LBK nr 282 af 17/03/2025
Social- og Boligministeriet
Bekendtgørelse af barnets lov § 195
Den kommunale, regionale eller private leverandør fastsætter vejledende takster for ydelser og tilbud efter denne lov, jf. dog stk. 3. Taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.
Stk. 2. Anvender en kommune en anden kommunes eller en regions tilbud efter denne lov, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. stk. 1, være fremsat, senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet.
Stk. 3. Kriminalforsorgen videregiver oplysninger om varetægtsfængslede unge og unge, der afsoner i Kriminalforsorgens institutioner, til Social-, Bolig- og Ældreministeriet til brug for Social-, Bolig- og Ældreministeriets opkrævning af takst, jf. stk. 4, nr. 4, Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan alene behandle sådanne oplysninger til beregningen og opkrævningen af takster, jf. stk. 4, nr. 4.
Stk. 4. Social- og boligministeren fastsætter regler om følgende:
-
Takstberegning, herunder om grundlaget for beregningen, om, hvilke ydelser og tilbud efter loven og hvilken sundhedsfaglig behandling efter sundhedsloven der er omfattet af stk. 1, og om, hvornår stk. 1 kan fraviges.
-
Principperne for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.
-
Kommunernes finansiering af ophold i sikrede døgninstitutioner efter § 62, stk. 2, nr. 4, for børn og unge uden lovligt ophold her i landet.
-
Nødvendige oplysninger til brug for beregning og opkrævning af en fast takst hos kommunerne, når unge under 18 år har ophold i Kriminalforsorgens institutioner.
Forarbejder til Bekendtgørelse af barnets lov § 195
RetsinformationDet fremgår af § 174, stk. 1, i serviceloven, at den kommunale, regionale eller private leverandør fastsætter vejledende takster for ydelser og tilbud efter serviceloven, jf. dog § 174, stk. 3. Det fremgår videre, at taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.
Hvis en kommune anvender en anden kommunes eller en regions tilbud efter serviceloven, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. § 174, stk. 1, være fremsat, senest 12 måneder efter at hjælpen er ydet, jf. servicelovens § 174, stk. 2.
Efter § 174, stk. 3, i serviceloven, fastsætter social- og boligministeren regler om takstberegningen, herunder om grundlaget for beregningen, om hvilke ydelser og tilbud efter serviceloven, og hvilken sundhedsfaglig behandling efter sundhedsloven, der er omfattet af § 174, stk. 1, og om, hvornår stk. 1 kan fraviges.
Social- og boligministeren kan efter § 174, stk. 4, i serviceloven, fastsætte regler om principperne for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.
Social- og boligministeren kan efter § 174, stk. 5, i serviceloven, fastsætte regler om kommunernes finansiering af ophold i sikrede døgninstitutioner efter servicelovens § 63 b, stk. 2, nr. 4-7, for børn og unge uden lovligt ophold her i landet.
Social- og boligministeren kan efter § 174, stk. 6, i serviceloven, fastsætte regler om opkrævning af en fast takst hos kommunerne, når unge under 18 år har ophold i Kriminalforsorgens institutioner.
Det foreslås med stk. 1, at den kommunale, regionale eller private leverandør fastsætter vejledende takster for ydelser og tilbud efter barnets lov, jf. dog forslagets § 195, stk. 3, nr. 1. Det foreslås videre, at taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændring af § 174, stk. 1, i serviceloven, afgrænset til målgrupperne for barnets lov.
Bestemmelsen vil omfatte både kommunale, regionale og private leverandører og taksterne vil være vejledende, hvilket vil være i overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 174, stk. 1, jf. bemærkningerne til lov nr. 722 af 25. juni 2014 om ændring af om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.), jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 165 som fremsat, side 20.
