Bekendtgørelse af barnets lov § 38

Efter § 57 a, stk. 1, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaver et forældrepålæg, jf. bestemmelsens stk. 3, når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaver ikke lever op til sit forældreansvar.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om, at: 1) barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes, 2) barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven eller er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, 3) barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller 4) forældremyndighedsindehaver nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Et forældrepålæg efter § 57 a i serviceloven angiver en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaver, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet, jf. servicelovens § 57 a, stk. 3.

Det kan herunder fastsættes, at forældremyndighedsindehaveren skal: 1) sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i skole, 2) deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende barnets eller den unges skolegang, 3) sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den unge til det pågældende sted, 4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum, 5) deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram eller 6) deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Det fremgår af § 57 a, stk. 4, i serviceloven, at afgørelse om forældrepålæg træffes uden forudgående gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.

Det følger af § 57 a, stk. 5, i serviceloven, at hvis der er truffet afgørelse om forældrepålæg, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 52, stk. 1, om at iværksætte foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 1, 2, 3, 6 og 9, selv om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det vurderes, at formålet med foranstaltningen vil kunne opnås uanset det manglende samtykke, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Bestemmelsens stk. 6 fastsætter, at en afgørelse om forældrepålæg træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneders varighed. Forældrepålægget kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen.

Det fremgår videre af bestemmelsens stk. 7, at kommunalbestyrelsen skal oplyse forældremyndighedsindehaveren om, at overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. maj 2022 af lov om en børne- og ungeydelse, og for, at det pågældende barn eller den pågældende unge medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. januar 2021 af lov om individuel boligstøtte.

Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den, der er meddelt et forældrepålæg, ikke efterlever pålægget, og at den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette, jf. § 57 a. stk. 8, i serviceloven. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.

Efter § 57 a, stk. 9, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af forældrepålægget, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at: 1) forholdet, der lå bag pålægget, ikke længere eksisterer, eller 2) forældrepålægget ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges problemer.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaver et forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaver ikke lever op til sit forældreansvar.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af servicelovens § 57 a, stk. 1.

Formålet med et forældrepålæg efter den foreslåede bestemmelse vil være, at forældremyndighedsindehaver skal påtage sig det ansvar, der følger af at have forældremyndigheden over et barn eller en ung.

Ved et forældrepålæg forstås et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete opgaver og pligter, som forældremyndighedsindehaver skal påtage sig. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, vil afgørelsen skulle træffes i forhold til begge forældremyndighedsindehavere. Det vil således være op til forældremyndighedsindehaverne sammen at sikre, at pålægget efterleves.

Hvis et barn eller en ung har fast ophold hos andre end forældremyndighedsindehaver, vil der ikke kunne anvendes et forældrepålæg. Et forældrepålæg vil således være møntet på forældremyndighedsindehaver alene, hvorfor det ikke vil finde tilsvarende anvendelse på andre personer.

Det vil være en betingelse for at meddele et forældrepålæg, at forældremyndighedsindehaver ikke i tilstrækkelig omfang har levet op til sit ansvar som forælder og dermed har været medvirkende til barnets eller den unges negative udvikling. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis forældremyndighedsindehaver ikke har reageret på meddelelser fra skolen om et barns fravær.

I nogle tilfælde vil der kunne der være problemer i forhold til flere børn eller unge i en familie. Hvis kommunen overvejer at anvende forældrepålæg for at løse problemerne, vil betingelserne skulle være opfyldt, og afgørelserne træffes individuelt i forhold til hvert enkelt barn på baggrund af konkrete vurderinger.

Afgørelse om et forældrepålæg efter den foreslåede bestemmelse vil kunne træffes, selvom der ikke er gennemført en børnefaglig undersøgelse eller afdækning, jf. §§ 19 og 20, ligesom afgørelsen i dag kan træffes uden forudgående børnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens § 57 a, stk. 4.

