Bekendtgørelse af barnets lov § 35

Efter § 11, stk. 4, i serviceloven kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når kommunalbestyrelsen vurderer, at efter nr. 1 og 2 i bestemmelsens 2. pkt. kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. Der kan ydes økonomisk støtte til: 1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. servicelovens § 11, stk. 3, nr. 1 og 2) udgifter i forbindelse med prævention.

Kommunalbestyrelsen kan efter bestemmelsen give økonomisk støtte til udgifter hhv. konsulentbistand efter § 11, stk. 3, i serviceloven og prævention, når kommunalbestyrelsen vurderer, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, og at den økonomiske støtte efter § 11, stk. 4, vil kunne imødekomme barnets eller den unges behov. Bestemmelsens nr. 2 om udgifter til prævention sal ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens adgang til at tilbyde rådgivning om familieplanlægning efter § 11, stk. 3, nr. 3, i serviceloven.

Målgruppen for de forebyggende indsatser, herunder økonomisk støtte efter § 11, stk. 4, er børn og unge samt deres familier, der ikke har så komplekse problemer, at der er behov for særlige foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11.

Økonomisk støtte efter § 11, stk. 4, nr. 1, i serviceloven er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det, jf. servicelovens § 11, stk. 5.

Bestemmelsen betyder, at støtte til udgifter i forbindelse med konsulentbistand efter § 11, stk. 3, nr. 1, i serviceloven kan gives, når forældrene har udgifter som følge af foranstaltningen, som de ikke selv har råd til at afholde. Udgifterne til selve foranstaltningerne afholdes af kommunen efter reglen i servicelovens § 173.

Det forslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det kan imødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte, kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaver til dækning af følgende udgifter: 1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. § 30, stk. 1, nr. 1, og 2) udgifter i forbindelse med prævention.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 vil være en videreførelse af servicelovens § 11, stk. 4.

Målgruppen for de forebyggende indsatser, herunder økonomisk støtte efter det foreslåede stk. 1, er børn og unge samt deres familier, der ikke har så komplekse problemer, at der er behov for støttende indsatser efter den foreslåede § 32 eller en anbringelse efter de foreslåede regler i kapitel 5.

Bestemmelsens stk. nr. 1 vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil kunne give økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaver til udgifter, som de måtte have som følge af indsatsen efter den foreslåede § 30, stk. 1, nr. 1, f.eks. transportudgifter. Udgifterne til selve indsatsen vil skulle afholdes af kommunen efter den foreslåede § 30.

Bestemmelsens i stk. 1, nr. 2, vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil kunne yde økonomisk støtte til udgifter til p-piller, spiral eller anden prævention.

Det foreslås i stk. 2, at støtte efter stk. 1, nr. 1, er betinget af, at forældremyndighedsindehaver ikke selv har tilstrækkelige midler til dækning af udgifterne.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af servicelovens § 11, stk. 5. Bestemmelsen vil betyde, økonomisk støtte i forbindelse med tilbud om konsulentbistand kun vil kunne gives, når kommunen vurderer, at forældremyndighedsindehaver ikke selv har råd til at afholde eventuelle udgifter i forbindelse med indsatsen. Det afgørende for vurderingen heraf vil være, om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance.

Kommunalbestyrelsen kan efter servicelovens § 11, stk. 6, som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af denne støtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge. Dette kan give mulighed for, at børn og unge, som ellers ikke deltager i relevante fritidsaktiviteter, får yderligere mulighed for at deltage i sædvanlige fritidstilbud på linje med andre børn og unge, hvilket kan have stor betydning i den forebyggende indsats. Den økonomiske støtte kan eksempelvis gå til at betale for udstyr og kontingent.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at fastsætte kriterier for tildeling af økonomisk støtte til udgifterne i forbindelse med et barns eller en ungs fritidsaktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis opstille kriterier for familiens økonomiske forhold eller en målrettet indsats i forhold til særlige boligområder m.v.

Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at kommunen ikke benytter hjemlen til at give økonomisk støtte til fritidsaktiviteter. Muligheden for at yde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter er således valgfri for kommunerne.

Kommunen kan på forskellig vis forsøge at begrænse åbenbare grundløse ansøgninger. Det kan f.eks. gøres ved, at offentliggøre de kriterier, som kommunen vælger at opstille, på kommunens hjemmeside, eller ved at oplyse herom i forbindelse med den generelle rådgivning af borgere, som henvender sig til kommunen. Dette kan medvirke til at tydeliggøre over for borgerne, hvilke grupper af børn og unge, som kommunen har valgt at give mulighed for at ansøge om økonomisk støtte til fritidsaktiviteter.

