Bekendtgørelse af barnets lov § 8

Der er ikke i dag fastsat samlede regler om, hvordan kommunalbestyrelsen konkret skal tilrettelægge arbejdet i forhold til at sikre inddragelsen af barnet eller den unge eller om minimering af antallet af fagprofessionelle voksne, der er om barnet eller den unge.

Der er dog fastsat regler i serviceloven om inddragelse af børn og unge i forbindelse med deres børnesag og om børnesamtale.

Efter servicelovens § 46, stk. 3, skal støtten bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med barnets eller den unges alder og modenhed.

I forlængelse af aftalen om Børnene Først vurderes der at være behov for at fastsætte en samlet bestemmelse om tilrettelæggelsen af arbejdet.

Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sagsbehandlingen, således at barnet eller den unge har mulighed for at medvirke aktivt i forløbet på lige fod med deres forældre, jf. § 5, stk. 2 og 3. Barnets eller den unges medvirken skal ske med respekt for børns forskellighed og skal blandt andet tage hensyn til det enkelte barns eller den enkelte unges modenhed og ressourcer, herunder eventuel funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge.

Det foreslåede stk. 1 vil være en pendant til bestemmelserne om barnets grundlæggende rettigheder som anført i forslaget til § 5, stk. 1-3. Det foreslåede stk. 1 skal således ses i tæt samspil med denne. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at understrege, at uanset at barnet eller den unge med forslaget til § 5 løbende skal inddrages og høres, så vil det i alle tilfælde være de voksne herunder forældre og kommune, som vil have ansvaret for at sikre barnets eller den unges bedste, og iværksætte den fornødne hjælp og støtte. Det vil dermed ikke være overladt til barnets eller den unges eget ansvar at få den støtte og hjælp, som barnet eller den unge har brug for.

Bestemmelsen vil udgøre en samlet beskrivelse af kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sikre, at kommunens sagsbehandlingsarbejde med hvert enkelt barn eller ung i en socialt udsat position eller med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne vil ske på en sådan måde, at også barnet eller den unge har mulighed for at medvirke i forløbet.

Bestemmelsen vil samtidig betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle sørge for at tilrettelægge og tilpasse barnets eller den unges medvirken ud fra det enkelte barns individuelle behov herunder modenhed og ressourcer eller nedsat funktionsevne.

Bestemmelsen indebærer ikke ændringer i gældende ret.

Formålet med den samlede beskrivelse af kommunalbestyrelsens forpligtelse er samlet set at sikre indfrielsen af den foreslåede grundlæggende ret for barnet eller den unge til løbende at blive inddraget som anført i forslaget til § 5, stk. 2 og 3, og at udfolde rammerne for barnets eller den unges medvirken og inddragelse både i oplysning af sagen og i de tiltag, der sættes i gang.

Det foreslås med stk. 2 som noget nyt i forhold til serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge arbejdet med det enkelte barn eller unge og familie med færrest mulige fagprofessionelle voksne om barnet.

Bestemmelsen vil betyde, at det vil være kommunalbestyrelsens forpligtelse at sørge for, at arbejdet med det enkelte barn eller unge tilrettelægges på en sådan måde, at barnet eller den unge så vidt muligt vil opleve kontinuitet og stabilitet i kontakten med kommunen og de fagprofessionelle omkring barnet, der vil skulle give barnet eller den unge støtte og hjælp efter loven. Ved fagprofessionelle forstås dels myndighedspersoner i forhold til støtte efter denne lov dels pædagoger m.fl., der yder indsatser efter denne lov.

Formålet med bestemmelsen er at skabe de bedste forudsætninger for, at barnet eller den unge kan opbygge tillidsfulde og trygge relationer til de fagprofessionelle omkring barnet eller den unge. Dermed skal det undgås, at barnet eller den unge skal forholde sig til unødigt mange fremmede og skiftende fagprofessionelle, som kan være en barriere for, at barnet eller den unge reelt kan realisere og udøve sin grundlæggende ret til at blive inddraget og få indflydelse som foreslået med bestemmelsen til § 5.

Bestemmelsen vil ikke betyde, at kommunalbestyrelsen vil blive forpligtet til at fastlægge et specifikt loft for antallet af fagprofessionelle om det enkelte barn eller den enkelte unge. Det vil ligeledes forsat være op til kommunalbestyrelsen selv at beslutte den nærmere organisering af arbejdet og tilrettelæggelsen af indsatsen efter en konkret vurdering af behovene i den enkelte sag.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2.