Hensigten er, at kommunen hurtigt og effektivt vil kunne pålægge forældremyndighedsindehaver at sikre, at barnet eller den unge f.eks. møder i skolen eller er hjemme på bestemte tidspunkter eller inden for bestemte tidsrum. Det forudsættes således, at kommunerne hurtigt vil vurdere, om der er grundlag for et forældrepålæg, når der foreligger oplysninger, som kan indikere, at barnets eller den unges udvikling er i fare.

Kommunalbestyrelsen vil ligesom i dag skulle iagttage de almindelige forvaltningsretlige regler for myndigheders behandling af afgørelsessager, herunder reglerne om partshøring og oplysning af sagen. I de sager, hvor der vil være tale om børn og unge, som er kendt af de sociale myndigheder, vil der ofte allerede foreligge afklaringsnotater, den børnefaglige undersøgelse eller anden undersøgelse i sagen, som vil kunne indgå i sagens oplysning.

Hvis der viser sig forhold, som kommunen mener giver behov for yderligere afdækning af støttebehovet hos et barn eller en ung, vil kommunalbestyrelsen kunne iværksætte en afdækning eller børnefaglig undersøgelse efter reglerne i det foreslåede kapitel 3 sideløbende med gennemførelsen af forældrepålægget. Den efterfølgende afdækning vil også kunne medføre, at kommunalbestyrelsen vil træffe afgørelse om bortfald af pålægget, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at pålægget ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges problemer, jf. nedenfor.

Det foreslås i stk. 2, at meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der foreligger oplysninger om et af følgende forhold: 1) Barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller undervisningspligten opfyldes i øvrigt ikke, 2) barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven eller er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, 3) barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig adgang, 4) barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer, eller 5) forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Bestemmelsen vil være en videreførelse af servicelovens § 57 a, stk. 2, og vil angive, hvilke konkrete situationer, der vil skulle føre til meddelelse af et forældrepålæg, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt. De udvalgte situationer vil være typeeksempler på tilfælde, hvor børn og unge har brug for hjælp til at komme på ret køl igen. Der vil være tale om en udtømmende opregning.

Bestemmelsen vil betyde, at der vil skulle foreligge en af fem nærmere angivne situationer for, at kommunen har grundlag for at træffe afgørelse om forældrepålæg. Betingelserne i det foreslåede stk. 1 vil også skulle være opfyldt.

Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen i sager, hvor barnet eller den unge udviser de oplistede bekymringstegn, er opmærksom på, at sådanne bekymringstegn kan have udspring i, at barnet eller den unge har en psykisk funktionsnedsættelse. Den bekymrende adfærd bør således give anledning til overvejelser om, hvorvidt der er behov for at afdække grundlaget for adfærden, herunder afdække om adfærden skyldes eksempelvis en opmærksomhedsforstyrrelse som autisme eller ADHD.

Det foreslåede stk. 2, nr. 1, vil betyde, at oplysninger om ulovligt skolefravær eller om, at skolepligten i øvrigt ikke opfyldes vil kunne udløse et forældrepålæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Ved ulovligt fravær forstås fravær som efter folke- eller friskolelovgivningen ikke er tilladt. Der henvises til bekendtgørelse nr. 1063 af 24. oktober 2019 om elevers fravær fra undervisningen og § 6, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1656 af 9. august 2021 (friskoleloven). Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at skolefravær i nogle tilfælde kan skyldes en funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge. I disse tilfælde vil der som udgangspunkt ikke være tale om ulovligt skolefravær, jf. § 1, stk. 1, og § 2, i bekendtgørelse nr. 1063 af 24. oktober 2019 om elevers fravær fra undervisningen, og der vil derfor heller ikke være grundlag for at udløse et forældrepålæg.

