LBK nr 282 af 17/03/2025
Social- og Boligministeriet
Bekendtgørelse af barnets lov § 21
I forbindelse med en børnefaglig undersøgelse af et barn eller en ung skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse af eventuelle andre børn og unge i familien.
Stk. 2. Anbringes et barn eller en ung uden for hjemmet på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge eller overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for, skal kommunalbestyrelsen iværksætte en børnefaglig undersøgelse af eventuelle søskende i husstanden under 15 år, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde undlade at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af en eller flere søskende i sager omfattet af stk. 2, hvis det er åbenlyst, at der ikke er behov herfor.
Stk. 4. En børnefaglig undersøgelse kan gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn og unge i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold.
Stk. 5. I sager, hvor der ikke tidligere er iværksat støttende indsatser eller en anbringelse, jf. §§ 32, 46 eller 47, skal kommunalbestyrelsen under en børnefaglig undersøgelse sikre kontinuitet og stabilitet for barnet eller den unge, ved at væsentlige møder med barnet eller den unge som udgangspunkt afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere.
Forarbejder til Bekendtgørelse af barnets lov § 21
RetsinformationDet fremgår af servicelovens § 50, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal undersøge barnets eller den unges forhold, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Undersøgelsen, der betegnes i en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Det fremgår også, at undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger.
Servicelovens § 50, stk. 2-8, fastsætter en række yderligere krav til indhold og gennemførelse af undersøgelsen, forhold undersøgelsen skal omfatte, oplysning af sagen, vurdering af støttebehov, eventuel undersøgelse af søskende og frister for undersøgelsens afslutning. Servicelovens § 50, stk. 9, indeholder herudover regler for undersøgelse af vordende forældre. For nærmere beskrivelse af de gældende regler om en børnefaglig undersøgelse henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.1.
Det følger af servicelovens § 50, stk. 8, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse af et barn eller en ung skal vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien.
Formålet med dette krav er at sikre en tidlig indsats over for eventuelle andre børn i familien, således at man kan opdage og hjælpe børn, som ellers først ville have fået hjælp, når problemerne havde vokset sig større og mere komplekse. Bestemmelsen betyder, at kommunen skal vurdere, om eventuelle andre børn i familien må antages at trænge til særlig støtte. Barnets egne oplysninger om andre børn i familien, der har problemer, skal i den forbindelse tillægges vægt. Kommunen skal således foretage en børnefaglig undersøgelse af forhold hos andre børn i familien, hvis det efter en konkret vurdering må antages, at de har behov for særlig støtte.
Hvis kommunen f.eks. er ved at foretage en undersøgelse i forhold til et barn, der hovedsageligt har problemer, som skyldes forhold, der vedrører barnet selv, f.eks. nedsat funktionsevne, vil der ofte ikke umiddelbart være grundlag for, at der bør foretages en undersøgelse af forhold hos eventuelle andre børn i familien, medmindre det vurderes, at barnets forhold direkte eller indirekte påvirker de øvrige børn i familien negativt. Omvendt vil der ofte være grund til at antage, at der bør gennemføres en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien, hvis et barns problemer f.eks. primært skyldes forhold i familien, f.eks. forældrenes misbrug eller psykiske lidelser.
Hvis kommunen efter en konkret vurdering finder, at der skal gennemføres en undersøgelse efter servicelovens § 50 af eventuelle andre søskendes forhold, skal kommunen træffe en afgørelse herom.
En undersøgelse kan gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold. Det fremgår af servicelovens § 50, stk. 8, 2. pkt.
Hvis kommunen vurderer, at der bør gennemføres en undersøgelse af flere børn i samme familie, kan kommunen således vælge at udarbejde én samlet undersøgelse for flere børn i samme familie, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i den konkrete situation. Der skal i så fald tages højde for individuelle problemstillinger og behov hos det enkelte barn eller den enkelte unge i familien, så det sikres, at børnenes individuelle støttebehov bliver udredt og afdækket i det omfang, det er nødvendigt. Der bør således være en klar beskrivelse af individuelle forhold for det enkelte barn, da f.eks. en familiemæssig situation kan påvirke børn forskelligt. Der er tale om en selvstændig afgørelse om at igangsætte en børnefaglig undersøgelse for hvert barn i familien.
Der er ikke i servicelovens § 50 om børnefaglig undersøgelse eller i anden lovgivning fastsat regler om, hvordan kommunen skal sikre stabilitet og kontinuitet i sagsbehandlingen i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse. Der er herunder ikke fastsat krav til deltagelse af flere sagsbehandlere i væsentlige møder med barnet eller den unge.
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse af et barn eller en ung skal vurdere, om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse af eventuelle andre børn eller unge i familien.
