Bekendtgørelse af barnets lov § 22

Det fremgår af § 50, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal undersøge barnets eller den unges forhold, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, jf. servicelovens § 50, stk. 1, 3. pkt.

§ 50 i serviceloven omfatter afdækning af støttebehovet forud for iværksættelse af støtteforanstaltninger efter servicelovens § 52 samt forud for godkendelse af hjemmetræning efter servicelovens § 32 a. Iværksættelse af forebyggende indsatser efter servicelovens § 11 eller handicapkompenserende støtte til børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarig lidelse efter serviceloven forudsætter derimod ikke gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.

Afgørelsen om at udarbejde en undersøgelse af barnets eller den unges forhold skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, når denne er fyldt 15 år. Familien, og i særlig grad forældremyndighedsindehaveren, kan opfatte kommunens ønske om at gennemføre en børnefaglig undersøgelse i forhold til et eller flere børn i familien meget forskelligt. Nogle forældre vil f.eks. selv have gjort kommunen opmærksom på barnets, den unges eller familiens udfordringer og bakke fuldt op omkring en sådan undersøgelse, mens undersøgelsen for andre forældre i større eller mindre grad opleves som et udtryk for mistillid, indblanding i familiens private forhold, unødig kontrol m.v.

For at sikre det bedst mulige udbytte af undersøgelsen og et godt grundlag for de fremtidige samarbejdsrelationer mellem familien og kommunen skal udgangspunktet for den børnefaglige undersøgelse altid være, at kommunen aktivt skal søge at opnå dialog og samarbejde med forældrene om undersøgelsen. Kommunen skal således altid søge at opnå forældremyndighedsindehavers accept af undersøgelsen og undersøgelsens formål, selvom der ikke er tale om et formelt samtykkekrav. Det gælder også i forhold til unge, der er fyldt 15 år.

I særlige tilfælde vil det ikke være muligt at indlede et positivt samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, ligesom der kan være tilfælde, hvor det vil være særligt besværligt eller meget tidskrævende. Det kan f.eks. være, hvis den ene af forældremyndighedsindehavernes bopæl ikke er kendt, og vedkommende ikke har kontakt med barnet, eller hvis forældremyndighedsindehaver afviser eller ikke besvarer kommunens forsøg på dialog. I sådanne tilfælde kan kommunen gennemføre den børnefaglige undersøgelse på trods af det helt eller delvist manglende samarbejde med forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Formålet er at forhindre, at sådanne situationer bliver en barriere for at få undersøgt barnets eller den unges forhold og dermed for at give barnet eller den unge den nødvendige støtte, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 178, s. 44.

§ 50, stk. 2-8, i erviceloven fastsætter en række yderligere krav til indhold og gennemførelse af undersøgelsen, inddragelse af fagpersoner med viden om barnets, den unges eller familiens forhold undersøgelsen skal omfatte, oplysning af sagen, vurdering af støttebehov, eventuel undersøgelse af søskende og frister for undersøgelsen afslutning. Servicelovens § 50, stk. 9, indeholder herudover regler for undersøgelse af vordende forældre. For nærmere beskrivelse af de gældende regler om en børnefaglig undersøgelse henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.1.

Det foreslås i stk. 1, at fastslå, at en børnefaglig undersøgelse skal tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning og skal afdække udfordringer og ressourcer hos barnet, den unge, familien og netværket. Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen som led i undersøgelsen skal inddrage de fagfolk, der allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle tilrettelægge undersøgelsen, så den kommer hele vejen rundt om barnets, den unges og familiens situation med henblik på at belyse, hvilke udfordringer der skal afhjælpes, og hvilke ressourcer der er til stede, og som skal understøttes og bringes i spil, med inddragelse af de fagpersoner, der er omkring barnet, den unge eller familien.

