Bekendtgørelse af barnets lov § 85

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at godkende og yde støtte i forbindelse med forældres hjemmetræning af børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne fremgår i dag af servicelovens § 32 a.

Det fremgår således af servicelovens § 32 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren godkender, at forældrene helt eller delvis udfører hjemmetræning i hjemmet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel og imødekommer barnets eller den unges behov. 2) Forældrene er i stand til at udføre opgaverne. 3) Hjemmetræningen sker efter dokumenterbare træningsmetoder.

Det fremgår servicelovens § 32 a, stk. 2, at sundhedsfaglige træningselementer, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, ikke kan godkendes som en del af hjemmetræningen.

Endvidere fremgår det af servicelovens § 32 a, stk. 3, at godkendelse skal ske på baggrund af børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at afgørelsen om godkendelse af træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer.

Det fremgår af servicelovens § 32 a, stk. 4, at kommunalbestyrelsen løbende skal føre tilsyn med indsatsen over for barnet eller den unge, herunder at indsatsen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psykiske og sociale behov. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at tilsynet med trænings metoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer.

Det fremgår af servicelovens § 32 a, stk. 5, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens §§ 42 og 43 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet. Af servicelovens § 32 a, stk. 5, 2. pkt., fremgår det endvidere, at der ikke kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning af børn efter kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., uanset om undervisningen foregår i kombination med hjemmetræning efter serviceloven. Af servicelovens af servicelovens § 32 a, stk. 5, 3. pkt., fremgår det, at kommunalbestyrelsen, hvis den tillægger omfanget af hjemmeundervisningen betydning i forbindelse med en afgørelse om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal foretage en konkret vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen med afsæt i barnets eller den unges alder og funktionsevne.

Det fremgår af servicelovens § 32 a, stk. 6, at kommunalbestyrelsen sørger for træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet, samt at kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige 500.000 kr. årligt.

Endeligt fremgår det af servicelovens § 32 a, stk. 7, at social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, godkendelse af hjemmetræning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tilsyn med indsat sen, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, brug af sundhedsfaglige træningselementer og træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., herunder rammer for udbetaling af støtte hertil.

Bemyndigelsen i servicelovens § 32 a, stk. 7, er udmøntet i §§ 2-6 i bekendtgørelse nr. 717 af 9. juni 2016 om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, som uddyber begrebet dokumenterbare metoder samt fastlægger nærmere rammer for godkendelse af hjemmetræning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tilsyn med indsatsen, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, brug af sundhedsfaglige træningselementer og træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., herunder rammer for udbetaling af støtte hertil. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1-3, at kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 skal vurdere, om hjemmetræning efter den af forældrene foreslåede træningsmetode imødekommer barnets behov, tarv og trivsel, samt vurdere familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer i forhold til at kunne påtage sig at træne barnet eller den unge.

Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren godkender, at forældrene helt eller delvis udfører hjemmetræning i hjemmet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel bedste og imødekommer barnets eller den unges behov, 2) forældrene er i stand til at udføre opgaverne, og 3) hjemmetræningen sker efter dokumenterbare træningsmetoder.

Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 1, uden indholdsmæssige ændringer.

Med det foreslåede stk. 1 rammesættes kommunalbestyrelsens fortsatte, overordnede ansvar for under visse betingelser at godkende hjemmetræning af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Med det foreslåede stk. 1 videreføres bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra forældremyndighedsindehaver godkender, at forældrene helt eller delvist udfører hjælpen i hjemmet. Ligeledes videreføres reglerne om, at det er en betingelse for godkendelse af hjemmetræning, at afgørelser om hjemmetræning skal tage afsæt i en samlet vurdering af, om hjemmetræningen fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel under hensyntagen til barnets eller den unges støttebehov, alder og udvikling, at hjælpen skal imødekomme barnet eller den unges behov, at forældrene er i stand til at udføre opgaverne, samt at hjemmetræningen sker efter dokumenterbare træningsmetoder.

Den foreslåede betingelse om at afgørelser om hjemmetræning skal tage afsæt i en samlet vurdering af om hjemmetræningen vil fremmer barnets eller den unges tarv og trivsel under hensyntagen til barnets eller den unges støttebehov, alder og udvikling vil betyde, at kommunalbestyrelsen forud for afgørelsen vil skulle foretage en samlet vurdering af barnets eller den unges konkrete fysiske, psykiske og sociale behov i lyset af barnets alder og udviklingstrin.

