Bekendtgørelse af barnets lov § 6

Det fremgår af § 48 a, stk. 1, i serviceloven, at et barn eller en ung, hvis sag behandles efter denne lov, på ethvert tidspunkt af sagens behandling har ret til at lade sig bistå af andre.

Af forarbejderne til § 48 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side. 4552, fremgår det, at børn og unge med bestemmelsen har en lovfæstet ret til at medtage en bisidder til møder i kommunen eller Ankestyrelsen. Retten gælder på ethvert tidspunkt af sagens behandling, og retten for barnet eller den unge kræver ikke samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.

Barnets ret til bisidder betyder, at barnet eller den unge altid kan medtage en bisidder til samtaler med kommunen i en sag, der behandles efter servicelovens regler. Det betyder, at retten ikke alene omhandler møder i sager efter kapitel 11 i serviceloven, men tillige omfatter samtaler, der afholdes efter andre bestemmelser i serviceloven herunder f.eks. § 155 a, stk. 2, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 181 som fremsat, side 33. Det fremgår heraf, at bestemmelsen efter § 48 a, stk. 1, i serviceloven ikke berører retten til at lade sig repræsentere af andre i tilfælde, hvor barnet eller den unge efter lovgivningen selv udøver partsbeføjelser.

Barnet eller den unges ret til en bisidder er ikke en foranstaltning efter serviceloven, men alene en ret som barnet eller den unge kan gøre brug af efter egen lyst og behov. Barnet eller den unge har ikke brug for flere voksne, der kan blande sig i sagens detaljer og beslutninger, men har derimod brug for en tillidsperson, der kan deltage i møder i kommunen, der oftest er en for barnet eller den unge ukendt situation at være i.

Det følger endvidere af forarbejderne, at vurderer kommunen, at det er af væsentligt betydning for barnets eller den unges særlige behov for støtte, at der er en voksen, der kan støtte barnet eller den unge og følge sagen, findes hjemlen i de eksisterende regler. Der er ikke noget til hinder for, at en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson, som barnet eller den unge måtte have fået udpeget efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6 eller 7, kan deltage i barnets eller den unges møder på forvaltningen, hvis barnet eller den unge ønsker det, og det ligger inden for det, som kommunen har bestemt, at vedkommende skal bistå barnet eller den unge med. Kommunen vil dog også på anden måde kunne støtte et barn eller en ung i at finde en bisidder. En sådan støtte kunne bestå i, at sagsbehandleren tager initiativ til at tale med barnet eller den unge om den støtte, som en bisidder kan give og mere aktivt hjælper barnet eller den unge med at finde den rette og kontakte vedkommende.

Der er ifølge forarbejderne ikke fundet behov for at foreslå en selvstændig pligt for kommunen til at oplyse om retten til en bisidder, da kommunen allerede i dag har en generel pligt til at rådgive borgerne om deres rettigheder. Både barn, ung og bisidder har mulighed for at frasige sig relationen, så den pågældende ikke længere fungerer som bisidder for barnet eller den unge. Informationen til bisidderen skal foregå gennem barnet eller den unge, da det fortsat er vigtigt, at det er barnets eller den unges selvstændige ret til at blive hørt, der kommer i centrum. Hvis bisidderen modtager mere information end barnet eller den unge, vil der være en risiko for, at bisidderen overtager sagen på bekostning af barnets eller den unges interesse. Beføjelserne for bisidderen skal således alene bestå i at være til stede under møderne og ikke til at kommunikere med forvaltningen uden om barnet eller den unge selv.

Det er op til barnet eller den unge selv, hvor meget bisidderen i øvrigt skal informeres om sagen. Barnet eller den unge har dog mulighed for at aftale med kommunen, at de skal udsende mødeindkaldelser med videre til bisidderen, men der indføres ikke en pligt hertil, da det er vigtigt, at det hele tiden er barnet eller den unge selv, der har styringen.

