Bekendtgørelse af barnets lov § 58

Det fremgår af § 66 b, stk. 1, i serviceloven, at netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune.

Det fremgår af § 66 b, stk. 2, i serviceloven, at den kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefamilien som konkret egnet, jf. § 66 b, stk. 1, i forbindelse med godkendelsen skal tilbyde plejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie.

Det fremgår af § 66 b, stk. 3, i serviceloven, at afgørelser om godkendelse som netværksplejefamilie for et bestemt barn eller en bestemt ung ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Det fremgår af § 66 b, stk. 6, i serviceloven, at en familie, der har haft et barn midlertidigt placeret efter § 32 a i adoptionsloven, kan godkendes som netværksplejefamilie for barnet, hvis retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse om adoption efter § 9 i adoptionsloven.

Det fremgår af § 66 b, stk. 7, i serviceloven, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse, jf. § 66 b, stk. 1, om grundkursus til netværksplejefamilier, om dækning af netværksplejefamiliers omkostninger ved at have et barn eller en ung boende og om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier, jf. § 66 b, stk. 4.

Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af plejefamiliebekendtgørelsen.

Det foreslås med stk. 1, at en netværksplejefamilie skal være godkendt som konkret egnet i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den kommune, der træffer afgørelse om at anbringe barnet eller den unge.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse med alene sproglige ændringer af § 66 b, stk. 1, i serviceloven.

At en netværksplejefamilie skal godkendes som konkret egnet vil sige, at familien vil skulle vurderes til at være egnet til at modtage ét bestemt barn, men at det ikke vil være relevant, om familien vil kunne modtage andre børn.

I kommunens vurdering af, om der er tale om en netværksplejefamilie eller eksempelvis en almen plejefamilie, der skal generelt godkendes af socialtilsynet, vil det være afgørende, at der lægges vægt på den personlige relation mellem plejefamilien og barnet eller den unge. Hvis den personlige relation mellem familien og barnet eller den unge er afgørende for, at denne familie vælges som anbringelsessted, vil der være tale om en netværksanbringelse. I netværksanbringelser vil barnets kontakt og relation til familien desuden kunne tillægges større betydning end eksempelvis familiens alder, erfaring og uddannelsesmæssige baggrund. Ved netværksanbringelse som følge af en æresrelateret konflikt, skal det undersøges, om netværket er involveret i konflikten, hvilket kan betyde, at en netværksanbringelse er uegnet for barnet. Med den foreslåede stk. 1 vil relationen mellem netværksplejefamilien og det pågældende barn eller unge kunne være etableret igennem den pågældende plejeforælder/-families professionelle virke i forhold til familiens eller barnets sociale problemer. Barnet eller den unge vil således kunne blive anbragt i netværkspleje hos f.eks. sin støttepædagog eller andre, hvis der lægges vægt på den personlige relation mellem den potentielle plejeforælder/-familie og barnet eller den unge. Det centrale vil være, at der er en vis tilknytning mellem barnet og familien – eller alternativt, at det vurderes, at der kan komme dette, f.eks. ved anbringelser af spædbørn, men relationen vil kunne udspringe af en professionel relation.

Kriteriet for, at en netværksplejefamilie vil kunne godkendes vil være, at familien skal have de fornødne ressourcer til at give det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg, som barnet eller den unge har behov for, herunder eventuelle behov som følge af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge, evt. suppleret med den nødvendige professionelle behandling udefra. Det er hensigten, at målgruppen for netværksplejeanbringelser vil være børn eller unge, der ellers skulle have været anbragt i familiepleje. Netværksplejefamilier vil derfor ikke kunne godkendes til børn og unge med så omfattende støtte- eller behandlingsbehov, at de falder i målgruppen af børn og unge, der skal anbringes på et børne- og ungehjem, der har et specialiseret tilbud for børn og unge med sådanne særlige behov for støtte eller behandling. En netværksplejefamilie vil godt kunne godkendes til flere børn samtidig, f.eks. søskende. Netværksplejefamilien vil i de tilfælde skulle have en godkendelse for hvert enkelt barn.

Det foreslås med stk. 2, at den kommunalbestyrelse, der godkender netværksplejefamilien, skal tilbyde netværksplejefamilien et grundkursus i at være plejefamilie.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændringer af § 66 b, stk. 2, i serviceloven.

Der forventes fastsat nærmere regler om grundkurset i den bekendtgørelse, der foreslås udstedt med hjemmel i forslagets § 58, stk. 5. Det forventes, at disse regler vil være en videreførelse af de bestemmelser, der efter gældende ret fremgår af § 11 i plejefamiliebekendtgørelsen. Det fremgår heraf, at den kommunalbestyrelse, der godkender familien som netværksplejefamilie, skal sørge for, at familien deltager i et grundkursus, der giver dem den fornødne information og viden om at være plejefamilie. Det fremgår videre, at kurset skal gives i forbindelse med godkendelsen og har til formål at opkvalificere familien og mindske risikoen for, at anbringelsen bryder sammen, samt at grundkurset derfor både skal give den kommende netværksplejefamilie viden om, hvilken opgave de går ind til og redskaber til at løse opgaven. Endelig fremgår, at netværksplejefamilier har pligt til at gennemføre et grundkursus, at kurset omfatter begge plejeforældre, og at grundkurset som minimum skal have en varighed svarende til fire hele kursusdage. Der forventes ikke i forbindelse med udstedelsen af bekendtgørelsen med hjemmel i forslagets § 58, stk. 5, ændringer i disse regler.

