Bekendtgørelse af barnets lov § 19

Iværksættelse af støtteforanstaltninger til børn og unge efter servicelovens § 52 sker i dag som udgangspunkt efter gennemførelse af en undersøgelse efter servicelovens § 50.

Efter servicelovens § 50, stk. 1, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen således undersøge barnets eller den unges forhold, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. servicelovens § 50, stk. 1, 2. pkt.

Servicelovens § 50, stk. 2-7, fastsætter en række yderligere krav til indhold og gennemførelse af undersøgelsen, forhold undersøgelsen skal omfatte, oplysning af sagen, vurdering af støttebehov og frister for undersøgelsens afslutning. Servicelovens § 50, stk. 9, indeholder herudover regler for undersøgelse af vordende forældre. For nærmere beskrivelse henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.1.

Det følger desuden af servicelovens § 50, stk. 8, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse af et barn eller en ung skal vurdere, om der skal foretages en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien. Den børnefaglige undersøgelse kan gennemføres som én samlet undersøgelse for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold.

Der gælder særlige regler for undersøgelse af børn og unge, der modtager hjælp og støtte efter servicelovens § 32 på grund af nedsat funktionsevne.

Efter servicelovens § 32, stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen således afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. servicelovens § 32, stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. servicelovens § 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvis af forældrene i hjemmet som hjemmetræning, servicelovens jf. § 32 a.

Efter servicelovens § 32, stk. 2, fastsætter social- og boligministeren nærmere regler om samarbejdet med forældre, om inddragelse af barnet eller den unge, om udredning af barnets eller den unges behov og om fremgangsmåden ved kommunens sagsbehandling i sådanne sager.

Bemyndigelsen i servicelovens § 32, stk. 2, er udmøntet i § 1 i bekendtgørelse nr. 717 af 9. juni 2016 om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Bekendtgørelsens § 1 indeholder nærmere regler om udredning og inddragelse af forældrene og barnet eller den unge.

Det foreslås i stk. 1, at hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af en screening efter § 18 vurderer, at der er behov for at afdække et eller flere forhold af betydning for et barns eller en ungs støttebehov, skal kommunalbestyrelsen foretage den nødvendige afdækning med inddragelse af de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at hvis kommunalbestyrelsen efter en screening efter den foreslåede § 18 finder, at der er behov for det, skal kommunalbestyrelsen sørge for at afdække et eller flere forhold, som er væsentlige for at vurdere støttebehovet hos barnet eller den unge og dermed kunne sætte ind med den rette hjælp. Der vil ikke skulle træffes en afgørelse om iværksættelse af en afdækning. En beslutning om behovet for at afdække et barns eller en ung forhold yderligere vil kommunalbestyrelsen kunne træffe som led i deres faktiske forvaltningsvirksomhed. En beslutning om behovet for en afdækning af et eller flere forhold af betydning for et barns eller en ungs støttebehov, vurderes ikke at dreje sig om forhold af væsentlig eller meget stor betydning for barnet, den unge eller familien. En beslutning om at iværksætte en afdækning af et eller flere forhold af betydning for et barns eller en ungs støttebehov vurderes således i intensitet, omfang og indgriben i barnets, den unges og familiens forhold således ikke at være indgribende og af væsentlig eller personlig betydning for forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge. Dette vurderes omvendt at være tilfældet ved kommunalbestyrelsens beslutning om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse, som beskrevet nedenfor under forslaget til § 20.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle iværksætte en målrettet afdækning af det eller de forhold, som er relevante for at belyse barnets, den unges og evt. familiens konkrete udfordringer og støttebehov. Der vil være tale om en afgrænset sagsoplysning, som ikke vil være underlagt de samme krav til omfang og proces, som gælder ved børnefaglig undersøgelse i dag. Kommunalbestyrelsen vil skulle inddrage de fagfolk som f.eks. sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, skoletandlæger, psykologer i PPR, som gennem deres arbejde er i kontakt med barnet eller den unge og familien, i afdækningen.

En afdækning vil skulle belyse et eller flere afgrænsede forhold af betydning for barnets eller den unges støttebehov. Det vil efter omstændighederne f.eks. kunne være barnets eller unges funktionsnedsættelse, sproglige eller sansemotoriske udvikling, læring og trivsel i skolen, venskaber og fritidsliv m.v.

En afdækning vil også kunne indeholde en afgrænset belysning af forhold i familie og netværk, som har betydning for barnets eller den unges støttebehov, herunder ressourcer og vanskeligheder hos forældrene. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis der er forældre eller søskende, som har en funktionsnedsættelse, og hvor det vil kunne være relevant at overveje om iværksættelse af handicapkompenserende støtte til forældre eller søskende efter barnets lov eller anden lovgivning vil kunne have betydning for barnets eller den unges trivsel og støttebehov. Det vil også f.eks. kunne være en kompleks skilsmisse, som påvirker barnet eller den unge.

