Bekendtgørelse af barnets lov § 5

Det følger af servicelovens § 46, at formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Det fremgår også af bestemmelsen, at støtte til børn og unge skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Støtten skal have til formål at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familierelationer og øvrige netværk, sikre mulighed for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, understøtte skolegang og muligheder for at gennemføre en uddannelse, fremme barnets sundhed og trivsel og endelig skal støtten også have til formål at forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

Det fremgår af servicelovens § 46, stk. 2, at støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så barnets eller den unges problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller det nære miljø, ligesom støtten skal tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

Det fremgår af servicelovens § 46, stk. 3, at støtte til børn og unge skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og at barnets eller den unges synspunkter altid skal inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Det fremgår videre, at barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis det ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres over for forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge.

Det følger af § 48 i serviceloven, at inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge ved gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens § 50, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Det foreslås med § 5 at indsætte en ny bestemmelse om barnets og den unges rettigheder, som skal afspejle et tidssvarende børnesyn og herunder styrke barnets inddragelse og indflydelse i sager efter loven. Bestemmelsen vil indeholde elementer af servicelovens § 46, stk. 1 og 3, om formålet med støtten og retten til at blive inddraget og hørt i egen sag, i en samlet og ny rammesætning af barnets eller den unges overordnede ret til omsorg, beskyttelse og inddragelse og formålet hermed.

Der vil ikke skulle træffes afgørelser efter den foreslåede § 5, i lighed med de gældende regler i servicelovens § 46. Kommunernes anvendelse af bestemmelsen vil derfor ikke selvstændigt kunne indbringes for Ankestyrelsen, men spørgsmålet om, hvorvidt barnet eller den unge er blevet hørt og inddraget eller barnets eller unges synspunkter er tilvejebragt i fornødent omfang vil indgå i forbindelse med den materielle prøvelse i en eventuel klagesag.

Med forslaget til stk. 1 foreslås det, at børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne vil have ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse for at opnå mulighed for udvikling, læring, sundhed og trivsel og vil have ret til at udvikle sig i gode sociale fællesskaber.

Behovet for omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse vil kunne skyldes, at der er tale om et barn med behov for særlig støtte på grund af sociale problemer hos forældrene eller barnet eller den unge, et barn eller ung med funktionsnedsættelse eller et barn eller ung, hvor støttebehovet har udspring i sammensatte udfordringer.

Bestemmelsen vil betyde, at hjælp og støtte efter den foreslåede barnets lov vil skulle tilrettelægges således, at barnets og den unges grundlæggende ret til omsorg, tryghed beskyttelse og inddragelse iagttages af myndigheder, fagprofessionelle og andre voksne omkring barnet.

Formålet med bestemmelsen er at fastlægge en ramme for kommunalbestyrelsens ansvar for at sikre hjælp og støtte efter loven ved at fastsætte barnets eller den unges grundlæggende ret efter loven til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse, så barnet eller den unge sikres mulighed for udvikling, læring, sundhed og trivsel og retten til at udvikle sig i gode sociale fællesskaber.

Bestemmelsen skal ses i forlængelse af den foreslåede bestemmelse i § 2, hvoraf det fremgår, at hjælp og støtte efter loven vil skulle iværksættes med henblik på at sikre, at børn og unge, som har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.

Med det foreslåede stk. 2 foreslås det som en grundlæggende rettighed for børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, at de skal have ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem.

Dette vil også være i overensstemmelse med artikel 12 i FN’s konvention om barnets rettigheder.

Retten til indflydelse vil betyde, at børne- og ungerådgiveren skal lytte til barnet, og at barnet og den unges egne holdninger og synspunkter herunder egne forslag og ønsker vil skulle indgå, når der træffes beslutninger om deres forhold.

Formålet er at sikre, at barnet eller den unge sættes i centrum og anerkendes som selvstændige individer med egne holdninger, ønsker og perspektiver på deres liv og forhold, og i kraft heraf skal have ret til at få indflydelse på de forhold, der vedrører dem.