Ved manglende opfyldelse af undervisningspligten i øvrigt forstås, at barnet eller den unge ikke modtager en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I tilfælde, hvor barnet eller den unge hjemmeundervises eller hjemtages til hjemmeundervisning under sådanne omstændigheder som er nævnt i det foreslåede stk. 1, vil der således skulle foretages en vurdering af, om undervisningspligten opfyldes. Efter friskolelovens § 35, stk. 1, fører kommunen tilsyn med den undervisning, børnene eller de unge får i hjemmet m.v.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, vil betyde, at om mistanke om eller sigtelse for enhver overtrædelse af straffeloven, lov om euforisende stoffer, våbenloven eller knivloven vil kunne begrunde et forældrepålæg. I disse tilfælde vil der ikke skulle foretages en vurdering af overtrædelsens omfang eller grovhed. De øvrige betingelser efter stk. 1 for meddelelse af et forældrepålæg vil også skulle være opfyldt. Kommunalbestyrelsen vil også her skulle være opmærksom på, at adfærd som fører til mistanke om overtrædelse af straffeloven i nogle tilfælde kan skyldes en psykisk funktionsnedsættelse/opmærksomhedsforstyrrelse hos barnet eller den unge.

I sager, hvor kommunen har oplysninger om, at barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for anden kriminalitet f.eks. overtrædelse af færdselsloven, vil det være en betingelse, at kriminaliteten har et vist omfang eller en vis grovhed. En mindre færdselsforseelse vil derfor ikke være tilstrækkelig til at begrunde et forældrepålæg.

Betegnelsen ”mistænkt” er anvendt, da børn og unge under 15 år ikke kan sigtes eller tiltales, da de er under den kriminelle lavalder.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, indebærer, at oplysninger om, at barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvor der almindelig adgang, vil være en indikator på, at barnets eller den unges udvikling er i fare og kan således begrunde et forældrepålæg.

Med udtrykket »utryghedsskabende adfærd« menes en adfærd, der er egnet til at skabe utryghed hos andre mennesker. Det er således ikke et krav, at der skal være givet udtryk for en følelse af utryghed i forhold til den udviste adfærd, idet adfærden alene skal være egnet til at skabe utryghed.

Som eksempler på utryghedsskabende adfærd kan nævnes, at barnet eller den unge udviser en intimiderende, chikanerende eller truende adfærd over for f.eks. forbipasserende, beboere eller erhvervsdrivende m.v. Eksempler på chikanøs eller truende adfærd kan f.eks. være, at barnet eller den unge, herunder gruppen som denne kan være en del af, råber, kommer med nedsættende bemærkninger eller stiller sig i vejen for forbipasserende, eller at den pågældende udviser en støjende eller fornærmende adfærd i øvrigt. Der kan også være tale om fysiske handlinger såsom kast af genstande, skub eller spyt mod ting eller personer, uden at adfærden nødvendigvis falder under et strafbart forhold.

I forbindelse med vurderingen af, om der foreligger en utryghedsskabende adfærd, kan der lægges vægt på, hvor adfærden er udvist, f.eks. på en togstation, ved et busstoppested, i et bycenter, foran den eller de forurettedes hjem eller lignende offentlige steder, hvor det enten har været vanskeligt eller umuligt for den eller de forurettede at trække sig væk eller undgå barnets eller den unges eller gruppens adfærd.

Endvidere kan der lægges vægt på, hvornår adfærden er udvist, f.eks. om det er sket i de sene aften- og nattetimer efter mørkets frembrud, hvor visse handlinger almindeligvis fremstår mere utrygge, end hvis de var forøvet i dagslys. Det kan også indgå i vurderingen, om barnet eller den unge i forbindelse med adfærden har forsøgt at tildække sit ansigt eller på anden vis forsøgt at anonymisere sig selv for f.eks. at undgå videoovervågningskameraer eller øvrig identifikation.

Adfærden behøver ikke at bestå i eller ledsages af et strafbart forhold. Det afgørende er adfærdens utryghedsskabende karakter. Adfærden kan udøves selvstændigt af barnet eller den unge eller som led i en gruppes aktiviteter. Hvis der er tale om en samlet adfærd i en gruppe, kan der lægges vægt på, om gruppens adfærd medfører støjgener og/eller trafikale gener, og om personer i gruppen indtager eller er påvirket af alkohol eller andre rusmidler.

Det er ikke muligt udtømmende at definere, hvornår der er tale om utryghedsskabende adfærd. Det vil altid bero på en konkret vurdering af de samlede omstændigheder i sagen, om en adfærd kan siges at være utryghedsskabende eller ej.

