Bekendtgørelse af barnets lov § 37

Efter § 56 i serviceloven kan afgørelse efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 1 og 3, for så vidt angår behandling af barnets eller den unges problemer, og nr. 6, jf. § 52, stk. 1, træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Bestemmelsen kan kun anvendes, når det kan anses for formålstjenligt at iværksætte en foranstaltning på trods af modstanden fra forældremyndighedsindehaveren. Der skal foreligge forhold, der sandsynliggør, at der vil kunne opnås et positivt resultat af foranstaltningen trods den udviste modstand. Herudover skal betingelsen i servicelovens § 52, stk. 1, om at foranstaltningen skal være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, være opfyldt.

Foranstaltningen kan i princippet iværksættes uanset barnets eller den unges modstand, men i forhold til større børn vil det normalt ikke være hensigtsmæssigt at træffe beslutning, hvis de modsætter sig støtten.

Bestemmelsen omfatter foranstaltninger i form af ophold i dagtilbud m.v. (jf. § 52, stk. 3, nr. 1), behandling af barnets eller den unges problemer (jf. § 52, stk. 3, nr. 3) og udpegning af en fast kontaktperson (jf. § 52, stk. 3, nr. 6).

Det foreslås i § 37, at må det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, 3 og 5, om ophold i dagtilbud, om en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller om behandling af barnet eller den unge, selvom at forældremyndighedsindehaver ikke samtykker, når formålet med indsatsen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af servicelovens § 56 med visse redaktionelle ændringer samt med de ændringer, der vil følge af den foreslåede § 32, stk. 4.

Bestemmelsen vil betyde, at kommunalbestyrelsen ligesom i dag vil kunne træffe afgørelse om visse støttende indsatser efter den foreslåede § 32, stk. 1, selvom forældremyndighedsindehaver ikke samtykker, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

De materielle betingelser for iværksættelse af hjælp efter denne bestemmelse vil ligesom i dag være: 1) At det må anses for at være af væsentlige betydning for et barns særlige behov for støtte, og 2) at formålet med indsatsen skønnes at kunne opnås, selvom forældremyndighedsindehaver ikke samtykker.

Det vil for det første betyde, at de materielle betingelser for iværksættelse af en eller flere støttende indsatser efter den foreslåede § 32, stk. 1, som er omfattet af bestemmelsen, skal være opfyldt.

Det vil for det andet betyde, at bestemmelsen kun vil kunne anvendes, når det kan anses for formålstjenligt at iværksætte en indsats på trods af modstand fra forældremyndighedsindehaver. Det vil indebære, at der vil skulle foreligge forhold, der vil sandsynliggøre, at der vil kunne opnås et positivt resultat af indsatsen trods den udviste modstand.

Bestemmelsen vil omfatte støttende indsatser i form af ophold i dagtilbud m.v. jf. § 32, stk. 1, nr. 1, udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, og behandling af barnet eller den unge jf. § 32, stk. 1, nr. 5. Det vil svare til, hvad der i dag gælder efter servicelovens § 56, med de redaktionelle ændringer, der følger af § 32, stk. 1.

Støttende indsatser i form af ophold for barnet i f.eks. et dagtilbud eller udpegning af en fast kontaktperson vil således som udgangspunkt forudsætte samtykke fra forældremyndighedsindehaver. En vellykket indsats vil således normalt fordre, at der et minimum af vilje til samarbejde hos barnets eller den unge og forældremyndighedsindehaver. Bestemmelsen vil dog give mulighed for at træffe afgørelse om indsatsen uden samtykke.

Udgangspunktet for gennemførelsen af en psykologisk, pædagogisk eller anden tilsvarende behandling af et barn eller en ung vil også være, at forældremyndighedsindehaver skal give samtykke. Kommunen vil derfor så vidt muligt skulle søge at opnå dialog og samarbejde med familien om behandlingen. Hvis behandlingen skal gavne barnet eller den unge, vil det således som oftest være en forudsætning, at begge forældre bakker op om det, herunder som minimum den forælder, som barnet bor hos.

Med bestemmelsen vil kommunalbestyrelsen få mulighed for at gennemføre behandling af barnet eller den uden samtykke i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at indlede et positivt samarbejde med forældremyndighedsindehaver, samt i særlige tilfælde hvor den ene forældremyndighedsindehaver afviser eller ikke besvarer kommunens forsøg på dialog.

Bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes i tilfælde, hvor to forældremyndighedsindehavere ikke bor sammen, og kun den ene vil give samtykke til, at et hjemmeboende barn eller en ung, der har behov for f.eks. psykologhjælp, uden at der dog er grund til en anbringelse uden for hjemmet.

Bestemmelsen vil også kunne anvendes i situationer, hvor barnets eller den unges behov for behandling er begrundet i problemer hos forældrene med f.eks. misbrug, som forældrene har svært ved at erkende, og forældrene derfor ikke ønsker behandling af barnet.

Kommunen vil dog stadig så vidt muligt skulle informere forældremyndighedsindehaver om behandlingsforløbet og om øvrige sagsskridt, herunder sikre sig at forældremyndighedsindehaver forstår kommunens bevæggrunde og tiltag.

Bestemmelsen vil alene give kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige samtykkekravet i forhold til afgørelser, der vedrører de angivne bestemmelser i barnets lov. Forslaget påvirker ikke eventuelle samtykkeregler, som behandlerne vil kunne være omfattet af.

Bestemmelsen vil ikke finde anvendelse, hvis barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. I disse tilfælde vil kommunalbestyrelsen ligesom i dag kunne træffe afgørelse om behandling af barnet eller den unge uden samtykke efter reglerne i den foreslåede § 47.

Kommunalbestyrelsen vil kunne iværksætte støttende indsatser omfattet af den foreslåede bestemmelse på baggrund af en afdækning eller undersøgelse af støttebehovet eller sideløbende hermed, jf. den foreslåede § 32, stk. 4.

Det vil være en ændring i forhold til i dag, hvor der som udgangspunkt skal være gennemført en børnefaglig undersøgelse, inden der træffes afgørelse om støtte uden samtykke, med mindre særlige forhold taler for, at der iværksættes foreløbig støtte sideløbende med undersøgelsen. Ændringen vil være en konsekvens af den lettere adgang til at iværksættende støtte, der foreslås i § 32, stk. 3.

Kommunalbestyrelsen vil altid være forpligtet til at oplyse sagen i tilstrækkelig grad til, at der kan træffes afgørelse, jf. § 10 i retssikkerhedsloven. Det vil bl.a. betyde, at sagen skal være tilstrækkeligt oplyst til, at kommunalbestyrelsen kan vurdere, om de materielle betingelser for iværksættelse af støttende indsatser uden samtykke er opfyldt. Forvaltningslovens regler om partshøring og klagevejledning m.v. vil ligeledes skulle overholdes, og kommunen vil så vidt muligt skulle inddrage barnet eller den unge og forældrene i overensstemmelse med de grundlæggende principper i kapitel 2.

Ved afgørelsen vil kommunalbestyrelsen skulle iagttage proportionalitetsprincippet. Dvs. at der vil skulle være et rimeligt forhold mellem indsatsen og det formål, der søges opnået, så indsatsen ikke er hverken mere eller mindre indgribende end nødvendigt.