Bekendtgørelse af barnets lov § 32

Efter servicelovens § 52, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om foranstaltninger, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, jf. servicelovens § 52, stk. 1, 2. pkt.

Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaver, og – når der er tale om anbringelse efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 – den unge, der er fyldt 15 år, jf. servicelovens § 52, stk. 1, 3. og 4. pkt. Dog kan afgørelse om visse foranstaltninger træffes uden samtykke efter reglerne i servicelovens §§ 56, 57 a, 57 b og 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a, når betingelser herfor er opfyldt.

Det fremgår af servicelovens § 52, stk. 2, 1. pkt., at støtteforanstaltninger kun kan iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. serviceloven § 50, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen, jf. servicelovens § 52, stk. 2, 2. pkt.

Det fremgår af servicelovens § 52, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte foranstaltninger i form af ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende, praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, døgnophold, jf. servicelovens § 55, for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § 66, stk. 1, nr. 1-3, 6 og 7, eller i et botilbud, jf. § 107. Kommunen kan videre iværksætte foranstaltninger i form af en aflastningsordning, jf. servicelovens § 55, i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie eller i en netværksplejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution, jf. § servicelovens 66, stk. 1, nr. 1-4, 6 og 7, en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien, anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. servicelovens § 66, et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge og anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Servicelovens § 52, stk. 4, 1. pkt. fastsætter, at kommunalbestyrelsen under en graviditet skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens stk. 3, nr. 2, 3, 4, 6 eller 9, og § 52 a, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen.

Bestemmelsen betyder, at en række af de foranstaltninger, der er oplistet i servicelovens § 52, stk. 3, (støtte i hjemmet, familiebehandling, døgnophold og kontaktperson og anden støtte) ligeledes kan anvendes over for kommende forældre.

Afgørelsen træffes med samtykke fra forældrene, jf. servicelovens § 52, stk. 4, 2. pkt. Servicelovens § 52, stk. 2, finder anvendelse ved afgørelsen, jf. servicelovens § 52, stk. 4, 3. pkt. Det betyder, at foranstaltningerne som udgangspunkt kun kan iværksættes efter gennemførelsen af en børnefaglig undersøgelse, men at der dog kan iværksættes foreløbige eller akutte foranstaltninger, hvis særlige forhold taler herfor.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, skal træffe afgørelse om en eller flere af følgende støttende indsatser, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet: 1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign., 2) praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, 3) udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien, 4) formidling af et praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge, 5) familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge, 6) familieanbringelse i form af et døgnophold for både forældremyndighedsindehaver, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie eller på et børne- og ungehjem, jf. § 43 eller i et botilbud, jf. § 107 i lov om social service, 7) et støtteophold i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie eller i en netværksplejefamilie eller på et børne- og ungehjem, jf. § 43, samt 8) anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Bestemmelsen vil i vidt omfang svare til servicelovens § 52, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, med visse ændringer. Målgruppen for bestemmelsen vil i lighed med den eksisterende bestemmelse i serviceloven være alle børn og unge med behov for særlig støtte, uanset om støttebehovet har afsæt i sociale problemer hos barnet, den unge eller forældrene, i en funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge, eller i en kombination heraf.

For at sikre klare og anvendelige regler samler bestemmelsen således det centrale materielle kriterium for iværksættelse af støtten og oplistningen af de forskellige typer af støtte, som kan gives.

Samtidig ændres ’terminologien’ foranstaltninger’ til ’støttende indsatser’. Ændringen er en del af opgøret med forældet og stigmatiserende sprogbrug, der gennemføres med forslaget til barnets lov. Betegnelsen ’støttende indsatser’ skal signalere kontinuitet i forhold til kommunens tidlige, forebyggende indsatser efter den foreslåede § 30, men samtidig tydeliggøre, at der her er tale om mere intensiv støtte, end hvad der kan gives som led i den helt tidlige forebyggelse.

Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge det materielle og dvs. indholdsmæssige kriterium for iværksættelse af støttende indsatser med samtykke. Det er således ikke ethvert behov, der udløser støtte efter bestemmelsen. Det udtrykkes ved, at det skal være af væsentlig betydning og ved, at det skal være af hensyn til et særligt behov for støtte.

Derudover vil den foreslåede bestemmelse indebære en afgræsning til andre, tilgrænsende sektorområder. Der må således ikke efter denne bestemmelse varetages hensyn, der hører til andre sektorer som f.eks. undervisningssektoren. Der kan eksempelvis være tale om, at det vil være gavnligt for en ung at komme på efterskole, men hvor den unge ikke har behov for særlig støtte og derfor ikke falder inden for anvendelsesområdet for af bestemmelsen.

Kriteriet er dog samtidig udformet tilpas rummeligt med henblik på at sikre, at det ikke afskærer kommunen fra at yde hjælp, når det må ses som formålstjenligt ud fra en vurdering af familiens situation sammenholdt med de hjælpemuligheder, som findes i bestemmelsen.

Kommunalbestyrelsen vil som udgangspunkt ikke kunne træffe afgørelser om støtte efter den foreslåede bestemmelse i sager, som er som er omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence. Kommunalbestyrelsen vil dog under et barns eller en ungs forbedringsforløb, jf. § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, kunne træffe afgørelse om supplerende indsatser efter bestemmelsens, nr. 1-8, jf. § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, og der kan opnås samtykke hertil fra forældremyndighedsindehaveren.

Oplistningen af typer af indsatser i den foreslåede bestemmelse vil i vidt omfang svare til oplistningen i servicelovens § 52, stk. 3, men med den væsentlige forskel, at frivillig anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet ikke indgår og derfor ikke vil kunne iværksættes efter denne bestemmelsen. Anbringelsesreglerne foreslås således samlet i et særskilt kapitel. Der henvises til det foreslåede kapitel 5.

Formålet med at udskille anbringelsesreglerne fra de øvrige indsatser er at give mulighed for at tilpasse kravene til sagsoplysning ved støttende indsatser, så de bedre afspejler intensiteten i støtten, uden det går ud over de særligt høje krav til grundig undersøgelse, der nødvendigvis må gælde ved en anbringelse uden for hjemmet af hensyn til retssikkerheden for barnet eller den unge og forældrene.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunen vil kunne iværksætte støtte inden for en eller flere af oplistede typer af indsatser. Det vil ligesom i dag være muligt at kombinere de forskellige indsatser og f.eks. tilbyde både praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet og en kontaktperson til barnet eller den unge. I sager vedrørende børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en langvarig eller kronisk lidelse vil kommunalbestyrelsen også fremover skulle overveje om der, ud over eventuelle indsatser efter dette kapitel, er grundlag for at tilbyde hjælp og støtte efter kapitel 8 eller for at afdække behovet herfor.

Det vil også ligesom i dag være muligt at iværksætte en eller flere støttende indsatser til barnet, den unge eller familien, mens barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Det kunne f.eks. være familiebehandling til forældrene med henblik på at arbejde med deres forældrekompetencer under anbringelsen, eller behandling til barnet eller den unge, som ligger udover, hvad anbringelsesstedet selv kan tilbyde.

De enkelte støttende indsatser vil hver især have et indbygget formål, men samtidig nogle fleksible ydre grænser, der gør, at indsatserne vil kunne overlappe hinanden. To eller flere støttende indsatser vil kunne anvendes samtidig eller i forlængelse af hinanden. Indsatsen vil ligesom i dag kunne udvikles inden for de givne rammer, således at opregningen i bestemmelsen ikke vil forhindre udviklingen af nye tilbud.

Rækkefølgen af indsatser vil ikke være udtryk for en tidsmæssig prioritering i et sagsforløb.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ligesom i dag vil kunne iværksætte hjælp i form af ophold til barnet eller den unge i et dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign. som en støttende indsats.

Bestemmelsen vil være en videreførelse af servicelovens nuværende § 52, stk. 3, nr. 1.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 vil betyde, at kommunalbestyrelsen ligesom i dag vil kunne iværksætte hjælp i form af praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

Bestemmelsen vil være en videreførelse af servicelovens nuværende § 52, stk. 3, nr. 2.