Den beregnede og offentliggjorte takst for en ydelse vil således ikke nødvendigvis være identisk med den pris, kommunen kom til at betale for ydelsen. Taksterne vil skulle fungere som en del af sammenligningsgrundlaget, når en kommune skal vælge, hvor den vil købe en konkret ydelse, og det vil være taksten, kommunen og leverandøren tager udgangspunkt i, når der skal forhandles og indgås konkret aftale om nærmere specifikation af ydelsen samt om prisen for ydelsen.
Der vil skulle fastsættes takster for alle de omfattede ydelser uanset, om det f.eks. drejer sig om en kommunal leverandør, der alene leverer ydelsen til den pågældende kommune selv som myndighedskommune.
Taksterne vil skulle blive offentliggjort som efter gældende regler, der fremgår af bekendtgørelse om Tilbudsportalen.
Taksterne vil skulle beregnes på baggrund af samtlige direkte og indirekte omkostninger ved levering af ydelsen.
Det foreslås med stk. 2, at anvender en kommune en anden kommunes eller en regions tilbud efter barnets lov, skal krav om betaling herfor på baggrund af den beregnede takst, jf. forslagets § 195, stk. 1, være fremsat senest 12 måneder efter, at hjælpen er ydet.
Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændringer af § 174, stk. 2, i serviceloven, afgrænset til målgrupperne for barnets lov.
Med den foreslåede bestemmelse vil der blive fastsat en frist for at fremsætte krav om betaling, såfremt en kommune anvender en anden kommunes eller regions tilbud.
Dette er i tråd med gældende ret, idet det af forarbejderne til § 174, stk. 2, i serviceloven, jf. bemærkningerne til lov nr. 596 af 18. juni 2012 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Inddragelse af faglige og økonomiske hensyn, fastsættelse af serviceniveauer, refusion for særligt dyre enkeltsager, afregningsfrister og opprioritering af juridisk sagkyndige i de sociale nævn m.v.), jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 140 som fremsat, side 10, fremgår, at bestemmelsen skal bevirke, at kommunerne undgår, at der fremsendes uforudsete regninger flere år efter at hjælpen er ydet.
Der er ikke i de gældende regler i serviceloven fastsat regler om videregivelse af oplysninger fra Kriminalforsorgen om unges under 18 års ophold i institutioner under Kriminalforsorgen eller om Social-, Bolig- og Ældreministeriets behandling af sådanne oplysninger til brug for beregning og opkrævning af en fast takst for opholdet hos den unges kommune.
Det foreslås med stk. 3, at Kriminalforsorgen videregiver oplysninger til Social-, Bolig- og Ældreministeriet til brug for Social-, Bolig- og Ældreministeriets opkrævning af takst, jf. stk. 4, nr. 4, om varetægtsfængslede unge og unge, der afsoner i Kriminalforsorgens institutioner. Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan alene behandle sådanne oplysninger til beregningen og opkrævningen af takster, jf. stk. 4, nr. 4.
Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at når en ung under 18 år opholder sig i en institution under Kriminalforsorgen, herunder som led i varetægtsfængsling eller efter dom, vil Kriminalforsorgen kunne fremsende de nødvendige oplysninger om de enkelte unge, herunder om deres personnummer, hvornår den unge fylder 18 år og de konkrete oplysninger om deres ophold i Kriminalforsorgens institutioner. Social-, Bolig- og Ældreministeriet vil kunne anvende oplysningerne til at foretage beregning af opholdets længde for de enkelte unge under 18 år, der har afsonet eller været varetægtsfængslede i en institution under Kriminalforsorgen. Ministeriet vil på baggrund af disse beregninger kunne opkræve den samlede udgift for opholdet hos den unges opholdskommune på baggrund af den faste takst (kriminalpræventive takst), der opkræves hos kommunerne, når en ung under 18 år har ophold i en institution under Kriminalforsorgen, jf. den foreslåede stk. 4, nr. 4.
Kriminalforsorgens videregivelse af de konkrete oplysninger vil således ske til brug for Social-, Bolig- og Ældreministeriets opkrævning af betaling for opholdet hos de unges opholdskommuner og vil derfor være nødvendig for ministeriets udførelse af opgaven med at beregne og opkræve denne betaling. Fremsendelse og behandling vil dermed være i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 6.
