsekvens af funktionsnedsættelsen ud over barnets behov for forældreomsorg i en fremmedartet situation, vil der blandt andet kunne lægges vægt på årsagen til hospitalsbesøget samt på, om barnet har kommunikationsvanskeligheder som følge af sin funktionsnedsættelse eller let bliver angst.

Ved vurderingen af, om moderens eller faderens tilstedeværelse på hospitalet vil være det mest hensigtsmæssige for barnet, vil der blandt andet kunne tages hensyn til, om forældrene har alkoholproblemer, misbrugsproblemer eller et problematisk forhold til barnet, hvor forældrenes tilstedeværelse på hospitalet ikke vil være det mest hensigtsmæssige for barnet.

Det foreslås med stk. 3, at ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, og højst med et beløb på 34.055 kr. om måneden (2023-niveau), samt at maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. Det foreslås videre, at der beregnes bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen. Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Endelig foreslås, at kommunen efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014 med senere ændringer, indbetaler ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.

Det foreslåede stk. 3 er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i servicelovens § 42, stk. 3, i sprogligt tilpasset form men uden indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås, at det fremover vil skulle følge af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at udgangspunktet for beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fortsat vil være borgerens tidligere bruttoindtægt.

I overensstemmelse med gældende ret vil den tidligere bruttoindtægt som udgangspunktet skulle fastlægges med afsæt i den seneste lønindtægt, som forsørgeren har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste. I tilfælde, hvor forsørgeren endnu ikke måtte have opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, vil der som udgangspunkt skulle tages afsæt i den indtægt, som forsørgeren efter sine forhold i øvrigt ville have kunnet opnå, mens der for selvstændig erhvervsdrivende som udgangspunkt vil skulle tages afsæt i dokumenterede indtægtstab på baggrund af regnskab m.v. eller i helt særlige tilfælde et beregnet beløb på grundlag af den pågældendes hidtidige disponible indkomst. Tillæg, som er et integreret led i lønnen, vil skulle indgå i beregningsgrundlaget, hvis forsørgeren normalt modtager tillæggene.

Ved beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste vil kommunalbestyrelsen skulle tage hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, eksempelvis i besparelser i forældrebetalingen til dagtilbud, dog ikke besparelser vedrørende fagforeningskontingent og bidrag til arbejdsløshedsforsikring.

Det foreslås ligeledes, at det fremover vil skulle følge af det foreslåede stk. 3, 1. pkt., at den samlede ydelse højst vil kunne udgøre et beløb på 34.055 kr. om måneden (2023-niveau). Det foreslås endvidere, at det fremover vil skulle følge af det foreslåede § 87, stk. 3, 2. pkt., at maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af forsørgerens samlede arbejdstid.

Med dette forslag vil der også fremadrettet dels være et loft for, hvor stor en samlet ydelse der vil kunne tildeles som hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, dels være fastlagt et princip om, at den tildelte ydelse skal afspejle den andel af forsørgerens arbejdstid, som forsørgeren har måttet gå ned i tid for at passe barnet.

Det foreslåede ydelsesloft vil efter den foreslåede § 204 skulle reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. satserne på Social-, Bolig- og Ældreministeriets område, der offentliggøres hvert år på ministeriets hjemmeside inden reguleringstidspunktet den 1. januar.

I overensstemmelse med gældende ret vil borgere, der har fået udbetalt hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i løbet af 2010, skulle have fastsat ydelsen på baggrund af deres hidtidige bruttoindtægt uden hensyntagen til ydelsesloftet, hvis betingelserne for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i øvrigt er opfyldt, jf. overgangsbestemmelsen i den foreslåede § 214.

Det foreslås endvidere, at det fremover vil skulle følge af det foreslåede stk. 3, 3. og 4. pkt., at kommunalbestyrelsen vil skulle beregne bidrag til pensionsordning, som udgør 10 pct. af bruttoydelsen, dog højst et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag.

Formålet med dette forslag er at sikre, at kommunalbestyrelsen også fremadrettet vil have en forpligtelse til at indbetale pensionsbidrag til modtagere af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, ligesom der fortsat vil være en begrænsning på pensionsindbetalingen, så denne ikke vil komme til at overstige den indbetaling, der ville være sket, hvis modtageren var forblevet i beskæftigelse.

Endeligt foreslås det, at det fremover skal følge af det foreslåede § 87, stk. 3, 5. og 6. pkt., at kommunalbestyrelsen vil skulle indbetale ATP-bidrag efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, samt at ydelsesmodtageren vil skulle betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen vil skulle betale 2/3 af bidraget.

Formålet med dette forslag er at sikre, at ydelsesmodtagerne også fremadrettet vil skulle have indbetalt ATP af ydelsen i den periode, hvor de modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Det foreslås med stk. 4, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 3, herunder om beregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af ATP-bidrag.

Det foreslåede stk. 4 er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i servicelovens § 42, stk. 4, i sprogligt tilpasset form, men uden indholdsmæssige ændringer.

Med det foreslåede § 87 foreslås det således, at social- og boligministeren også fremover vil skulle kunne fastlægge nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste.

I overensstemmelse med gældende ret forventes bemyndigelsesbestemmelsen anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregning af bruttoydelsen, beregning af pension og ferietillæg til ydelsesmodtagerne samt om afvikling af ydelsen, jf. også de særlige regler om varsling og opsættende virkning i lovforslagets § 10.

Baggrunden for den foreslåede § 87 er, at det med lovforslaget i sin helhed foreslås, at sociallovgivningens regler målrettet børn og unge og deres familier vil skulle samles i en ny, selvstændig hovedlov, barnets lov, som i lighed med serviceloven vil skulle danne rammen for alle sociale indsatser til målgruppen, uanset baggrunden for det enkelte barns eller den enkelte unges støttebehov.

Formålet med den foreslåede § 87 er samlet set at sikre videreførelse af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen vil også fremover skulle understøtte børnenes og de unges mulighed for at forblive i familien så længe som muligt, understøtte familiens mulighed for at leve så normalt som muligt på trods af barnets nedsatte funktionsevne samt medvirke til at forhindre, at barnets nedsatte funktionsevne forværres eller får andre følger.

Med den foreslåede § 87 videreføres gældende ret. Der er således ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af kommunalbestyrelsens forpligtelse til yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.7.