Muligheden for, at kommunerne kan fastsætte kriterier for tildeling af økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, er således en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige princip om, at skønnet er pligtmæssigt, og at forvaltningen derfor ikke må erstatte den individuelle afvejning med anvendelsen af en intern opstillet regel.

Det skal bemærkes, at kommunen er forpligtet til at vurdere alle inden for bestemmelsens målgruppe i overensstemmelse med det opstillede kriterium. Dette indebærer, at hvis kommunen for eksempel har fastsat et kriterium om, at børn i bestemte boligområder kan tildeles støtte, så er kommunalbestyrelsen forpligtet til at behandle alle i målgruppen lige. Kommunalbestyrelsen er i øvrigt både i forbindelse med fastsættelse af kriterium og i forbindelse med behandling af konkrete ansøgninger forpligtet til at overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder ligebehandlingsprincippet og saglighedsprincippet.

Kommunalbestyrelsens beslutning om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen som led i det forebyggende arbejde kan beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Endvidere kan kommunalbestyrelsen fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt. Endelig kan kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Med det foreslåede stk. 3, 1. pkt., vil kommunalbestyrelsen som led i det forebyggende arbejde kunne beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Den foreslåede bestemmelse vil dermed være en videreførelse af servicelovens § 11, stk. 6, 1. pkt. Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at der som led i kommunens forebyggende arbejde kan gives økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, som har behov for særlig støtte. Bestemmelsen vil betyde, at kommunen eksempelvis vil kunne betale for udstyr og kontingent til unges fritidsaktiviteter.

Kommunalbestyrelsen vil også kunne beslutte, at den ikke vil benytte hjemlen til at give økonomisk støtte til fritidsaktiviteter. Muligheden for at yde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter vil således være valgfri for kommunerne.

Det foreslås videre i med bestemmelsen i stk. 3, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildelingen af støtten efter 1. pkt.

Bestemmelsen vil være en videreførelse af § 11, stk. 6, 2. pkt. i serviceloven. Kriterier for tildeling af støtte vil f.eks. kunne være familiens økonomiske forhold eller en målrettet indsats i forhold til særlige boligområder m.v.

Muligheden for at fastsætte kriterier for tildeling af økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, vil være en fravigelse af det almindelige forvaltningsretlige princip om, at skønnet er pligtmæssigt, og at forvaltningen derfor ikke må erstatte den individuelle afvejning med anvendelsen af en intern opstillet regel.

Det skal bemærkes, at kommunalbestyrelsen ligesom i dag vil være forpligtet til at vurdere alle inden for bestemmelsens målgruppe i overensstemmelse med det opstillede kriterium. Dette vil indebære, at hvis kommunen for eksempel har fastsat et kriterium om, at børn i bestemte boligområder kan tildeles støtte, så vil kommunalbestyrelsen være forpligtet til at behandle alle i målgruppen lige. Kommunalbestyrelsen vil i øvrigt både i forbindelse med fastsættelse af kriterium og i forbindelse med behandling af konkrete ansøgninger være forpligtet til at overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder ligebehandlingsprincippet og saglighedsprincippet.

Endelig foreslås i stk. 3, 3. pkt., at kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og den foreslåede bestemmelse vil dermed være en videreførelse af servicelovens § 11, stk. 6, 3. pkt.

Bestemmelsen vil betyde, at hvis kommunalbestyrelsen i en konkret sag har truffet afgørelse om at afslå en anmodning om støtte til fritidsaktiviteter til et barn eller en ung, f.eks. fordi det vurderes, at barnet eller den unge ikke har behov for særlig støtte, vil kommunalbestyrelsen afgørelse ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed.

Efter § 52 a, stk. 1, i serviceloven kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog bestemmelsens stk. 2. Der kan ydes økonomisk støtte til følgende: 1) Udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter § 52, stk. 3, eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter § 52, stk. 3, eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, 2) udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes og 3) udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet.

§ 52 a, stk. 1, nr. 1, i serviceloven giver både mulighed for at dække udgifter, der er en direkte følge af en foranstaltning efter servicelovens § 52, stk. 3, udgifter, der er en del af foranstaltningen samt udgifter, der er en mere indirekte følge af en foranstaltning.

Forældrene kan have udgifter som følge af foranstaltningen, som de ikke selv har råd til at afholde, og det er derfor muligt at yde støtte til disse udgifter efter servicelovens § 52 a, stk. 1, nr. 1. Der kan eksempelvis være tale om dækning af udgifter til f.eks. fritidsaktiviteter, efterskoleophold m.v., der indgår som en del af indsatsen.