Den foreslåede betingelse om at forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer i forhold til at kunne påtage sig at træne barnet eller den unge.

Den foreslåede betingelse om at træningsmetoden skal være dokumenterbar vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om metoden indeholder målbare indikatorer, som vil kunne anvendes til måling af, om metoden resulterer i den forventede effekt.

Formålet med det foreslåede stk. 1 er at sikre, at kommunalbestyrelsen også fremover vil være forpligtet til at godkende, at forældrene helt eller delvis udfører hjemmetræning i hjemmet, hvis de betingelser, som beskrives i den foreslåede bestemmelses nr. 1-3 er opfyldt.

Det foreslås med stk. 2, at sundhedsfaglige træningselementer, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, ikke kan godkendes som en del af hjemmetræningen.

Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 2, uden indholdsmæssige eller sproglige ændringer.

Ved træningselementer af sundhedsfaglig karakter, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling skal f.eks., men ikke alene, forstås anvendelse af carbogengas, genindånding i refleksposer og trykkammerbehandling (uanset tryksætning).

Formålet med det foreslåede stk. 2 er at sikre, at træningselementer af sundhedsfaglig karakter, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, i overensstemmelse med gældende ret ikke vil kunne godkendes som en del af hjemmetræningen, således videreført.

Det foreslås med stk. 3, at godkendelse efter det foreslåede stk. 1 skal ske på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, jf. § § 20 og 22. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at afgørelsen om godkendelse af træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 3, 1. pkt., som er tilrettet som konsekvens af, at den børnefaglige undersøgelse i serviceloven foreslås afløst af den foreslåede § 20 om gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse. For nærmere omtale heraf henvises til de foreslåede §§ 20 og 22 samt bemærkningerne hertil.

Med det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil den eksisterende praksis om, at en afgørelse om godkendelse af hjemmetræning forudsætter en grundig undersøgelse af såvel barnets eller den unges som forældrenes og familiens behov og ressourcer, blive videreført. Den børnefaglige undersøgelsen vil, jf. bemærkningerne til § 22, skulle gennemføres og afsluttes hurtigst muligt under hensyn til barnets eller den unges behov for støtte, ligesom undersøgelsen ikke må være mere omfattende end formålet tilsiger. Der er således ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af de krav til kommunalbestyrelsens undersøgelse forud for en afgørelse om godkendelse af hjemmetræning som i dag fremgår af servicelovens § 32 a, stk. 3, 1. pkt.

Formålet med det foreslåede stk. 3, 1. pkt., er således at sikre, at barnets eller den unges funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familiens samlede situation, også fremover vil være fuldt udredt og beskrevet af kommunalbestyrelsen, før en hjemmetræningsordning vil kunne godkendes.

Med det foreslåede stk. 3, 2. pkt., vil kommunalbestyrelsen skulle sikre, at afgørelsen om godkendelse af træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer, hvis træningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang.

Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 3, 2. pkt. uden indholdsmæssige eller sproglige ændringer.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag vil skulle vurdere, om de træningsmetoder, forældre ønsker at anvende, indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang. Der findes ikke en udtømmende liste over, hvilke metoder eller kombinationer af metoder der kan anvendes i hjemmetræningen og dermed heller ikke en liste over, hvilke metoder der vil blive berørt af det foreslåede krav.

Valget af metode vil dog skulle afspejle barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Som udgangspunkt vil børn og unge med omfattende funktionsnedsættelser, som både har fysiske, motoriske og kognitive udfordringer, typisk blive trænet efter metoder, som både har fysiske træningselementer og elementer af kognitiv træning. Da træning af disse børn eller unge som regel vil indeholde fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, vil hjemmetræningsordninger for denne målgruppe typisk blive omfattet af det foreslåede krav om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i sagsbehandlingen.

Omvendt vil børn eller unge med udviklings- eller opmærksomhedsforstyrrelser og andre ikke-fysiske funktionsnedsættelser typisk blive trænet efter metoder, som fokuserer på træning af kognitive og sociale færdigheder, sprog mv. Hjemmetræningsordninger for disse børn eller unge vil typisk ikke blive omfattet af det foreslåede krav om inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer i sagsbehandlingen, medmindre der i disse træningsmetoder også indgår fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang.

