Bekendtgørelse af barnets lov § 2

Det generelle formål med servicelovens bestemmelser målrettet børn og unge og deres familier fremgår af servicelovens § 46, der omhandler formålet med de bestemmelser, som alene regulerer indsatser målrettet børn og unge med behov for særlig støtte.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i serviceloven, at formålet med hjælpen efter loven er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig og for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Det fremgår af § 46, stk. 1, 1. pkt. i serviceloven, at formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.

Det fremgår endvidere af § 46, stk. 1, 2. pkt., i serviceloven, at støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

Det fremgår af § 46, stk. 2, i serviceloven, at den støtte, der ydes, skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal desuden i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.

Efter § 46, stk. 3, i serviceloven skal støtten bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med barnets eller den unges alder og modenhed. Endelig fremgår det, at barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, fremgår det af samme bestemmelse, at foranstaltningens baggrund, formål og indhold skal tydeliggøres for forældrene.

Det foreslås, at der i tillæg til § 1 fastsættes en uddybende bestemmelse om formålene med hjælp og støtte efter den foreslåede barnets lov. § 2 foreslås i tillæg til forslaget til § 1 at skulle indeholde nye formålsbestemmelser, som vil skulle danne rammerne for den hjælp og støtte, som vil kunne ydes efter den foreslåede nye hovedlov.

Det foreslås med stk. 1, at hjælp og støtte efter denne lov vil skulle iværksættes med henblik på at sikre, at børn og unge, som har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Hjælp og støtte kan også iværksættes med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge eller familien.

Det foreslåede stk. 1 foreslås at være en formålsparagraf, som vil opstille de foreslåede overordnede målsætninger for hjælp og støtte til børn og unge, herunder også børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har et særligt behov for støtte. Med behov for særlig støtte forstås et behov, som rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de tilbud, som i almindelighed står åbne for børn eller unge og deres familier som f.eks. tilbud efter dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1912 af 6. oktober 2021.

Med det foreslåede stk. 1 understreges det, at opgaven over for denne gruppe af børn og unge og deres familier i medfør af barnets lov vil være at forsøge at sikre børnenes og de unges opvækstvilkår, så de vil kunne opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og - på sigt - et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Disse overordnede målsætninger vil så vidt muligt skulle tilgodeses i forbindelse med tilrettelæggelsen af hjælp og støtte til alle børn og unge, som vil være i målgruppen for rådgivning, hjælp og støtte efter den foreslåede barnets lov.

Det fastsættes endvidere med den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse med gældende ret, at hjælp og støtte efter den foreslåede barnets lov vil skulle kunne medvirke til at lette hverdagen og understøtte livskvaliteten for barnet, den unge eller familien. Dette vil særligt være væsentligt for de børn og unge, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke vil have mulighed for at kunne opnå samme læring, personlige udvikling, sundhed og mulighed for på sigt at få et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende selv med omfattende hjælp og støtte efter den foreslåede barnets lov. Det vil også gælde for børn og unge, hvis nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne alene medfører et behov for hjælp og støtte efter kapitel 8 i den foreslåede barnets lov, eksempelvis i form af ledsagelse til barnet eller den unge eller et økonomisk tilskud til forældrene i form af hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.

For børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne vil det således ofte være et væsentligt formål med hjælpen og støtten efter den foreslåede barnets lov at understøtte livskvaliteten og lette hverdagen for barnet eller den unge og familien.

Det foreslås, at det som stk. 1, 1. pkt., fastsættes, at hjælp og støtte efter loven skal iværksættes med henblik på at sikre, at børn og unge, som har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.

Med særlig støtte forstås støtteindsatser efter denne lov.

Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt., videreføres bestemmelsen i servicelovens § 46, stk. 1, 1. pkt. med sproglige opdateringer og med tydeliggørelse af de generelle formål med indsatserne i overensstemmelse med den foreslåede § 5, således at omsorg, trivsel og læring foreslås eksplicit anført i selve bestemmelsen. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Samtidig foreslås det, at det som stk. 1, 2. pkt., fastsættes, at hjælp og støtte også vil kunne iværksættes med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge eller familien.

Med det foreslåede stk. 1, 2. pkt., videreføres intentionerne i servicelovens § 1, stk. 2, i en sprogligt tilrettet og sammenskrevet form. Der er ikke hermed tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås endvidere, at det som stk. 2, indsættes, at hjælp og støtte efter denne lov skal ydes med afsæt i barnets eller den unge perspektiv, ressourcer og behov med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste.