Der kan desuden være tale om tilskud til tabt arbejdsfortjeneste som følge af familiebehandling iværksat efter § 52 stk. 3, nr. 3 og 4, i serviceloven hvis forældrene på grund af deres deltagelse i familiebehandlingen i en kortere, afgrænset periode ikke kan varetage deres arbejde.

Støtte efter § 52 a, stk. 1, nr. 1, i serviceloven kan kun ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til det, jf. § 52 a, stk. 2, i serviceloven.

Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaver til dækning af følgende udgifter, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte: 1) Udgifter i forbindelse med støttende indsatser efter § 32, stk. 1, i denne lov eller foranstaltninger efter § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, 2) udgifter i forbindelse med en anbringelse efter §§ 46 eller 47 i denne lov eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, 3) udgifter, der erstatter en ellers mere indgribende og omfattende indsats efter § 32, stk. 1, §§ 46 eller 47 i denne lov eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, 4) udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes, og 5) udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet.

Den foreslåede ordning vil være en videreførelse af servicelovens § 52 a, stk. 1, med de redaktionelle ændringer, der vil følge af, at regler om anbringelse udskilles fra de øvrige regler om støttende indsatser, jf. den foreslåede § 32 og §§ 46 og 47.

Bestemmelsen vil betyde, at kommunalbestyrelsen ligesom i dag vil kunne træffe afgørelse om økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaver, når visse betingelser er opfyldt. Bestemmelsen vil således fastsætte de materielle (indholdsmæssige) betingelser for, hvornår der efter den foreslåede stk. 4 kan tilbydes økonomisk støtte til forældrene. Barnet eller den unge vil skulle have behov for mere intensiv eller langvarig støtte, end hvad der kan gives som led i den tidligere forebyggende indsats efter de foreslåede §§ 30 og 31, og den økonomiske støtte til forældrene vil skulle have væsentlig betydning herfor.

De beløb, der ydes til forældremyndighedsindehaver efter den foreslåede bestemmelse, vil være skattefri for denne, jf. § 7, nr. 9, i lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2022 af bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven).

Med bestemmelsen foreslås det, at bestemmelsen vil opliste de udgifter, der vil kunne ydes støtte til.

Bestemmelsens nr. 1 vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil have mulighed for at dække udgifter, der er en direkte følge af støttende indsatser efter den foreslåede § 32, stk. 1, eller af et forbedringsforløb efter § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Kommunalbestyrelsen vil ligeledes kunne dække udgifter, der vil være en del af indsatsen efter disse bestemmelser og udgifter, der er en mere indirekte følge af indsatsen.

Forældremyndighedsindehaver vil således kunne have udgifter som følge af den tilbudte støtte, som de ikke selv har råd til at afholde, og det vil derfor være muligt at yde støtte til disse udgifter efter bestemmelsens nr. 1. Der vil eksempelvis kunne være tale om dækning af udgifter til f.eks. fritidsaktiviteter, efterskoleophold m.v., der indgår som en del af indsatsen.

Der vil desuden kunne være tale om tilskud til tabt arbejdsfortjeneste som følge af f.eks. familiebehandling og døgnophold for familien iværksat efter den foreslåede § 32, hvis forældremyndighedsindehaver på grund af deres deltagelse i familiebehandlingen i en kortere, afgrænset periode ikke kan varetage deres arbejde.

Bestemmelsens nr. 1 vil også give mulighed for at dække udgifter, der mere indirekte følger af en iværksat indsats, som f.eks. udgifter til tansport i forbindelse med indsatsen.

Bestemmelsens nr. 2 vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil have mulighed for at dække udgifter, som er en direkte eller indirekte følge af, at barnet eller den unges anbringes uden for hjemmet efter de foreslåede §§ 46 eller 47 i denne lov eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Bestemmelsens nr. 3 vil give mulighed for yde støtte til forældremyndighedsindehavers udgifter, hvis den økonomiske støtte erstatter en ellers mere indgribende og omfattende indsats.

Med bestemmelsen gives mulighed for, at der kan ydes økonomisk støtte, hvis den økonomiske støtte erstatter en ellers mere indgribende og omfattende indsats efter forslaget til §§ 32, stk. 1, §§ 46 eller 47. Dermed dækkes f.eks. de situationer, hvor man i forbindelse med familierådslagning, indgåelse af familiekontrakter og lignende aftaler en bestemt indsats, som forældremyndighedsindehaver har vanskeligheder med at afholde udgifterne til. Det kan eksempelvis være en aftale om at sørge for rent tøj til barnet, som forældremyndighedsindehaver ikke kan gennemføre uden hjælp. I stedet for at yde praktisk hjælp i hjemmet kan det være både bedre og billigere f.eks. at yde økonomisk støtte til en vaskemaskine.