Som eksempler på fysiske, sundhedsfaglige elementer kan nævnes træning af bevægelsesfunktioner, træning af respirationsfunktioner, træning af muskeludholdenhed og muskelstyrke (f.eks. som bøj og stræk af lemmer eller krybe-kravle øvelser) eller træning til smidiggørelse af bindevæv og sener (f.eks. gentagne sving og trampolinhop). Hvis træningsmetoden indeholder disse eller andre fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, vil kommunalbestyrelsen skulle sikre, at afgørelsen om godkendelse af træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer, så afgørelsen om godkendelsen kan ske på baggrund af en samlet social- og sundhedsfaglig vurdering af, hvorvidt den foreslåede behandlings- og træningsindsats er til gavn for barnet eller den unge.

Den sundhedsfaglige person vil skulle bidrage med en vurdering af de fysiske, sundhedsfaglige elementer i træningen, blandt andet med henblik på at sikre at der ikke anvendes træningselementer, som sundhedsfagligt vurderes at være enten kontraindicerede til det enkelte barn eller den enkelte unge, eller som kan anses for at være potentielt farlige for barnet eller den unge. Den sundhedsfaglige person vil også kunne bidrage med sundhedsfaglige vurderinger af konkrete, sundhedsfaglige træningselementer eller træningsredskaber og vil kunne rådgive sagsbehandleren om, hvorvidt der er behov for at inddrage anden specialiseret ekspertise, f.eks. relevant speciallægeviden, til at vurdere, om specifikke træningselementer kan godkendes som en del af hjemmetræningen.

I overensstemmelse med gældende ret foreslås der ikke fastsat krav til, hvilke sundhedsfaglige kompetencer der vil skulle inddrages, da dette vil kunne variere fra sag til sag. Det skønnes dog, at det ofte vil være relevant at inddrage en kommunal sundhedsperson som eksempelvis en ergo- eller fysioterapeut. Den sundhedsfaglige person vil desuden kunne rådgive den kommunale børne- og ungerådgiver i forhold til, om der bør inddrages yderligere sundhedsfaglige kompetencer i forbindelse med godkendelse af hjemmetræningen, hvis der f.eks. er tale om meget omfattende, højintensive eller komplekse træningsmetoder eller træningselementer. Dette vil eksempelvis kunne være relevant i forhold til de børn og unge, der på grund af meget komplekse funktionsnedsættelser allerede er kendt i sundhedssystemet, og som sideløbende med den kommunale indsats eller hjemmetræningen følges i sundhedsvæsenet. I forhold til disse børn og unge vil kommunalbestyrelsen ofte kunne inddrage erklæringer eller anden rådgivning fra den eller de speciallæger, som i forvejen følger barnet eller den unge i sygehusvæsenet.

Formålet med det foreslåede stk. 3, 2. pkt., er at sikre, at kommunalbestyrelsen også fremover vil skulle inddrage sundhedsfaglige kompetencer i forbindelse med godkendelse af træningsmetoder, som indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke ubetydeligt omfang.

Det foreslås med stk. 4, at kommunalbestyrelsen fører løbende tilsyn med hjemmetræningen, herunder at indsatsen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psykiske og sociale behov. Hvis træningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, skal kommunalbestyrelsen sikre, at tilsynet med træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer.

Det foreslåede stk. 4 er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 4, i sprogligt tilrettet form men uden indholdsmæssige ændringer.

Med det foreslåede stk. 4, 1. pkt., vil det således også fremover blive tydeliggjort, at tilsynet med hjemmetræningen vil skulle sikre, at træningen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psykiske og sociale behov.

Det vil følge heraf, at kommunalbestyrelsen under tilsynsbesøgene også fremover vil skulle have særlig opmærksomhed på, om træningen samlet set skønnes at være til gavn for barnet eller den unge under hensyntagen til barnets eller den unges støttebehov, alder og udvikling.

Heri ligger blandt andet, at kommunalbestyrelsen vil skulle følge op på de mål, der er sat for træningen og vurdere, om de stadig er relevante. Der vil kunne være behov for at justere på målene, hvis barnet eller den unge ikke trives eller udvikler sig som forventet, eller hvis barnet eller den unge har nået en alder, hvor der er behov for at sætte nye mål, eksempelvis samvær med jævnaldrende eller deltagelse i sociale aktiviteter uden for hjemmet.