Det vil være en type af indsats, der primært vil tage sigte på forskellige former for støtte i hjemmet (»hjemme-hos«-ordninger) med det formål at sørge for, at familien holdes samlet. Det vil f.eks. kunne bestå i at støtte familien i at strukturere hverdagen, at sørge for at børnene kommer i skole, til idræt eller lignende, at støtte forældrene i grænsesætning over for børnene, at motivere forældrene til aktiviteter og at støtte familien i kontakt til omgivelserne.

Støtten vil dog også, ligesom øvrige indsatser efter det foreslåede stk. 3, kunne gives under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, f.eks. for at understøtte forældrene i varetage omsorgen for barnet eller den unge under samvær eller med henblik på eventuel hjemgivelse af barnet eller den unge. Der henvises til kapitel 7 om hjælp til barnets forældre.

Støtten vil ligesom i dag kunne ydes i meget varierende perioder fra nogle få måneder til flere år, og tilstedeværelsen af en støtteperson i familien vil kunne variere fra flere timer dagligt til et besøg 1-2 timer én gang om ugen eller hver 14. dag alt efter, hvor stor en indsats en afhjælpning af problemerne må antages at kræve.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 3, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ligesom i dag vil kunne tilbyde hjælp i form af en fast kontaktperson til barnet eller den unge eller hele familien.

Bestemmelsen vil være en videreførelse af servicelovens nuværende § 52, stk. 3, nr. 6.

Ved en fast kontaktperson for barnet eller den unge forstås en indsatstype, der ligesom i dag vil kunne spænde fra en begrænset støttefunktion i forhold til f.eks. skolegang til en mere omfattende støttefunktion, der vil kunne yde vejledning og støtte i forhold til hele barnets eller den unges livssituation. En kontaktperson vil også kunne fungere som mentor for f.eks. unge kriminelle og hermed varetage en funktion som rollemodel og sparringspartner for den unge.

Kontaktpersonen vil således udfylde flere forskellige funktioner alt efter, hvad barnet eller den unge har behov for.

Kontaktpersonens opgave vil være er at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen til at tale med, blive trøstet af mv. Der vil derfor være tale om en opgave, der principielt vil kunne blive aktuel døgnet rundt.

Da kontaktpersonens opgaver vil ligge på et nært personligt plan, vil det være væsentligt, at den, der udpeges, er en person, som barnet eller den unge med tryghed vil kunne henvende sig til. En mulig kontaktperson vil derfor ofte skulle findes i barnets eller den unges nære omgivelser, f.eks. en pædagog, en lærer, en klubmedarbejder, en idrætstræner eller en anden voksen person, som barnet eller den unge vil have tillid til.

Ved en fast kontaktperson for hele familien forstås en tilsvarende indsats, der vil kunne udfylde forskellige funktioner i form af støtte og vejledning til hele familien alt efter familiens behov.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 4, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ligesom i dag vil kunne tilbyde hjælp i form af formidling af et praktikophold for den unge hos en privat eller offentlig arbejdsgiver, og kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse kunne udbetale godtgørelse til den unge.

Bestemmelsen vil være en videreførelse af servicelovens nuværende § 52, stk. 3, nr. 8.

Målgruppen for den foreslåede ordning vil især være med unge med sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder, som har svært ved at fastholde tilknytningen til uddannelsessystemet og til at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet ved egen hjælp.

Målgruppen vil også kunne omfatte unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som vil kunne have behov for at afprøve sig i en arbejdspraktik, idet funktionsnedsættelsen kan skabe barrierer for de unges muligheder for at finde beskæftigelse på almindelige vilkår.

Opretholdelse af den unges kontakt til skolesystemet kan være et sigte i forbindelse med godtgørelse ved deltagelse i et praktiktilbud, men behøver ikke at være det. Det kan være et tilstrækkeligt formål i sig selv at støtte den unges indtræden på arbejdsmarkedet med henblik på forbedring af den unges sociale situation i det hele taget.

