Bekendtgørelse af barnets lov § 80

Der er ikke i dag fastsat en samlet, overordnet bestemmelse som rammesætter kommunalbestyrelsens ansvar for at sikre den særlige rådgivning, hjælp og støtte, som alene er målrettet børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier.

Serviceloven danner i dag rammen om de regler, som regulerer indsatser til børn og unge, der har et særligt behov for kompenserende hjælp og støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier. Det drejer sig både om bestemmelser, som specifikt er målrettet børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier, om bestemmelser, som har både børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som målgruppe, samt om bestemmelser om hjælp og støtte, der primært er målrettet voksne, men som i et vist omfang også kan danne afsæt for hjælp og støtte til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier.

Endvidere indeholder såvel serviceloven som retssikkerhedsloven en række bestemmelser om tilrettelæggelsen af de indsatser, som skal iværksættes over for børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier.

Det fremgår således af servicelovens § 1, at hjælp og støtte skal gives på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov. Det fremgår endvidere af servicelovens § 19, stk. 1, at opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, skal udføres i samarbejde med forældrene med henblik på at fremme børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Det fremgår ligeledes af servicelovens § 19, stk. 3, at den indsats, der iværksættes over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal sættes i sammenhæng med indsatser over for de samme børn og unge efter anden lovgivning. Endeligt fremgår det af servicelovens § 46, stk. 2, at støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, skal tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold, samt af servicelovens § 46, stk. 3, at støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer.

I forlængelse af aftalen om Børnene Først vurderes der at være behov for at fastsætte en samlet ramme for den rådgivning, hjælp og støtte, som alene er målrettet børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier.

Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde særlig hjælp og støtte efter det foreslåede kapitel 8 til børn og unge under 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier.

Med den foreslåede stk. 1 rammesættes kommunalbestyrelsens fortsatte, overordnede ansvar for at sikre, at børn og unge under 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier vil få den særlige hjælp og støtte, som de har behov for.

Målgruppen for den særlige hjælp og støtte, som nævnes i det foreslåede § 80, stk. 1, vil være de børn og unge under 18 år og deres familier, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse hos barnet eller den unge efter gældende ret er i målgruppen for målrettet hjælp og støtte til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier efter servicelovens bestemmelser.

Med nedsat funktionsevne forstås en nedsat kropslig eller kognitiv funktion, som har betydning i forhold til barnets eller den unge daglige tilværelse.

For en stor del af den konkrete hjælp og støtte, der vil kunne iværksættes efter barnets lov, vil det i overensstemmelse med gældende ret være en betingelse, at barnet eller den unge har en betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Med betydelig funktionsnedsættelse forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse. I vurderingen af, om funktionsnedsættelsen er betydelig, vil der skulle foretages en bred vurdering i forhold til barnets eller den unges samlede livssituation, herunder funktionsnedsættelsens eventuelle betydning for barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold etc.

Med varigt nedsat funktionsevne forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Ofte vil funktionsnedsættelsen være en belastning resten af livet.

Med indgribende lidelse forstås, at lidelsen vil skulle være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse.

Ved kronisk lidelse forstås sygdomstilstande og lignende, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år; i praksis vil der kunne lægges vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud. Kroniske lidelser vil omfatte sygdomstilstande o.l., som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud.

Ved langvarig lidelse vil der i praksis kunne lægges vægt på, om lidelsen skønnes at vare 1 år eller mere, og det vil således ikke være en forudsætning at det drejer sig om en uhelbredelig lidelse. Det vil dog ikke være udelukket at yde støtte, selv om lidelsen forventes at vare mindre end et år.

Det følger af ovenstående, at det ikke er en forudsætning for at være en del af målgruppen for indsatser efter det foreslåede kapitel 8, at barnet eller den unge har en diagnose fra det sundhedsfaglige system, ligesom en diagnose ikke i sig selv vil være udslagsgivende for, at der vil kunne ydes støtte efter kapitlets bestemmelser.