Relevante forhold at belyse vil efter omstændighederne kunne være udvikling, trivsel og adfærd, familieforhold, skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber m.v. Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunen er opmærksom på eventuel fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hos barnet, den unge eller familien, herunder på om udfordringerne helt eller delvist vil kunne imødekommes gennem iværksættelse af støtte til forældrenes varetagelse af forældrerollen efter anden lovgivning, eksempelvis i form af personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler eller boligindretning efter servicelovens bestemmelser.

Det er i denne sammenhæng ligeledes væsentligt, at kommunen er opmærksom på, at nogle bekymringstegn hos barnet eller den unge som eksempelvis skolevægring, social isolation eller udadreagerende adfærd enten kan være tegn på, at der er sociale udfordringer i hjemmet, tegn på udfordringer i eksempelvis dag- eller skoletilbud eller tegn på, at barnet eller den unge har en psykisk funktionsnedsættelse. Sådanne tegn på mistrivsel bør således give anledning til overvejelser om, hvorvidt der er behov for at afdække grundlaget for adfærden, herunder afdække om adfærden skyldes eksempelvis en opmærksomhedsforstyrrelse som autisme eller ADHD.

Det vil afhænge af kommunens konkrete vurdering i den enkelte sag, hvilke forhold der er behov for at afdække for at sikre en tilstrækkelig undersøgelse af barnets eller den unges støttebehov. I sager vedrørende godkendelse af hjemmetræning efter den foreslåede § 85 vil den børnefaglige undersøgelse dog skulle sikre en grundig belysning af barnets eller den unges funktionsnedsættelse, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familiens samlede situation.

Kommunalbestyrelsen skal som led i den børnefaglige undersøgelse sørge for at oplyse sagen og skal herunder inddrage de fagfolk, som allerede har viden om barnets, den unges og familiens forhold. Kommunen vil således skulle inddrage f.eks. sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere, SSP-medarbejdere eller andre fagfolk, der har relevant viden om barnet, den unge og familien. Det vil efter omstændighederne kunne være relevant at indhente særlig faglig viden, eksempelvis hvis der er tale om et barn eller en ung med alvorlige traumer, spiseforstyrrelser eller anden selvskadende adfærd, eller sager hvor barnet, den unge eller én af forældrene har en funktionsnedsættelse, og der kan være behov for at indhente specialiseret viden herom. I forhold til de mest sjældent forekommende specialiserede og komplicerede enkeltsager om hjælp og støtte til børn og unge, vil kommunen videre kunne få bistand til udredning fra Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), der ligeledes yder vejledende specialrådgivning til kommunerne. Der henvises til de foreslåede §§ 165 og 166 og bemærkningerne hertil.

Den børnefaglige undersøgelse vil altid skulle gennemføres og afsluttes hurtigst muligt under hensyn til barnets, den unges eller de kommende forældres behov for støtte.

Det foreslås videre i stk. 2, at den børnefaglige undersøgelse så vidt muligt skal gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at udgangspunktet for gennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse vil være, at kommunalbestyrelsen aktivt vil skulle søge at opnå dialog og samarbejde med forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år om undersøgelsen.

Bestemmelsen indebærer, at den gældende retstilstand foreslås videreført uændret. Kommunen vil dermed også fremadrettet altid skulle søge at opnå forældremyndighedsindehavers accept af den børnefaglige undersøgelse og dennes formål, selvom der ikke er tale om et formelt samtykkekrav. Det samme vil gælde i forhold til unge, der er fyldt 15 år.

Årsagen til, at det ikke foreslås at stille et formelt samtykkekrav fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, er for at forhindre, at situationer, hvor det af den ene eller anden årsag ikke vil være muligt at indlede et samarbejde med forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, vil blive en barriere for at få undersøgt barnets eller den unges forhold og dermed for at sikre barnet eller den unge den nødvendige støtte. Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med reglerne i retssikkerhedslovens § 11 c om adgang til at indhente oplysninger til brug for en børnefaglig undersøgelse uden samtykke.