Undersøgelse af meget komplekse og alvorlige vanskeligheder i familien, herunder ved bekymring for fysisk og psykisk vold i familien, misbrug, æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol og ekstremisme eller manglende forældrekompetencer vil ligge uden for rammerne af en afdækning og vil stedet kræve iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse efter den foreslåede § 20.

Afdækning vil f.eks. kunne ske ved at indhente oplysninger fra fagpersoner, der har kendskab til barnet, den unge eller familien. I nogle sager vil det ligeledes kunne være relevant at indhente en udtalelse fra Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), hvis sagen er omfattet af VISO’s område, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 165 og 166.

Hvis det er nødvendigt, vil kommunen også kunne iværksættere kortere forløb med f.eks. pædagogisk eller psykologisk observation af barnet, den unge eller familien, men er der behov for en egentlig undersøgelse af forældrene, herunder af deres kompetencer til at drage omsorg for barnet eller den unge, vil en sådan undersøgelse alene kunne iværksættes som led i en børnefaglig undersøgelse efter den foreslåede § 22.

Afdækning af et eller flere forhold med betydning for barnet eller den unge vil kunne ske som led i en indsats på det almene område eller i forbindelse med en tidligt forebyggende eller støttende indsats efter kapitel 4, der iværksættes sideløbende.

Kommunalbestyrelsens beslutning om at iværksætte en afdækning vil være en procesledende beslutning, der ikke vil kunne påklages særskilt til anden administrativ myndighed. I de tilfælde, hvor der træffes en afgørelse om hjælp og støtte med afsæt i vurderingen, vil forældrene dog kunne klage over den procesledende beslutning som led i en klage over afgørelsen. Kommunen/Ankestyrelsen vil i forbindelse med en sådan klage kunne (gen)vurdere, om kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelsen har opfyldt den generelle forvaltningsretlige forpligtelse til at sikre tilstrækkelig oplysning af sagen.

Kommunen vil skulle dokumentere den relevante afdækning i rimeligt omfang. Det vil f.eks. kunne være i form af et kort afdækningsnotat, der beskriver de relevante forhold, de oplysninger der er indhentet, eller faglige observationer mv. der er foretaget, hvordan barnet eller den unge og familien har været inddraget og med en socialfaglig vurdering af støttebehovet. Der vil med fordel kunne arbejdes med dynamisk dokumentation, hvor løbende opdatering også noteres i afdækningsnotatet, som så dermed kan blive et aktivt redskab, der vil afspejle den udvikling, der løbende sker hos barn og familie. Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.2-3.4.3.

Det foreslås i stk. 2, at afdækning efter stk. 1 så vidt muligt skal gennemføres i samarbejde med barnet, den unge og forældremyndighedsindehaver.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kommunen aktivt vil skulle søge at opnå dialog og samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver om gennemførelse af afdækningen. Det vil bl.a. betyde, at kommunen vil skulle sikre en tæt og løbende inddragelse af barnet, den unge og forældrene. Der henvises til de foreslåede §§ 5, 8 og 14. Barnet eller den unge vil ofte have væsentlig viden om og perspektiver på sit eget liv, ligesom forældrene som oftest vil have væsentlig viden om børnene og familien. Det vil derfor typisk være afgørende både for et godt samarbejde og for en vellykket afdækning, at barnet, den unge og forældrene oplever at bliver inddraget og oplever at blive lyttet til og taget alvorligt.

Forvaltningen vil skulle sørge for, at barnet eller den unge og forældrene så vidt muligt forstår, hvorfor der er behov for en afdækning, hvilke forhold der skal belyses, og hvordan det konkret vil forløbe. Heri vil også ligge, at kommunikationen skal være afpasset efter barnets eller den unges alder og modenhed og familiens situation i øvrigt.

Barnet, den unge og forældrene vil også skulle inddrages tæt i tilrettelæggelsen af afdækningen, så de i dialog med forvaltningen er med til at fastlægge, hvad der skal belyses og hvordan, og dermed vil kunne opleve medejerskab. Her vil det også være væsentligt, at der så vidt muligt tages højde for f.eks. skole- og arbejdstid og familiens hverdag i øvrigt. Barnet, den unge og forældrene vil således skulle have reel mulighed for at deltage i afdækningen, jf. § 4 i retssikkerhedsloven, så afholdelse af møder, samtaler eller observation ikke griber unødigt ind i barnets eller den unge og familiens dagligdag.

Kommunalbestyrelsen vil dog, ligesom det i dag er tilfældet ved en børnefaglig undersøgelse, have mulighed for at gennemføre afdækningen i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at indlede et positivt samarbejde med forældremyndighedsindehaver, barnet eller den unge.

Der vil f.eks. kunne være tilfælde, hvor det på grund af psykisk funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge kan være overordentligt vanskeligt eller umuligt at opnå samarbejde om afdækningen med barnet eller den unge selv. I sådanne tilfælde vil samarbejdet skulle foregå med forældremyndighedsindehaver. Der vil også kunne være tilfælde, hvor det ikke er muligt at opnå et positiv samarbejde med forældremyndighedsindehaver, f.eks. hvis den pågældende har meget stor modstand mod undersøgelsen eller afviser kommunens forsøg på dialog.

