Bekendtgørelse af barnets lov § 46

Det fremgår af § 52, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter § 52, stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvorefter kommunalbestyrelsen for børn og unge omfattet af lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet kun kan træffe afgørelse om supplerende foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, i serviceloven.

Det fremgår videre af § 52, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50 i serviceloven. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Der fremgår dog særlige bestemmelser om iværksættelse af hjælp uden samtykke efter §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. En afgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Det fremgår af § 52, stk. 2, 1. pkt., i serviceloven, at støtte efter § 52, stk. 3, kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det fremgår af § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud: anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

Det foreslås med stk. 1, at kommunalbestyrelsen med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, kan træffe afgøre om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. den foreslåede bestemmelse i § 43, stk. 1, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Afgørelsen skal angive formålet med anbringelsen og den forventede varighed.

Med den foreslåede bestemmelse i § 46 foreslås § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven udskilt og videreført som selvstændig bestemmelse. Der foreslås ikke ændringer i kriterierne for anbringelse uden for hjemmet med samtykke.

Tre betingelser vil skulle være opfyldt i det foreslåede stk. 1, før der kan iværksættes en anbringelse efter § 46. For det første vil anbringelsen skulle være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte. For det andet vil der skulle foreligge et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og fra den unge, der er fyldt femten år. Endelig vil der skulle være gennemført en undersøgelse af barnets eller den unges forhold.

Kommunalbestyrelsen vil efter det foreslåede stk. 1, kunne træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet med samtykke, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte. Hermed fastlægges det materielle kriterium for iværksættelse af en anbringelse med samtykke uden for hjemmet. Det vil således ikke være ethvert behov, der kan danne grundlag for anbringelse. Det udtrykkes ved, at anbringelsen vil skulle være af væsentlig betydning og ved, at det anbringelsen vil skulle være af hensyn til et særligt behov for støtte. Derudover må der ikke efter forslaget varetages hensyn, der hører til andre sektorer, som f.eks. undervisningssektoren. Et eksempel herpå er, at det vil være gavnligt for en ung at komme på efterskole, men hvor den unge ikke har behov for særlig støtte. Den unge vil derfor ikke falde inden for anvendelsesområdet for reglerne om særlig støtte. Det må dog samtidig understreges, at det, i overensstemmelse med gældende ret, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A 4906, side 4957, er hensigten at udforme kriteriet så rummeligt, at det ikke afskærer kommunen fra at yde hjælp, når det må ses som formålstjenligt ud fra en vurdering af familiens situation sammenholdt med de hjælpemuligheder, som findes i loven. Dette er begrundet i, at en anbringelse for nogle børn vil kunne være den nødvendige indsats til at forebygge mistrivsel, og at anbringelse dermed vil kunne være den rettidige indsats.

Afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter denne bestemmelse vil skulle træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge over femten år. Efter forslagets § 47 er der dog adgang til at træffe afgørelse om anbringelse, selv om forældremyndighedsindehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat, men kravene i den foreslåede § 47 vil i givet fald skulle være opfyldt. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 47.

Er der fælles forældremyndighed vil begge forældre skulle give samtykke, uanset at forældrene ikke bor sammen. Dette vil gælde i alle tilfælde, også i de tilfælde, hvor der f.eks. er tale om et familiebehandlingsophold, som kun omfatter den ene af forældremyndighedsindehaverne.

Har barnet eller den unge under femten år lovligt ophold i Danmark, mens forældremyndighedsindehaver ikke har lovligt ophold, træffes en afgørelse efter den foreslåede § 46, stk. 1, over for barnet, jf. også den foreslåede § 3 og bemærkningerne hertil. Reglerne om forældremyndighedsindehavers samtykke og partshøring af forældremyndighedsindehaver finder fortsat anvendelse.

Det bemærkes, at det følger af den foreslåede bestemmelse i § 69, stk. 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen ved afgørelse om anbringelse efter den foreslåede § 46 skal overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge gennem adoption får en ny familie, når det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at kommunalbestyrelsen i afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet vil skulle angive det overordnede formål med anbringelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere betyde, at kommunalbestyrelsens afgørelse skal indeholde en angivelse af, hvor længe anbringelsen forventes at vare. Det vil sige, at kommunen i forbindelse med iværksættelsen af en anbringelse af et barn eller en ung skal tage stilling til, om anbringelsen forventes at skulle være af kortere eller længere varighed.