Det foreslås endvidere med stk. 2, at hjælp og støtte, i det omfang det vil være relevant for det enkelte barn eller den enkelte unge, vil skulle tilrettelægges med henblik på at sikre 1) barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer, herunder til at indgå i sociale relationer og netværk, 2) at fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel, 3) at understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) at forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv, og 5) at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, herunder ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk.

Med det foreslåede stk. 2 foreslås servicelovens § 46, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., videreført i en form, der er let sprogligt tilrettet. Der er dermed ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Det foreslåede stk. 2 vil sammen med de øvrige foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1 og § 2, udgøre den overordnede ramme for lovens øvrige bestemmelser vedrørende særlig støtte til børn og unge, som vil skulle forstås i lyset af lovens formål.

I det foreslåede stk. 2, nr. 1-5, fremhæves en række opmærksomhedspunkter, der vil afspejle centrale forhold i barnets eller den unges udvikling, som i det omfang, det er relevant, vil skulle tages i betragtning forud for og i forbindelse med iværksættelse af hjælp og støtte efter den foreslåede barnets lov.

Formålet med det foreslåede stk. 2 er således at medvirke til at understøtte, at der vil blive skabt sammenhæng i indsatsen for det enkelte barn eller den enkelte unge og dennes familie.

Hjælpen og støtten til det enkelte barn eller unge vil efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, skulle tilrettelægges, så der tages højde for, at barnets eller den unges mulighed for personlig udvikling og opbygning af eksempelvis sociale relationer og netværk sikres. Dermed understreges det, at barnet eller den unge vil kunne have behov for hjælp til at udvikle personlige og sociale kompetencer, f.eks. ved at få støtte til at opretholde venskaber og indgå i sociale netværk, fritidsaktiviteter m.v.

Hjælpen og støtten vil desuden med det foreslåede stk. 2, nr. 2, i lighed med de gældende regler i serviceloven skulle tilrettelægges under hensyntagen til eventuelle behov for at fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel eksempelvis ved at sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med funktionsnedsættelse, kommer til de forebyggende helbredsundersøgelser hos læge og sundhedsplejerske.

Hjælp og støtte vil endvidere efter det foreslåede stk. 2, nr. 3, skulle tilrettelægges på en sådan måde, at den vil kunne understøtte barnets eller den unges skolegang og inklusion i uddannelsessystemet. Dermed vil det blive fastsat, at der i tilrettelæggelsen af hjælp og støtte i relevant omfang vil skulle tages hensyn til udviklingen af barnets eller den unges faglige kompetencer, så barnet eller den unge så vidt muligt kan få en uddannelse.

Det foreslåede stk. 2, nr. 4, vil understøtte opmærksomheden på, at hjælp og støtte efter den foreslåede barnets lov vil skulle sigte mod at forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.

Der vil i tilrettelæggelse af hjælp og støtte også skulle være særlig opmærksomhed på, at hjælp og støtte efter den foreslåede barnets lov til nogle børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i visse tilfælde vil skulle have et mere kompenserende sigte. I overensstemmelse med gældende ret vil der derfor i tilrettelæggelsen af hjælp og støtte skulle anlægges et helhedsperspektiv i forhold til det enkelte barns eller den enkelte unges tilværelse og udvikling i indsatsen for det enkelte barn eller den enkelte unge.

Med det foreslåede stk. 2, nr. 5, foreslås det fastsat, at barnet eller den unge så vidt muligt vil skulle sikres kontinuitet i opvæksten og mulighed for at vokse op i et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile omsorgsrelationer. Det vil i den forbindelse være centralt, at de familiemæssige relationer vil skulle understøttes under hensyn til, hvad der er barnets bedste, blandt andet med henblik på at barnet eller den unge så vidt muligt vil kunne bevare et stabilt netværk i et eventuelt anbringelsesforløb.

Det foreslås, at det som stk. 3, fastsættes, at hjælp og støtte efter den foreslåede barnets lov skal ske tidligt og være helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.

Med det foreslåede stk. 3, videreføres servicelovens § 46, stk. 2, 1. pkt., i sprogligt tilpasset form uden indholdsmæssige ændringer.

Det foreslåede stk. 3 vil, sammen med de øvrige foreslåede bestemmelser i de foreslåede §§ 1 og 2, lægge den overordnede ramme for lovens øvrige bestemmelser vedrørende hjælp og støtte til børn og unge, som skal forstås i lyset af lovens formål.

Med det foreslåede stk. 3 angives, at det vil være et grundlæggende princip for den hjælp og støtte, som vil skulle gives efter den foreslåede barnets lov, at indsatsen vil skulle være sammenhængende og vil skulle sættes i værk så tidligt som muligt.