Det foreslås med stk. 1, at et barn eller en ung, hvis sag behandles efter den foreslåede barnets lov, på ethvert tidspunkt af sagens behandling har ret til at lade sig bistå af andre. Kommunalbestyrelsen skal oplyse barnet eller den unge om denne ret.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at barnet eller den unge altid vil kunne medtage en bisidder til samtaler med kommunen i en sag, der behandles efter loven, og til møder i kommunen eller Ankestyrelsen. Retten vil gælde på ethvert tidspunkt af sagens behandling, og retten for barnet eller den unge kræver ikke samtykke fra forældremyndighedsindehaver.

Bestemmelsen efter det foreslåede stk. 1 vil ikke berøre barnets eller den unges ret til at lade sig repræsentere af andre i tilfælde, hvor barnet eller den unge efter loven selv udøver partsbeføjelser.

Med stk. 1 vil barnet eller den unges ret til en bisidder fortsat ikke være en indsats efter loven, som der vil skulle træffes afgørelse om, men alene en ret som barnet eller den unge kan gøre brug af efter egen lyst og behov.

Bestemmelsen vil indebære, at hvis kommunen vurderer, at det er af væsentligt betydning for barnets eller den unges behov for støtte efter loven, at der er en voksen, der kan støtte barnet eller den unge og følge sagen, vil der være mulighed herfor. Barnet eller den unge vil i alle tilfælde kunne sige nej. Der vil ikke være noget til hinder for, at f.eks. en kontaktperson, som barnet eller den unge får udpeget efter forslaget til bestemmelsen i lovens § 32, vil kunne deltage i barnet eller den unges møder på forvaltningen, hvis barnet eller den unge ønsker det, og det ligger inden for det, som kommunen har bestemt, at vedkommendes kontaktperson skal bistå barnet eller den unge med.

Med bestemmelsen vil kommunalbestyrelsen fortsat også på anden måde skulle kunne støtte et barn eller en ung i at finde en bisidder. En sådan støtte vil kunne bestå i, at børne- og ungerådgiveren tager initiativ til at tale med barnet eller den unge om den støtte, som en bisidder kan give, og mere aktivt hjælper barnet eller den unge med at finde den rette og også kontakte vedkommende. I forbindelse med at der ydes hjælp til at finde den rette bisidder, vil det være relevant for kommunalbestyrelsen at være opmærksom på at finde en person med forudsætninger for at kunne varetage rollen som bisidder for det enkelte barn, herunder har kendskab til eventuelle særlige udfordringer som følge af eksempelvis psykisk sårbarhed eller funktionsnedsættelse.

Med det foreslåede stk. 1 foreslås det, at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at oplyse barnet eller den unge om retten til bisidder fremgår eksplicit af bestemmelsen. Denne pligt følger af gældende ret, da kommunen har en generel pligt til at rådgive børn og unge om deres rettigheder, men pligten foreslås indsat i bestemmelsen for at tydeliggøre, at rådgivningen af barnet eller den unge om rettigheder også omfatter retten til bisidder.

Der foreslås således ikke indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen om retten til bisidder ift. den gældende bestemmelse i servicelovens § 48 a, stk. 1, og dermed foreslås gældende retstilstand videreført uændret.

Det fremgår af § 48 a, stk. 2, i serviceloven, at stk. 1 om retten til en bisidder ikke finder anvendelse, hvis myndigheden træffer afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.

Myndigheden kan endvidere træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges. Der henvises til Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4553.

Servicelovens § 48 a, stk. 2, indebærer, at barnets eller den unges ret til selv at vælge bisidder er begrænset på samme måde som voksnes valg af partsrepræsentant efter de regler, der følger af forvaltningslovens § 8, stk. 2.

Et barns eller en ungs adgang til at lade sig bistå af andre kan således fraviges, hvis barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. For det andet fremgår det, at myndigheden kan træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges. Bestemmelsen indebærer, at forvaltningen må foretage en konkret afvejning af på den ene side barnets eller den unges interesse i at lade sig bistå af den pågældende bisidder og på den anden side de hensyn, der taler for at afskære barnets eller den unges adgang til at lade sig bistå af den pågældende bisidder.

