Bekendtgørelse af barnets lov § 65

Det fremgår af § 66 e, stk. 1, i serviceloven, at egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. § 66, stk. 1, nr. 5, skal være godkendt som konkret egnede til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

Det fremgår af § 66 e, stk. 2, i serviceloven, at afgørelsen om godkendelse efter § 66 e, stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det fremgår af § 66 e, stk. 3, i serviceloven, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder.

Det foreslås med stk. 1, at egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf. forslagets § 43, stk. 1, nr. 5, skal være godkendt som konkret egnet til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse med alene sproglige ændringer af § 66 e, stk. 1, i serviceloven.

Der er derfor ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer i reglerne for godkendelse af egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem i forhold til gældende ret.

Ved egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem, hvor den unge selv råder over en bolig i form af en lejlighed eller et værelse, vil den enkelte bolig eller det enkelte værelse skulle anses for et anbringelsessted, og disse anbringelsessteder vil konkret skulle godkendes af den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge. Det vil gælde uanset, om der er visse fælles faciliteter eller om der ydes en begrænset personlig støtte til de unge.

Det vil være kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge, der vil skulle foretage godkendelsen og føre tilsyn med stedet, herunder den daglige drift og det pædagogiske arbejde. Kommunen vil således skulle skride ind, såfremt der på et værelse anbringes en ung, der har behov for mere støtte, end det er forudsat i godkendelsen.

En konkret godkendelse af sådanne anbringelsessteder må ikke anvendes for at omgå de krav til børne- og ungehjem, som følger af socialtilsynsloven. Det er ikke muligt at trække en klar skillelinje mellem egne værelser, som vil kunne godkendes af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge, som konkret egnede, og børne- og ungehjem, som skal godkendes af socialtilsynet efter § 5 i socialtilsynsloven. Men det forhold, at der bor flere børn eller unge med ensartede problematikker i samme bygning, at der er fælles servicearealer, fastansat personale og måske en fælles ledelse vil tale for, at tilbuddet bør godkendes som generelt egnet efter socialtilsynsloven frem for som konkret egnet efter serviceloven. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe den unge, vil i alle tilfælde, hvor den anbringer et barn eller en ung i en konkret på eget værelse m.v., skulle sikre en tæt opfølgning på indsatsen og barnet som led i det løbende personrettede tilsyn, jf. forslaget til bestemmelsen i § 156.

Det foreslås med stk. 2, at afgørelse om godkendelse efter forslagets § 65, stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændringer af § 66 e, stk. 2, i serviceloven. Der ændres med den foreslåede bestemmelse ikke ved, at kommunalbestyrelsens afgørelser om konkret godkendelse af egne værelser ikke vil kunne påklages. Børn og unge, der er fyldt 10 år, vil fortsat kunne klage over børne- og ungeudvalgets afgørelse om anbringelse på egne værelser, jf. forslaget § 145.

Det foreslås med stk. 3, social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med egne værelser, kollegier og kollegielignende børne- og ungehjem.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændringer af § 66 e, stk. 3, i serviceloven. Det foreslås således at videreføre social- og boligministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med egne værelser, kollegier og kollegielignende børne- og ungehjem.

Formålet med forslagets § 65 er overordnet at videreføre gældende ret efter § 66 e i serviceloven og dermed sikre, at egne værelser, kollegier eller kollegielignende børne- og ungehjem, hvor den unge selv råder over sin egen bolig skal være godkendt som konkret egnede til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.8.2 og 3.8.3.