Bekendtgørelse af barnets lov § 23

Efter § 51, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling, når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling.

Bestemmelsen sigter især på de situationer, hvor der endnu ikke er grundlag for at fastslå, at en anbringelse er nødvendig, men hvor det findes absolut nødvendigt at få afklaret dette.

Bestemmelsen vedrører således ikke situationer, hvor barnet eller den unge allerede er anbragt, eller hvor der er grundlag for en anbringelse, jf. Ankestyrelsens Principmeddelelse 21-20 om undersøgelse med tvang - afklaring nødvendig - anbringelsesgrundlag - sagen tilstrækkeligt oplyst. Heraf fremgår, at hvis kommunen allerede har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, at der er en åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan kommunen ikke anvende reglerne om undersøgelse af barnet eller den unge uden samtykke i servicelovens § 51, stk. 1. I den situation skal kommunen forelægge sagen for børn og unge-udvalget, som skal tage stilling til anbringelse uden for hjemmet.

Det fremgår videre af principmeddelelsen, at når et barn eller en ung er anbragt, og hvis kommunen vurderer, at der er behov for en nærmere undersøgelse af barnet, for eksempel for at afdække et behandlingsbehov, kan kommunen gennemføre en sådan undersøgelse uden at forelægge sagen for børn og unge-udvalget. Kommunen træffer en sådan afgørelse efter reglerne om forhold under anbringelsen, jf. servicelovens 69, stk. 1.

Det fremgår videre af principmeddelelsen, at når et barn eller en ung er anbragt, og hvis kommunen vurderer, at der er behov for en nærmere undersøgelse af barnet, for eksempel for at afdække et behandlingsbehov, kan kommunen gennemføre en sådan undersøgelse uden at forelægge sagen for børn og unge-udvalget. Kommunen træffer en sådan afgørelse efter reglerne om forhold under anbringelsen, jf. servicelovens 69, stk. 1.

Undersøgelsen efter § 51, stk. 1, i serviceloven kan bl.a. ske ved indlæggelse på psykiatrisk afdeling. I den situation forudsættes undersøgelsen at skulle ske på en børne- eller ungdomspsykiatrisk afdeling. Indlæggelse til undersøgelse på sygehus forudsætter tilslutning fra afdelingens overlæge. Kravet om denne tilslutning fremgår ikke direkte af bestemmelsen, men en sådan tilslutning skal i almindelighed foreligge forud for en indlæggelse.

Ifølge lovbekendtgørelse nr. 185 af 1. februar 2022 af bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. er børn tillagt selvstændige rettigheder. Modsætter et barn eller en ung, der er omfattet af denne lovs særlige retssikkerhedsgarantier, sig en indlæggelse på psykiatrisk afdeling, må kommunen følge den fremgangsmåde, der er fastsat i denne lov.

Efter § 51, stk. 1, nr. 2, i serviceloven skal en sådan undersøgelse være afsluttet inden 2 måneder efter børn og unge-udvalgets afgørelse.

Bestemmelsen betyder, at undersøgelsen skal være afsluttet inden 2 måneder regnet fra børn og unge-udvalgets afgørelse om gennemførelsen af undersøgelsen.

I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen efter § 168, stk. 3, i servicelovens giver en anke over en afgørelse om gennemførelse af en tvangsmæssig undersøgelse opsættende virkning, løber 2-måneders fristen fra Ankestyrelsens afgørelse om gennemførelse af undersøgelsen.

Når undersøgelsen er afsluttet, skal barnet eller den unge sendes hjem til forældrene. Bestemmelsen giver således ikke adgang til at beholde barnet eller den unge på undersøgelsesstedet, mens de sociale myndigheder udarbejder deres redegørelse om undersøgelsens resultater.

Det fremgår af § 51, stk. 2, i serviceloven, at børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, kan beslutte at gennemføre undersøgelsen ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. servicelovens § 50 a, når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling.

Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor forældremyndighedsindehaveren modsætter sig at lade barnet eller den unge medtage i et børnehus til undersøgelse af barnet eller den unge på baggrund af viden eller mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for overgreb. Dette kan eksempelvis være tilfældet i sager, hvor der er viden eller mistanke om, at barnet eller den unge har udsat for overgreb fra forældremyndighedsindehaverens side.

Afgørelse herom kan kun træffes, når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed og udvikling. Dette kriterium forudsætter for det første, at medtagelsen af barnet i børnehuset skal være nødvendigt for at kunne vurdere sagen, dvs. at det ikke har været muligt for kommunen at tilvejebringe de oplysninger, som ønskes tilvejebragt på anden vis. Kriteriet indebærer for det andet, at kommunalbestyrelsen skal have en begrundet mistanke om, at der er åbenbar risiko for alvorlig skade af en vis karakter på barnet eller den unge, fordi barnet eller den unge er udsat for overgreb.

Kommunalbestyrelsen bør i disse tilfælde endvidere forholde sig til, om det mest hensigtsmæssige i den konkrete sag vil være at træffe afgørelse om akut anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet, såfremt det vurderes, at der er grundlag herfor.

