Bekendtgørelse af barnets lov § 20

Efter servicelovens § 50, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Undersøgelsen efter § 50 betegnes som en børnefaglig undersøgelse.

Servicelovens § 50 omfatter afdækning af støttebehovet forud for iværksættelse af støtteforanstaltninger efter servicelovens § 52 samt forud for godkendelse af hjemmetræning efter servicelovens § 32 a. Iværksættelse af tidligt forebyggende indsatser efter servicelovens § 11 eller handicapkompenserende støtte til børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarig lidelse efter serviceloven, forudsætter ikke gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.

Den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. servicelovens § 50, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse i følgende situationer: 1) når der er grund til at antage, at det er en alvorlig eller kompleks sag, herunder, hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47, 2) når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, og 3) når et barn eller en ung har haft ophold i en boform efter §§ 109 eller 110 i lov om social service med en forælder på grund af vold i hjemmet, og den pågældende forælder afbryder opholdet for at vende tilbage til et voldeligt miljø med barnet eller den unge.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunen i de nævnte situationer vil have pligt til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse. Beslutningen om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse vil træffes ved en afgørelse. Kommunalbestyrelsens afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse vil således kunne påklages efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10, jf. den foreslåede § 144.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 1 vil betyde, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse, hvis der på baggrund af en screening efter den foreslåede § 18 vurderes, at der er grund til at antage, at der vil være tale om en alvorlig sag, herunder hvis forholdene i sagen gør, at der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung.

Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der er tegn på alvorlig mistrivsel hos barnet eller den unge, f.eks. i form af svært udadreagerende eller selvskadende adfærd. Det vil også kunne være tilfældet, hvis der er indikationer på alvorlige problemer hos forældrene, f.eks. misbrug hos forældrene, meget højt konfliktniveau eller vold i hjemmet eller bekymring for manglende forældrekompetencer. Det vil som udgangspunkt også være tilfældet, når et barn eller en ung selv henvender sig til kommunen og anmoder om at blive anbragt.

Endvidere vil en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hos barnet, som medfører store udfordringer, efter omstændighederne også kunne tale herfor.

Bestemmelsen betyder videre, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse, når der er tale om en kompleks sag. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor der som følge af barnets eller den unges handicap kan være behov for hjemmetræning, jf. den foreslåede § 85.

Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, om betingelserne § 20 stk. 1, nr. 1, må anses for opfyldt, og der dermed vil skulle iværksættes en børnefaglig undersøgelse frem for en afgrænset afdækning af et eller flere forhold efter den foreslåede § 19, stk. 1.

Det bemærkes dog, at pligten til at gennemføre en børnefaglig undersøgelse efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, gælder i alle sager om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter de foreslåede §§ 46 og 47. Der vil i disse tilfælde altid skulle gennemføres en børnefaglig undersøgelse inden eller sideløbende med, at anbringelsen iværksættes. Der henvises til §§ 46, stk. 3 og § 47, stk. 2, og bemærkningerne dertil. Vurderer kommunen således allerede i forbindelse med en screening, at en anbringelse vil kunne være relevant, vil kommunalbestyrelsen skulle iværksætte en børnefaglig undersøgelse.

Det skal samtidig understreges, at gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter den foreslåede bestemmelse naturligvis ikke automatisk vil resultere i, at barnet eller den unge efterfølgende anbringes. Hvilken hjælp og støtte, der vil være behov for, vil altid afhænge af, hvad undersøgelsen viser. Dette kan være særligt relevant at holde sig for øje i de tilfælde, hvor en børnefaglig undersøgelse er iværksat på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge. Ligeledes vil undersøgelsen kunne medvirke til at belyse, om udfordringerne i familien har sammenhæng til en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos en eller begge forældre, og om udfordringerne helt eller delvist vil kunne imødekommes gennem iværksættelse af støtte til forældrenes varetagelse af forældrerollen efter anden lovgivning, eksempelvis i form af personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler eller boligindretning efter servicelovens bestemmelser.

Omvendt vil de kommunale myndigheder ikke skulle afvente den børnefaglige undersøgelses gennemførelse, hvis der er behov for sideløbende støtte, herunder eventuelt anbringelse. Hvis kommunalbestyrelsen således allerede efter en screening vurderer, at der er grundlag for en anbringelse, vil der skulle træffes foreløbig afgørelse om anbringelse med samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, eller formandsafgørelse, hvis der er grundlag for det, og et samtykke ikke kan opnås. Herefter gennemføres en undersøgelsen sideløbende hermed. Der henvises til kapitel 5 og de foreslåede §§ 46 og 143.

Ligeledes vil pligten til at gennemføre en børnefaglig undersøgelse efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, gælde i alle sager om godkendelse af hjemmetræning efter forslaget til bestemmelsen i § 85, jf. betingelsen herom i § 85, stk. 3, 1. pkt., idet sager herom altid må antages at være komplekse. Hjemmetræningsbestemmelserne er således målrettet børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, og i sager om godkendelse af hjemmetræning efter § 85, stk. 1, vil kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med gældende praksis skulle foretage en grundig undersøgelse af det enkelte barns eller den enkelte unges støttebehov, en vurdering af den foreslåede træningsmetodes egnethed til at imødekomme disse behov samt en vurdering af, om forældrene vil være i stand til at udføre opgaverne. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 85 og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 2, vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle iværksætte en børnefaglig undersøgelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, herunder vold eller seksuelle overgreb, eller hvis der er mistanke herom.

