Bekendtgørelse af barnets lov § 30

Efter § 11, stk. 3, i serviceloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at denne støtte kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde forebyggende indsatser i form af konsulentbistand, herunder familierettede indsatser, netværks- eller samtalegrupper, rådgivning om familieplanlægning og andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.

Formålet med indsatserne efter § 11, stk. 3, er at sætte tidligt ind over for et barns eller en ungs problemer med henblik på at forebygge, at problemerne vokser sig store. Som det fremgår af bestemmelsen, er kommunen forpligtet til at tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte, og det samtidig vurderes, at støtte efter bestemmelsen kan imødekomme barnets eller den unges behov.

Målgruppen for de forebyggende indsatser er børn og unge samt deres familier, der ikke har så komplekse problemer, at der er behov for særlige foranstaltninger efter kapitel 11 i serviceloven. § 11, stk. 3, i serviceloven finder således anvendelse i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, og at dette behov vil kunne imødekommes af en forebyggende indsats efter denne bestemmelse.

§ 11, stk. 3, nr. 1, i serviceloven giver mulighed for at tilbyde konsulentbistand og rådgivning om familieplanlægning. Konsulentbistand kan ydes til forældre og børn og unge, som har behov for et længerevarende og mere konkret rådgivningstilbud, end hvad der kan ydes som rådgivning efter § 11, stk. 2, i serviceloven. Rådgivningen kan således i højere grad målrettes de konkrete problemer, der søges om hjælp til, og der kan ydes støtte over en længerevarende periode, hvis der er behov herfor. Konsulentbistand forudsætter, at ydelsen er af væsentlig betydning for et barns eller en ungs særlige behov for støtte og kan tilbydes i det tilfælde, hvor det antages, at bistanden er relevant i forhold til at løse konkrete, afgrænsede problemstillinger, som giver sig udslag i et særligt støttebehov hos barnet eller den unge.

Det fremgår særskilt, at kommunalbestyrelsen efter denne bestemmelse kan iværksætte familierettede indsatser som en forebyggende indsats. Familierettede indsatser kan også iværksættes som en forebyggende foranstaltning efter § 52, stk. 3, i serviceloven. Hvorvidt servicelovens § 11 eller § 52, stk. 3, finder anvendelse vil bero på en konkret vurdering. Vurderingen af, om der skal iværksættes en indsats efter § 11, stk. 3, eller efter § 52, stk. 3, i serviceloven beror på et konkret skøn, herunder af sagens kompleksitet og indsatsens intensitet.

Et forebyggende forældreprogram efter denne bestemmelse kan omfatte tilbud om undervisningsforløb til forældre, der har behov for vejledning om eksempelvis opdragelse, fordi deres barn vurderes til at have et behov for særlig støtte, men hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke foreligger et behov for at udarbejde en børnefaglig undersøgelse efter § 50 (eksempelvis De Utrolige År). Et sådan forældreprogram vil kunne gives efter § 11, stk. 3. Omvendt forudsætter et forældreprogram, som f.eks. Multi Systemisk Terapi (MST), der retter sig mod børn og unge, som har så alvorlige adfærdsvanskeligheder, at de er i stor risiko for at skulle anbringes uden for hjemmet, en børnefaglig undersøgelse efter § 50 i serviceloven, og vil skulle gives efter § 52, stk. 3, i serviceloven.

§ 11, stk. 3, nr. 2, i serviceloven angiver endvidere netværks- og samtalegrupper som eksempel på en relevant forebyggende indsats. Disse grupper kan være oprettet og drevet af kommunen selv, i fællesskab mellem flere kommuner eller af private humanitære organisationer, der er specialiserede inden for det pågældende område.