Det er en betingelse, at den utryghedsskabende adfærd er udvist »på steder, hvortil der er almindelig adgang«. Udtrykket skal forstås i overensstemmelse med ordensbekendtgørelsens § 2 og omfatter således f.eks. offentlige parker, offentlige befordringsmidler, butikker, butikscentre og offentlige kontorer. Det vil ikke være omfattet af bestemmelsen, hvis den utryghedsskabende adfærd er udvist i et privat hjem eller andre steder, hvor der ikke er almindelig adgang. Den utryghedsskabende adfærd kan være udvist på steder med geografisk tilknytning til det sted, hvor barnet eller den unge har bopæl. Det kan f.eks. være i det lokale bycenter, på den lokale togstation, foran skolen, ungdomsklubben eller lignende. Det er imidlertid ikke et krav, at adfærden nødvendigvis er udvist i barnets eller den unges nærområde. Det vil således også være omfattet, hvis adfærden er udvist i en anden by eller kommune end den, som barnet eller den unge har bopæl i.

Det er kommunen, der skal vurdere, om barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig adgang. Kommunen vil i den forbindelse skulle iagttage officialprincippet, hvorefter kommunen skal sørge for en tilstrækkelig sagsoplysning, førend der træffes afgørelse om pålæg. Vurderingen af, om barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd skal almindeligvis foretages bl.a. på baggrund af oplysninger fra politiet, SSP-samarbejdet eller lignende.

Det forudsættes, at et forældrepålæg efter nr. 3 ikke meddeles som følge af et enkeltstående tilfælde. Et pålæg efter bestemmelsen vil således almindeligvis forudsætte, at der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge flere gange har udvist en utryghedsskabende adfærd på steder, hvortil der er almindelig adgang. Hyppigheden af den udviste adfærd kan endvidere indgå i vurdering af, om adfærden samlet set må anses for utryghedsskabende. Hvis barnet eller den unge således gentagne gange har udvist en utryghedsskabende adfærd, skal der for så vidt angår den konkrete udviste adfærd mindre til for at betegne adfærdens karakter som utryghedsskabende.

Det foreslåede stk. 2, nr. 4, vil betyde, at oplysninger om alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet vil kunne udløse et forældrepålæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Der vil f.eks. kunne være tale om problemer, som kommer til udtryk i skolen, om problemer der på andre måder kommer til udtryk i »det offentlige rum« f.eks. ved truende adfærd i grupperingsmæssige sammenhænge og om problemer, som kommer til udtryk ved den unges misbrug eller anden selvskadende adfærd.

I sager hvor barnet udviser alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at sådanne bekymringstegn kan have udspring i, at barnet eller den unge har en psykisk funktionsnedsættelse. Sådanne tegn på mistrivsel bør således give anledning til overvejelser om, hvorvidt der er behov for at afdække grundlaget for adfærden, herunder afdække om adfærden skyldes eksempelvis en opmærksomhedsforstyrrelse som autisme eller ADHD.

Det foreslåede stk. 2, nr. 5, vil betyde, at oplysninger om, at forældremyndighedsindehaver ikke vil samarbejde med myndighederne om at løse barnets eller den unges problemer, vil kunne udløse et forældrepålæg, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Manglende samarbejde vil f.eks. kunne bestå i, at forældremyndighedsindehaver ikke kommer til forældremøder eller ikke møder op, når kommunen har indkaldt dem til et møde, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af barnets plan, jf. den foreslåede § 91. Der vil også kunne være tale om en situation, hvor forældremyndighedsindehaver afviser at samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om planlægningen af den unges uddannelse efter folkeskolens 9. klasse.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 3, at et forældrepålæg skal angive en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaver, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet. Det foreslås videre, at det herunder kan fastsættes, at forældremyndighedsindehaver skal: 1) Sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i skole, 2) deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende om barnets eller den unges skolegang, 3) sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den unge til det pågældende sted, 4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum, 5) deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram eller 6) deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, 1. pkt., der fastslår, at et forældrepålæg skal angive en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehaver, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til formålet, vil være en videreførelse af servicelovens § 57 a, stk. 3, 1. pkt.