Indflydelsen skal ske med respekt for børns og unges forskellighed, og skal ske under hensyntagen til det enkelte barn eller den enkelte unges modenhed, alder og ressourcer, herunder eventuelle kommunikationsvanskeligheder som følge af funktionsnedsættelse. Kommunalbestyrelsen vil i forbindelse med inddragelsen af barnet eller den unge blandt andet skulle være opmærksom på, at barnet eller den unge ikke altid kan vurdere implikationerne af deres tilkendegivelser, samt på, at tilkendegivelserne kan være påvirkede heraf. Det vil eksempelvis kunne gælde børn og unge med selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser eller lignende samt børn og unge med udviklingshæmning eller opmærksomhedsforstyrrelser. Der vil ligeledes kunne være udfordringer med, at nogle børn og unge lader deres tilkendegivelser påvirke af loyalitet og ansvarsfølelse over for deres forældre, frem for alene at udtrykke deres egne ønsker og behov. Børn og unge med denne type udfordringer har fortsat ret til at blive hørt og inddraget, men samtalen/inddragelsen bør tilrettelægges under hensyntagen hertil.

Retten til indflydelse vil ikke betyde, at barnet eller den unge pålægges ansvaret for beslutningerne. Bestemmelsen vil endvidere ikke betyde, at myndighederne får pligt til i alle tilfælde at følge barnets holdninger m.v. Ansvaret for at sikre, at der træffes de nødvendige og relevante beslutninger om støtte og hjælp efter loven ud fra barnets behov, vil entydigt påhvile de voksne omkring barnet. Derfor skal retten efter det foreslåede stk. 2 ses i tæt samspil med den foreslåede § 7, hvor dette ansvar eksplicit foreslås reguleret.

Barnets eller den unges ret til indflydelse på de forhold, som vedrører barnet eller den unge, foreslås at skulle gælde uanset, hvor i forløbet barnets eller den unges sag efter loven befinder sig, og vil dermed ikke være forbeholdt udvalgte tidspunkter af sagens behandling. Det vil sige uanset, om barnets eller den unges sag er under afdækning, undersøgelse, afgørelse eller under opfølgning vil barnet eller den unge have ret til indflydelse på de beslutninger og afgørelser, der træffes af betydning for barnet eller den unge. Det vil også gælde ved udarbejdelse af barnets plan.

Retten til indflydelse foreslås endvidere ikke at være forbeholdt de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer en afgørelse om barnets forhold. Retten foreslås også at gælde beslutninger, som ikke kræver en forvaltningsretlig afgørelse, dvs. beslutninger om forholdene for barnet eller den unge, som myndighederne træffer som led i deres faktiske forvaltningsvirksomhed.

Bestemmelsen skal ses i tæt sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 2, hvorefter hjælp og støtte efter loven vil skulle ydes med afsæt i barnets perspektiv, ressourcer og behov med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste.

Det fremgår af § 48, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, at inden der træffes afgørelse efter §§ 51, 52, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom. Samtalen kan undlades, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge ved gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 181 som fremsat, side 33, fremgår det, at formålet med bestemmelsen er at give barnet eller den unge mulighed for at give sin mening om sagen til kende inden afgørelsen. Af hensyn til barnet eller den unge bør det undgås, at der afholdes overflødige samtaler, og derfor kan kravet i § 48, stk. 1, om afholdelse af en samtale med barnet eller den unge inden afgørelsen bortfalde, hvis der umiddelbart forinden er gennemført en samtale med barnet eller den unge i forbindelse med gennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunen vil i disse tilfælde i henhold til de almindelige forvaltningsretlige regler fortsat have pligt til at oplyse barnet eller den unge om afgørelsens indhold.

Det fremgår videre af § 48, stk. 1, 2. pkt., i serviceloven, at en samtale med barnet eller den unge kan gennemføres uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og uden dennes tilstedeværelse. Muligheden for at gennemføre samtalen uden forældremyndighedsindehavers samtykke og deltagelse kan for eksempel være relevant i sager, hvor det vurderes nødvendigt at få barnets eller den unges uforbeholdne mening tydeligt frem, og hvor forældremyndighedsindehavers tilstedeværelse kan udgøre en barriere for, at barnet eller den unge fyldestgørende kan udtrykke sine synspunkter. I sådanne tilfælde kan det af hensyn til barnet eller den unge være hensigtsmæssigt, at forældremyndighedsindehaver ikke deltager i samtalen. I vurderingen af, hvorvidt samtalen skal gennemføres uden forældremyndighedsindehavers tilstedeværelse, skal der lægges afgørende vægt på barnets eller den unges bedste frem for på hensynet til forældremyndighedsindehaver.