Baggrunden for forslaget er, at det med lovforslaget i sin helhed foreslås, at sociallovgivningens regler målrettet børn og unge og deres familier samles i en ny, selvstændig hovedlov, barnets lov, som i lighed med serviceloven vil skulle danne rammen for alle sociale indsatser til målgruppen, uanset baggrunden for det enkelte barns eller den enkelte unges støttebehov.

Den foreslåede barnets lov vil således fremover også skulle danne rammen for den særlige hjælp og støtte, som alene er målrettet børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier.

Som følge heraf vil kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre den særlige hjælp og støtte, herunder kompenserende indsatser, til børn og unge under 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier fremover skulle imødekommes med afsæt i den foreslåede barnets lov.

Det foreslås endvidere med stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at hjælp og støtte efter dette kapitel tilrettelægges med afsæt i barnets eller den unges perspektiv og i samarbejde med forældrene ud fra en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns, den enkelte unges og den enkelte families ressourcer og behov. Hjælp og støtte skal iværksættes med henblik på at fremme barnets eller den unges læring, udvikling, trivsel og selvstændighed, men kan også iværksættes med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge eller familien, jf. kapitel 1 og 2.

Det foreslåede stk. 2 er en videreførelse af de principper, som i dag fremgår af servicelovens § 1, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., samt principperne fra servicelovens § 19, stk. 1 og 3, i en sammenskrevet form med sproglige ændringer med henblik på at gøre bestemmelsen mere overskuelig og forståelig. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Det foreslåede stk. 2 vil skulle synliggøre, at kommunalbestyrelsen også i forbindelse med tilrettelæggelsen af særlig hjælp og støtte til børn og unge under 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier vil skulle iagttage de generelle og grundlæggende principper for hjælp og støtte, som foreslås fastlagt i det foreslåede kapitel 1 og kapitel 2.

Disse foreslåede principper, der som nævnt i medfør af de foreslåede kapitel 1 og 2 også gælder andre tilbud om hjælp og støtte efter barnets lov, vil skulle medvirke til at sikre, at den særlige hjælp og støtte vil afspejle barnets eller den unges støttebehov, og at de tiltag, der vil blive iværksat, matcher de behov, som den enkelte har.

De foreslåede principper vil samtidig skulle understøtte, at også hjælp og støtte efter det foreslåede kapitel 8 vil skulle tilrettelægges i samarbejde med forældrene med henblik på at understøtte den enkeltes læring, udvikling, trivsel og selvstændighed og/eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge eller familien.

Endelig foreslås det med stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at hjælp og støtte til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier efter dette kapitel tilrettelægges i sammenhæng med de øvrige tilbud og indsatser efter denne lov, lov om social service, jf. § 90, stk. 1, i denne lov eller anden relevant lovgivning.

Den foreslåede forpligtelse i det foreslåede stk. 3 har baggrund i det forhold, at en del af de børn, unge og familier, som vil kunne få særlig kompenserende støtte efter det foreslåede kapitel 8, ligeledes vil være er en del af målgruppen for hjælp og støtte efter andre bestemmelser i denne lov, hjælp og støtte efter serviceloven eller indsatser efter anden lovgivning, eksempelvis behandling efter sundhedsloven eller indsatser efter dagtilbudsloven, folkeskoleloven eller reglerne om en kommunal ungeindsats.

Det foreslåede stk. 3 er en let omskreven videreførelse af den forpligtelse, kommunalbestyrelsen i medfør af servicelovens § 19, stk. 3, har til at sørge for, at indsatsen for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres familier efter serviceloven sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning. Med det foreslåede stk. 2, videreføres bestemmelsen i servicelovens § 19, stk. 3 således med sproglige opdateringer. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Formålet med det foreslåede stk. 3 er at skabe grundlag for, at de indsatser, der vil skulle iværksættes for børn og unge under 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier, vil blive tænkt sammen med de eventuelle øvrige indsatser, der iværksættes for børnene, de unge og familierne.

Med den foreslåede § 80 videreføres gældende ret. Der er således ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer af adgangen til hjælp og støtte til børn og unge under 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier som følge af de sammenskrivninger og øvrige sproglige tilpasninger af de bestemmelser, der videreføres fra serviceloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.7.