Bestemmelsen vil betyde, at et forældrepålæg vil være et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete handlepligter, som forældremyndighedsindehaveren skal påtage sig med henblik på, at barnets eller den unges udvikling bringes uden for fare. Formålet vil være at sikre, at forældremyndighedsindehaveren bidrager til løsningen af barnets eller den unges problemer.

Et forældrepålæg kan indeholde flere forskellige pligter og opgaver, hvis kommunen i det konkrete tilfælde vurderer, at det er nødvendigt.

Det foreslås således i stk. 3, 2. pkt., at det herunder kan fastsættes, at forældremyndighedsindehaver skal: 1) Sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen ved personligt at følge barnet eller den unge i skole, 2) deltage i forældremøder og konsultationer om barnets eller den unges skolegang, 3) sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den unge til det pågældende sted. 4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum. 5) deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram, eller 6) deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den unges problemer.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af servicelovens § 57 a, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen vil fastsætte en liste over mulige pålæg. Listen vil ikke være udtømmende, da det ikke vil være muligt på forhånd at forudse, hvilke konkrete pålæg der kan være egnede til at løse konkrete problemer.

Hvis pålægget indebærer, at forældremyndighedsindehaver skal sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt eller i et nærmere fastsat tidsrum, er det kommunen, der i forbindelse med meddelelsen af forældrepålægget, vurderer, hvilket tidsrum handlepligten skal strække sig over. Ved vurderingen kan der lægges vægt på, hvilke problemstillinger hos barnet eller den unge der giver anledning til den pågældende handlepligt. Hvis der f.eks. foreligger oplysninger fra politiet, SSP-samarbejdet eller lignende om, at barnet eller den unge ofte udviser eller deltager i utryghedsskabende adfærd i weekenden i aften- og nattetimerne, kan pålægget f.eks. gå ud på, at barnet eller den unge skal være hjemme fredag og lørdag mellem kl. 21 om aftenen til kl. 6 om morgenen dagen efter.

Det er ikke en forudsætning, at barnet eller den unge har udvist en utryghedsskabende adfærd for at anvende handlepligten om ophold i hjemmet i et nærmere afgrænset tidsrum. Handlepligten kan således også anvendes ved enhver af de øvrige problemstillinger, som er oplistet i stk. 2.

En sådan handlepligt indebærer ikke, at den unge per definition skal opholde sig på den fysisk afgrænsede enhed, som familiens bopæl udgør, i det tidsrum, der er fastsat i kommunens afgørelse. Hvis familien f.eks. skal på familieudflugt eller besøg hos venner eller familie, vil det være naturligt, at den unge deltager i disse aktiviteter. Endvidere vil barnet eller den unge fortsat have mulighed for inden for det fastsatte tidsrum at deltage i eventuelle fritidsjob, uddannelses’ eller fritidsaktiviteter, klubtilbud eller aktiviteter med genoprettende formål i øvrigt. Det afgørende er, at barnet eller den unge ikke hænger ud på gaden eller opholder sig i miljøer, der ansporer den unge til negativ adfærd.

Kommunen vil således have mulighed for at fastlægge de konkrete pålæg efter stk. 3, 2. pkt., inden for visse rammer, som for det første vil afgrænses af, at pålæggene vil skulle være egnede til at bidrage til en løsning af problemerne i den konkrete sag. Det vil sige, at der skal være en direkte eller indirekte sammenhæng mellem pålæggets indhold og den adfærd eller ændring i adfærd, som man ønsker hos barnet eller den unge.

For det andet vil efterlevelsen af pålægget skulle være realistisk for forældremyndighedsindehaver. Det betyder, at der ved fastlæggelsen af pålægget f.eks. skal tages højde for barnets eller den unges alder i forhold til, om forældrene har reel mulighed for at efterleve pålægget.

For det tredje vil pålæggets indhold skulle stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, der søges løst.