Når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehavers tilstedeværelse skal kommunalbestyrelsen være særligt opmærksom på at afholde samtalen i tryghedsskabende rammer for barnet eller den unge. Det kan være i et børnevenligt indrettet lokale eller et sted uden for forvaltningen, hvor barnet eller den unge føler sig tryg, eksempelvis i barnets dagtilbud eller på barnets eller den unges skole.

For børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der endvidere være særlige kommunikative vanskeligheder, der bør tages højde for ved tilrettelæggelsen af samtalen, lige som der under samtalen bør være en særlig opmærksomhed på, om budskaberne fra barnet eller den unge er påvirket af manglende forståelse for implikationerne af samtalen eller af, at barnet eller den unge har ønsker, som ikke er til deres eget bedste. Denne opmærksomhed vil eksempelvis kunne være særligt relevant i forbindelse med samtaler med psykisk sårbare børn og unge eller børn og unge med selvskadende adfærd eller psykiske funktionsnedsættelser. I sådanne situationer vil det ofte være særligt relevant at overveje, om forældrene med fordel kan inddrages i samtalen med henblik på at bidrage med den særlige viden, forældrene typisk vil have om barnets udfordringer.

Endelig bør barnet eller den unge inden samtalen orienteres om retten til at have en bisidder med under samtalen, jf. den almindelige vejledningsforpligtelse samt servicelovens § 48 a. Dette gælder særligt, hvis samtalen afholdes uden deltagelse af forældremyndighedens indehaver. Barnet eller den unge kan eksempelvis medtage en lærer, en pædagog eller en anden person, barnet eller den unge er tryg ved. Når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehavers tilstedeværelse skal kommunalbestyrelsen endvidere være særligt opmærksom på at søge at opretholde en god dialog med forældremyndighedsindehaver. Kommunalbestyrelsen bør søge at opnå forældremyndighedsindehavers forståelse for, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt, at vedkommende deltager i samtalen. Endvidere bør der efter samtalen være en god dialog med forældremyndighedsindehaver om formålet med samtalen m.v.

Med det foreslåede stk. 3 foreslås det at fastsætte, at barnet eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser om barnets eller den unges forhold. Inddragelsen og samtaler kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.

Med forslaget vil inddragelsen af barnet eller den unge som noget nyt i forhold til serviceloven ikke længere være knyttet til kravet om afholdelse af børnesamtale på fastsatte tidspunkter i sagsforløbet.

I stedet foreslås det, at der fastsættes en grundlæggende ret for barnet og den unge til at blive inddraget løbende i alle sager, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold.

Bestemmelsen vil endvidere betyde, at løbende inddragelse og tilvejebringelse af barnets eller den unges perspektiver vil kunne ske både ved samtaler og gennem anden direkte kontakt ud fra en konkret vurdering af barnet eller den unges behov og ønsker og forholdene i sagen i øvrigt.

Bestemmelsen vil skulle sikre, at der sker løbende inddragelse af barnet eller den unge under hele forløbet ved at stille krav om inddragelse gennem samtaler eller anden direkte kontakt med barnet eller den unge, inden der træffes beslutninger og afgørelser om barnets eller den unges forhold. Bestemmelsen vil således indebære, at der skal ske inddragelse også ved løbende beslutninger om barnets forhold, dvs. i tilfælde, hvor der ikke nødvendigvis skal træffes en forvaltningsretlig afgørelse efter loven. I de tilfælde, hvor der skal træffes afgørelse om barnets forhold efter loven, vil en manglende tilvejebringelse og inddragelse af barnet eller den unges holdning og synspunkter udgøre en væsentlig mangel ved afgørelsen.