Der følger af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4553-4554, at der ikke er fastsat generelle regler om, at en bisidder skal være myndig, at vedkommende ikke må være i familie med barnet eller den unge eller, at personer, der er udpeget eller ansat af kommunen til at hjælpe og støtte barnet efter lov servicelovens § 52, skal udelukkes som bisiddere. Det vil ofte være sådan, at personale på anbringelsessteder og plejeforældre er de nærmeste til at fungere som en støtte for barnet eller den unge. Det fremgår således, at det må derfor bero på en konkret vurdering, om de påvirker barnet eller den unge på en måde, der ikke er i barnets eller den unges interesse, så deltagelsen må afskæres. At der skal være bestemte grunde til at tilsidesætte barnets eller den unges valg, vil sige, at den blotte mistanke ikke er tilstrækkelig til at tilsidesætte valget af bisidder, men at der på den anden side heller ikke skal foreligge konkrete beviser.

Med forslaget til stk. 2, foreslås det, at stk. 1 ikke vil skulle finde anvendelse, hvis myndigheden træffer afgørelse om, at barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå bør vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov. Det foreslås videre, at myndigheden kan træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at barnets eller den unges ret til selv at vælge bisidder alene vil kunne begrænses på samme måde som voksnes valg af partsrepræsentant, jf. forvaltningslovens § 8, stk. 2. Et barns eller en ungs adgang til at lade sig bistå af andre vil således kunne fraviges, hvis barnets eller den unges interesse i at kunne lade sig bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der er grund til at antage, at bisidderen reelt varetager forældrenes eller familiens interesser i sager om æresrelaterede konflikter, eller hvor den unge er udsat for negativ social kontrol fra forældrenes eller øvrige familiemedlemmers side.

Bestemmelsen indebærer videre, at myndigheden, herunder eksempelvis kommunalbestyrelsen, endvidere vil kunne træffe afgørelse om at tilsidesætte barnets eller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forvaltningen må foretage en konkret afvejning af på den ene side barnets eller den unges interesse i at lade sig bistå af den pågældende bisidder og på den anden side de hensyn, der taler for at afskære barnets eller den unges adgang til at lade sig bistå af den pågældende bisidder.

I overensstemmelse med gældende ret vil udgangspunktet for at nægte barnet eller den unge at medtage en bestemt bisidder dog altid skulle være barnets eller den unges bedste, og vurderingen vil samtidig skulle baseres på en saglig vurdering af de konkrete omstændigheder, der gør, at den pågældende ifølge myndigheden ikke vurderes at kunne fungere som bisidder for barnet eller den unge. Et barns eller en ungs valg af bisidder vil dermed kunne tilsidesættes, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetage andre interesser end barnets eller den unges. Det kan f.eks. forekomme, hvis bisidderen reelt er valgt af forældrene i strid med barnets eller den unges interesser, herunder i sager, hvor der er mistanke eller viden om negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt, som bisidderen f.eks. som del af barnets eller den ungs familie er involveret i. Forældrene eller for eksempel personale fra et anbringelsessted vil ligeledes kunne udelukkes som bisiddere, hvis det ud fra en konkret vurdering vurderes, at de vil lægge pres på barnet eller den unge. Bestemmelsen vil dog ikke udelukke bestemte grupper af personer fra at kunne fungere som bisidder.

Med det foreslåede stk. 2 vil det ikke være et krav, at bisidderen skal være myndig eller at vedkommende ikke må være i familie med barnet eller den unge, ligesom personer, der er udpeget eller ansat af kommunen til at hjælpe og støtte barnet efter lovens foreslåede kapitel 4, ikke vil være udelukket fra at være barnets eller den unges bisidder. Det vil dermed bero på en konkret vurdering, om de påvirker barnet eller den unge på en måde, der ikke er i barnets eller den unges interesse, så deltagelsen må afskæres. At der vil skulle være bestemte grunde til at tilsidesætte barnets eller den unges valg, vil betyde, at den blotte mistanke ikke vil være tilstrækkelig til at tilsidesætte valget af bisidder, men at der på den anden side heller ikke skal foreligge konkrete beviser. Barnet eller den unge vil, i lighed med de gældende regler, kunne indbringe afgørelser i sager om bisidder for Ankestyrelsen, jf. den foreslåede § 145, stk. 3.