Formålet med bestemmelsen vil være at beskytte barnet eller den unge og sikre, at sager, hvor der er mistanke eller viden om overgreb mod et barn eller en ung, altid bliver grundigt undersøgt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i § 125 om brug af børnehuse i forbindelse med børnefaglig undersøgelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom.

Bestemmelsen vil ikke betyde, at enhver underretning, en kommune modtager om bekymring for overgreb mod et barn eller en ung automatisk skal medføre, at der træffes afgørelse om at igangsætte en børnefaglig undersøgelse. Kommunalbestyrelsen vil skulle behandle en underretning efter de regler, der vil gælde for behandling af underretninger, herunder de særlige regler for underretning om overgreb, screene sagen og på den baggrund vurdere, om betingelserne for iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse efter den foreslåede § 20, stk. 1, nr. 2, må anses for opfyldt, dvs. om der er viden eller mistanke om overgreb.

Åbenlyst grundløse eller rent chikanøse underretninger vil således ikke give anledning til en børnefaglig undersøgelse. I sådanne tilfælde vil sagen efter en screening skulle afsluttes, hvis der ikke i øvrigt er grundlag for bekymring for barnet eller den unge.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle iværksætte en børnefaglig undersøgelse, når et barn eller en ung har været på kvindekrisecenter, jf. servicelovens § 109, med sin mor eller haft ophold på et herberg, jf. servicelovens § 110, med sin far på grund af vold i hjemmet, og den pågældende forælder afbryder opholdet for et vende tilbage til et voldeligt miljø med barnet eller den unge. Det vil f.eks. kunne være på baggrund af en underretning fra krisecentret eller herberget.

Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af en screening eller eventuel afdækning vurderer, at betingelserne i et eller flere af de oplistede numre 1-3 i bestemmelsen må anses for opfyldt, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse. Undersøgelsen vil herefter skulle gennemføres efter reglerne i den foreslåede § 22.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen endvidere kan iværksætte en børnefaglig undersøgelse, når kommunalbestyrelsen i øvrigt vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov.

Bestemmelsen vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil have mulighed for – men ikke pligt til – at iværksætte en børnefaglig undersøgelse i andre situationer end de i stk. 1, nr. 1-3, oplistede, hvis kommunalbestyrelsen konkret vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov. Formålet er give kommunalbestyrelsen fleksibilitet af hensyn til at sikre den rette belysning af barnets eller den unges støttebehov.

Børn, unge og deres forældre vil på et hvilket som helst tidspunkt i et sagsforløb kunne anmode om en børnefaglig undersøgelse, hvis de mener, at der er behov for yderligere undersøgelser af barnets behov. Det vil herefter bero på en kommunal vurdering af sagens forhold, om en sådan undersøgelse skal igangsættes. Kommunens beslutning om, at der ikke er behov for en børnefaglig undersøgelse, kan ikke påklages.

Kommunalbestyrelsen vil skulle iagttage almindelige forvaltningsretlige proportionalitetshensyn og må således ikke iværksætte en børnefaglig undersøgelse, hvis en mindre omfattende afdækning efter den foreslåede § 19 vurderes at være tilstrækkeligt.

Det foreslås i stk. 3, at den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

Bestemmelsen viderefører gældende ret uden ændringer.

Bestemmelsen indebærer, at en børnefaglig undersøgelse senest vil skulle afsluttes fire måneder efter, at kommunen bliver opmærksom på behovet for støtte. Uanset fastsættelsen af fristen på fire måneder vil den børnefaglige undersøgelse altid skulle gennemføres og afsluttes hurtigst muligt under hensyn til barnets, den unges eller familiens behov for støtte.

Forhold som kommunen ikke har indflydelse på, kan i særlige tilfælde betyde, at undersøgelsen ikke kan afsluttes endeligt inden for fire måneder. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor der er længere ventetid i forbindelse med undersøgelse hos specialister, herunder i forbindelse med en psykologisk undersøgelse af forældremyndighedsindehaver, jf. den foreslåede § 22, stk. 3 og 4.

I disse tilfælde indebærer bestemmelsen, at kommunen skal foretage en foreløbig vurdering af barnets eller den unges situation inden for de fire måneder og snarest muligt derefter afslutte den børnefaglige undersøgelse. I sådanne tilfælde kan der være særligt behov for at tage stilling til, om der skal iværksættes støttende indsatser eller en anbringelse sideløbende med gennemførelsen af den børnefaglige undersøgelse, eller om den foreløbige vurdering giver anledning til ændring af iværksat støtte.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4. samt §§ 18 og19 og 21-23 samt bemærkningerne hertil.