Bestemmelsens nr. 4 vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil kunne yde økonomisk bistand som en formålsbestemt indsats for at undgå, at det bliver nødvendigt at anbringe barnet eller den unge, eller for at fremme en hjemgivelse.

Når støtten ydes for at undgå en anbringelse eller for at fremme en hjemgivelse, vil det være en forudsætning, at der er en klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og muligheden for at undgå anbringelse eller fremme hjemgivelse, hvilket skal fremgå af afgørelsen. Det vil derfor være af væsentlig betydning, at støtten indgår som et led i en samlet løsning af familiens problemer, og at støtten tilsigter at sætte familien i stand til selv at klare sine vanskeligheder.

Eksempler på bestemmelsens anvendelsesmuligheder vil kunne være hjælp til bedre bolig, f.eks. hjælp til istandsættelse, flytning og indskud, sanering af gæld, kortvarig betaling af husleje eller betaling af mindre anskaffelser. Bestemmelsen vil ikke give mulighed for at yde en familie hjælp til løbende forsørgelsesudgifter.

Endelig vil bestemmelsen i nr. 5 betyde, at kommunalbestyrelsen ligesom i dag vil kunne yde hjælp til udgifter i forbindelse med forældremyndighedsindehavers samvær med barnet eller den unge under anbringelsen for at støtte en stabil kontakt mellem forældre og børn.

I disse situationer vil det være en forudsætning, at der er klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og formålet at støtte en stabil kontakt mellem forældre og børn.

Eksempelvis vil bestemmelsen kunne anvendes til at yde hjælp til forældrenes transportudgifter i forbindelse med samvær eller til specielle udgifter, der er nødvendige for, at et barn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan besøge forældrene i hjemmet. Der vil f.eks. kunne ydes støtte til udgifter til særlig indretning eller udstyr i hjemmet, som er nødvendigt for, at barnet eller den unge kan besøge forældrene i hjemmet. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om hjælpemidler eller boligindretning i forældrenes hjem. I relation til støtte til hjælpemidler skal kommunen være opmærksom på muligheden for at yde hjælp efter servicelovens § 112.

Det bemærkes, at kommunen vil kunne dække eventuelle merudgifter i forbindelse med en bil efter den foreslåede nr. 3, hvis det i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barnet eller den unge under anbringelsen uden for hjemmet. Det vil især gælde den situation, hvor familien har en bil alene til befordring af barnet/den unge. Det vil også gælde, hvis det kan sandsynliggøres, at familien ikke ville have haft bil, hvis der ikke var et særligt kørselsbehov som følge af barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse.

Det vil endvidere gælde i en situation, hvor en familie har en ekstraordinær stor og driftsmæssig kostbar bil som følge af barnets /den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse. I disse situationer kan der ydes tilskud til betaling af f.eks. forsikringer, benzin, reparationer m.v., når udgiften må anses som en merudgift ved forsørgelsen af barnet/den unge. Merudgiften skal altid beregnes konkret.

I relation til særlig indretning af barnets hjem bemærkes, at der ud over hjælp hertil efter bestemmelsen også er mulighed for at yde støtte efter servicelovens § 116, stk. 1, om boligindretning. Permanent ophold uden for hjemmet for et barn eller en ung med nedsat funktionsevne er således ikke i sig selv til hinder for, at der gives hjælp til boligindretning i barnets hjem. Det er dog en forudsætning, at barnet eller den unge har hyppigt ophold hos forældrene, og at de omhandlede boligindretninger barnets eller den unges funktionsnedsættelse taget i betragtning må anses som nødvendige for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for barnet eller den unge under besøgene.

Det foreslås i stk. 5, at støtte efter stk. 4, nr. 1-3, kun kan ydes, når forældremyndighedsindehaver ikke selv har tilstrækkelige midler til det.

Den foreslåede bestemmelse vil svare indholdsmæssigt til servicelovens § 52 a, stk. 2.

Den foreslåede ordning vil betyde, at økonomisk støtte efter stk. 4, nr. 1-3, vil være trangsbestemt. Det afgørende for bedømmelsen af trangen vil være, om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance, men det vil i øvrigt op til kommunen at fastlægge, hvordan beregningen vil skulle foretages. Hvis familiens økonomi er meget anstrengt, vil der også kunne ydes hjælp til mindre udgifter.

Hjælp i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 35, stk. 4, nr. 4 og 5, vil ikke være trangsbestemt. Det vil betyde, at den økonomiske efter bestemmelsen ikke må afhænge af forældrenes økonomi, men alene af formålet med støtten.