Kommunalbestyrelsen vil også under tilsynsbesøget skulle vurdere, om barnets eller den unges fysiske eller psykiske behov har ændret sig som følge af, at barnet eller den unge er blevet ældre.

Kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om der er sket ændringer i barnets eller den unges fysiske, psykiske og sociale behov ved hvert tilsynsbesøg. Denne vurdering findes at være særligt væsentlig i forbindelse med skift i barnets eller den unges livsfaser, eksempelvis overgangen fra spædbarn til småbarn, fra småbarn til skolebarn, fra barn til teenager og i forbindelse med en kommende overgang fra ung til voksen.

Formålet med det foreslåede stk. 4, 1. pkt., er således at videreføre kommunalbestyrelsens eksisterende tilsynsforpligtelse samt at sikre, at der i forbindelse med tilsynet vil blive fulgt op på, om hjemmetræningen tilgodeser barnets eller den unges behov.

Med det foreslåede stk. 4, 2. pkt., foreslås, at den eksisterende forpligtelse til at inddrage relevante sundhedsfaglige kompetencer i forbindelse med tilsynet med hjemmetræning, hvis træningsmetoden indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, videreføres.

Det foreslåede stk. 4, 2. pkt., er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 4, 2. pkt., uden indholdsmæssige eller sproglige ændringer.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag vil skulle vurdere, om de træningsmetoder, forældre anvender, indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang. Der findes ikke en udtømmende liste over, hvilke metoder eller kombinationer af metoder der kan anvendes i hjemmetræningen og dermed heller ikke en liste over, hvilke metoder der vil blive berørt af det foreslåede krav.

Som eksempler på fysiske, sundhedsfaglige elementer kan nævnes træning af bevægelsesfunktioner, træning af respirationsfunktioner, træning af muskeludholdenhed og muskelstyrke (f.eks. som bøj og stræk af lemmer eller krybe-kravle øvelser) eller træning til smidiggørelse af bindevæv og sener (f.eks. gentagne sving og trampolinhop). Hvis træningsmetoden indeholder disse eller andre fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke uvæsentligt omfang, vil kommunalbestyrelsen skulle sikre, at tilsynet med træningsmetoden sker med inddragelse af relevante sundhedsfaglige kompetencer, så tilsynet kan ske på baggrund af en samlet social- og sundhedsfaglig vurdering af, hvorvidt den foreslåede behandlings- og træningsindsats er til gavn for barnet eller den unge.

Den sundhedsfaglige person vil også kunne bidrage med sundhedsfaglige vurderinger af konkrete, sundhedsfaglige træningselementer eller træningsredskaber og vil kunne rådgive børne- og ungerådgiveren om, hvorvidt der er behov for at inddrage anden specialiseret ekspertise, f.eks. relevant speciallægeviden, i forhold til at vurdere, om specifikke træningselementer kan indgå som en del af hjemmetræningen.

Der foreslås ikke fastsat krav til, hvilke sundhedsfaglige kompetencer der vil skulle inddrages, og dette vil kunne variere fra sag til sag. Det skønnes dog, at det ofte vil være relevant at inddrage en kommunal sundhedsperson som eksempelvis en ergo- eller fysioterapeut.

Den sundhedsfaglige person vil desuden kunne rådgive den kommunale børne- og ungerådgiver i forhold til, om der bør inddrages yderligere sundhedsfaglige kompetencer i forbindelse med tilsynet med hjemmetræningen, hvis der f.eks. er tale om meget omfattende, højintensive eller komplekse træningsmetoder eller –elementer. Dette vil eksempelvis kunne være relevant i forhold til de børn eller unge, der på grund af meget komplekse funktionsnedsættelser allerede er kendt i sundhedssystemet, og som sideløbende med den kommunale indsats eller hjemmetræningen følges i sundhedsvæsenet. I forhold til disse børn eller unge vil kommunalbestyrelsen ofte kunne inddrage erklæringer eller anden rådgivning fra den eller de speciallæger, som i forvejen følger barnet eller den unge i sygehusvæsenet.

Den sundhedsfaglige person vil også skulle deltage i tilsynsbesøgene hos de familier, som har fået godkendt en hjemmetræningsordning for at sikre, at vurderingen af hjemmetræningen kan ske på baggrund af en samlet social og sundhedsfaglig vurdering af, hvorvidt den igangværende træning er til gavn for barnet eller den unge.