Den enkelte kommune træffer afgørelse om størrelse og udbetaling af godtgørelse. Det er ikke hensigten at tilsidesætte grundprincippet om forældres forsørgelsesansvar over for unge under 18 år. Derfor er det forudsat, at godtgørelsen udgør et mindre beløb.

Der er ikke hjemmel til at kræve udgiften til godtgørelsen betalt af den unges forældre, når disse har midler hertil. For unge, der har ophold i et anbringelsessted for børn og unge, skal godtgørelsen betragtes som indtægt ved eget arbejde. Godtgørelse ophører ved den unges 18. år.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 5, vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil kunne iværksætte hjælp i form af familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af servicelovens nuværende § 52, stk. 3, nr. 3.

Ved familiebehandling forstås forskellige typer af familierettede indsatser, der som udgangspunkt har til formål at bevare familien samlet. Familiebehandling vil dog kunne tilbydes familien i tilknytning til, at barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet, f.eks. med henblik på at arbejde med forældrenes kompetencer til at drage omsorg for barnet eller den unge under samvær eller ved en eventuel hjemgivelse. Der henvises til kapitel 7 om forældrestøtte.

Familiebehandling kan ydes i hjemmet, som ambulant behandling eller som led i barnets eller den unges ophold i et dagbehandlingstilbud. For familiebehandling under døgnophold for hele familien henvises til den foreslåede stk. 1, nr. 6, jf. nedenfor.

Ved behandling af barnet eller den unge forstås socialpædagogisk, psykologisk eller anden tilsvarende behandling af barnet eller den unge, der har til formål at afhjælpe barnets eller den unges vanskeligheder. Det vil f.eks. kunne være målrettet traumer hos barnet eller den unge, tilknytningsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, selvskade eller udadregerende adfærd, andre adfærds- eller tilpasningsvanskeligheder m.v.

Behandlingen vil kunne foregå på flere forskellige måder og efter forskellige behandlingsmetoder. Behandlingen vil f.eks. kunne gives ambulant, eller ved at barnet eller den unges bevilges dagbehandling i en privat eller offentlig institution. Behandling af barnet eller den unges problemer efter foreslåede bestemmelse vil også kunne gives som supplerende støtte under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.

Behandling af barnets eller den unges problemer vil også kunne involvere familien, og der vil derfor kunne være en glidende overgang mellem familiebehandling og behandling af barnet eller den unge.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 6, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ligesom i dag vil kunne iværksætte hjælp i form af døgnophold til hele familien eller enkelte af dens medlemmer sammen med barnet eller den unge. Opholdet vil med bestemmelsen fremover blive betegnet en ’familieanbringelse’.

Den foreslåede bestemmelse vil i øvrigt svare til servicelovens nuværende § 52, stk. 3, nr. 4.

Formålet med en sådan familieanbringelse vil være at give familier et tilbud om intensivt støtte, der er mindre indgribende end anbringelse af barnet eller den unge alene. Der bør dog sikres, at døgnopholdet ikke anvendes, hvis der allerede foreligger oplysninger, som peger på, at en anbringelse uden for hjemmet vil være bedst for barnet eller den unge.

Den foreslåede ordning vil f.eks. kunne give mulighed for at arbejde målrettet og helhedsorienteret med familien, herunder med relationer, tilknytning og samspil og forældrenes kompetencer til at skabe trygge rammer og struktur og sætte grænser. Med en familieanbringelse vil familierne således kunne støttes i deres konkrete udfordringer – eksempelvis fremme børnenes trivsel, understøtte relationen mellem forældre og børn og styrke forældrenes forældrekompetencer – til gavn for både børn og forældre.

Døgnophold efter den foreslåede bestemmelse vil oftest indgå som led i en familiebehandling, men kan også foregå som del af en undersøgelse af forældrenes kompetencer til at drage omsorg for barnet eller den unge i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse.

Opholdet vil skulle ske på et børne- eller ungehjem, i en almen plejefamilie, en forstærket plejefamilie eller en specialiseret plejefamilie, jf. § 43, eller i et botilbud, jf. § 107 i lov om social service.