Kommunalbestyrelsen kan efter bestemmelsens i § 11, stk. 3, nr. 3, i serviceloven tilbyde rådgivning om familieplanlægning. Rådgivning om familieplanlægning kan f.eks. være aktuelt i forbindelse med eventuel anden rådgivning af enlige eller sårbare unge mødre eller i de tilfælde, hvor familiens/den enlige forælders situation er af en sådan karakter, at familien/den enlige forælder med fordel kunne overveje at vente med at få endnu et barn til familien eller den enlige forælder har det fornødne overskud til at kunne tage tilstrækkeligt vare på barnet.

Hvis der i forbindelse med rådgivning om familieplanlægning også gives konkret rådgivning om prævention, bør der lægges vægt på at hjælpe med at vælge en præventionsform, som passer til kvindens præferencer og livsstil. Der er alene tale om rådgivning og dialog om muligheden for prævention generelt. Specifik rådgivning om valg af konkrete præventionsformer, herunder også helbredsundersøgelse, vejledning i anvendelse af præventionsmidlet og udskrivning af recepter foretages fortsat af sundhedspersonale som f.eks. den praktiserende læge.

Kommunalbestyrelsen kan ud over de nævnte typer af forebyggende indsatser i nr. 1-3, iværksætte en anden indsats, der har et forebyggende sigte efter § 11, stk. 3, nr. 4, serviceloven. Det kan eksempelvis være rådgivning om et barns eller en ungs fritidsaktiviteter. Hensigten er at give kommunerne så vide rammer som muligt i forhold til den forebyggende indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte og deres familier og samtidig give kommunerne mulighed for at iværksætte indsatser, der ikke er nævnt i bestemmelsen. Det er i den forbindelse afgørende, at den valgte forebyggende indsats er sagligt begrundet.

Bestemmelsen indeholder ikke en forpligtelse for kommunerne til at tilbyde de i bestemmelsen oplistede indsatstyper. Kommunen kan således selv vælge, hvilke forebyggende indsatser, der generelt tilbydes i kommunen, ligesom kommunen selv vurderer, hvilken indsats, der er formålstjenstlig i forhold til et konkret barn eller en konkret ung.

Der træffes ikke afgørelse om iværksættelse af forebyggende indsatser efter servicelovens § 11, stk. 3, og der er dermed heller ikke adgang til at klage over tilbuddet. En forebyggende indsats efter § 11, stk. 3, forudsætter heller ikke udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse efter lovens § 50 eller udarbejdelse af en handleplan efter § 140. Hvis kommunalbestyrelsen iværksætter en forebyggende indsats efter servicelovens § 11, vil det dog være muligt for forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge over 12 år at klage over, at kommunalbestyrelsen ikke har iværksat en foranstaltning efter § 52, jf. § § 166 og 167.

Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen er opmærksom på, om barnets eller den unges problemer er så komplekse, at der er behov for en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 for at få udredt barnets og familiens forhold. Der kan være situationer, hvor et barn eller en ung har behov for en akut indsats, men hvor problemet er så afgrænset, at der ikke er behov for en børnefaglig undersøgelse af barnets og familiens forhold. Det kan eksempelvis være i en situation, hvor barnets eller den unges forældre er blevet skilt, eller hvor den ene forælder dør. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at barnets eller den unges problemer er afgrænset til denne hændelse, og at en forebyggende indsats efter § 11 vil være tilstrækkelig til at imødekomme dets behov, vil der ikke være behov for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse.

Når kommunalbestyrelsen skal vurdere, hvorvidt et barn eller en ung skal tilbydes en indsats efter § 11, eller hvorvidt der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, er det væsentligt, at kommunalbestyrelsen er opmærksom på, hvorvidt der er et tilstrækkeligt kendskab til omfanget af barnets eller den unges problemer til at kunne tilbyde en indsats efter servicelovens § 11, stk. 3, og ikke at udarbejde en børnefaglig undersøgelse. Den hjælp, kommunalbestyrelsen tilbyder et barn eller en ung, skal således tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af barnets eller den unges behov og forudsætninger.