Bestemmelsen vil således indebære, i overensstemmelse med gældende ret, at støtten skal ydes på et så tidligt tidspunkt som muligt ud fra en opfattelse af, at den tidlige indsats i en del tilfælde kan standse et uhensigtsmæssigt udviklingsforløb. Endelig slås det fast, at det vil være et mål at opfange problemer så tidligt, at de så vidt muligt kan afhjælpes i familien og barnets eget miljø.

En tidlig og helhedsorienteret indsats vil ofte forudsætte, at der arbejdes tværfagligt mellem forskellige forvaltninger, sektorer og faggrupper, for at den nødvendige viden er til stede, inden der træffes beslutning om, hvilken hjælp og støtte der vil skulle iværksættes.

Det vil i den forbindelse også være væsentligt, at barnets eller den unges egne synspunkter høres og tillægges vægt i overensstemmelse med den enkeltes alder, modenhed og eventuelle særlige udfordringer, eksempelvis som følge af særlig psykisk sårbarhed eller nedsat psykisk funktionsevne. I forhold til de foreslåede rammer for inddragelse af børn og unge henvises til det foreslåede kapitel 2.

I formuleringen ”det nære miljø” vil ligge, at kommunen både vil skulle forsøge at drage nytte af ressourcerne hos personer i hjemmet, typisk forældremyndighedsindehaverne og hjemmeboende søskende, og også vil skulle overveje, om der er andre nære pårørende og nærtstående personer i øvrigt, som vil kunne bidrage til løsning af problemerne.

I denne sammenhæng er det dog vigtigt at være opmærksom på, om inddragelsen af det nære miljø i opgaveløsningen vil kunne skabe konflikter og medføre uheldige følger for barnet eller den unge. Dette vil særligt kunne være relevant i tilfælde af alvorlige æresrelaterede konflikter.

Den foreslåede forpligtelse til at sikre, at hjælp og støtte skal være tidlig og helhedsorienteret, vil blandt andet skulle medvirke til at understøtte den forpligtelse, som kommunalbestyrelsen vil få i medfør af kapitel 2 om kommunalbestyrelsens forpligtelser, herunder lovforslagets § 14. Efter denne foreslåede bestemmelse, som vil være en videreførelse af servicelovens § 19, stk. 1-3, vil kommunalbestyrelsen blandt andet skulle sikre, at den indsats for børn og unge og deres familier, der iværksættes efter barnets lov, indgår som en del af den samlede indsats for børn og unge, samt understøtte, at indsatsen for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte sker i tæt sammenhæng med de tilbud, der iværksættes for de samme børn og unge efter anden lovgivning.

Forpligtelserne i det foreslåede stk. 3 vil endvidere skulle ses i sammenhæng med § 3 i lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022 af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), som slår fast, at kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken, samt retssikkerhedslovens § 5, som slår fast, at kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Det følger ligeledes af retssikkerhedslovens § 5, at kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Endvidere vil det foreslåede stk. 3 skulle ses i sammenhæng med retssikkerhedslovens § 6, hvoraf det fremgår, at hvis en borger har brug for hjælp i længere tid, skal kommunalbestyrelsen tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

Det kan af ovenstående udledes, at kommunalbestyrelsen vil skulle være opmærksom på betydningen af, at hjælpen tidligt i forløbet målrettes barnets eller den unges behov både her og nu og på længere sigt, fordi den tidlige og målrettede hjælp ofte vil afværge yderligere problemer. Det kan ligeledes udledes, at kommunalbestyrelsen allerede tidligt i forløbet vil skulle foretage en kvalificeret vurdering af omfanget af støttebehovet og af, hvilke indsatser der bør iværksættes på såvel kort som lang sigt, samt at hjælpen vil skulle være sammenhængende og i nødvendigt omfang udføres på tværs af lovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer.

Det foreslåede stk. 3 vil således indebære, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilrettelæggelsen af hjælp og støtte efter den foreslåede barnets lov vil skulle tage afsæt i kommunernes eksisterende ansvar for at sikre en helhedsorienteret, velforberedt, rettidig og inddragende proces i sager om hjælp og støtte til børn og unge.

Endelig foreslås det med stk. 4, at barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt vil skulle løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Er det ikke muligt, skal baggrunden herfor forklares og begrundes over for forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge. Endvidere skal baggrunden for, formålet med og indholdet af hjælpen og støtten tydeliggøres over for barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver.