En familieanbringelse efter den foreslåede bestemmelse vil ikke være en anbringelse af barnet eller den unge efter lovens kapitel 5 og vil derfor ikke være omfattet af de særlige regler om bl.a. hjemgivelse og samvær m.v., der særskilt knytter sig til en anbringelse af børn og unge uden for hjemmet.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 7, vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil kunne iværksætte hjælp i form at et støtteophold for et barn eller en ung i form af et døgnophold i en plejefamilie eller i et børne- eller ungehjem.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse vil være at præcisere de muligheder, kommunerne har i dag efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, for at iværksætte fleksible, støttende og aflastende ophold for barnet eller den unge i en plejefamilie eller i et børne- eller ungehjem, mens barnet eller den unge fortsat bor hjemme hos forældrene. Det vil skulle sikre, at udsatte børn og unge vil kunne blive boende hjemme hos familien, men samtidig få den nødvendige støtte eller det nødvendige pusterum, når sådan en fleksibel model er bedst for barnet eller den unge.

Den foreslåede bestemmelse vil gøre det tydeligt, at det vil være barnets eller den unges behov, som vil være udgangspunktet for indsatsen, og ikke f.eks. forældres eller plejeforældres behov for aflastning. For at understrege dette vil den foreslåede ordning indebære en ændring af terminologien fra ’aflastning’ til ’støtteophold’, så barnet eller den unge ikke vil skulle opleve at være en belastning, som de voksne omkring barnet eller den unge skal aflastes fra. Ændringen vil indgå som et led i det bredere opgør med stigmatiserende sprogbrug i en ny barnets lov. I sager vedrørende børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en langvarig eller kronisk lidelse bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på, om der kan være grundlag for at tilbyde aflastning til familien efter kapitel 8.

Formålet med den foreslåede bestemmelse vil således være at give barnet eller den unge mulighed for at komme væk hjemmefra i en kortere periode, når barnet eller den unge har behov for det.

Tidsmæssigt vil de enkelte støtteophold kunne strække sig fra en til to dage til to til tre uger ad gangen, typisk weekender og ferieperioder. Selve ordningen vil kunne fungere for en længere årrække, eventuelt under hele opvæksten. Støtteophold kan ikke træde i stedet for en anbringelse. Der vil således ikke efter bestemmelsen kunne bevilges gentagne langvarige støtteophold, der ligger i umiddelbar forlængelse af hinanden.

Det vil ikke være muligt med hjemmel i den foreslåede bestemmelse at bevillige støtteophold på timebasis. Støtte efter denne bestemmelse vil således ligesom i dag kun kunne bevilliges som døgnophold.

Et støtteophold efter § 32, stk. 1, nr. 7, vil ikke være en anbringelse, selvom det vil skulle foregå i et godkendt anbringelsessted. Et støtteophold vil derfor heller ikke kunne erstatte en anbringelse uden for hjemmet, hvis det er en anbringelse, barnet eller den unge har behov for.

Støtteophold vil dog også kunne gives som en supplerende indsats under en anbringelse i en plejefamilie eller på et børne- eller ungehjem.

Kommunerne vil skulle tilrettelægge indsatsen og fastsætte de nærmere rammer for støtteopholdet i dialog med barnet eller den unge og familien, så opholdet tilpasses behovet hos det enkelte barn eller den enkelte unge. I forbindelse med den løbende opfølgning på barnets eller den unges udvikling og trivsel, jf. § 95, vil kommunen i dialog med barnet eller den unge og familien skulle tage stilling til, om der er behov for at justere indsatsen.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 8, vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at iværksætte anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9.

Hensigten vil være at give kommunerne så vide rammer som muligt i forhold til at målrette hjælpen til barnet eller den unge og familien og gøre det muligt at iværksætte tilbud, der ikke er taget højde for i opremsningen af typer af støttende indsatser. Der udvikles således løbende nye metoder, og der opstår nye initiativer. Disse skal ikke begrænses af en udtømmende opremsning af indsatstyper. Betingelserne for at iværksætte støtte, jf. stk. 1, vil dog altid skulle være opfyldt.