Formålet med det foreslåede stk. 4, 2. pkt., er at sikre, at kommunalbestyrelsen også fremover vil skulle inddrage sundhedsfaglige kompetencer i forbindelse med tilsynet med træningsmetoder, som indeholder fysiske, sundhedsfaglige elementer i et ikke ubetydeligt omfang.

Det foreslås med stk. 5, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter §§ 87 og 88 til forældre, der forsørger og træner et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet. Der kan ikke ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning af børn efter kapitel 8 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., uanset om undervisningen foregår i kombination med hjemmetræning efter den foreslåede barnets lov. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den tillægger omfanget af hjemmeundervisningen betydning i forbindelse med en afgørelse om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, foretage en konkret vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen med afsæt i barnets eller den unges alder og funktionsevne.

Det foreslåede stk. 5 er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 5, uden indholdsmæssige eller sproglige ændringer.

Med det foreslåede stk. 5, 1. pkt., vil det således også fremover fremgå af lovgivningen, at kommunalbestyrelsen vil skulle yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der hjemmetræner deres børn.

Med det foreslåede stk. 5, 2. og 3. pkt., vil det endvidere også fremover fremgå af lovgivningen, at der ikke vil kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning af børn, uanset om undervisningen foregår i kombination med hjemmetræning efter denne lov, samt at kommunalbestyrelsen vil skulle foretage en konkret vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen med afsæt i barnets eller den unges alder og funktionsevne, hvis omfanget af hjemmeundervisningen tillægges betydning i forbindelse med en afgørelse om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste vil også fremover skulle ydes efter de foreslåede regler i den foreslåede barnets lov §§ 87 og 88. Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste vil fortsat forudsætte, at det er en nødvendig konsekvens af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er forældreren, der passer barnet eller den unge. En afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste vil som i lighed med gældende regler blandt andet skulle tage afsæt i en vurdering af, om barnet eller den unge har et stort behov for pleje og overvågning, sover meget uroligt eller sparsomt, eller hvis sygdom er meget varieret med hensyn til kræfter, smerter og anfald. Hensyn til søskende vil også kunne indgå i vurderingen.

Den foreslåede regel om at der ikke vil kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning af børn efter reglerne i friskoleloven er en videreførelse af gældende ret. Dette gælder også selv om undervisningen foregår i kombination med hjemmetræning, hvilket er blevet fastslået i Højesterets dom af 19. august 2014 og Ankestyrelsens principafgørelse nr. 69-14.

Det vil således heller ikke fremover kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af hjemmeundervisning, men tildelingen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste vil også fremover altid skulle ske ud fra en helhedsvurdering af barnets eller den unges og familiens samlede behov. Dette vil også gælde i familier, som både ønsker at hjemmetræne deres barn efter barnets lov og hjemmeundervise deres barn efter reglerne i friskoleloven.

Det foreslåede stk. 5, 3. pkt., vil i overensstemmelse med gældende ret pålægge kommunalbestyrelsen at foretage en konkret vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen, hvis omfanget af hjemmeundervisningen tillægges betydning for afgørelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, med afsæt i barnets eller den unges alder og funktionsevne.

Kommunalbestyrelsens konkrete vurdering ved udmålingen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste vil kunne tage afsæt i Ministeriet for Børne- og Undervisningsministeriets almindelige regler for undervisningstiden i folkeskolen, herunder reglerne om enkeltmandsundervisning, lige som det vil kunne indgå som del af grundlaget for vurderingen, hvor mange timer barnet alternativt skulle have været undervist i skolen – det såkaldte normtimetal.

De generelle rammer for fastsættelse af undervisningstiden vil dog alene kunne tjene som afsæt for den konkrete vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen. Kommunalbestyrelsen vil dermed ikke per automatik kunne anvende normtimetallet, når omfanget af hjemmeundervisningen skal fastlægges, eller henvise til fastlæggelse af timetallet i andre sager.

Kommunalbestyrelsens konkrete vurdering af omfanget af hjemmeundervisningen vil heller ikke udelukkende måtte tage afsæt i barnets kronologiske alder, men vil skulle tage højde for det enkelte barns eller den unges funktionsevne og udviklingstrin. Hvis barnets eller den unges udviklingsniveau er betydeligt lavere end den kronologiske alder, vil dette skulle afspejles i fastsættelsen af omfanget af hjemmeundervisningen.