Det følger af § 47 i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske systematisk inddragelse af familie og netværk.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 271, at inddragelse af barnet eller den unge, familien og netværket er et vigtigt grundlag for at opnå resultater af den sociale indsats. Det handler både om, at de rigtige oplysninger skal ligge til grund for de beslutninger, der tages, og om at de involverede parter oplever at blive taget alvorligt. Det er således et spørgsmål om at styrke retssikkerheden for barnet og familien. Når også netværket skal inddrages, hænger det sammen med at få sat fokus på ressourcer frem for kun at se problemer. Selvom barnet og forældrene har store problemer, findes der ofte ressourcer i netværket, der kan trækkes på.

Kommunen skal overveje, hvordan familie og netværk kan inddrages systematisk. Eksempler på metoder til systematisk inddragelse er familierådslagning, netværksmøder og familiekontrakter. Kommunen forpligtes ikke til at anvende en bestemt metode, men kan efter behovene i den enkelte sag og de lokale prioriteringer på området selv beslutte, hvordan det skal sikres, at familien inddrages systematisk.

Yderligere fremgår det af forarbejderne til servicelovens § 47, at med henblik på at andre myndigheder eller sagsbehandlere skal behandle sagen, skal kommunens overvejelser om, hvordan familie og netværk kan inddrages i den konkrete sag, samt efterfølgende, hvordan inddragelsen er sket, fremgå af journalen.

Med stk. 3 foreslås, at kommunalbestyrelsen i alle sager i relevant omfang skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af barnets eller den unges familie og netværk.

Med den foreslåede bestemmelse vil gældende ret videreføres med enkelte sproglige tilpasninger.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med gældende ret i hver enkelt sag i relevant omfang vil skulle overveje, hvordan barnets eller den unges netværk kan inddrages. Endvidere vil bestemmelsen indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle overveje i relevant omfang, hvordan familien og netværket vil kunne inddrages systematisk. Kommunalbestyrelsen vil selv efter behovene i den enkelte sag og de lokale prioriteringer på området kunne beslutte, om og hvordan det i så fald vil skulle sikres, at familie og netværk inddrages systematisk, herunder f.eks. ved brug af familierådslagning, netværksmøder eller familiekontrakter. Der vil dermed ikke følge en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at anvende en bestemt metode til den systematiske inddragelse af netværk og familie.

Det vil fortsat være et krav, at kommunens overvejelser om, hvorvidt og i givet fald hvordan familie og netværk vil kunne inddrages i den konkrete sag, samt efterfølgende, hvordan inddragelsen er sket, i relevant omfang vil skulle fremgå af sagen. Formålet er at sikre opfølgning på evt. indsatser og samtidig sikre overlevering til andre myndigheder og børne- og ungerådgivere, som skal behandle sagen.

Formålet med det foreslåede stk. 3 er at sikre, at barnets individuelle forhold og behov bliver belyst og afdækket i relevant omfang, så kommunalbestyrelsen på den baggrund kan træffe de nødvendige og rigtige beslutninger for barnet eller den unge og få afdækket de ressourcer, der er omkring barnet eller den unge, og som kan bidrage og indtænkes i de løsninger, der skal til for at støtte og hjælpe barnet eller den unge.

Det følger af § 57, stk. 1, i serviceloven, at hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.

Af forarbejderne til § 57, stk. 1, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 4956, spalte 1, fremgår det, at bestemmelsen er en videreførelse af bistandslovens § 32 a. Bestemmelsen betyder, at kommunen i fornødent omfang skal medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden. Afgørelsen om forældremyndigheden træffes af Familieretshuset, som ved afgørelsen inddrager eventuelle tilkendegivelser fra indehavere af forældremyndigheden om, hvem der efter deres død bør have tillagt forældremyndigheden (»børnetestamenter«), jf. § 16 i forældreansvarsloven.

Bestemmelsen indebærer, jf. forarbejderne i Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 76 som fremsat, at kommunen skal yde en aktiv indsats for at finde frem til personer, typisk i barnets umiddelbare familie eller netværk, der er egnede til at blive udpeget som forældremyndighedsindehaver. Kommunen må således tage kontakt til barnet, pårørende, bekendte eller andre, der står barnet nær, med henblik på at finde frem til den eller de personer, der vil være egnede til at have forældremyndigheden.