Det forventes ligeledes i overensstemmelse med gældende ret, at der med hjemmel i forslagets § 58, stk. 5, vil blive fastsat regler om, at kurset som minimum ville skulle omhandle følgende tre aspekter: For det første vil kurset skulle omhandle omsorg for og opdragelse af børn, herunder forståelse for anbragte børns særlige situation og eventuelle forstyrrelser i børnenes udvikling samt forståelsen for relationen mellem plejefamilie, plejebarn og plejefamiliens egne børn. For det andet vil kurset skulle omhandle samarbejdet med barnets forældre, herunder hvordan barnets og forældrenes relation støttes. For det tredje vil kurset skulle omhandle plejefamiliens rolle i samarbejdet med de professionelle omkring barnet/den unge.

Det foreslås med stk. 3, at afgørelse om godkendelse som netværksplejefamilie for et bestemt barn eller en bestemt ung ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændringer af § 66 b, stk. 3, i serviceloven. Der foreslås med den foreslåede bestemmelse ikke ændret ved, at afgørelse om afslag på en godkendelse som netværksplejefamilie ikke kan påklages.

Det foreslås med stk. 4, at en familie, der har haft et barn eller en ung midlertidigt placeret efter § 32 a i adoptionsloven, kan godkendes som netværksplejefamilie for barnet eller den unge, hvis retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse om adoption efter § 9 i adoptionsloven.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden indholdsmæssige ændringer af § 66 b, stk. 6, i serviceloven.

Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at såfremt et barn har været midlertidigt placeret hos en adoptionsansøger efter § 32 a i adoptionsloven, og domstolene ophæver Ankestyrelsens afgørelse om, at barnet eller den unge skal adopteres uden samtykke, vil barnet eller den unge kunne blive boende hos familien ved, at familien bliver netværksplejefamilie for barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen vil i hvert enkelt tilfælde skulle foretage en vurdering af, hvorvidt det er til barnets eller den unges bedste at blive anbragt i netværkspleje hos familien i forbindelse med, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse af barnet. Det bemærkes, at ved § 4, nr. 9, i det samtidigt fremsatte følgelovforslag foreslås det, at anvendelsesområdet for § 32 a i adoptionsloven udvides sådan, at bestemmelsen også finder anvendelse, selvom der er tale om en adoption, som ikke kræver godkendelse af adoptanten efter § 4 a i adoptionsloven.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er begrundet i behovet for at skabe kontinuitet og en tryg og stabil opvækst for barnet eller den unge, hvor barnet eller den unge oplever så få skift som muligt. Barnet eller den unge vil have været midlertidigt placeret hos familien under domstolenes behandling af sagen og således have knyttet bånd til familien. Disse bånd bør af hensyn til barnets eller den unges bedste ikke brydes, uanset at der træffes afgørelse om, at barnet eller den unge ikke kan adopteres uden samtykke.

Det foreslås med stk. 5, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse, jf. § 58, stk. 1, og om grundkursus til netværksplejefamilier.

Den foreslåede bestemmelse er således en delvis videreførelse af § 66 b, stk. 7, i serviceloven, således at bemyndigelsen dækker over regler om godkendelse af og grundkursus til netværksplejefamilier. Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 viderefører social- og boligministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om visse forhold angående netværksplejefamilier. Bemyndigelse til at fastsætte de resterende forhold som nævnt i servicelovens § 66 b, stk. 7, er videreført i § 59, stk. 4. Bestemmelsen ændrer således ikke på gældende ret.

Endvidere forventes det, at der med hjemmel i forslagets § 58, stk. 5, i lighed med gældende ret vil blive fastsat regler om, at grundkurset kun vil skulle gennemføres i forbindelse med netværksplejefamiliens første godkendelse. Ansøger familien om en ny godkendelse efter en periode uden godkendelse, vil grundkurset således ikke skulle gennemføres på ny. Dog kan den godkendende myndighed stille krav herom, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Endvidere forventes det, at der med hjemmel i forslagets § 58, stk. 5, i lighed med gældende ret vil blive fastsat regler om, at det vil være en forudsætning for netværksplejefamilier, at familien gennemfører grundkurset i forbindelse med godkendelsen, samt at hvis en netværksplejefamilie modtager et barn eller en ung, inden grundkurset er gennemført, vil grundkurset skulle gennemføres hurtigst muligt herefter.

Bemyndigelsen forventes ligesom efter gældende ret at blive anvendt til at fastsætte regler om godkendelse af og grundkursus til netværksplejefamilier.

Formålet med den foreslåede § 58 er overordnet at videreføre servicelovens regler for netværksplejefamilier. Bestemmelsen har til formål at sikre, at et barn eller en ung, der har brug for et nyt hjem, kan komme til at bo hos voksne, de allerede kender og stoler på.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.8.2 og 3.8.3.