Der foreslås dermed ingen ændringer ift. den gældende bestemmelse i servicelovens § 48 a, stk. 2, og dermed foreslås gældende retstilstand videreført uændret.

Af § 48 a, stk. 3, i serviceloven, fremgår det, at myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvist fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst.

Det fremgår af forarbejderne til § 48 a, at myndigheden kan træffe afgørelse om, at en bisidder skal udelukkes helt eller delvist fra et møde. Myndigheden kan således træffe afgørelse om, at samtaler med barnet eller den unge helt eller delvist skal ske i enrum og dermed uden bisidder, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4554.

Det fremgår videre af forarbejderne, at muligheden kan anvendes i en konkret situation, hvis der er tale om en vurdering af, at den pågældende bisidder generelt ikke varetager barnets eller den unges interesser, og der vil i så fald skulle træffes afgørelse efter § 48 a, stk. 2, i serviceloven. En afgørelse efter § 48 a, stk. 3, vil kun kunne træffes, hvis det skønnes, at bisidderens tilstedeværelse vil bevirke, at barnets eller den unges meninger eller udsagn ikke kommer rigtigt frem.

Med bestemmelsen i § 48 a, stk. 3, fastslås, at der kan være konkrete situationer, hvor der ikke er tale om, at barnets eller den unges ønske om bisidder helt skal tilsidesættes, men hvor det er nødvendigt at udelukke bisidderen fra f.eks. en del af et møde. Uden en sådan mulighed vil der være en risiko for, at barnets eller den unges holdning ikke tillægges den fornødne betydning, idet det vurderes, at holdningen kan være påvirket af bisidderens tilstedeværelse.

Det foreslås med lovforslagets stk. 3, at myndigheden kan træffe afgørelse om at udelukke en bisidder helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelsen eller en anden myndighed, der behandler en sag efter de foreslåede bestemmelser i barnets lov, vil kunne vurdere barnets forslag til bisidder og efter en konkret vurdering udelukke bisidderen helt eller delvis fra et møde, hvis det skønnes af betydning for at få barnets eller den unges uforbeholdne mening belyst. Barnet eller den unge vil, i lighed med de gældende regler, kunne indbringe afgørelser i sager om bisidder til Ankestyrelsen, jf. den foreslåede § 145, stk. 3. Det foreslåede stk. 3 vil dog ikke indebære, at indehaveren af forældremyndigheden vil kunne gøre indsigelse mod barnets eller den unges valg af bisidder.

Der foreslås dermed ikke ændringer af myndighedernes adgang til efter en konkret vurdering at kunne udelukke bisidderen helt eller delvis fra et møde. Med det foreslåede stk. 3, videreføres bestemmelsen i servicelovens § 48 a, stk. 3 uændret.

Formålet med det foreslåede stk. 3 er, at myndigheden vil kunne anvende muligheden i en konkret situation, hvis der er tale om en vurdering af, at den pågældende bisidder generelt ikke vil varetage barnets eller den unges interesser. En afgørelse efter stk. 3 vil kun kunne træffes, hvis det skønnes, at bisidderens tilstedeværelse vil bevirke, at barnets eller den unges meninger eller udsagn ikke kommer rigtigt frem. Det foreslåede stk. 3 vil omfatte konkrete situationer, hvor der ikke er tale om, at barnets eller den unges ønske om bisidder helt vil skulle tilsidesættes, men hvor det er nødvendigt at udelukke bisidderen fra f.eks. en del af et møde.

Det fremgår af § 48 a, stk. 4, i serviceloven, at en bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt. Det fremgår af forarbejderne hertil, at barnets eller den unges ret til at have en bisidder med til møder i forvaltningen indebærer, at bisidderen herved kan blive bekendt med en række oplysninger om barnets eller den unges familie, herunder navnlig barnets eller den unges forældre og barnet eller den unge selv, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4554.