Med det foreslåede stk. 4 foreslås bestemmelserne i servicelovens § 46, stk. 3, 2. og 3. pkt. videreført med sproglige opdateringer. Der er hermed ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer.

Det foreslåede stk. 4 vil skulle ses i tæt sammenhæng med det foreslåede kapitel 2 og lovforslagets § 14. Efter den foreslåede bestemmelse, som vil være en videreførelse af servicelovens § 19, stk. 1, vil kommunalbestyrelsen blandt andet skulle sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed.

Det foreslåede stk. 4 vil angive, at løsningerne på barnets eller den unges problemer, så vidt det er muligt, bør findes i forståelse med familien og med dennes medvirken, og at kommunalbestyrelsen vil skulle begrunde det over for barnet, den unge og forældremyndighedsindehaveren, hvis dette ikke er muligt.

Baggrunden for den foreslåede målsætning i det foreslåede stk. 4 er en grundlæggende erkendelse af, at barnet eller den unge uanset udfordringerne er en del af familien. Det er derfor væsentligt at bevare familieenheden, hvis mulighederne herfor er til stede.

På den anden side vil det med den foreslåede bestemmelse også blive signaleret, at forståelsen og samarbejdet med familien kun vil række til en vis grænse, dvs. at hvis barnets eller den unges forhold tilsiger et nødvendigt indgreb, som strider mod forældrenes vilje, så må dette indgreb finde sted til trods for forældrenes manglende medvirken. Det er væsentligt at sikre denne forpligtelse ud fra en erkendelse af, at selv om alle forældre ønsker det bedste for deres børn, er det ikke alle forældre, som er i stand til at give deres børn den tryghed og basale omsorg, som barnet eller den unge har brug for.

Hensynet til, hvad der er bedst for barnet eller den unge, vil således skulle veje tungest. Det er i denne forbindelse vigtigt ikke at se barnet eller den unge som en adskilt del af familien, da hele barnets eller den unges situation vil skulle vurderes, herunder bl.a. forholdene i familien og det nære miljø. Det vil også være vigtigt at se barnets eller den unges situation i et langsigtet perspektiv.

Når det vil være nødvendigt at gribe ind med hjælp og støtte mod forældrenes vilje, vil begrundelsen, foranstaltningens formål, det forventede forløb samt de konsekvenser, der tilstræbes eller kan forudses, skulle være beskrevet på en sådan måde, at de er så tydelige som muligt for alle parter.

Derved understreges det, at iværksættelse af hjælp og støtte uden samtykke vil kræve en særlig opmærksomhed og omhyggelighed i såvel kommunikation som i formuleringen af alle afgørelser. Dels fordi denne type indsatser vil være meget indgribende, og dels fordi det erfaringsmæssigt vides, at det i disse meget vanskelige situationer kan være overordentligt svært for forældre, børn og unge at forstå og overskue, hvad der sker, og hvilke konsekvenser en tvangsmæssigt iværksat indsats vil kunne få for dem.

Anvendelse af indsatser, der kan gennemføres tvangsmæssigt, er nærmere beskrevet særligt i kapitel 5 og 6.

Samlet set vil den foreslåede § 2 skulle medvirke til at sikre, at den foreslåede hjælp og støtte til børn og unge med særlige behov og deres familier vil skulle tilrettelægges med henblik på at sikre, at børn og unge vil kunne få de bedst mulige opvækstvilkår under hensyntagen til det enkelte barns eller den enkelte unges særlige udfordringer og ressourcer.

Støtten vil skulle ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste. Det er i denne forbindelse vigtigt ikke at se barnet eller den unge som en adskilt del af familien, da hele barnets eller den unges situation vil skulle vurderes, herunder bl.a. forholdene i familien og det nære miljø. Det vil også være vigtigt at se barnets eller den unges situation i et langsigtet perspektiv.

De foreslåede overordnede målsætninger i den foreslåede § 2 vil gælde såvel i forbindelse med forebyggende hjælp og støtte som med den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.

De foreslåede bestemmelser i § 2 vil således i samspil med de foreslåede bestemmelser i § 1 skulle medvirke til at skabe rammerne for en god, rettidig og helhedsorienteret indsats til børn og unge med behov for særlig støtte og deres familier med afsæt i en grundig belysning af barnets, den unges og familiens problemer, ressourcer og støttebehov.

Der er ikke tiltænkt indholdsmæssige ændringer som følge af de foreslåede sproglige tilpasninger af den foreslåede § 2, som foreslås gennemført som følge af, at servicelovens bestemmelser målrettet børn og unge med særlige behov og deres familier foreslås flyttet til barnets lov.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.1.