Den foreslåede bestemmelse vil svare til, hvad der efter servicelovens § 50, stk. 7, gælder ved en børnefaglig undersøgelse, med de ændringer, der vil følge af, at den børnefaglige undersøgelse fremover foreslås erstattet af afdækning og børnefaglig undersøgelse, jf. §§ 19 og 20.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kommunen vil skulle vurdere, om eventuelle andre børn eller unge i familien må antages at trænge til støtte efter denne lov. Barnets egne oplysninger om andre børn eller unge i familien, der har problemer, vil i den forbindelse skulle tillægges vægt. Kommunen vil således skulle foretage en børnefaglig undersøgelse af andre børn eller unge i familien, hvis det efter en konkret vurdering må antages, at de har behov for støtte.
Hvis kommunen f.eks. er ved at foretage en undersøgelse i forhold til et barn, der hovedsageligt har problemer, som skyldes forhold, der vedrører barnet selv, f.eks. nedsat funktionsevne, vil der ofte ikke umiddelbart være grundlag for, at der bør foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien, medmindre det vurderes, at barnets forhold direkte eller indirekte påvirker de øvrige børn eller unge i familien negativt.
Omvendt vil der ofte være grund til at antage, at der bør gennemføres en undersøgelse af eventuelle andre børn eller unge i familien, hvis et barns problemer f.eks. primært skyldes forhold i familien, f.eks. forældrenes misbrug.
Hvis kommunen efter en konkret vurdering finder, at der skal gennemføres en børnefaglig undersøgelse af eventuelle andre søskendes støttebehov, vil kommunen skulle træffe en selvstændig afgørelse herom.
Bestemmelsen vil dog ikke gælde de sager, der vil være omfattet af det foreslåede stk. 2 nedenfor, hvor der som udgangspunkt altid vil skulle iværksættes en børnefaglig undersøgelse.
Det foreslås i stk. 2, at anbringes et barn eller en ung uden for hjemmet, og anbringelsen er begrundet i utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge eller overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for, skal kommunalbestyrelsen iværksætte en børnefaglig undersøgelse af eventuelle søskende i husstanden under 15 år, jf. dog stk. 3.
Den foreslåede ordning vil betyde, at hvis et barn eller en ung anbringes uden for hjemmet på grund af eksempelvis omsorgssvigt, vil kommunen have pligt til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse af eventuelle hel-, halv- og stedsøskende i hustanden, som er under 15 år.
Ved utilstrækkelig omsorg for barnet eller den unge skal forstås, at forældrene ikke formår at give barnet eller den unge den tilstrækkelig omsorg, herunder med eventuelt relevant hjælp og støtte. Årsagen hertil vil f.eks. kunne være manglende forældrekompetencer, alvorligt misbrug eller kriminalitet hos forældrene, højt konfliktniveau eller vold i hjemmet eller anden bekymrende adfærd hos forældrene, som betyder, at forældrene ikke formår at give barnet eller den unge den omsorg og tryghed, som barnet eller den unge har brug for. Hvis en samlever til forældremyndighedsindehaveren eller andre udsætter barnet for overgreb, vil dette være at betragte som utilstrækkelig omsorg fra forældremyndighedsindehaverens side, hvis denne ikke har søgt at beskytte barnet.
Ved utilstrækkelig behandling af barnet eller den unge skal forstås, at forældrene hindrer, at barnet eller den unge får nødvendig lægelige eller anden behandling
Ved overgreb skal forstås fysisk eller psykisk vold eller seksuelle overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for af forældremyndighedsindehaveren eller andre.
Bestemmelsen vil finde anvendelse, uanset om barnet eller den unge er anbragt med eller uden samtykke efter de foreslåede bestemmelser i §§ 46 eller 47.
At anbringelsen vil skulle være begrundet i utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, eller overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for, vil betyde, at det helt eller i overvejende grad er forhold hos forældrene, som anbringelsen er begrundet i, også selvom der vil kunne være forhold hos barnet eller den unge, der også tillægges vægt i vurderingen. Hvor anbringelsen helt eller i overvejende grad er begrundet i barnets eller den unges forhold, f.eks. alvorlig selvskade, udadreagerende adfærd, kriminalitet eller betydelig og varigt nedsat funktionsevne, vil bestemmelsen ikke finde anvendelse.
Undersøgelsen vil skulle iværksættes med henblik på at vurdere, om der er søskende i hustanden under 15 år, der også har behov for en indsats, og hvad den i givet fald skal bestå i.
Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde vil kunne tilfælde undlade at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter stk. 2, hvis det er åbenlyst, at der ikke er behov herfor.
Den foreslåede ordning vil indebære, at selvom det klare udgangspunkt vil være, at der altid vil skulle iværksættes en børnefaglig undersøgelse af hjemmeboende søskende under 15 år i disse sager, så vil kommunen undtagelsesvist kunne undlade det, hvis det er åbenlyst, at den eller de pågældende søskende trives og ikke har behov for støtte. Kommunen vil skulle tage aktivt stilling og begrunde sin beslutning, og begrundelsen vil skulle noteres på sagen.