Det fremgår videre af forarbejderne, at i det omfang, forvaltningen berettiget videregiver fortrolige oplysninger til barnet eller den unge, f.eks. i forbindelse med høring af barnet eller den unge, vil den bisidder, der følger barnet eller den unge til møde med det offentlige, berettiget blive gjort bekendt med disse oplysninger. Forvaltningen har ikke ret til at videregive oplysninger til bisidderen ud over de oplysninger, bisidderen modtager under møder sammen med barnet eller den unge. Bisiddere, der er medtaget efter forvaltningslovens § 8, er ikke omfattet af tavshedspligt.

Barnets eller den unges ret til at vælge en bisidder uafhængigt af forældremyndighedsindehaverens samtykke, er et indgreb i den ret, som forældremyndighedsindehaveren normalt har til at udøve barnets eller den unges partsbeføjelser på barnets eller den unges vegne. En sådan ret for barnet eller den unge indebærer endvidere, at en tredjemand, en privatperson, f.eks. kan få oplysninger om forældremyndighedsindehaveren, som meget ofte vil være af særdeles følsom karakter. Servicelovens § 48 a, stk. 4, fastlægger derfor tavshedspligt for bisidderen.

På den måde sker der en passende afvejning mellem barnets eller den unges behov for en bisidder og forældremyndighedsindehaverens behov for, at oplysninger om dennes personlige forhold ikke kommer til uvedkommendes kendskab.

Det foreslås med bestemmelsen med stk. 4, at en bisidder for et barn eller en ung skal være fyldt 15 år og vil være omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt.

Barnets eller den unges ret til at have en bisidder med til møder i forvaltningen vil indebære, at bisidderen herved kan blive bekendt med en række oplysninger om barnets eller den unges familie, herunder navnlig barnets eller den unges forældre og barnet eller den unge selv.

Retten til en bisidder vil endvidere betyde, at i det omfang forvaltningen berettiget videregiver fortrolige oplysninger til barnet eller den unge, f.eks. i forbindelse med høring af barnet eller den unge, vil den bisidder, der følger barnet eller den unge til et møde med det offentlige, være berettiget blive gjort bekendt med disse oplysninger. Med den foreslåede ret til bisidder vil forvaltningen ikke få ret til at kunne videregive oplysninger til bisidderen ud over de oplysninger, bisidderen modtager under møder sammen med barnet eller den unge.

Med det foreslåede stk. 4 vil det med aldersgrænsen på 15 år i overensstemmelse med gældende ret sikres, at bisidderen vil skulle have en vis alder og modenhed, samt at bisidder vil blive pålagt tavshedspligt i forhold til de oplysninger, bisidderen vil blive bekendt med i forbindelse med rollen som bisidder.

Barnets eller den unges ret til at vælge en bisidder uafhængigt af forældremyndighedsindehavers samtykke, vil være et indgreb i den ret, som forældremyndighedsindehaver normalt har til at udøve barnets eller den unges partsbeføjelser på barnets eller den unges vegne. En sådan ret for barnet eller den unge vil endvidere indebære, at en tredjemand, en privatperson, kan få oplysninger om forældremyndighedsindehaver, som meget ofte vil være af særdeles følsom karakter. Der er derfor fundet behov for at videreføre gældende ret uændret med det foreslåede stk. 4 om tavshedspligt for bisidderen. Derved vil bisidderen blive omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt, som indebærer, at hvis bisidderen uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som bisidderen får kendskab til i kraft af sin rolle som bisidder, kan den pågældende straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Bisiddere, der er medtaget efter forvaltningslovens § 8, vil ikke være omfattet af tavshedspligt.

Der foreslås ingen ændringer ift. den gældende bestemmelse i servicelovens § 48 a, stk. 4, og dermed foreslås gældende retstilstand videreført uændret.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der sker en passende afvejning mellem barnets eller den unges behov for en bisidder og forældremyndighedsindehavers og barnets eller den unges behov for, at oplysninger om deres personlige forhold ikke kommer til uvedkommendes kendskab. Samtidig er formålet med at fastsætte en aldersgrænse på 15 år for bisiddere at sikre, at bisidderen har en vis alder og modenhed.