Samtidig vil bestemmelsen give myndighederne mulighed for at tilrettelægge den løbende inddragelse gennem direkte kontakt og samtaler med barnet eller den unge efter en konkret vurdering af barnets eller den unges behov og forholdene i sagen i øvrigt. Bestemmelsen vil dermed indebære en ny tilgang til inddragelse og samtaler med barnet eller den unge give mulighed for, at inddragelsen kan ske på andre måder end ved afholdelse af børnesamtaler med barnet eller den unge. Samtaler og inddragelse vil dermed skulle ske løbende og kan tilpasses barnets eller den unges ønsker og de konkrete behov og omstændigheder i sagen og på baggrund af myndighedernes vurdering. Samtidig vil inddragelsen af barnet eller den unge og samtaler i højere grad kunne tilrettelægges ud fra barnets eller den unges præmisser og holdninger.

Med bestemmelsen foreslås det, at der – ligesom det i dag er muligt efter serviceloven – skal kunne ske inddragelse og gennemføres samtaler med barnet eller den unge uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og uden forældremyndighedsindehavers tilstedeværelse. Dette vil for eksempel kunne være relevant i sager, hvor det vurderes nødvendigt at få barnets eller den unges uforbeholdne mening tydeligt frem, og hvor forældremyndighedsindehavers tilstedeværelse kan udgøre en barriere for, at barnet eller den unge fyldestgørende kan udtrykke sine synspunkter. I sådanne tilfælde kan det af hensyn til barnet eller den unge være hensigtsmæssigt, at forældremyndighedsindehaver ikke deltager i samtalen. I vurderingen af, hvorvidt samtalen skal gennemføres uden forældremyndighedsindehavers tilstedeværelse, foreslås det, at der fortsat skal lægges afgørende vægt på barnets eller den unges bedste frem for på hensynet til forældremyndighedsindehaver.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 6 om barnets eller den unges ret til en bisidder. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6.

Når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehavers tilstedeværelse bør kommunalbestyrelsen også fremover være særligt opmærksom på at afholde samtalen i tryghedsskabende rammer for barnet eller den unge.

Med det foreslåede stk. 3 vil barnet og den unge have ret til at blive inddraget, inden der træffes beslutninger om barnet eller den unges forhold. Barnet og den unge vil dog i alle tilfælde have ret til at afslå at udtale sig i den konkrete sag, hvis de ikke ønsker det. Myndighederne må i givet fald tilvejebringe barnet eller den unges holdning og synspunkter på anden vis.

Med det foreslåede stk. 4 foreslås det, at kravet om samtaler og anden direkte kontakt i stk. 3 i helt særlige tilfælde helt eller delvist vil kunne fraviges, hvis barnet eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnet eller den unges holdning og synspunkter vil i disse tilfælde skulle tilvejebringes på anden vis.

Med forslaget vil kravet, om at myndighederne løbende skal tilvejebringe og inddrage barnet eller den unges holdninger og synspunkter i sagen, ikke kunne undlades. Kravet om samtaler og anden direkte kontakt med barnet i stk. 3 vil imidlertid kunne fraviges, hvis barnet eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod. Herved forstås, at det alene vil være helt særlige tilfælde, som kan begrunde, at myndighederne ikke taler eller har anden direkte kontakt med barnet eller den unge selv, men må tilvejebringe barnet eller den unges holdning og synspunkter på anden vis.

Barnets alder, modenhed eller evt. fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse vil som udgangspunkt ikke i sig selv kunne begrunde en undladelse af at tilvejebringe og inddrage barnet eller den unges holdning og synspunkter i sager efter loven. I stedet vil myndighederne i disse tilfælde have pligt til at sikre, at inddragelsen og tilvejebringelsen af barnets synspunkter sker ud fra barnets præmisser og under hensyntagen til f.eks. barnets alder, modenhed eller evt. funktionsnedsættelse. Hvis der imidlertid er tale om et meget lille barn herunder et spædbarn, eller et barn med en svær psykisk funktionsnedsættelse vil der kunne være et helt særligt tilfælde, der vil kunne begrunde, at barnet eller den unges holdning og synspunkter må tilvejebringes på anden vis, f.eks. ved at indhente observationer om barnet eller ved at tale med de voksne, der er omkring barnet.

Formålet med bestemmelsen vil være at sikre, at barnet eller den unge bliver inddraget og deres holdning og synspunkter tilvejebragt i alle sager om hjælp og støtte efter loven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.2.