Kommunalbestyrelsen vil også have mulighed for at gennemføre afdækningen i de tilfælde, hvor det vil være særligt besværligt eller meget tidskrævende at opnå et positivt samarbejde med barnet eller den unge og forældrene. Det vil f.eks. kunne være, hvis den ene af forældremyndighedsindehavernes bopæl ikke er kendt af myndighederne, og vedkommende ikke har kontakt med barnet, eller hvis forældremyndighedsindehaveren afviser eller ikke besvarer kommunalbestyrelsens forsøg på dialog.

Det foreslås i stk. 3, at det i 1. pkt. fastslås, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med afdækning efter stk. 1 skal vurdere, om der skal foretages en afdækning af et eller flere forhold med betydning for støttebehovet hos eventuelle søskende.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af servicelovens nuværende § 50, stk. 2, 1. pkt., med den ændring der følger af de foreslåede nye bestemmelser, hvor servicelovens nuværende børnefaglige undersøgelse erstattes af henholdsvis afdækning og børnefaglig undersøgelse.

Bestemmelsen vil betyde, at hvor kommunalbestyrelsen i dag i forbindelse med en børnefaglig undersøgelse af et barn eller en ung skal vurdere, om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse af eventuelle søskende, vil kommunalbestyrelsen fremover i forbindelse med en afdækning skulle vurdere, om der skal foretages en afdækning af eventuelle søskende.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre en tidlig indsats over for eventuelle andre børn i familien, således at man kan opdage og hjælpe børn, som ellers først ville have fået hjælp, når problemerne havde vokset sig større og mere komplekse.

Bestemmelsen vil betyde, at kommunen vil skulle vurdere, om eventuelle andre børn i familien må antages at trænge til hjælp og støtte, og om der i givet fald er behov for at afdække et eller flere forhold med betydning for de pågældende søskendes støttebehov. Barnets egne oplysninger om andre børn i familien, der har problemer, vil i den forbindelse skulle tillægges vægt.

Hvis kommunen f.eks. er ved at foretage en afdækning i forhold til et barn, der hovedsageligt har udfordringer, som skyldes forhold, der vedrører barnet selv, f.eks. nedsat funktionsevne, vil der ofte ikke umiddelbart være formodning for, at der bør foretages en undersøgelse af forhold hos eventuelle andre børn i familien, medmindre det vurderes, at barnets forhold direkte eller indirekte påvirker de øvrige børn i familien negativt. Omvendt vil der ofte være grund til at antage, at der bør gennemføres en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien, hvis et barns problemer f.eks. primært skyldes forhold i familien, f.eks. højt konfliktniveau hos forældrene eller æresrelaterede konflikter.

Det foreslås videre i stk. 3, 2. pkt., at afdækningen kan gennemføres som én samlet afdækning for flere børn i familien, dog således at der tages højde for børnenes individuelle forhold.

Den foreslåede bestemmelse vil være en videreførelse af servicelovens nuværende § 50, stk. 8, 2. pkt., med den ændring der følger af de foreslåede nye bestemmelser, hvor den børnefaglige undersøgelse erstattes af henholdsvis afdækning og børnefaglig undersøgelse.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at hvis kommunen vurderer, at der bør iværksættes en afdækning af forhold hos flere børn i samme familie, vil kommunen således kunne vælge at udarbejde én samlet afdækning for flere børn i samme familie, hvis det vurderes hensigtsmæssigt i den konkrete situation. Der vil i så fald skulle tages højde for individuelle problemstillinger og behov hos det enkelte barn eller den enkelte unge i familien, så det sikres, at børnenes individuelle støttebehov bliver afdækket i det omfang, det er nødvendigt. Der bør således være en klar beskrivelse af individuelle forhold for det enkelte barn, da f.eks. en familiemæssig situation kan påvirke børn forskelligt.

Det foreslås i stk. 4, at social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om afdækning efter stk. 1-3 herunder i forhold til samarbejdet med forældre, inddragelse af barnet eller den unge og kortlægning af barnets eller den unges funktionsevne i sager om hjælp eller støtte til børn og unge, der på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte efter § 82.

Den foreslåede § 19, stk. 4, er en videreførelse af den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i servicelovens § 32, stk. 2, i en form som er tilpasset som konsekvens af de foreslåede nye rammer for screening m.v. i lovforslagets kapitel 3.

Bemyndigelsen vil, såfremt lovforslaget vedtages, blive udmøntet i overensstemmelse med gældende ret og vil fastlægge de nærmere rammer i forhold til samarbejdet med forældre, inddragelse af barnet eller den unge samt kortlægning af barnets eller den unges funktionsnedsættelse i sager vedrørende særlig hjælp og støtte til børn og unge med varig og betydeligt nedsat funktionsevne efter § 82.