Der vil ikke kunne ske anbringelse uden for hjemmet eller ydes døgnophold til barnet eller den unge eller familien efter den foreslåede nr. 8, jf. formuleringen »anden hjælp«. Hjælpen vil dog godt kunne ydes uden for hjemmet, f.eks. i et børnehus eller i et dagbehandlingstilbud.

Det foreslås i stk. 2, at afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaver, jf. dog §§ 37-39.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af servicelovens § 52, stk. 1, 3. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kommunalbestyrelsen alene vil kunne træffe afgørelse om støttende indsatser efter denne bestemmelse, hvis der foreligger samtykke fra den eller de personer, som har del i forældremyndigheden. Visse indsatser vil dog efter omstændighederne kunne iværksættes uden samtykke efter reglerne i de foreslåede §§ 37-39, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Samtykket vil skulle omfattet indholdet af den støttende indsats, det overordnede formål med indsatsen samt den forventede varighed, jf. nedenfor.

Samtykket vil skulle skal være frit og informeret og vil til enhver tid kunne trækkes tilbage. Det vil betyde, at kommunen vil skulle sørge for, at forældremyndighedsindehaver er tilstrækkeligt oplyst om og forstår, hvad indsatsen vil indebære, hvad formålet er med at iværksætte hjælpen, og hvor længe indsatsen forventes at vare.

Det foreslås i stk. 3, at ved en afgørelse efter den forslåede § 32, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen vælge den eller de støttende indsatser, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges særlige behov for støtte. Afgørelsen skal angive formålet med indsatsen og den forventede varighed.

Forslaget til bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., vil betyde, at det vil være hensynet til at imødekomme barnets eller den unges støttebehov, som vil skulle være bestemmende for, hvilke indsatser der iværksættes. Bestemmelsen vil afspejle, at hjælp og støtte altid skal iværksættes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste, jf. formålsbestemmelsen i den foreslåede § 2.

Den vil endvidere afspejle den forvaltningsretlige grundsætning om egnethed, hvorefter en foranstaltning altid skal være egnet til at løse det formål, den skal opfylde. Kommunalbestyrelsen skal således sikre, at afgørelsen som middel er egnet til at opnå målet.

Endelig illustrerer formuleringen hensynet til proportionalitetsprincippet. Støttende indsatser vil variere i intensitet og karakter og vil efter omstændighederne kunne være indgribende for både børn, unge og forældre. Det er derfor vigtigt, at de valgte indsatser kan bidrage til at løse de vanskeligheder, som barnet, den unge eller familien, har brug for hjælp til, og at indsatserne står i et rimeligt forhold til formålet. Princippet er som forvaltningsretligt grundprincip gældende, uanset om det står udtrykkeligt i lovteksten.

Samlet set vil det betyde, at en afgørelse om iværksættelse af støttende indsatser ikke bør være så lidt indgribende, at den ikke er tilstrækkelig til at opnå målet, eller at den senere viser sig ikke at have effekt. Samtidig bør det altid sikres, at indsatsen ikke er så indgribende, at den har større bivirkninger end fordele for barnet eller den unge. Der er således tale om, at børne- og ungerådgiveren i de enkelte tilfælde nøje må overveje balancen imellem disse forvaltningsretlige og faglige hensyn.

Det foreslås videre i stk. 3, 2. pkt., at afgørelsen skal angive formålet med indsatsen og den forventede varighed.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kommunalbestyrelsen i sin afgørelse om støttende indsatser vil skulle angive det overordnede formål med den eller de valgte indsatser.

Et eksempel kunne være en afgørelse om praktisk og pædagogisk hjælp i hjemmet med det overordnede formål at styrke barnets trivsel ved at hjælpe forældrene med at skabe struktur i familiens hverdag og støtte forældrene i at sætte grænser. Det konkrete mål for indsatsen vil skulle fastsættes i samarbejde med barnet eller den unge og forældrene i Barnets Plan. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.12.3.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere betyde, at kommunalbestyrelsens afgørelse skal indeholde en angivelse af, hvor længe indsatsen forventes at vare. Det vil sige, at kommunen i forbindelse med iværksættelsen af støtten skal tage stilling til, om indsatsen forventes at skulle være af kortere eller længere varighed.

