Bekendtgørelse af barnets lov § 3

Der er ikke fastsat udtrykkelige regler i serviceloven om, hvem afgørelser om hjælp og støtte til børn og unge under 18 år træffes over for.

Parter i sager om særlig hjælp og støtte efter serviceloven er som udgangspunkt forældremyndighedsindehaver eller kommende forældre samt barnet eller den unge under 18 år.

Børn og unge er parter i en sag om særlig støtte til børn og unge, men deres partsstatus og dermed retten til at lade sig repræsentere udøves af forældremyndighedsindehaver efter § 2 i lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020 af forældreansvarsloven (forældreansvarsloven), idet mindreårige børn og unge ikke anses for at have partshabilitet, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, L 135, s. 4549.

Den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, er part i visse afgørelser efter serviceloven. Det gælder f.eks. en afgørelse om kontakten til barnet eller den unge under en barnets anbringelse uden for hjemmet, jf. § 167, stk. 2, i serviceloven. Endvidere er netværksplejefamilier parter i afgørelser efter servicelovens § 66 b, stk. 5, og har klageadgang i forhold til afgørelser om dækning af øvrige og ekstraordinære omkostninger og om dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Der kan være særlige tilfælde, f.eks. i ulykkestilfælde, hvor den eller de personer, der har forældremyndigheden over barnet, mister livet eller i forhold til mindreårige udlændinge, hvor der er behov for at træffe en afgørelse om hjælp og støtte, herunder om anbringelse uden for hjemmet, inden Familieretshuset formelt har udpeget en forældremyndighedsindehaver over barnet eller den unge, herunder eventuelt en midlertidig forældremyndighedsindehaver.

Serviceloven indeholder endvidere ikke en generel regel om, fra hvilken alder børn og unge kan udøve egne partsbeføjelser, dvs. har partshabilitet. Loven indeholder dog visse specielle bestemmelser herom, jf. herunder.

Det følger af § 167, stk. 1, nr. 1-6, i serviceloven, at barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan indbringe følgende afgørelser for Ankestyrelsen efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område: 1) Forebyggende foranstaltninger samt anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, 2) ungepålæg efter § 57 b, 3) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2, 4) valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1, 5) behandling og uddannelse m.v. efter § 69, stk. 1, og 6) samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.

Det følger endvidere af § 167, stk. 3, i serviceloven, at afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 48 a kan indbringes for Ankestyrelsen af barnet eller den unge efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale. Det gælder uanset barnets eller den unges alder.

Det følger desuden af § 167, stk. 4, i serviceloven, at afgørelser om efterværn efter § 76 eller opretholdt anbringelse efter § 76 a, der træffes i medfør af § 68, stk. 11 og 13, inden den unge fylder 18 år, kan indbringes for Ankestyrelsen af den unge efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det følger herudover af § 168, stk. 2, i serviceloven, at den unge, der er fyldt 12 år, kan indbringe børn og unge-udvalgets afgørelser om iværksættelse af foranstaltninger uden samtykke efter § 74 for Ankestyrelsen. Endelig kan barnet eller den unge, der er fyldt 12 år indbringe Ankestyrelsens afgørelser efter § 65, stk. 3, og § 168 for retten efter § 170, stk. 3, jf. § 169, stk. 1.

Forældremyndighedsindehavers partsbeføjelser består uafhængigt og ved siden af barnets eller den unges selvstændige partsbeføjelser.

Det foreslås med § 3, at børn og unge, der er fyldt 10 år, udøver partsbeføjelser i følgende sager: 1) Indsatser efter § 32, stk. 1, 2) børne- og ungepålæg efter § 39, 3) anbringelse uden for hjemmet efter § 46, 4) valg af anbringelsessted efter § 52, 5) behandling og uddannelse m.v. efter § 97, stk. 2, 6) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 100, stk. 1, 7) samvær og kontakt efter § 104, stk. 2-4, 8) ungestøtte efter §§ 114-116 og opretholdt anbringelse efter § 120, der træffes i medfør af § 111 og § 112, stk. 3, inden den unge fylder 18 år, og 9) sager, der behandles efter §§ 142, 143, 146-148 og 151.

Bestemmelsen vil indebære, at barnet eller den unge vil kunne udøve partsbeføjelser, det vil sige have partshabilitet, i de anførte sager om særlig støtte, når barnet eller den unge er fyldt 10 år. Det vil indebære, at barnet eller den unge fra denne alder vil kunne udøve egne rettigheder i de anførte sager. Det vil bl.a. betyde, at barnet eller den unge vil kunne klage over afgørelser, anmode om partsaktindsigt m.v.

Formålet med bestemmelsen er at videreføre eksisterende retstilstand efter serviceloven, hvorefter barnet og den unge i dag er tillagt partshabilitet og dermed egne partsbeføjelser i forbindelse med de anførte afgørelser om særlig støtte dog med en justering af aldersgrænsen. Dermed vil barnets eller den unges partshabilitet omfatte samme afgørelser som i dag, men barnet eller den unge vil fremover kunne udøve egne partsbeføjelser fra det fyldte 10. år mod det 12. år i dag.

Med lovforslaget videreføres gældende ret uændret i forhold til, at afgørelser efter barnets lov, som tilfældet er i dag, som udgangspunkt vil blive truffet over for forældremyndighedsindehaver eller kommende forældre og barnet eller den unge. Det gælder dog ikke, hvis andet følger af loven.

Ved de kommende forældre forstås den gravide kvinde og den, der efter børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, anses som retlig forælder til barnet. Dette omfatter kvindens ægtefælle, medmindre denne efter børneloven ikke anses som forælder til barnet, og den mand eller kvinde, der har anerkendt faderskabet henholdsvis medmoderskabet til barnet på afgørelsestidspunktet. Derimod omfatter det ikke den mand eller kvinde, der er far eller medmor til barnet, men hvis forældreskab til barnet endnu ikke er fastslået. Endvidere omfatter det den mand eller kvinde, som ifølge moren er eller kan være far eller medmor til barnet.

Børn og unge vil således fortsat være parter i en sag om særlig støtte efter de foreslåede bestemmelser i barnets lov. Barnet eller den unges partsstatus, herunder deres partsbeføjelser og dermed retten til at lade sig repræsentere, vil dog i overensstemmelse med gældende ret blive udøvet af forældremyndighedsindehaver efter forældreansvarslovens § 2, idet børn og unge som umyndige som udgangspunkt ikke vil have partshabilitet, medmindre der er tale om en sag som nævnt i den foreslåede § 3.

Har barnet eller den unge ikke en forældremyndighedsindehaver på afgørelsestidspunktet, vil en afgørelse dog alene skulle træffes over for barnet eller den unge.

I sager, hvor barnet eller den unge har partshabilitet efter den foreslåede § 3, vil forældremyndighedsindehavers partsrettigheder fortsat bestå uafhængigt af og ved siden af barnets eller den unges partsbeføjelser, og dermed videreføres gældende ret uændret.

Med henvisningen til § 145, stk. 3, videreføres gældende ret, hvorefter barnet eller den unge, uanset alder, vil kunne påklage en afgørelse om bisidder efter de foreslåede bestemmelser i § 6, stk. 2 eller 3.