Det foreslåede stk. 3 har dels til formål at sikre, at der er udtrykkelig hjemmel og forpligtelse til Kriminalforsorgen at videregive nødvendige oplysninger om unge under 18 år, der har ophold i en institution under Kriminalforsorgen, dels til formål at sikre hjemmel for Social-, Bolig- og Ældreministeriet til at behandle disse oplysninger som led i beregning og opkrævning af de enkelte kommuners betaling for et sådant ophold.
Det foreslås med stk. 4, at social- og boligministeren fastsætter regler om: 1) Takstberegningen, herunder om grundlaget for beregningen, om hvilke ydelser og tilbud efter loven og hvilken sundhedsfaglig behandling efter sundhedsloven, der er omfattet af lovforslagets § 195, stk. 1, og om hvornår forslagets § 195, stk. 1, kan fraviges, 2) principperne for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, 3) om kommunernes finansiering af ophold i sikrede døgninstitutioner efter den foreslåede § 62, stk. 2, nr. 4, for børn og unge uden lovligt ophold her i landet og 4) nødvendige oplysninger til brug for beregning og opkrævning af en fast takst hos kommunerne, når unge under 18 år har ophold i Kriminalforsorgens institutioner.
Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændringer af § 174, stk. 3-6, i serviceloven, afgrænset til målgrupperne for barnets lov, dog med den tilføjelse, at der som noget nyt foreslås fastsat adgang til, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om hvilke oplysninger, der er nødvendige at videregive til brug for beregning og opkrævning af den faste takst hos kommunerne. I overensstemmelse med forarbejderne til § 174, stk. 3, i serviceloven, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 165 som fremsat, side 21, forventes bemyndigelsen i nr. 1 anvendt til at fastsætte regler om, at taksterne beregnes for et år ad gangen på grundlag af samtlige direkte og indirekte omkostninger ved levering af ydelsen, jf. lov nr. 722 af 25. juni 2014 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.), jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 165 som fremsat, side 20.
Det forventes videre i overensstemmelse med forarbejderne til § 174, stk. 3, i serviceloven fastsat, at der vil skulle beregnes takster for nærmere bestemte typer af ydelser efter barnets lov, uanset om de leveres af private, kommunale eller regionale leverandører.
Listen over ydelser, der vil skulle takstfastsættes vil i overensstemmelse med forarbejderne kunne udvides eller indskrænkes.
Det forventes også, at bemyndigelsen vil blive anvendt til, at social- og boligministeren vil fastsætte nærmere regler om, hvornår udgangspunktet om beregning af vejledende takster for enkeltydelser kan fraviges, hvilket er i overensstemmelse med gældende ret, jf. forarbejderne til § 174, stk. 3, i serviceloven, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 165 som fremsat, side 21.
Det betyder, at der i overensstemmelse med forarbejderne vil kunne blive fastsat regler om, hvornår og hvordan private og offentlige driftsherrer kan indgå aftaler om f.eks. frivillige abonnementsordninger eller andre former for fleksible finansieringsordninger, hvor der ikke er en direkte sammenhæng mellem en leveret ydelse og den pris, myndighedskommunen betaler.
Det forventes videre i overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 174, stk. 3, at bemyndigelsen vil blive anvendt til, at social- og boligministeren vil fastsætte regler om, at udgifter til sundhedsfaglig behandling efter sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2018 som senest ændret ved lov nr. 292 af 27. februar 2021, kan indregnes i taksterne for tilbud efter barnets lov, jf. lov nr. 2394 af 14. december 2021 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.) Der henvises til Folketingstidende 2021-2022, tillæg A, L 27 som fremsat, side 25 ff.