Det foreslås, at det i stk. 4 fastsættes, at hvis ingen har forældremyndigheden over et barn eller en ung, skal kommunalbestyrelsen i fornødent omfang medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden.

Med forslaget vil kommunen i fornødent omfang fortsat skulle medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden. Forpligtelsen for kommunen til om nødvendigt at skulle medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden, vil gælde, hvad enten kommunen selv tager initiativ til at rejse sagen, eller af Familieretshuset bliver bedt om at yde bistand. Kommunen bør altid orientere Familieretshuset om forældremyndighedsindehaverens død, hvis den afdøde havde forældremyndigheden alene.

Det vil være barnets handlekommune, der har forpligtelsen efter bestemmelsen i stk. 4. Barnets handlekommune følger af § 9 a i retssikkerhedsloven, som affattet ved § 1, nr. 11, i det samtidigt fremsatte handlekommunelovforslag. Ved forældremyndighedsindehaverens død, hvor forældrene ikke har fælles forældremyndighed, vil barnet få handlekommune i den kommune, hvor barnet har sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. § 9 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven som affattet ved § 1, nr. 11, i ovennævnte samtidigt fremsatte lovforslag.

Afgørelsen om, hvem der skal have forældremyndigheden, træffes af Familieretshuset. Ved afgørelsen inddrager Familieretshuset eventuelle tilkendegivelser efter § 16 i forældreansvarsloven fra indehavere af forældremyndigheden om, hvem der efter deres død bør have tillagt forældremyndigheden (»børnetestamenter«). I en række tilfælde vil det ikke være nødvendigt at inddrage kommunen.

Hvis Familieretshuset anmoder om det, vil kommunen være forpligtet til at afgive en udtalelse om barnet og om eventuelle ansøgere, jf. bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Dette vil også gælde i de situationer, hvor der er en efterlevende forælder, og andre end forælderen beder om forældremyndigheden.

Hvis kommunen eller Familieretshuset ikke umiddelbart er bekendt med personer, som kan komme på tale, vil kommunen skulle yde en aktiv indsats for at finde frem til egnede personer, da intet barn kan være foruden forældremyndighedsindehaver.

Kommunen vil derfor skulle tage kontakt med barnet eller den unge selv, pårørende, bekendte eller andre, der står barnet eller den unge nær, med henblik på at finde frem til den eller de personer, der vil være egnede til at blive udpeget som indehaver af forældremyndigheden. Kommunen må desuden være opmærksom på, om der er behov for at bede Familieretshuset om at få udpeget en midlertidig indehaver af forældremyndigheden og evt. komme med forslag til en egnet forældremyndighedsindehaver. Det kan være nødvendigt, hvis der ikke umiddelbart er nogen, der ansøger om at få forældremyndigheden, men også i tilfælde, hvor der er uenighed om forældremyndighedsspørgsmålet.

Forslaget betyder, at der med stk. 4 ikke sker ændringer i den eksisterende retstilstand, som dermed videreføres uændret.

Det følger af § 57, stk. 2, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen i fornødent omfang skal medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden, når Familieretshuset til brug for behandlingen af en sag efter forældreansvarslovens § 15 a, stk. 1, anmoder kommunalbestyrelsen herom.

Bestemmelsen indebærer, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 76, s. 17 – 18, som fremsat, at kommunalbestyrelsen også skal medvirke til at finde en egnet forældremyndighedsindehaver, når Familieretshuset til brug for behandlingen af en sag efter § 15 a, stk. 1, anmoder herom. Det fremgår af bestemmelsen i § 15 a, stk. 1, at familieretshuset skal træffe afgørelse om, hvorvidt forældremyndigheden skal forblive hos den efterlevende forælder, eller om en anden skal have forældremyndigheden, hvis den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, og den efterlevende forælder efter § 15, stk. 1, har forældremyndigheden alene. Familieretshuset skal således prøve, om det er bedst for barnet, at den efterlevende forælder beholder forældremyndigheden, eller om det er bedst for barnet, at forældremyndigheden overføres til en anden.