For det fjerde vil forældremyndighedsindehaver kun kunne pålægges at foretage handlinger e.l., som ligger inden for rammerne af ansvarlig forældremyndighedsudøvelse. Det vil sige, at forældremyndighedsindehaver f.eks. naturligvis ikke kan pålægges at låse deres børn inde.

For det femte vil forældrepålæggene skulle være sagligt velbegrundede og i øvrigt ligge inden for formålet af barnets lov. Endelig vil pålæggets indhold i den konkrete sag for det sjette skulle fastlægges, så forældrene vil have mulighed for at opfylde deres øvrige forpligtelser f.eks. i forhold til familiens eventuelt øvrige børn og i forhold til arbejdspladsen. Et eksempel på et egnet pålæg, som vil stå i rimelig forhold til formålet, kan være et pålæg om at følge barnet eller den unge i skole hver dag, hvis det pågældende barn eller den unge har ulovligt fravær.

Forældremyndighedsindehave vil dog ikke kunne blive pålagt selv at følge deres børn i skole, hvis det kommer i konflikt med deres arbejdstider, men pålægget vil så kunne være, at forældremyndighedsindehaver skal sørge for, at barnet bliver fulgt i skole af andre.

Det vil i afgørelsen om forældrepålæg skulle angives:1) Hvad pålægget nøjagtigt skal gå ud på, herunder hvad den eller de konkrete handlepligter vil skulle bestå i, 2) hvilken periode pålægget vil gælde for, og under hvilke omstændigheder det vil være muligt at forlænge pålægget, 3) hvilke parter der - efter kommunens vurdering i den konkrete sag - vil få meddelelse om pålægget, og 4) hvad konsekvensen vil være af, at pålægget ikke efterleves, nemlig at udbetalingen af børnefamilieydelsen stoppes.

Det vil således skulle være helt klart for forældremyndighedsindehaver, hvad det er for handlepligter, de vil få pålagt, så det også vil stå tydeligt for dem, hvordan de vil kunne efterleve det, og dermed også, hvornår et pålæg anses for ikke at være blevet efterlevet med de konsekvenser, der vil følge af en manglende efterlevelse.

Det foreslås i stk. 4, at er der truffet afgørelse om forældrepålæg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 32, stk. 1, om at iværksætte støttende indsatser efter § 32 stk. 1, nr. 1-3, 5 og 8, selvom at forældremyndighedsindehaver ikke samtykker til indsatsen, når det vurderes, at formålet med indsatsen vil kunne opnås uanset det manglende samtykke, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af servicelovens § 57 a, stk. 5, med de ændringer, der vil følge af den foreslåede § 32.

Kommunalbestyrelsen vil kunne iværksætte støttende indsatser omfattet af den foreslåede bestemmelse på baggrund af en afdækning eller børnefaglig undersøgelse af støttebehovet eller sideløbende hermed, jf. den foreslåede § 32, stk. 4.

Det vil være en ændring i forhold til i dag, hvor der som udgangspunkt skal være gennemført en børnefaglig undersøgelse, inden der træffes afgørelse om støtte uden samtykke, med mindre særlige forhold taler for, at der iværksættes foreløbig støtte sideløbende med undersøgelsen. Ændringen vil være en konsekvens af den lettere adgang til at iværksættende støtte, der foreslås i § 32.

Kommunalbestyrelsen vil altid være forpligtet til at oplyse sagen i tilstrækkelig grad til, at der kan træffes afgørelse, jf. § 10 i retssikkerhedsloven. Det bl.a. betyde, at sagen skal være tilstrækkeligt oplyst til, at kommunalbestyrelsen kan vurdere, om de materielle betingelser for iværksættelse af støttende indsatser uden samtykke er opfyldt. Forvaltningslovens regler om partshøring og klagevejledning m.v. vil ligeledes skulle overholdes, og kommunen vil så vidt muligt skulle inddrage barnet eller den unge og forældrene i overensstemmelse med de grundlæggende principper i kapitel 2.