Det vil medføre den uhensigtsmæssige konsekvens, hvis udgifter til visse former for sundhedsfaglig behandling, der ydes som led i opholdet på et tilbud efter barnets lov, ikke kan indgå i beregningen for taksterne for tilbuddet, at kommuner, der opretter et specialiseret tilbud efter serviceloven inden for kommunegrænsen, belastes uforholdsmæssigt økonomisk i form af at have betalingsforpligtelsen for sundhedsydelser for borgere, der er visiteret til tilbuddet af en anden kommune. Dette er ifølge forarbejderne til loven i overensstemmelse med gældende ret.
Sundhedsfaglig behandling skal forstås i overensstemmelse med sundhedslovens § 5 og omfatter undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient, jf. forarbejderne til § 174, stk. 3, i lov nr. nr. 2394 af 14. december 2021 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.).
Det forventes i overensstemmelse med forarbejderne, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at omkostninger til visse former for sundhedsfaglig behandling, der ydes af tilbuddet til borgere som led i opholdet på tilbuddet kan indregnes i taksten for tilbuddet efter servicelovens § 174, stk. 1. Det vil således alene være sundhedsfaglig behandling, der ydes af tilbuddet selv, der vil skulle indregnes.
Bemyndigelsen forventes heller ikke i overensstemmelse med forarbejderne anvendt til at fastsætte regler om, at udgifter til kommunale sundhedsydelser (behandlinger), der ydes efter sundhedsloven kan indregnes i taksterne for tilbud efter serviceloven.
I overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 174, stk. 4, foreslås det med bestemmelsen i nr. 2 fastslået, at der skal fastsættes nærmere principper for betalingen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud, jf. lov nr. 573 af 24. juni 2005 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love (Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.)
Den særlige regulering skyldes i overensstemmelse med forarbejderne dels, at disse tilbud ville blive anvendt tværregionalt, hvorfor takstreguleringen ikke kan ske i den enkelte regions rammeaftale, dels at der er tale om meget specialiserede tilbud, som kommunerne ikke umiddelbart kan substituere med egne eller private tilbud. Taksterne vil derfor afspejle en fælles kommunal interesse.
Social- og boligministeren vil skulle fastsætte finansieringsprincipperne for de lands- og landsdelsdækkende tilbud, herunder for ophold i sikrede afdelinger. Kommunerne skal som hovedregel betale en takst for brug af tilbuddene, og bekendtgørelsen forventes at ville indeholde regler om en objektiv finansieret andel af tilbuddenes udgifter, som vil reducere den takst, kommunerne skal betale, hvilket er i overensstemmelse med gældende ret, jf. forarbejderne til lov nr. 573 af 24. juni 2005.
Som angivet i forarbejderne vil udgifterne skulle fordeles ud over taksten mellem alle kommuner, efter enten folketal eller antallet af 0-6 årige.
I overensstemmelse med forarbejderne er der særligt med hensyn til de sikrede afdelinger forskelligartet finansiering af driftsudgifterne efter grundlaget for opholdet i den sikrede afdeling. Ophold der alene hviler på serviceloven vil skulle finansieres som øvrige døgnophold for børn og unge, og øvrige ophold vil skulle fordeles efter de gældende regler mellem kommuner og amter efter objektive kriterier, hvilket også er i overensstemmelse med forarbejderne. Det forventes ligeledes i overensstemmelse med forarbejderne, at der vil blive fastsat regler om, at finansieringen af de løbende driftsudgifter videreføres med hensyn til den objektive finansiering.
I overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 174, stk. 5, foreslås det med nr. 3 fastsat, hvad der vil skulle gælde for kommunernes finansiering af ophold i sikrede døgninstitutioner for børn og unge uden lovligt ophold efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 4-6, jf. forarbejderne til lov nr. 1543 af 13. december 2016 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Fremtidsfuldmagter på det sociale område m.v.). Det vil desuden i overensstemmelse med forarbejderne skulle fastsættes, at ophold for unge uden lovligt ophold finansieres ved objektiv finansiering.
