Bekendtgørelse af barnets lov § 81

Serviceloven danner i dag rammen om de regler, som regulerer kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde rådgivning og vejledning af særlig relevans for børn og unge, der har behov for særlig støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier.

Servicelovens § 10, stk. 4, forpligter således kommunalbestyrelsen til at yde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Kommunalbestyrelsen skal i medfør af servicelovens § 11, stk. 7, tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Det fremgår endvidere af servicelovens § 11, stk. 7, 2. pkt., at opgaverne med at tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

Endvidere følger det af servicelovens § 11, stk. 8, at kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det følger af servicelovens § 11, stk. 9, at social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om familievejlederordningen. Bemyndigelsen i servicelovens § 11, stk. 9, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 583 af 23. juni 2009 om familievejlederordningen efter lov om social service § 11, som fastlægger nærmere rammer for ordningens indhold og omfang, herunder afgrænsning af familievejlederens kompetencer.

Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier.

Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt., rammesættes kommunalbestyrelsens fortsatte overordnede ansvar for at tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier.

Kommunalbestyrelsen vil efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skulle yde gratis rådgivning og behandling til børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og deres familier. Rådgivningen vil række ud over den generelle familieorienterede rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien, jf. den foreslåede § 29, men vil på den anden side ikke skulle angå problemer, der er så store, at der vil skulle sættes hjælp og støtte i værk efter de foreslåede §§ 30, 32, 46, 47, 82 eller 85-90.

Rådgivningen og behandlingen vil eksempelvis kunne omfatte psykologsamtaler, familiebehandling, fysio- eller ergoterapeutisk behandling eller tilbud om mestringskurser eller lignende læringsforløb til barnet, den unge eller familien.

Endelig vil kommunalbestyrelsen efter det foreslåede stk. 1, 1. pkt., skulle undersøge barnets eller den unges problemer. Den foreslåede forpligtelse til at undersøge barnets eller den unges problemer efter det foreslåede § 81, stk. 1, 1. pkt., vil være et supplement til de generelle forpligtelser til at afdække forholdene, som vil følge af bestemmelserne i det foreslåede kapitel 3 i lovforslaget.

Baggrunden for forslaget er, at det med lovforslaget i sin helhed foreslås, at sociallovgivningens regler målrettet børn og unge og deres familier vil skulle samles i en ny, selvstændig hovedlov, barnets lov, som i lighed med serviceloven vil skulle danne rammen for alle sociale indsatser til målgruppen, uanset baggrunden for det enkelte barns eller den enkelte unges støttebehov.

Den foreslåede barnets lov vil således fremover også skulle danne rammen for den gratis rådgivning, undersøgelse og behandling, som er målrettet børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier. For så vidt angår børn og unge med adfærdsvanskeligheder og deres familier henvises til § 31 og bemærkningerne hertil. Med det foreslåede stk. 1 videreføres bestemmelsen i servicelovens § 11, stk. 7, med sproglige opdateringer som afspejler, at stykket alene vil skulle omfatter gratis rådgivning, undersøgelse og behandling til børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og deres familier. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

I overensstemmelse med gældende ret vil formålet med rådgivning, undersøgelse og behandling efter det foreslåede stk. 1, vil således dels være at afhjælpe de problemer, der allerede eksisterer, og som i nogle tilfælde kan have forbigående karakter, dels at forebygge at problemerne vokser sig større, så der ikke senere bliver behov for at iværksætte mere omfattende hjælp og støtte.

Det foreslås med stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf, jf. § 90, stk. 1, nr. 4 og 5.

Formålet med det foreslåede stk. 2 er at sikre, at kommunalbestyrelsen også fremover vil have en forpligtelse til at rådgive om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt tilbyde instruktion i brugen heraf.

Med det foreslåede stk. 2 videreføres servicelovens § 10, stk. 4, 1. pkt., uden indholdsmæssige ændringer.

Det fremgår af servicelovens § 10, stk. 1, 4. pkt., at gratis rådgivning kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning. Det fremgår af servicelovens § 10, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med rådgivningen skal være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning. Det fremgår desuden af servicelovens § 10, stk. 4, 2. pkt., at kommunens tilbud om rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf kan varetages i samarbejde med andre kommuner, ligesom det tilsvarende fremgår af servicelovens § 11, stk. 7, 2. pkt., at opgaverne i forbindelse med kommunens tilbud om gratis rådgivning, undersøgelse og behandling kan varetages i samarbejde med andre kommuner.

Det foreslås med stk. 3, at rådgivningen efter stk. 1 og 2 kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning, jf. § 80, stk. 3.

Den foreslåede § 81, stk. 3, er en videreførelse af de rammer for tilrettelæggelsen af kommunalbestyrelsens rådgivning, som efter gældende ret fremgår af servicelovens § 10, stk. 1, 4. pkt., og § 10, stk. 3, som i den foreslåede form er sammenskrevet med henblik på at gøre bestemmelsen mere overskuelig. Dog foreslås servicelovens § 10, stk. 4, 2. pkt., samt servicelovens § 11, stk. 7, 2. pkt., om, at opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner ikke videreført, da denne mulighed foreslås at ville skulle fremgå af barnets lov § 11, stk. 1, og der derfor ville være tale om dobbeltregulering. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forbindelse med den sproglige sammenskrivning og tilretning.