I de situationer hvor kommunalbestyrelsen har vurderet, at der skal tilbydes en forebyggende indsats efter servicelovens § 11, stk. 3, og at der ikke er behov for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, er det væsentligt at kommunalbestyrelsen er opmærksom på, om barnets eller den unges behov samt forholdene i familien ændrer sig undervejs. Der kan således være tilfælde, hvor der er iværksat en forebyggende indsats, og efterfølgende forhold nødvendiggør, at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse.

Det følger af offentlighedslovens § 13, stk. 1, at en myndighed i afgørelsessager har en notatpligt, når myndigheden mundtligt eller på anden måde modtager oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for en sags afgørelse.

Det følger endvidere af offentlighedslovens § 13, stk. 2, at en myndighed i afgørelsessager snarest muligt skal tage notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, der ikke allerede fremgår af sagens dokumenter.

I tillæg til offentlighedslovens regler om notatpligt gælder en ulovbestemt retsgrundsætning om, at der også i sager, der ikke er afgørelsessager, skal gøres notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt, hvis de relevante oplysninger ikke allerede fremgår af sagens dokumenter. Retsgrundsætningen indebærer bl.a., at en forvaltningsmyndighed kan være forpligtet til uden for afgørelsessager at tage notat om modtagne oplysninger, når modtagelsen af oplysningerne kan karakteriseres som et væsentligt sagsekspeditionsskridt.

Den ulovbestemte retsgrundsætning om notatpligt gælder i administrative sager, der – uden at være afgørelsessager – har en vis indgribende og væsentlig betydning for borgeren, og hvor det er naturligt og ønskeligt, at der stilles krav om, at der tages notat om væsentlige sagsekspeditionsskridt. Ved siden af notatpligten efter offentlighedslovens § 13 samt anvendelsesområdet for den ulovbestemte retsgrundsætning følger det af god forvaltningsskik, at en myndighed i visse tilfælde bør gøre notat. Det skyldes hensynet til, at forvaltningen skal sørge for, at der skabes et tillidsfuldt forhold mellem borgeren og forvaltningen. Det kan bl.a. ske ved, at forvaltningen sikrer sig bevis og derved undgår tvivl om, hvad der er foregået og sagt i en sag.

Det foreslås i § 30, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en række tidligt forebyggende indsatser til barnet, den unge eller familien, når kommunalbestyrelsen vurderer, at det kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde tidligt forebyggende indsatser i form af konsulentbistand, herunder familierettede indsatser, netværks- eller samtalegrupper, rådgivning om familieplanlægning og andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns, en ungs eller familiens vanskeligheder.

Den foreslåede ordning vil være en videreførelse af servicelovens § 11, stk. 3, og retstilstanden foreslås dermed videreført uændret.

Formålet med foreslåede bestemmelse vil være at sætte tidligt ind over for et barns eller en ungs problemer med henblik på at forebygge, at problemerne vokser sig store.

Målgruppen for de forebyggende indsatser er børn og unge samt deres familier, der ikke har så komplekse problemer, at der er behov for støttende indsatser efter den foreslåede § 32 eller en anbringelse, jf. kapitel 5. Den foreslåede § 30 vil således finde anvendelse i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, og at dette behov vil kunne imødekommes af en forebyggende indsats.

Bestemmelsen vil ikke indeholde en forpligtelse for kommunerne til at tilbyde de i bestemmelsen specifikke oplistede indsatstyper. Kommunen vil således selv kunne vælge, hvilke forebyggende indsatser der generelt tilbydes i kommunen, ligesom kommunen selv vurderer, hvilken indsats der er formålstjenstlig i forhold til et konkret barn eller en konkret ung.

En forebyggende indsats efter den foreslåede bestemmelse vil ikke forudsætte udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse eller afdækning, jf. de foreslåede §§ 19 og 20 eller udarbejdelse af en barnets plan, jf. den foreslåede § 91.

Der vil ikke skulle træffes afgørelse om iværksættelse af forebyggende indsatser efter den foreslåede bestemmelse, og der vil dermed heller ikke være adgang til at klage over tilbuddet. Iværksætter kommunalbestyrelsen en forebyggende indsats efter bestemmelsen, vil det dog være muligt for forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge over 10 år at klage over, at kommunalbestyrelsen ikke har iværksat en støttende indsats eller anbringelse efter de foreslåede §§ 32, 46 eller 47.

De forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger om notatpligt videreføres uændret. Det vil betyde, at kommunen også fremadrettet vil skulle iagttage deres de gældende regler om pligten til at tage notat, der følger af henholdsvis offentlighedsloven, den ulovbestemte retsgrundsætning og god forvaltningsskik i samme omfang, som gælder i dag.

Konsulentbistand efter bestemmelsens § 30, nr. 1, vil kunne ydes til forældre og børn og unge, som har behov for et længerevarende og mere konkret rådgivningstilbud, end hvad der vil kunne ydes som rådgivning efter de foreslåede §§ 28 og 29. Rådgivningen vil således i højere grad kunne målrettes de konkrete problemer, der søges om hjælp til, og der vil kunne ydes støtte over en længerevarende periode, hvis der er behov herfor.

Kommunalbestyrelsen vil endvidere efter bestemmelsens nr. 1 kunne tilbyde konsulentbistand i form af familierettede indsatser. Et forebyggende forældreprogram efter denne bestemmelse vil kunne omfatte tilbud om undervisningsforløb, f.eks. De utrolige År til forældre, der har behov for vejledning om eksempelvis opdragelse, fordi deres barn vurderes til at have et behov for særlig støtte, men hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke foreligger et behov for nærmere afdækning eller undersøgelse af barnets eller den unges behov, jf. de foreslåede §§ 18 og 20.

Omvendt vil et forældreprogram, som f.eks. Multi Systemisk Terapi (MST), der retter sig mod børn og unge, som har så alvorlige adfærdsvanskeligheder, at de er i stor risiko for at skulle anbringes uden for hjemmet, forudsætte en afdækning eller børnefaglig undersøgelse efter de foreslåede §§ 19 eller 20 og vil skulle gives som en støttende indsats efter den foreslåede § 32.

Hvorvidt der i et konkret tilfælde vil være behov en familierettet indsats efter den foreslåede bestemmelse eller en støttende indsats efter den foreslåede § 32, vil bero på en konkret vurdering, herunder af sagens kompleksitet og indsatsens intensitet.

Kommunalbestyrelsen vil efter bestemmelsens nr. 2 kunne tilbyde et barn eller et eller flere familiemedlemmer at deltage i samtale- eller netværksgrupper. Disse grupper vil kunne være oprettet og drevet af kommunen selv, i fællesskab mellem flere kommuner eller af private humanitære organisationer, der er specialiserede inden for det pågældende område. Der vil eksempelvis kunne være tale om gruppeforløb som kan understøtte barnet, den unge eller familien i at mestre særlige udfordringer i hverdagen som følge af psykiske vanskeligheder eller en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge.

Efter forslaget til bestemmelsens nr. 3 vil kommunalbestyrelsen kunne tilbyde rådgivning om familieplanlægning. Det vil f.eks. kunne være aktuelt i forbindelse med eventuel anden rådgivning af sårbare forældre, hvor de pågældende situation er af en sådan karakter, at forældrene med fordel kunne overveje at vente med at få endnu et barn til der er det fornødne overskud til at kunne tage tilstrækkeligt vare på barnet.

I bestemmelsens nr. 4 foreslås det, at kommunalbestyrelsen vil kunne tilbyde andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder. Hensigten vil være at give kommunerne mulighed for at udvikle nye tidligt forebyggende indsatser og skræddersy indsatser til det enkelte barn eller unge. Der vil dog skulle være tale om tidligt forebyggende indsatser, dvs. indsatser målrettet afgrænsede problemstillinger med begrænset tyngde. Der vil således ikke kunne efter bestemmelsen kunne iværksættes indsatser, som i karakter og intensitet vil svare til støttende indsatser som f.eks. familiebehandling efter den foreslåede § 31.