Kommunen bør dog, uanset modviljen hos forældremyndighedsindehaver og/eller den unge, der er fyldt 15 år, skulle søge at samarbejde med disse personer om undersøgelsen i det omfang, det er muligt.

Det vil være vigtigt, at kommunalbestyrelsen så vidt muligt sørger for en god inddragelse af barnet, den unge og forældrene i den børnefaglige undersøgelse. Det gælder uanset barnets alder, jf. de foreslåede bestemmelser i § 5, stk. 2 og 3. Det gælder både af hensyn til at sikre, at barnets eller den unges og forældrenes viden og holdninger til sagen bliver afspejlet og for at understøtte medejerskab til undersøgelse og indsatser. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.3. og 3.4. samt bemærkningerne til § 5.

Kommunalbestyrelsen vil dog – ligesom det i dag er tilfældet ved en børnefaglig undersøgelse – have mulighed for at gennemføre den børnefaglige undersøgelse i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at indlede et positivt samarbejde med forældremyndighedsindehaver eller den unge. Der vil f.eks. kunne være tilfælde, hvor det på grund af psykisk funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge kan være overordentligt vanskeligt eller umuligt at opnå samarbejde om den børnefaglige undersøgelse med barnet eller den unge selv. I sådanne tilfælde vil samarbejdet skulle foregå med forældremyndighedsindehaver. Der vil også kunne være tilfælde, hvor det ikke er muligt at opnå et positiv samarbejde med forældremyndighedsindehaver, f.eks. hvis den pågældende har meget stor modstand mod den børnefaglige undersøgelse eller afviser kommunens forsøg på dialog.

Kommunalbestyrelsen vil endvidere – ligesom det i dag er tilfældet ved en børnefaglig undersøgelse – have mulighed for at gennemføre den børnefaglige undersøgelse i de tilfælde, hvor det vil være særligt besværligt eller meget tidskrævende at opnå et positivt samarbejde med barnet eller den unge og forældrene. Det vil f.eks. kunne være, hvis den ene af forældremyndighedsindehavers bopæl ikke er kendt af myndighederne, og vedkommende ikke har kontakt med barnet eller den unge, eller hvis forældremyndighedsindehaver eller den unge afviser eller ikke besvarer kommunalbestyrelsens forsøg på dialog.

Den børnefaglige undersøgelse vil skulle gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.

Det foreslås i stk. 3 at fastslå, at hvis det er nødvendigt, skal kommunalbestyrelsen lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kommunen ligesom i dag vil have pligt til at lade barnet eller den unge undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog som led i den børnefaglige undersøgelse, hvis det er nødvendigt. Det kan eksempelvis være nødvendigt i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt årsagen til barnets eller den unges konkrete udfordringer skyldes fysisk eller psykisk sygdom, som ikke allerede er belyst gennem lægelige undersøgelser mv.

Det foreslås i stk. 4, at hvis kommunen iværksætter en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaver, skal undersøgelsen foretages af en autoriseret psykolog.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at hvis kommunen vurderer, at der som led i en børnefaglig undersøgelse er behov for at iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaver for at belyse deres kompetencer til at drage omsorg for barnet, vil undersøgelsen skulle foretages af en autoriseret psykolog, der er underlagt Psykolognævnets tilsyn og tilsynsforanstaltninger og de særlige pligter for autoriserede psykologer, som følger af lovbekendtgørelse nr. 1534 af bekendtgørelse af lov om psykologer m.v. (psykologloven).

Kommunen vil således ligesom i dag have mulighed for at iværksætte en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaver som led i den børnefaglige undersøgelse, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt, og vil så i givet fald ligesom i dag være forpligtet til at anvende i autoriseret psykolog.