Formålet med det foreslåede stk. 3 er at synliggøre, at rådgivning og vejledning til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier efter det foreslåede § 81, stk. 1 og 2, også fremover vil kunne ydes enten selvstændigt eller i forbindelse med anden rådgivning. Endvidere il det foreslåede stk. skulle synliggøre, at kommunalbestyrelsen også fremover i forbindelse med rådgivning og vejledning efter det foreslåede § 81, stk. 1 og 2, vil skulle være opmærksom på om barnet, den unge eller familien har behov for hjælp og støtte efter barnets lov eller anden lovgivning.

Det fremgår af servicelovens § 11, stk. 8, at kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt at vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

Det foreslås med stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, samt at vejledningen skal tilbydes inden for tre måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret.

Den foreslåede ordning vil skulle omfatte både familier med nyfødte børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og familier, hvor funktionsnedsættelsen konstateres under barnets opvækst.

Vejledningen vil skulle medvirke til at øge familiens kendskab til muligheden for iværksættelse af sociale indsatser og kendskabet til de tilbud om offentlig hjælp på tværs af sektorerne, som barnets opvækst- og udviklingsvilkår i vidt omfang vil være betinget af.

Kommunalbestyrelsen vil skulle tilbyde hjemmebesøg inden for tre måneder efter, at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at barnets funktionsnedsættelse er konstateret.

Familievejlederen vil skulle kunne tilbyde en introducerende og helhedsorienteret information og vejledning om familiens rettigheder og hjælpemuligheder på tværs af sektorerne og oplyse om, hvad der findes af bl.a. vidensmiljøer og interesseorganisationer på området. Familievejlederen vil desuden skulle kunne tilbyde at formidle kontakt til andre familier med børn med nedsat funktionsevne med henblik på dannelse af netværk.

Familievejlederen vil ikke have kompetence til at træffe afgørelser om hjælpen til familien, men vil skulle kunne formidle kontakten og viden om familien til den kommunale socialforvaltning.

Information og vejledning vil så vidt muligt skulle gives ved besøg i hjemmet, bl.a. fordi familievejlederen på den måde får mulighed for at få et bedre indtryk af forældrenes, barnets og eventuelle søskendes behov og af de hjemlige forhold generelt, hvilket kan have relevans for vejledningen.

Når vejledningen i regi af familievejlederordningen er afsluttet, vil familierne have ret til fortsat rådgivning og vejledning fra kommunalbestyrelsen efter de øvrige regler herom i barnets lov.

Baggrunden for forslaget er, at det med lovforslaget i sin helhed foreslås, at sociallovgivningens regler målrettet børn og unge og deres familier vil skulle samles i en ny, selvstændig hovedlov, barnets lov, som i lighed med serviceloven vil skulle danne rammen for alle sociale indsatser til målgruppen, uanset baggrunden for det enkelte barns eller den enkelte unges støttebehov.

Den foreslåede barnets lov vil således fremover også skulle danne rammen for den familievejledning, som er målrettet familier med børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne.

Med det foreslåede stk. 4 videreføres den eksisterende bestemmelse i servicelovens § 11, stk. 8, i sprogligt tilpasset form, men uden indholdsmæssige ændringer.

Formålet med den foreslåede videreførelse af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at etablere en familievejlederordning er også fremover at sikre, at familier med børn med betydelig og varigt nedsat funktionsevne i den indledende fase efter, at funktionsnedsættelsen er konstateret, vil få et tilbud om indgående vejledning for at styrke familiens og barnets videre udvikling og trivsel set i lyset af familiens ændrede livssituation som følge af barnets funktionsnedsættelse.

Det fremgår af servicelovens § 11, stk. 9, at social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om familievejlederordningen.

Det foreslås med stk. 5, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om familievejlederordningen.

I overensstemmelse med gældende ret forventes bemyndigelsen udmøntet i en bekendtgørelse, som vil tydeliggøre målgruppen for familievejledningen, fastlægge nærmere rammer for familievejledningens indhold, herunder forpligtelsen til at formidle oplysninger om relevante støttemuligheder, vidensmiljøer og interesseorganisationer samt fastslå at familievejlederen ikke har kompetence til at træffe afgørelse om konkrete indsatser, men formidler kontakt og viden om familien til socialforvaltningen.

Det foreslåede stk. 5 er en videreførelse af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i servicelovens § 11, stk. 9, i sprogligt tilpasset form, men uden indholdsmæssige ændringer.

Med den foreslåede § 81 videreføres gældende ret. Der er således ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af adgangen til rådgivning, undersøgelse og behandling til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier som følge af de sproglige tilpasninger af de bestemmelser, der foreslås videreført fra serviceloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.7.