For søskende over 15 år vil kommunalbestyrelsen ligesom i dag skulle foretage en konkret vurdering af, om der er behov for at undersøge deres forhold, jf. den foreslåede § 18, stk. 1, ovenfor. Afgrænsningen vil her være begrundet i, at unge over 15 år har en alder, der som udgangspunkt vil betyde, at de lettere selv kan bede om hjælp, hvis de har brug for det.
Det foreslås videre i stk. 4, at en børnefaglig undersøgelse kan gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn og unge i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunen vil kunne beslutte at gennemføre den børnefaglige undersøgelse for flere eller alle børn og unge i en familie som én samlet undersøgelse, frem for at gennemføre børnefaglige undersøgelser af hvert enkelt barn eller ung. Bestemmelsen indebærer samtidigt, at kommunen, hvis der gennemføres én samlet børnefaglig undersøgelse, der omfatter flere børn og unge i familien, skal den samlede undersøgelse tage højde for de enkelte børn og unges individuelle forhold, således at særlige udfordringer og trivselsmæssige forhold for det enkelte barn eller den enkelte unge fremgår af den børnefaglige undersøgelse.
Det foreslås som noget nyt i stk. 5, at kommunen i sager, hvor der ikke tidligere er iværksat støttende indsatser eller en anbringelse, jf. §§ 32, 46 eller 47, under en børnefaglig undersøgelse skal sikre kontinuitet og stabilitet for barnet eller den unge ved, at væsentlige møder med barnet eller den unge som udgangspunkt afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunen i alle sager, hvor der ikke allerede er iværksat en støttende indsats eller en anbringelse, vil skulle sikre, at de væsentligste møder med barnet eller den unge i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse som udgangspunkt afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere. Bestemmelsen vil ikke indebære, at der skal deltage to børne- og ungerådgivere i forbindelse med hele undersøgelsen, men betyder, at de væsentligste møder med barnet, herunder samtaler og møder med barnet eller den unge om barnets ønsker og behov eller samtaler med barnet eller den unge om valg af indsats, der skal imødekomme barnets eller den unges behov, som udgangspunkt vil skulle planlægges og afholdes med deltagelse af to børne- og ungerådgivere. Kravet om to børne- og ungerådgivere vil ikke gælde ubetinget i alle møder f.eks. ikke, hvor en børne- og ungerådgiver ledsager eller deltager i barnets eller den unges møder med politiet eller en psykolog, i tilfælde hvor der er behov for at stille opfølgende spørgsmål i forlængelse af en tidligere samtale med barnet eller den unge, eller hvor der er anden kontakt i forbindelse med opfølgning. Kravet om deltagelse af to børne- og ungerådgivere vil gælde, indtil den børnefaglige undersøgelse er afsluttet, jf. dog den foreslåede § 156, stk. 6 om møder som led i det personrettede tilsyn med barnet eller den unge anbragt uden for hjemmet.
Der vil kunne opstå situationer, hvor uforudsete hindringer som f.eks. fravær ved sygdom kan indebære, at kravet om to børne- og ungerådgivere kan fraviges af hensyn til barnet eller den unge, så kravet ikke medfører, at sagsbehandlingen og nødvendige samtaler med barnet eller den unge og afgørelser ikke forsinkes som følge af kravet om deltagelse af to rådgivere.
Det foreslåede stk. 5 vil have til formål at styrke barnets eller den unges tryghed, stabilitet og kontinuitet i møder med kommunen. Det skal ske ved at sikre, at barnet eller den unge både kender sin primære børne- og ungerådgiver og en anden rådgiver, der kan træde til i forbindelse med sygdom, ferie, barsel m.v. hos barnets primære børne- og ungerådgiver.
Ved børne- og ungerådgiver forstås f.eks. en socialrådgiver eller anden person, der varetager myndighedsopgaver i forbindelse med børnefaglige undersøgelser og afgørelser om støttende indsatser, handicapkompenserende støtte, anbringelse mv. på børne- og ungeområdet i den enkelte kommune.
Den foreslåede § 21 skal ses i tæt sammenhæng med de foreslåede §§ 18-20 og 22. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.3. og bemærkningerne til §§ 18-20 og 22.
Den foreslåede § 21 skal endvidere ses i tæt sammenhæng med den foreslåede § 51, stk. 3, om et ’følg-og-forklar princip’ i sager om anbringelse uden samtykke på grund af omsorgssvigt m.v., hvor der er hjemmeboende søskende under 15 år.
Endelig skal den foreslåede § 21 ses i sammenhæng med den foreslåede § 77, stk. 2, om en obligatorisk plan for støtte til forældre i sager, hvor et eller flere børn er anbragt uden samtykke pga. omsorgssvigt m.v., og hvor der er hjemmeboende søskende og dermed flere børn i familien, der potentielt er i en sårbar position. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.15. og bemærkningerne til § 77.