Det timetal, som kommunalbestyrelsen vurderer vil skulle afsættes til hjemmeundervisningen i forbindelse med afgørelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, vil således skulle afspejle et realistisk omfang af hjemmeundervisningen for det pågældende barn eller den pågældende unge.

Forslaget vil ikke betyde, at kommunalbestyrelsen automatisk vil kunne reducere den tabte arbejdsfortjeneste med det antal timer, der skønnes at skulle bruges på at hjemmeundervise barnet.

Det vil blandt andet skulle indgå i kommunalbestyrelsens vurdering af, om omfanget af hjemmeundervisningen har betydning for afgørelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, om det er den samme forælder, der står for hjemmetræningen og for hjemmeundervisningen. Hvis barnet eller den unge både hjemmeundervises og hjemmetrænes på fuld tid, vurderes det dog at ville være en forudsætning for, at der fortsat kan ydes tabt arbejdsfortjeneste på fuld tid, at det ikke er den samme forælder, der både hjemmetræner og hjemmeunderviser barnet eller den unge.

Kommunalbestyrelsen vil også skulle være opmærksom på, at omfanget af hjemmeundervisningen ikke altid vil have betydning for udmålingen af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Hvis en hjemmetræningsordning fortsætter uændret, eksempelvis så kommunalbestyrelsen stadig godkender hjemmetræning på fuld tid, som supplement til (hjemme)undervisning af barnet eller den unge, vil det som udgangspunkt betyde, at omfanget af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste også fortsætter uændret. Dette vil forudsætte, at betingelserne for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i øvrigt er opfyldt, herunder betingelsen om, at den godkendte hjemmetræningsordning medfører et indtægtstab for den forælder, der hjemmetræner barnet eller den unge.

Formålet med det foreslåede stk. 5 er således at videreføre kommunalbestyrelsens eksisterende forpligtelse til at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til forældre, som er godkendt til at hjemmetræne deres børn efter det foreslåede stk. 1, samt at sikre, at der i overensstemmelse med gældende ret i forbindelse med udmålingen af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste tages hensyn til, om barnet eller den unge hjemmeundervises.

Det foreslås med stk. 6, at kommunalbestyrelsen skal dække udgifterne til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældrene træner et barn eller en ung i hjemmet. Kommunalbestyrelsens udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. til det enkelte barn eller den enkelte unge må ikke overstige 684.690 kr. årligt (2023-niveau).

Det foreslåede, stk. 6 er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 6, uden indholdsmæssige eller sproglige ændringer, ud over opdateringen af det angivne grænsebeløb.

Grænsebeløbet vil efter den foreslåede § 204 i den foreslåede barnets lov skulle reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten. Grænsebeløb og øvrige satser offentliggøres hvert år på ministeriets hjemmeide hvert år inden reguleringstidspunktet den 1. januar.

Den foreslåede forpligtelse indebærer, at kommunalbestyrelsen også fremover vil skulle sørge for de nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., når forældre er godkendt til at hjemmetræne et barn eller en ung i hjemmet. At træningsredskaber m.v. skal være nødvendige betyder, at træningen efter den konkrete metode ikke vil kunne gennemføres uden de pågældende træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v.

Hvis træningsredskaber m.v. efter en konkret og individuel vurdering vil være nødvendige for, at forældrene vil kunne gennemføre træningen, vil intet træningsredskab som udgangspunkt på forhånd være udelukket, dog med undtagelse af sundhedsfaglige træningselementer, som enten er fastlagt som sygehusbehandling eller på anden vis har karakter af specialiseret sundhedsfaglig behandling, jf. det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede hjælp vil både kunne omfatte enkeltstående og løbende ydelser til dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, løn til hjælpere mv., som er er nødvendige for at gennemføre den godkendte hjemmetræning, og vil skulle bevilges på grundlag af dokumenterede udgifter. Dokumentationen vil foregå enten i forbindelse med ansøgningen eller efter afholdelse af udgiften.

Der vil eksempelvis efter en konkret vurdering kunne gives hjælp til træningsredskaber i form af sliske, trampolin, hoppebolde, til ansættelse af hjælpere, som kan bistå med træningen og til supervision af forældrene fra fagligt relevante personer, hvis supervisionen er nødvendig for, at forældrene kan gennemføre træningen.

Der vil ligeledes kunne gives støtte til kurser, der er af relevans for træningen.