En sådan psykologisk undersøgelse vil så vidt muligt skulle gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaver og evt. med deltagelse af barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen vil skulle tilrettelægge behandlingen af sagerne, herunder iværksættelsen af undersøgelsen, på en sådan måde, at de pågældende har mulighed for at medvirke, jf. § 4 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det vil ligesom i dag være op til kommunen at vurdere, om der er behov for en psykologisk undersøgelse af forældrene.

Det foreslås i stk. 5., at den børnefaglige undersøgelse skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte støtte efter, jf. §§ 32, 46 eller 47, og i givet fald hvilken. Er der iværksat støtte sideløbende med, at den børnefaglige undersøgelse gennemføres, jf. § 32, stk. 4, § 46, stk. 3, eller § 143, skal der desuden tages stilling til, om denne støtte skal videreføres, ændres eller ophøre. Det foreslås videre, at den børnefaglige undersøgelse skal indeholde oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge stiller sig til støtten, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at afhjælpe vanskelighederne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5, 1. pkt., vil svare til, hvad der i dag gælder ved en børnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens § 50, stk. 6, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil fastsætte krav til kommunens redegørelse for undersøgelsens resultater. Bestemmelsen vil betyde, at kommunen på baggrund af de oplysninger og faglige vurderinger, der er tilvejebragt som led i undersøgelsen, vil skulle sammenfatte og redegøre for undersøgelsens konklusioner, herunder, om der er behov for støtte, og hvori støttebehovet i givet fald består.

Viser den børnefaglige undersøgelse således, at der er behov for at iværksætte hjælp eller støtte efter denne lov, vil der på baggrund af den viden om barnet eller den unge, familien og omgivelserne, som er opsamlet gennem undersøgelsen, skulle gøres rede for, hvilken støtte i form af indsatser eller anbringelse efter de foreslåede §§ 32, 46 eller 47 der må anses for at være den eller de bedste i det foreliggende tilfælde.

Det foreslås videre i stk. 5, 2. pkt., at hvis der er iværksat støtte sideløbende med, at den børnefaglige undersøgelse gennemføres, jf. § 32, stk. 4, § 46, stk. 3, eller § 143, vil der skulle tages stilling til, om denne støtte skal videreføres, ændres eller ophøre.

Den foreslåede bestemmelse vil svare til, hvad der i dag gælder ved en børnefaglig undersøgelse, jf. servicelovens § 50, stk. 6, 2. pkt.

Bestemmelsen vil betyde, at der i forbindelse med, at der skal tages stilling til, hvilken støtte der skal iværksættes i forhold til barnet eller den unge, jf. det foreslåede 1. pkt., også vil skulle tages stilling til, om foreløbig eller akut støtte, der er iværksat sideløbende med gennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse, skal videreføres.

Formålet er at sikre dels, at iværksat foreløbig eller akut støtte ikke automatisk videreføres, uden at der foretages en vurdering af, om den umiddelbare vurdering af barnets behov for støtte bakkes op af resultaterne af den børnefaglige undersøgelse. Dels at der i beslutningen om, hvilken konkret støtte der skal iværksættes, tages højde for, at barnet eller den unge allerede er inde i et støtteforløb, som det kan være hensigtsmæssigt at fortsætte, hvis det fortsat vurderes at opfylde barnets eller den unges behov.

Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at den børnefaglige undersøgelse skal indeholde oplysninger om, hvordan forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge stiller sig til støtten, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at afhjælpe vanskelighederne.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at barnets, den unges og forældremyndighedsindehavers holdning til den anbefalede indsats vil skulle fremgå af indstillingen. Det vil skulle bidrage til at sikre, at indstillingen så vidt muligt vil ske på baggrund af grundig inddragelse af de pågældende, og at det vil være klart for familien, hvilken indsats der lægges op til, hvorfor og hvad eventuelt samtykke til en sådan indsats vil indebære.

Den foreslåede § 22 vil skulle ses i tæt sammenhæng med de foreslåede §§ 18-21 og 23. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4. og bemærkningerne til §§ 18-21 og 23.