Med stk. 3, 2. pkt. videreføres dele af de gældende regler i servicelovens § 140, stk. 2 og 3, om indsatsens formål og forventet varighed. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 91 og 92 og til de almindelige bemærkninger, punkt 3.12.2. og 3.12.3.

Det foreslås i stk. 4, at støtte efter bestemmelsens stk. 1 kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller børnefaglig undersøgelse, jf. §§ 19-20 i denne lov, eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller sideløbende hermed.

Bestemmelsen vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om støttende indsatser på baggrund af en afdækning af et eller flere forhold med betydning for barnet eller en egentlig undersøgelse af barnets eller den unge situation. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Kommunalbestyrelsen vil altså ikke som i dag som udgangspunkt skulle iværksætte støtte efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse eller hvad der svarer her til, idet en mere afgrænset afdækning vil kunne være tilstrækkeligt grundlag, når der ikke er tale om meget alvorlige og komplekse sager, herunder sager hvor der kan være behov for en anbringelse. Formålet er at sikre, at barnet eller den unge og familien vil få hurtigere hjælp end i dag, og at kommunerne ikke bruger unødige ressourcer på langvarige og omfangsrige undersøgelser, når det ikke står mål med problemtyngden og indsatsens karakter.

Støtte vil dog også kunne iværksættes på grundlag af en børnefaglig undersøgelse, der kommer hele vejen rundt om barnets eller den unges situation. Det vil f.eks. kunne være tilfældet i en situation, hvor kommunen indledningsvis har vurderet, at der er tale om en så alvorlig sag, at en anbringelse vil kunne være relevant, og derfor har iværksat en børnefaglig undersøgelse, jf. den foreslåede § 20. Hvis kommunen på baggrund af den børnefaglige undersøgelsen imidlertid vurderer, at der ikke er grundlag for en anbringelse af barnet, men i stedet er behov for f.eks. intensiv familiebehandling under et døgnophold for barnet og forældrene, vil denne støttende indsats kunne iværksættes på baggrund heraf. Det vil også kunne være tilfældet i en situation, hvor barnet anbringes uden for hjemmet, og der vurderes at være behov for supplerende støtte til barnet eller forældrene under anbringelsen.

Den foreslåede ordning vil også betyde, at kommunalbestyrelsen vil få lettere adgang til at iværksætte støttende indsatser sideløbende med en afdækning eller børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges behov. I dag kan foranstaltninger efter servicelovens § 52 alene iværksættes sideløbende med en børnefaglig undersøgelse, hvis særlige grunde taler herfor, men det klare udgangspunkt er, at undersøgelsen skal være gennemført forinden. Det vil den foreslåede bestemmelse gøre op med.

Støttende indsatser, herunder eventuelle handicapkompenserende indsatser efter kapitel 8, vil således kunne iværksættes sideløbende med, at afdækning eller børnefaglig undersøgelse gennemføres, hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af de oplysninger, der allerede foreligger i sagen, vurderer, at det vil være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte. Formålet er at sikre hurtigere og mere fleksibel hjælp til barnet eller den unge og familien. Det vil samtidig give bedre mulighed for en mere aktiv afdækning- eller undersøgelsesperiode, hvor afdækningen eller den børnefaglige undersøgelse af barnets, eller den unges og familiens ressourcer udfordringer sker som led i en støttende indsats. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3.

Der vil være en forudsætning, jf. det foreslåede stk. 1, at der foreligger tilstrækkelig oplysninger til, at kommunalbestyrelsen kan vurdere, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte, dvs. at støttebehovet ligger udover, hvad der kan imødekommes som led i en tidligt forebyggende indsats efter den foreslåede § 30, og om støtten vil være af væsentlig betydning. Endelig skal kommunen for at kunne træffe afgørelse have tilstrækkelige oplysninger til at kunne vurdere, hvilke indsatser, der bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov.

