Bekendtgørelse af barnets lov § 24

§ 50, stk. 9, 1. pkt., i serviceloven fastsætter, at hvis det må antages, at der kan opstå behov for særlig støtte til et barn efter fødslen, skal kommunalbestyrelsen undersøge de vordende forældres forhold nærmere.

Formålet med at foretage en undersøgelse, inden barnet fødes, er så tidligt som muligt at afdække ressourcer og problemer i familien, så den rigtige og tilstrækkelige foranstaltning kan vælges fra starten og eventuelt iværksættes, allerede inden barnet er født. Undersøgelsen kan eksempelvis afdække, om der er behov for særlig støtte, om der er grundlag for at anbringe barnet uden for hjemmet, herunder om anbringelsen skal ske med en treårig periode genbehandlingsfrist, eller om der er grundlag for at bortadoptere barnet uden samtykke. Når der er tale om forældre med funktionsnedsættelser, bør der i forbindelse med undersøgelsen sikres en koordineret indsats mellem relevante forvaltninger i forhold til at afdække, om der er behov for at iværksætte eller justere handicapkompenserende foranstaltninger til de vordende forældre.

Ligesom i sager om særlig støtte til børn og unge er det vigtigt, at en afgørelse om foranstaltninger i forhold til vordende forældre træffes på et velunderbygget grundlag. Undersøgelsen skal ikke følge de seks punkter, som anføres i servicelovens § 50, stk. 2, men undersøgelsen skal på samme vis afdække ressourcer og problemer i de vordende forældres samlede situation, så det bliver muligt at iværksætte den rette foranstaltning. Kommunen skal i forbindelse med undersøgelsen indhente oplysninger fra de fagfolk, der er i kontakt med familien, herunder både oplysninger om, hvorvidt de vordende forældre har andre børn, og hvordan disse i så fald trives, og i forhold til de vordende forældres egne forhold.

Det foreslås i stk. 1, at har kommunalbestyrelsen grund til at antage, at der kan opstå behov for hjælp og støtte efter denne lov til et barn umiddelbart efter fødslen, skal kommunalbestyrelsen screene, om der er tale om; 1) en problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning af de kommende forældres forhold, 2) en problemstilling, der kræver afdækning af et eller flere forhold hos de kommende forældre, jf. § 25 eller 3) en problemstilling, der kræver en undersøgelse af de kommende forældres forhold, jf. §§ 26 og 27.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at hvis kommunalbestyrelsen får oplysninger, som giver grund til at antage, at der kan opstå behov for hjælp eller støtte til et barn efter denne lov umiddelbart efter, barnet er født, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en screening af sagen. Det vil f.eks. kunne være på baggrund af en underretning eller en anmodning om hjælp fra de kommende forældre.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen, inden der tages stilling til hjælp og støtte efter denne lov, skal vurdere, om det er en problemstilling, der ikke kræver yderligere sagsoplysning, en problemstilling der kræver afdækning af et eller flere forhold hos de kommende forældre, eller en problemstilling hvor der er behov for en egentlig undersøgelse af de kommende forældres forhold.

Screeningen vil som udgangspunkt skulle ske på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen.

Der vil være tale om en screening, som har til formål at vurdere, om der er behov for at få forældrenes forhold belyst nærmere, og hvis det er tilfældet, hvor omfattende en undersøgelse der så er behov for.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2, at kommunalbestyrelsen i vurderingen efter stk. 1 skal lægge vægt på sagens forhold og kompleksitet, herunder en eventuel nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos et barn umiddelbart efter fødslen eller hos de kommende forældre.

Ved de kommende forældre forstås den gravide kvinde og den, der efter børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, anses som retlig forælder til barnet. Dette omfatter kvindens ægtefælle, medmindre denne efter børneloven ikke anses som forælder til barnet, og den mand eller kvinde, der har anerkendt faderskabet henholdsvis medmoderskabet til barnet på afgørelsestidspunktet. Derimod omfatter det ikke den mand eller kvinde, der er far eller medmor til barnet, men hvis forældreskab til barnet endnu ikke er fastslået. Endvidere omfatter det den mand eller kvinde, som ifølge moren er eller kan være far eller medmor til barnet.

Bestemmelsen vil indebære, at kravene til sagsoplysning og dokumentation af de kommende forældres forhold vil blive afpasset sagens karakter og kompleksitet i højere grad, end det er tilfældet i dag.

Den foreslåede bestemmelse vil samtidig præcisere vigtigheden af, at kommunalbestyrelsen allerede i den indledende vurdering af sagen er opmærksom på, om behovet for støtte til et barn efter fødslen kan være begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hos de kommende forældre eller andre i familien, f.eks. søskende, eller eventuel funktionsnedsættelse hos barnet, når det er født. En problemstilling, der ikke vil kræve yderligere afdækning, vil typisk være en lettere eller afgrænset problemstilling, hvor det ud fra de foreliggende oplysninger i sagen umiddelbart er klart, hvad det er for en udfordring, der skal håndteres, og hvilken indsats der er behov for.

Et eksempel kunne være en sårbar kommende mor, som er utryg under graviditeten pga. tidligere aborter og har brug for at deltage i samtaleforløb for kvinder i samme situation.

En problemstilling, der vil kræve afdækning af et eller flere forhold, vil typisk være en sag med indikationer på højere grad af problemtyngde eller kompleksitet, som betyder, at der er behov for at belyse sagen nærmere for at kunne vurdere udfordringer, ressourcer og støttebehov og tilpasse indsatsen.

Et eksempel kunne være sårbare unge kommende forældre, som er meget usikre på forældrerollen og samtidig har udfordringer med at gennemføre en ungdomsuddannelse eller få fodfæste på arbejdsmarkedet. Et andet eksempel kunne være, at det er konstateret, at barnet vil blive født med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som må forventes at kræve handicapkompenserende støtte efter det foreslåede kapitel 8 umiddelbart efter fødslen, f.eks. et hjælpemiddel eller en boligindretning. Det bemærkes herved, at handicapkompenserende støtte til kommende forældre med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse til varetagelse af forældrerollen skal ydes efter reglerne i serviceloven.

En problemstilling, der vil kræve en undersøgelse, vil være alvorlige eller komplekse sager, hvor der er behov for at komme hele vejen rundt om de kommende forældres situation for at sikre en grundig afdækning af udfordringer, ressourcer og støttebehov. Der henvises til §§ 26 og 27 og bemærkningerne hertil.

I den situation, hvor det på baggrund af screeningen vurderes, at der ikke er behov for yderligere afdækning af de kommende forældres forhold, vil den foreslåede ordning betyde, at der ikke på det foreliggende grundlag vil skulle foretages yderligere oplysning af sagen. En sådan vurdering vil være en procesledende beslutning, der ikke vil kunne påklages til anden administrativ myndighed. I de tilfælde, hvor der træffes en afgørelse om hjælp og støtte med afsæt i vurderingen, vil forældrene dog kunne klage over denne afgørelse, hvis de er uenige i, hvilken hjælp og støtte der iværksættes. Kommunen/Ankestyrelsen vil som led i en sådan klage kunne (gen)vurdere, om kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelsen har opfyldt den generelle forvaltningsretlige forpligtelse til at sikre tilstrækkelig oplysning af sagen.

I situationer, hvor det på baggrund af screeningen vurderes, at der er behov for yderligere afdækning eller undersøgelse af de kommende forældres forhold, skal kommunalbestyrelsen iværksætte en afdækning af de relevante forhold eller træffe afgørelse om en undersøgelse. Der henvises til de foreslåede §§ 25-27 og bemærkningerne hertil.