Ved afgørelsen vil kommunalbestyrelsen skulle iagttage proportionalitetsprincippet. Dvs. at der vil skulle være et rimeligt forhold mellem indsatsen og det formål, der søges opnået, så indsatsen ikke er hverken mere eller mindre indgribende end nødvendigt.

Det foreslås i stk. 5, at afgørelsen om forældrepålæg træffes for en afgrænset periode af højst 12 måneders varighed. Forældrepålægget kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af servicelovens § 57 a, stk. 6. Bestemmelsen vil betyde, at det af afgørelse vil skulle fremgå, hvor længe pålægget vil skulle gælde, idet perioden, dog ikke vil kunne overstige 12 måneder, uden at det vil kræve en ny afgørelse.

Bestemmelsen vil ikke fastsætte ikke en grænse for, hvor mange gange et pålæg vil kunne forlænges, eller hvor længe en forældremyndighedsindehaver i alt vil kunne være underlagt forældrepålæg.

Der sættes dog en naturlig grænse for den tidsmæssige udstrækning ved, at betingelserne til stadighed vil skulle være opfyldt, herunder den betingelse, at forældrepålægget vil skulle være egnet til at løse problemerne.

Både for den enkelte afgørelse og for afgørelsen inklusiv forlængelser gælder det, at den tidsmæssige udstrækning vil skulle stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, der søges løst.

Som eksempel vil kunne nævnes et pålæg om at deltage i et forældreprogram bestående af to weekend-ophold. Et sådant pålæg vil typisk kun skulle vare den periode, som de to weekend-ophold varer. Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke møder op til weekend-opholdene, vil pålægget kunne forlænges, ligesom udbetalingen af børnefamilieydelsen vil kunne stoppes, jf. nedenfor.

Det foreslås således i stk. 6, at kommunalbestyrelsen vil skulle oplyse forældremyndighedsindehaver om, at overholdelse af pålægget er en betingelse for at modtage børne- og ungeydelse, jf. lov om en børne- og ungeydelse, og for, at det pågældende barn eller den pågældende unge medregnes ved beregningen af boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af servicelovens § 57 a, stk. 7. Bestemmelsen vil betyde, at kommunen har ansvaret for at sikre, at forældremyndighedsindehaver er gjort bekendt med de økonomiske konsekvenser for familien ved ikke at overholde forældrepålægget.

Det foreslås i stk. 7, at vurderer kommunalbestyrelsen, at forældremyndighedsindehaver ikke efterlever et forældrepålæg efter stk. 1, og at den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om dette. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af servicelovens § 57 a, stk. 8. Bestemmelsen vil regulerer reaktionsmulighederne over for en forældremyndighedsindehaver, som ikke efterlever et forældrepålæg. Efter forslaget er det kommunalbestyrelsens opgave at følge op på og vurdere, om et meddelt forældrepålæg er efterlevet.

Det vil f.eks. betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle undersøge, om en forældremyndighedsindehaver, som har fået pålæg om at sikre, at barnet opholder sig hjemme på visse tidspunkter eller i et nærmere fastsat tidsrum, har taget skridt til at sikre dette. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse kunne tage kontakt til politiet eller SSP-samarbejdet for at få bekræftet, at politiet ikke længere møder barnet eller den unge på gaden sent på natten.

Udgangspunktet vil være, at et forældrepålæg vil skulle efterleves fuldt ud i hele den periode, pålægget er i kraft.

Hvis forældremyndighedsindehaver pludselig viser vilje til at efterleve pålægget omkring det tidspunkt, hvor betingelserne for at være berettiget til børnefamilieydelsen skal være opfyldt, vil kommunen skulle vurdere, om den opståede vilje er reel, eller om der er tale om forsøg på omgåelse. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at pålægget ikke er efterlevet, med henvisning til forældrenes forsøg på at omgå reglerne, vil det dog kræve klare oplysninger, der støtter denne antagelse.

Kommunalbestyrelsen vil til brug for vurderingen af, om pålægget er efterlevet, skulle inddrage samtlige omstændigheder i sagen og foretage en konkret helhedsbedømmelse på baggrund heraf. Kommunalbestyrelsen vil i disse tilfælde være tildelt en vis skønsmulighed.