Hvis Familieretshuset vurderer, at det ikke er bedst for barnet, at den efterlevende forælder beholder forældremyndigheden, skal Familieretshuset vurdere, hvem der så skal have forældremyndigheden. Til brug for denne vurdering skal kommunen efter anmodning fra Familieretshuset medvirke til at finde en egnet forældremyndighedsindehaver.

Kommunen skal i den forbindelse yde en aktiv indsats for at finde frem til personer, typisk i barnets umiddelbare familie eller netværk, der vil være egnede til at blive udpeget som forældremyndighedsindehaver. Såfremt kommunen har udarbejdet en børnefaglig undersøgelse efter reglerne i servicelovens § 50, kan der tages udgangspunkt i den afdækning af barnets eller den unges forhold og herunder ressourcer og problemer hos barnet eller den unge, familien og netværket, der indgår heri.

Det foreslås, at det i stk. 5 fastsættes, at kommunalbestyrelsen i fornødent omfang skal medvirke til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden, når Familieretshuset til brug for behandlingen af en sag efter forældreansvarslovens § 15 a, stk. 1, anmoder kommunalbestyrelsen herom.

Med bestemmelsen i stk. 5 foreslås det at videreføre gældende retstilstand uændret.

Dermed vil kommunalbestyrelsen fortsat skulle yde en aktiv indsats for at finde frem til personer, typisk i barnets umiddelbare familie eller netværk, der vil være egnede til at blive udpeget som forældremyndighedsindehaver. Bestemmelsen indebærer således, at kommunalbestyrelsen fortsat vil skulle medvirke til, at der bliver udpeget en egnet forældremyndighedsindehaver i de særlige tilfælde, hvor en forælder har forvoldt den anden forælders død. Det er Familieretshuset, der efterprøver, hvad der er bedst for barnet i relation til forældremyndigheden. Familieretshuset skal behandle sagen, selvom barnet ikke ved dødsfaldet står uden forældremyndighedshaver, og selvom der ikke er nogen, der anmoder om forældremyndigheden. Familieretshuset prøver således, om det er bedst for barnet, at den efterlevende forælder beholder forældremyndigheden, eller om det er bedst for barnet, at forældremyndigheden overføres til en anden.

Kommunalbestyrelsen vil i disse tilfælde i fornødent omfang skulle medvirke til, at der udpeges en egnet forældremyndighedsindehaver, hvorefter det efterfølgende vil være Familieretshuset, der træffer afgørelse om, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet.

Bestemmelsen vil endvidere betyde, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at Familieretshuset bliver opmærksom på de sager, hvor det skal prøves om en forælder, der har forvoldt den anden forælders død, skal beholde forældremyndigheden.

I de tilfælde, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død, skal der fra politiet ske underretning til kommunen. Kommunen vil selv skulle tilrettelægge, hvordan underretningen sker, men af hensyn til barnet og sagens karakter bør underretningen straks efter, at den er modtaget i kommunen, videresendes til Familieretshuset. Underretningen fra politiet skal i øvrigt behandles efter de foreslåede bestemmelser i §§ 136 - 138 om vurdering og behandling af underretninger.

Den, der udpeges som forældremyndighedsindehaver af Familieretshuset, bliver samtidig værge, men får ikke forsørgelsespligt for barnet eller den unge. Det betyder, at hvis der er en efterlevende forælder, som ikke får tillagt forældremyndigheden, er denne fortsat forpligtet til at bidrage til forsørgelsen. Bidragspligten iværksættes af Familieretshuset ved at kontakte denne. Det er enten forældremyndighedsindehaveren eller kommunen, der kan søge om bidrag. Det er en betingelse, at ansøgeren afholder udgifterne til barnets forsørgelse. Hvis forældremyndighedsindehaveren er afgået ved døden, og forældremyndigheden er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet, kan kommunen yde hjælp til barnets forsørgelse med henvisning til lov om aktiv socialpolitik § 84. Ydelser efter § 84 i lov om aktiv socialpolitik er skattefri og udbetales uafhængigt af forældremyndighedsindehaverens økonomiske forhold, men er afhængig af barnets eller den unges indtægt. Der henvises i øvrigt til vejledning nr. 10309 af 20. december 2016 om hjælp i særlige tilfælde og hjælp til efterlevende efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik. Der kan kun ydes uddannelses- eller kontanthjælp til mindreårige i de tilfælde, hvor barnet eller den unge selv er forsørger, fordi pågældende har fået et barn eller har indgået ægteskab.