Det forventes i overensstemmelse med forarbejderne, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udmøntet ved fastsættelse af regler i den gældende takstbekendtgørelse. Reglerne forventes fastsat således, at udgifter vedrørende ophold i sikrede institutioner for udenlandske børn og unge uden lovligt ophold fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af 15-17-årige, der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. I overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 174, stk. 6, til lov nr. 627 af 11. juni 2010, vil den enkelte kommune med det foreslåede nr. 4 skulle betale en fast takst, når unge under 18 år fra kommunen opholder sig på sikrede afdelinger eller på Kriminalforsorgens institutioner for at sikre, at kommunerne griber ind så tidligt som muligt, hvis en ung udvikler sig i kriminel retning, jf. Folketingstidende 2009-10, tillæg A, L 167 som fremsat, side 7. En kommunal egenbetaling, der er højere end taksten for en åben institution, vil i overensstemmelse med forarbejderne samtidig tilskynde kommunerne til hurtigt at finde en plads til kriminelle unge, som skal afsone en dom på en åben institution. Det vil bidrage til at afhjælpe flaskehalsproblemer og nedbringe ventetiden på de sikrede institutioner.
I overensstemmelse med forarbejderne vil taksten skulle fastsættes uafhængigt af de faktiske udgifter til den unges ophold i hhv. Kriminalforsorgens institutioner og på de sikrede afdelinger.
Det betyder, at kommunerne også fremover finansierer en del af opholdet i sikrede afdelinger i fællesskab, idet kommunerne betaler differencen mellem den enkelte kommunes egenbetaling og de faktiske udgifter via objektiv finansiering.
Udgifter ud over den faste takst på sikrede afdelinger, finansieres i overensstemmelse med forarbejderne via objektiv finansiering, hvor kommunerne betaler i forhold til antallet af 15-17-årige i kommunen.
Med den foreslåede bestemmelse i § 195, stk. 3, nr. 4, får social- og boligministeren som noget nyt en udtrykkelig hjemmel til at kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger, der er nødvendige at videregive til brug for Social-, Bolig- og Ældreministeriets beregning og opkrævning af en fast takst hos kommunerne, når børn og unge under 18 år opholder sig i Kriminalforsorgens institutioner.
Ændringen vil indebære, at der kan fastsættes nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal videregives af Kriminalforsorgen til Social-, Bolig- og Ældreministeriet til brug for beregning og opkrævning af den kriminalpræventive takst for unge under 18 år, der har ophold i en institution under Kriminalforsorgen, jf. stk. 3. De konkrete oplysninger, der forventes at være behov for at videregive, forventes at ville omfatte den unges personnummer, hvornår den unge fylder 18 år, samt præcise oplysninger om starten af opholdet og afslutningen af opholdet i Kriminalforsorgens institutioner og det kumulerede antal timer, den enkelte har opholdt sig i en sådan institution. Fastsættelse af oplysningerne i en bekendtgørelse skal sikre, at der kan ske entydig identifikation af de unge og foretages præcise beregninger af den tidsmæssige udstrækning af de unges ophold i Kriminalforsorgens institutioner, med henblik på at kunne beregne og opkræve betaling fra de kommunerne.
Det bliver hermed muligt at fastsætte en fast takst for børn og unges ophold, uanset om de opholder sig på sikrede afdelinger eller i Kriminalforsorgens regi.
Formålet med § 195 er, at det også efter barnets lov vil være fastsat, hvordan vejledende takster for ydelser og tilbud efter barnets lov fastsættes, og at der vil være krav om betaling for anvendelse af en anden kommunes eller regions tilbud. Det er samtidig formålet, at social- og boligministeren også efter barnets lov vil blive givet bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler om takstberegning, principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, kommunernes finansiering af ophold i sikrede døgninstitutioner efter den foreslåede § 62, stk. 2, nr. 4, og opkrævning af en fast takst hos kommunerne, når unge under 18 år har ophold i Kriminalforsorgens institutioner. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tiltænkt materielle ændringer i forhold til gældende ret, men dog foreslås enkelte sproglige ændringer og samling af stykkerne med henblik på at øge læsbarheden.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.20.