Bekendtgørelse af barnets lov § 207

Det fremgår af § 184, stk. 2, i serviceloven, at der kan ikke gives godkendelse efter stk. 1 til forsøg, som indebærer, at borgere stilles dårligere end efter loven, forsøg om særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 32 og 36, der medfører fravigelse af de almindelige regler om forældrenes egenbetaling, forsøg, som medfører statslige merudgifter, forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om tilsyn, og forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om klage.

Det foreslås med § 207, at der ikke kan gives godkendelse efter den foreslåede bestemmelse i § 206 til: 1)Forsøg, som indebærer, at barnet eller den unge stilles dårligere end efter loven, 2) forsøg om særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 83-84, der medfører fravigelse af de almindelige regler om forældrenes egenbetaling, 3) forsøg, som medfører statslige merudgifter, 4) forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om tilsyn, eller 5) forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om klage.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændringer af § 184, stk. 2, i serviceloven, afgrænset til målgrupperne efter barnets lov.

I overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 184, stk. 2, findes det hensigtsmæssigt, at det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen, hvad der ikke vil kunne gives forsøgsgodkendelse til.

I overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 184, stk. 2, nr. 1, foreslås det med bestemmelsen i nr. 1, at der ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn ikke vil kunne gives godkendelse til forsøg, som indebærer, at barnet eller den unge omfattet af forsøget stilles dårligere end efter de almindelige regler i barnets lov, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 12 som fremsat, side 15.

Idet der vil kunne gives forsøgsgodkendelse til fravigelse af bestemmelser i barnets lov, findes det relevant, at hensynet til det enkelte barn eller den unges retssikkerhed fastsættes som et krav i loven.

Kravet vil overensstemmelse med forarbejderne bl.a. betyde, at barnet eller den unge, der omfattes af forsøget, vil skulle have dækket deres behov for hjælp i samme omfang, som efter de almindelige regler i barnets lov, egenbetaling må ikke have et omfang, der overstiger, hvad der følger af de almindelige regler i barnets lov, og der vil ikke kunne anvendes magt over for barnet eller den unge i videre omfang, end hvad der følger af de almindelige regler i barnets lov.

Ved vurderingen af om et forsøg stiller barnet eller den unge dårligere end efter loven, vil der skulle foretages en helhedsvurdering set fra barnets eller den unges perspektiv, hvilket er i overensstemmelse med gældende ret, jf. forarbejderne til servicelovens § 184, stk. 2. Der vil som led i helhedsvurderingen skulle foretages en nøje vurdering af hvert enkelt element i forsøget og dets mulige konsekvenser. Såfremt et enkelt element i forsøget indebærer, at barnet eller den unge stilles dårligere end efter loven, vil der ikke kunne gives en forsøgsgodkendelse. I sådanne tilfælde bør Social-, Bolig- og Ældreministeriet gå i dialog med ansøgeren om, hvorvidt forsøget vil kunne blive etableret uden det pågældende element. Kravet vil skulle fortolkes udvidende, således vil der i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt et forsøg vil stille barnet eller den unge dårligere, ikke kunne gives forsøgsgodkendelse, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 12 som fremsat, side 15.

For forsøg med f.eks. oprettelse af nye typer af tilbud eller nye typer af ydelser vil kravet i overensstemmelse med forarbejderne betyde, at der vil kunne gives godkendelse til forsøg, hvor barnet eller den unges behov opfyldes i samme omfang i den nye type tilbud eller med den nye type ydelse, som med den type hjælp barnet eller den unge normalt vil modtage efter barnets lov.

Omvendt vil kravet om, at barnet eller den unge ikke må stilles dårligere betyde, at der ikke vil kunne gives godkendelse til forsøg, hvor barnet eller den unges behov for støtte og hjælp dækkes dårligere, end hvad der er tilfældet efter barnets lovs almindelige bestemmelser. Som eksempel vil der ikke kunne gives godkendelse til forsøg, der indebærer ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 18 år efter den foreslåede § 89 i 10 timer fremfor 15 timer om måneden.

Der vil endvidere i overensstemmelse med forarbejderne ikke kunne gives godkendelse til forsøg, hvor barnet eller den unges valgmuligheder indskrænkes.

For forsøg med sagsbehandlingsregler m.v. vil kravet om, at barnet eller den unge ikke må stilles dårligere, betyde, at der i forsøget vil skulle tages de samme retssikkerhedsmæssige hensyn, som sikres med de almindelige regler. Det betyder, at der f.eks. vil kunne gives godkendelse til et forsøg med fravigelse af bestemmelsen om inddragelse i det foreslåede § 5, hvis barnets ret til at blive hørt bliver tilgodeset i mindst samme omfang i forsøget. Der vil omvendt ikke kunne gives godkendelse til et forsøg, hvor barnet ikke høres, eller hvor måden eller tidspunktet for samtalen med barnet vil medføre, at barnets synspunkter tillægges eller kan risikere at blive tillagt mindre vægt.

I overensstemmelse med gældende ret i servicelovens § 184, stk. 2, nr. 2, vil der ikke med den foreslåede bestemmelse i nr. 2 kunne gives godkendelse til forsøg om særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter de foreslåede §§ 83-84, hvor forsøget medfører fravigelse af de almindelige regler om forældrenes egenbetaling. Hermed sigtes til de regler, der pt. er fastsat i bekendtgørelse nr. 1034 af 20. august 2007 om tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

I overensstemmelse med gældende ret i servicelovens § 184, stk. 2, nr. 3, vil der ikke med den foreslåede bestemmelse i nr. 3 kunne gives godkendelse til forsøg, som medfører statslige merudgifter.

Med det foreslåede nr. 4 vil der ikke kunnen gives godkendelse til forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om tilsyn.

Det driftsmæssige og personrettede tilsyn er essentielt for, at den enkelte borger modtager den nødvendige indsats i gode og sikre tilbud af høj kvalitet, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 12 som fremsat, side 15. Af hensyn til den enkelte borgers retssikkerhed findes det derfor ikke, at der bør være mulighed for at gennemføre forsøg, der vedrører hverken det driftsorienterede eller det personrettede tilsyn.

Med det foreslåede nr. 5 vil der ikke kunnen gives godkendelse til forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om klage.

Adgangen til at klage og sagsbehandlingsmæssige krav knyttet hertil, som skal sikre, at klageadgangen er reel, er grundlæggende retssikkerhedsgarantier, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 12 som fremsat, side 15-16. Det findes i overensstemmelse med forarbejderne til § 184, stk. 2, nr. 5, derfor ikke hensigtsmæssigt, at der etableres mulighed for at gennemføre forsøg inden for dette område.

Bestemmelsen vil i overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 184, stk. 2, nr. 5, ikke skulle fortolkes indskrænkende, men vil dække alle regler knyttet til klageadgang, såsom bl.a. bestemmelser om hvilken personkreds der er klageberettiget, ret til at få dækket transportudgifter ved møder i Ankestyrelsen, ret til at kræve en afgørelse indbragt for retten og børns ret til at klage.

Formålet med § 207 er således, at det også efter barnets lov fastsættes nærmere, hvilke forsøg på det sociale område der ikke vil kunne gives godkendelse til. Der er ikke med de foreslåede bestemmelser tiltænkt materielle ændringer i forhold til gældende ret.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.20.