Bestemmelsen viderefører dele af de gældende regler i servicelovens § 140, stk. 2 og 3, om indsatsens formål og forventet varighed. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 91 og 92.

Det foreslås med stk. 2, at samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, skal omfatte formålet med anbringelsen.

Med bestemmelsen vil samtykket skulle omfatte formålet med anbringelsen. Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kommunalbestyrelsen i sin afgørelse om anbringelse vil skulle angive det overordnede formål med anbringelsen. Det vil således være beskrivelsen af formålet med afgørelsen om anbringelsen, dvs. hvad der kan opnås med en anbringelse, og hvad der skal ske undervejs, der danner grundlag for afgivelsen af samtykket fra forældremyndighedsindehaver og tillige fra den unge, når denne er fyldt femten år.

På den måde vil formålet med anbringelsen fremstå tydeligt, således at det samtykke, der gives til en anbringelse, kan karakteriseres som et informeret samtykke.

Med sin accept af formålet med anbringelsen vil det endvidere være formodningen, at forældremyndighedsindehaver vil acceptere at indgå i et konstruktivt samarbejde med kommunen om at få det bedste ud af anbringelsen til gavn for barnet eller den unge og familien i øvrigt, jf. også lovforslagets § 2, stk. 4, om at barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken.

Hvis forældremyndighedsindehaver eller den unge over femten år har givet samtykke til anbringelsen, men ikke er enige i, hvad formålet er med anbringelsen, vil det ikke på denne baggrund kunne betragtes som et samtykke efter § 46, hvorfor en anbringelse i et sådant tilfælde må vurderes efter reglerne om anbringelse uden samtykke, jf. den foreslåede bestemmelse i § 47.

Denne situation vil f.eks. kunne opstå, hvis forældremyndighedsindehaver mener, at formålet med anbringelsen er at give en ung behandling for psykiske problemer, hvorimod kommunen mener, at formålet er at give den unge tydelige voksne, som kan være med til at forbedre adfærden hos den unge. Her vil der kunne være enighed om, at den unge skal anbringes, men ikke hvad formålet skal være.

Der foreslås ikke med bestemmelsen opstillet formelle krav til afgivelsen af samtykket, men det må anses for formålstjenligt, at samtykket afgives skriftligt, så der ikke senere opstår tvivlsspørgsmål. Den praktiske fremgangsmåde vil i øvrigt kunne fastlægges af kommunen. Kommunen må herved være opmærksom på de særlige forhold, der kan være omkring samtykke fra børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor funktionsnedsættelsen kan have indflydelse på evnen til at afgive informeret samtykke.

Det foreslås med stk. 3, at der kan kun træffes afgørelse efter stk. 1 efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 20 i denne lov, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at der dog, hvis særlige forhold taler for det, kan træffes afgørelse om foreløbig eller akut anbringelse efter § 46, stk. 1, i denne lov sideløbende med at der gennemføres en børnefaglig undersøgelse efter den foreslåede § 20 eller en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

En afgørelse efter det foreslåede stk. 1 vil kun kunne iværksættes efter, at der er gennemført en undersøgelse efter § 20. En god undersøgelse vil være en betingelse for, at man fra starten kan vælge den rigtige hjælp, beskrive formålet med indsatsen og løbende følge op på, om indsatsen har de ønskede virkninger. Der kan dog være særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt at anbringe barnet eller den unge akut eller foreløbigt, og hvor afgørelsen om at anbringe barnet eller den unge ikke kan afvente den nærmere undersøgelse af barnets eller den unges og familiens forhold. I sådanne tilfælde må den børnefaglige undersøgelsen eller den ungefaglige undersøgelse gennemføres sideløbende med, at anbringelsen iværksættes. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forældrene varetægtsfængsles eller rammes af alvorlig sygdom, og hvor forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, samtykker til en anbringelse.

Det foreslås med stk. 4, at kommunalbestyrelsen på baggrund af en undersøgelse efter § 26 med samtykke fra de kommende forældre kan træffe en afgørelse efter § 47, stk. 1, om, at det endnu ufødte barn umiddelbart efter fødslen anbringes uden for hjemmet, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til det endnu ufødte barns behov for støtte.