Hvis et pålæg ikke er efterlevet, og dette ikke skyldes undskyldelige forhold hos forældremyndighedsindehaver, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse om dette. Følgen af at et pålæg ikke efterleves vil i så fald være, at betingelserne for udbetaling af børnefamilieydelsen ikke længere er opfyldt, og at udbetalingen stoppes, jf. § 38, stk. 6.

Afgørelsen om manglende efterlevelse af et pålæg vil skulle træffes med virkning for det førstkommende kvartal og for ét kvartal af gangen. Hvis forældremyndighedsindehaver efter et kvartal med stop for udbetalingen af børnefamilieydelsen stadig ikke efterlever pålægget, og kommunen vurderer, at betingelserne for at opretholde pålægget stadig er gældende, vil kommunen skulle træffe en ny afgørelse med efterfølgende stop for udbetalingen af børnefamilieydelsen for det næste kvartal også.

Kommunen vil i denne forbindelse skulle være opmærksom på de tidsterminer, der gælder i forhold til udbetalingen af børnefamilieydelsen.

I den vurdering, der vil skulle ligge til grund for afgørelsen, vil dels skulle indgå, om forældremyndighedsindehaverne objektivt set har efterlevet pålægget, dels, hvis det ikke er tilfældet, om der foreligger undskyldelige omstændigheder for den manglende efterlevelse. Kommunalbestyrelsen vil således skulle tage hensyn til, om den manglende efterlevelse skyldes forhold, der er uden for forældremyndighedsindehaverens kontrol, f.eks. dokumenteret sygdom.

Der vil ikke i forbindelse med afgørelsen om manglende efterlevelse af pålæg ligge en vurdering hos kommunalbestyrelsen om det hensigtsmæssige i at stoppe for udbetalingen af børnefamilieydelsen i den konkrete sag. Der vil alene være tale om en konstatering af, at et forældrepålæg ikke er efterlevet.

Det foreslås i stk. 8, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald af pålægget, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at forholdet, der lå bag pålægget, ikke længere eksisterer, eller at forældrepålægget ikke længere er egnet til at løse barnets eller den unges problemer.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af servicelovens § 57 a, stk. 9. Bestemmelsen vil regulere, hvornår et pålæg bortfalder. Der vil være tale om en udtømmende opregning.

Bestemmelsen vil betyde, at pålægget vil bortfalde ved kommunalbestyrelsens afgørelse, hvis det forhold, der har begrundet pålægget, ikke længere er til stede, f.eks. hvis barnet eller den unge, som tidligere har haft et omfattende ulovligt skolefravær, nu møder i skole hver dag.

Et forældrepålæg, der er meddelt på grund af ulovligt skolefravær, eller fordi undervisningspligten ikke i øvrigt opfyldes, vil ikke bortfalde som følge af, at forældrene hjemtager barnet eller den unge til hjemmeundervisning. Kun hvis det vurderes, at undervisningspligten rent faktisk opfyldes, vil være der grundlag for at træffe afgørelse om bortfald.

Et pålæg vil endvidere bortfalde ved kommunalbestyrelsens afgørelse, hvis det ikke længere er egnet til at løse de foreliggende problemer. Det kan f.eks. være i en situation, hvor et pålæg om at sikre barnets eller den unges deltagelse i bestemte fritidsaktiviteter i kommunen ikke længere er meningsfyldt, fordi forældremyndighedsindehaver og barnet er flyttet til en anden landsdel, eller hvor forældremyndighedsindehaver har efterlevet pålægget, men det har vist sig, at det ikke har påvirket barnets eller den unges problemer i en positiv retning.

Kommunalbestyrelsen vil i øvrigt skulle være opmærksomme på, at bortfald af et konkret pålæg vil kunne kombineres med et nyt pålæg med nye handlepligter.

Kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om bortfald af pålægget af egen drift, og skal gøre det, hvis den bliver opmærksom på, at grundlaget har ændret sig. Kommunalbestyrelsen vil også kunne tage sagen op på baggrund af en henvendelse fra forældrene.