Det fremgår af § 51, stk. 3, i serviceloven at en afgørelse efter servicelovens § 51, stk. 1 og 2, kan træffes foreløbigt efter reglerne i servicelovens § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Bestemmelsen betyder, at hvis behovet for at kunne iværksætte en undersøgelse så akut, at der må handles hurtigt af hensyn til barnet eller den unge, kan afgørelsen om iværksættelse af en tvangsmæssig undersøgelse under ophold på en døgninstitution eller hospital m.v. eller ved anvendelse af et børnehus træffes efter reglerne om foreløbige afgørelse (’formandsafgørelse’) efter servicelovens § 75. I dette tilfælde regnes 2-måneders-fristen fra formandens afgørelse.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at anses det for nødvendigt for at vurdere, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre en børnefaglig undersøgelse under ophold på en institution eller indlæggelse på et sygehus, herunder psykiatrisk afdeling. En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børne- og ungeudvalgets afgørelse.

Med forslaget til stk. 1, 1. pkt., kan børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre en børnefaglig undersøgelse under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling, når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling.

Den foreslåede bestemmelse vil således videreføre indholdet i servicelovens § 51, stk. 1, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at i de tilfælde, hvor forholdene anses for så alvorlige, at en børnefaglig undersøgelse må anses nødvendig for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling, vil børne- og ungeudvalget kunne beslutte at gennemføre en undersøgelse under ophold på institution eller ved at indlægge barnet eller den unge på sygehus. Dette vil ligeledes kunne gøres uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver eller den unge, der er fyldt 15 år.

Undersøgelsen vil bl.a. kunne ske ved indlæggelse på psykiatrisk afdeling. I den situation forudsættes undersøgelsen at skulle ske på en børne- eller ungdomspsykiatrisk afdeling. Indlæggelse til børnefaglig undersøgelse på sygehus forudsætter tilslutning fra afdelingens overlæge. Kravet om denne tilslutning fremgår ikke direkte af den foreslåede bestemmelsen, men en sådan tilslutning vil i almindelighed skulle foreligge forud for en indlæggelse.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse, hvis kommunen allerede har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, at der er en åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling. I den situation vil kommunen skulle forelægge sagen for børne- og ungeudvalget, som vil skulle tage stilling til anbringelse uden for hjemmet.

Hvis et barn eller en ung allerede er anbragt, og kommunen vurderer, at der er behov for en nærmere undersøgelse af barnet, for eksempel for at afdække et behandlingsbehov, vil kommunen kunne gennemføre en sådan undersøgelse uden at forelægge sagen for børne- og ungeudvalget. Kommunen vil kunne træffe en sådan afgørelse efter reglerne om forhold under anbringelsen efter den foreslåede § 97.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at en sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børne- og ungeudvalgets afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at den børnefaglig undersøgelse vil skulle gennemføres hurtigst muligt og senest vil skulle være afsluttet inden 2 måneder regnet fra børne- og ungeudvalgets afgørelse om gennemførelsen af undersøgelsen. Tidsfristen foreslås af hensyn til barnets eller den unges bedste og retssikkerheden for barnet eller den unge og forældrene, da der er tale om et tvangsmæssigt indgreb.

I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen efter den foreslåede § 146, stk. 3, giver en anke over en afgørelse om gennemførelse af en tvangsmæssig undersøgelse opsættende virkning, vil 2-måneders fristen løbe fra Ankestyrelsens afgørelse om gennemførelse af undersøgelsen.

Når undersøgelsen er afsluttet, skal barnet eller den unge sendes hjem til forældrene. Bestemmelsen giver således ikke adgang til at beholde barnet eller den unge på undersøgelsesstedet, mens de sociale myndigheder udarbejder deres redegørelse om undersøgelsens resultater.

Det foreslås i stk. 2, at anses det for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed eller udvikling, kan børne- og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre den børnefaglige undersøgelse ved benyttelse af det børnehus, som kommunen er tilknyttet, jf. forslaget til § 124.

Den foreslåede bestemmelse vil tage sigte på de situationer, hvor forældremyndighedsindehaver modsætter sig at lade barnet eller den unge medtage i et børnehus til undersøgelse af barnet eller den unge på baggrund af viden eller mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for overgreb. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet i sager, hvor der er viden eller mistanke om, at barnet eller den unge har udsat for overgreb fra forældremyndighedsindehavers side.

Afgørelse efter den foreslåede bestemmelse vil kun kunne træffes, når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns eller en ungs sundhed og udvikling. Dette kriterium vil forudsætte for det første, at medtagelsen af barnet i børnehuset vil skulle være nødvendigt for at kunne vurdere sagen, dvs. at det ikke vil være muligt for kommunalbestyrelsen at tilvejebringe de oplysninger, som ønskes tilvejebragt på anden vis. Kriteriet vil for det andet indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle have en begrundet mistanke om, at der er åbenbar risiko for alvorlig skade af en vis karakter på barnet eller den unge, fordi barnet eller den unge er udsat for overgreb.

Kommunalbestyrelsen vil i disse tilfælde endvidere skulle forholde sig til, om det mest hensigtsmæssige i den konkrete sag vil være at træffe afgørelse om akut anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet, såfremt det vurderes, at der er grundlag herfor.

Afgørelse efter bestemmelsens stk. 1 og 2 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 143, når betingelserne herfor er opfyldt.