Den foreslåede bestemmelse vil gøre det muligt for kommunalbestyrelsen at træffe en afgørelse efter den foreslåede § 46, stk. 1, for det ufødte barn, såfremt betingelserne i den foreslåede bestemmelse er opfyldt.

Betingelserne for at anbringe et kommende barn efter det foreslåede stk. 4, vil være de samme som følger af den foreslåede § 47, stk. 1, dog således, at der vil skulle tages højde for, at der er tale om en afgørelse, der træffes på et ikke fuldstændigt oplyst grundlag, da der i sagens natur hverken foreligger oplysninger om barnet eller om forholdet mellem barnet og forældrene.

Tre betingelser vil skulle være opfyldt i det foreslåede stk. 4, før der kan iværksættes indsatser efter bestemmelsen. For det første vil anbringelsen skulle være af væsentlig betydning af hensyn til det kommende barns særlige behov for støtte. For det andet vil der skulle foreligge et samtykke fra de kommende forældre. Endelig vil der skulle være gennemført en undersøgelse af det kommende barns forhold efter den foreslåede § 26.

Ved kommende forældre forstås den gravide kvinde og den, der efter børneloven, anses som retlig forælder til barnet. Dette omfatter kvindens ægtefælle, medmindre denne efter børneloven ikke anses som forælder til barnet, og den mand eller kvinde, der har anerkendt faderskabet henholdsvis medmoderskabet til barnet på afgørelsestidspunktet. Derimod omfatter det ikke den mand eller kvinde, der er far eller medmor til barnet, men hvis forældreskab til barnet endnu ikke er fastslået. Endvidere omfatter det den mand eller kvinde, som ifølge moren er eller kan være far eller medmor til barnet.

Kommunalbestyrelsen vil efter det foreslåede stk. 4 kunne træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet med samtykke, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til det kommende barns særlige behov for støtte. Hermed fastlægges det materielle kriterium for iværksættelse af en anbringelse uden for hjemmet med samtykke. Det vil således ikke være ethvert behov, der vil kunne danne grundlag for anbringelse. Det udtrykkes ved, at anbringelsen vil skulle være af væsentlig betydning og ved, at det anbringelsen vil skulle være af hensyn til et særligt behov for støtte.

Afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter det foreslåede stk. 4 vil skulle træffes med samtykke fra de kommende forældre. Samtykket vil skulle omfatte formålet med anbringelsen. Efter forslagets § 49 vil der dog være adgang til at træffe afgørelse, selv om de kommende forældre ikke ønsker foranstaltningen iværksat, men kravene i den foreslåede § 49 vil i givet fald skulle være opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til § 49.

Det vil være væsentligt, at barnets plan på en forståelig måde angiver nogle tydelige rammer for indsatsen i form af opstillede mål. På den måde vil barnets plan fremstå som et rimeligt bedømmelsesgrundlag for, hvad formålet med anbringelsen er, således at det samtykke, der gives til en anbringelse, kan karakteriseres som et informeret samtykke. Hvis de kommende forældre har givet samtykke til anbringelsen, men ikke er enige i, hvad formålet er med anbringelsen, vil det ikke på denne baggrund kunne betragtes som et samtykke efter § 47, hvorfor en anbringelse i et sådant tilfælde må vurderes efter reglerne om anbringelse uden samtykke, jf. den foreslåede bestemmelse i § 49.

Der vil kun kunne træffes afgørelse efter stk. 4 efter gennemførelse af en undersøgelse, jf. § 26. En god undersøgelse vil være en betingelse for, at man fra starten kan vælge den rigtige hjælp, beskrive formålet med indsatsen og løbende følge op på, om indsatsen har de ønskede virkninger.

Formålet med dem foreslåede § 46 er at give mulighed for at anbringe et barn eller en ung eller et ufødt barn uden for hjemmet med samtykke når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets, den unges eller det endnu ufødte barns særlige behov for støtte.

Det bemærkes, at det følger af den foreslåede bestemmelse i § 69, stk. 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen ved indstilling til børne- og ungeudvalget om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter den foreslåede § 46 skal overveje, om hensynet til kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler for, at barnet eller den unge gennem adoption får en ny familie, når det må antages, at barnet eller den unge vil være anbragt i en længere årrække.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.7.2 og 3.7.3.