Formålet med det foreslåede stk. 6 er at sikre, at forældre, som er godkendt til at hjemmetræne deres børn efter stk. 1, fremover vil have uændret ret til hjælp til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., der er forbundet med hjemmetræningen, inden for den fastsatte beløbsgrænse.

Det foreslås med stk. 7, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om særlig støtte i hjemmet, herunder regler om dokumenterbare metoder, godkendelse af hjemmetræning, inddragelse af sundhedsfaglige kompetencer, tilsyn med indsatsen, hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, brug af sundhedsfaglige træningselementer og træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., herunder rammer for udbetaling af støtte hertil.

Det foreslåede stk. 7 er en videreførelse af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i servicelovens § 32 a, stk. 7, i sprogligt tilpasset form, men uden indholdsmæssige ændringer.

I overensstemmelse med gældende ret forventes bemyndigelsen udmøntet i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil i forhold til godkendelse af hjemmetræning videreføre den eksisterende fastlæggelse af, at kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelsen vil skulle vurdere, om hjemmetræning efter den af forældrene foreslåede træningsmetode er til barnets bedste og imødekommer barnets behov, samt vurdere familiens samlede situation og forældrenes personlige ressourcer i forhold til at kunne påtage sig at træne barnet eller den unge.

I forhold til godkendelse af hjemmetræning vil bekendtgørelsen ligeledes fortsat skulle fastslå, at det foreslåede krav om dokumenterbarhed vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere, om metoden indeholder målbare indikatorer, som kommunalbestyrelsen kan bruge til at følge op på effekten af hjemmetræningen og den anvendte metode på barnets eller den unges udvikling og trivsel, men også vil slå fast, at kommunalbestyrelsen ikke kan stille som betingelse for godkendelse, at den ønskede metode skal være evidensbaseret.

Den forventede bekendtgørelse foreslås endvidere at skulle fastlægge de nærmere rammer for de foreslåede, lovpligtige tilsynsbesøg, herunder tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen under tilsynet blandt andet vil skulle vurdere, om hjemmetræningen tilgodeser barnets eller den unges fysiske, psykiske og sociale behov, samt vurdere familiens trivsel som helhed, tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen på baggrund af tilsynet vil skulle udforme en tilsynsrapport med begrundet indstilling om fortsættelse, justering eller ophør af hjemmetræningen, som vil skulle sendes til høring både hos forældrene og, hvor det er muligt og relevant, hos barnet eller den unge, samt videreføre den eksisterende hjemmel til at kommunalbestyrelsen ud over de to obligatoriske årlige tilsynsbesøg, vil kunne vælge at gennemføre yderligere tilsyn, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der er behov herfor.

Den foreslåede bekendtgørelse forventes desuden i overensstemmelse med gældende ret at skulle synliggøre, at kommunalbestyrelsens støtte til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., vil kunne omfatte både enkeltstående og løbende ydelser til dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, løn til hjælpere mv. på grundlag af dokumenterede udgifter.

Den forventede bekendtgørelse foreslås endvidere i overensstemmelse med gældende ret at skulle indeholde hjemmel til, at kommunalbestyrelsen og forældrene med afsæt i det foreslåede § 85, stk. 6, vil kunne indgå frivillige aftaler om, at der udbetales et fast månedligt, halvårligt eller årligt beløb til dækning af forventede udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., samt en bestemmelse om, at grænsebeløbet for tilskuddet til træningsredskaber, kurser, løn til hjælpere mv. vil skulle reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Formålet med det foreslåede stk. 7 er at skabe en bemyndigelse til, at social- og boligministeren i overensstemmelse med gældende ret også fremover vil have mulighed for at fastlægge nærmere regler om hjemmetræning.

Baggrunden for den foreslåede § 85 er, at det med lovforslaget i sin helhed foreslås, at sociallovgivningens regler målrettet børn og unge og deres familier vil skulle samles i en ny, selvstændig hovedlov, barnets lov, som i lighed med serviceloven vil skulle danne rammen for alle sociale indsatser til målgruppen, uanset baggrunden for det enkelte barns eller den enkelte unges støttebehov.

Med den foreslåede § 85 videreføres gældende ret. Der er således ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af rammerne for godkendelse af, tilsyn med, eller støtte i forbindelse med hjemmetræning af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af de sproglige tilpasninger af de bestemmelser, der videreføres fra serviceloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.7.