Kommunalbestyrelsens afgørelse vil være omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring og klagevejledning m.v., ligesom kommunen vil have ansvar for at sikre, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse, jf. § 10 i retssikkerhedsloven.

Hvis der iværksættes støttende indsatser sideløbende med afdækning eller børnefaglig undersøgelse, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med opfølgningen på barnets trivsel og udvikling, jf. den foreslåede § 95, tage stilling til, om afdækningen eller undersøgelsen giver anledning til at justere indsatsen, herunder iværksætte handicapkompenserende indsatser efter kapitel 8, hvis der i forbindelse med opfølgningen viser sig et grundlag herfor.

Det foreslås i stk. 5, at kommunalbestyrelsen under en kommende mors graviditet med samtykke fra de kommende forældre skal træffe afgørelse om indsatser efter stk. 1, nr. 2, 3, 5, 6 eller 8, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen. Afgørelsen efter 1. pkt. træffes over for de kommende forældre. Støttende indsatser over for kommende forældre efter 1. pkt. kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller undersøgelse efter §§ 25 og 26 eller sideløbende hermed.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 1. pkt., vil være en videreførelse af servicelovens § 52, stk. 4, med de redaktionelle ændringer, der følger af ændringen af terminologi fra vordende forældre til kommende forældre og af, at rækkefølgen af de oplistede indsatser i stk. 1 justeres i forhold til, hvad der er i dag gælder i servicelovens § 52, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en række af de støttende indsatser, der er oplistet i det foreslåede stk. 1, fortsat vil kunne iværksættes inden barnets fødsel.

Det vil kunne ske, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte umiddelbart efter fødslen.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kommunen ligesom i dag inden fødslen vil kunne træffe afgørelse om støtte i hjemmet efter den foreslåede nr. 2, udpegning af kontaktperson til forældrene efter den foreslåede stk. 1, nr. 3, familiebehandling efter den foreslåede stk. 1, nr. 5, døgnophold for de kommende forældre efter den foreslåede stk. 1, nr. 6, ligesom opsamlingsbestemmelsen i den foreslåede stk. 1, nr. 8, vil finde anvendelse.

Kommunerne vil især kunne anvende familiebehandling efter den foreslåede nr. 3 således, at de kommende forældre gennem f.eks. terapi, øvelser m.v. kan øge deres forældrekompetencer. Kommunen vil dog altid i det enkelte tilfælde skulle vurdere, hvilken hjælp der er relevant. Rent indholdsmæssigt vil disse støttende indsatser i praksis skulle udmøntes, så de retter sig mod at forberede forældrene på den kommende familieforøgelse.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at afgørelsen om støttende indsatser under graviditeten træffes med samtykke fra de kommende forældre.

Ved de kommende forældre forstås den gravide kvinde og den, der efter børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, anses som retlig forælder til barnet. Dette omfatter kvindens ægtefælle, medmindre denne efter børneloven ikke anses som forælder til barnet, og den mand eller kvinde, der har anerkendt faderskabet henholdsvis medmoderskabet til barnet på afgørelsestidspunktet. Derimod omfatter det ikke den mand eller kvinde, der er far eller medmor til barnet, men hvis forældreskab til barnet endnu ikke er fastslået. Endvidere omfatter det den mand eller kvinde, som ifølge moren er eller kan være far eller medmor til barnet.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at afgørelsen efter 1. pkt. træffes over for de kommende forældre.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at når der er behov for at træffe afgørelse om støttende indsatser under en kommende mors graviditet efter § 32, stk. 5, 1. pkt., træffes afgørelsen over for de kommende forældre.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at støttende indsatser over for kommende forældre efter 1. pkt. kan iværksættes på grundlag af en afdækning eller undersøgelse efter §§ 25 og 26 eller sideløbende hermed.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at støtten vil kunne iværksættes på grundlag af eller sideløbende med en afdækning eller undersøgelse, jf. de foreslåede §§ 25 og 26 om afdækning eller undersøgelse af kommende forældres forhold, når der er grund til antage, at der kan opstå behov for hjælp og støtte efter lovforslagets kapitel 4 eller 5 til et barn umiddelbart efter fødslen.