Bekendtgørelse af barnets lov § 187

Det fremgår af § 159, 1. pkt., i serviceloven, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om, at forældrene betaler for døgnopholdet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Det fremgår videre af § 159, 2. pkt., at der ikke kan fastsættes betaling for et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, i serviceloven og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter § 68 a i serviceloven.

Det foreslås med stk. 1, at forældrene til et barn, der er anbragt uden for hjemmet, skal betale for døgnopholdet, jf. §§ 46 eller 47 i denne lov, eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse af § 159, 1. pkt., i serviceloven.

Med den foreslåede bestemmelse i § 187, stk. 1, fastsættes det således, at forældrene til et barn, der er anbragt uden for hjemmet, skal betale for døgnopholdet efter den foreslåede § 46, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås med stk. 2, at der ikke kan fastsættes betaling for et døgnophold efter §§ 46 eller 47 i denne lov eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, når der er tale om en videreførelse af en anbringelse efter den foreslåede § 67.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændring af § 159, 2. pkt., i serviceloven, idet § 159 dog foreslås delt op i flere stykker for at øge læsbarheden.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2, vil det således være angivet, at der ikke vil skulle kunne fastsættes betaling for et døgnophold efter §§ 46 eller 47 eller § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvis der er tale om en videreført anbringelse efter den foreslåede § 67.

Hvis ikke der angives, at der ikke kan fastsættes betaling for et døgnophold efter § 46 og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, ville der kunne forekomme situationer, hvor unge, der er anbragt, risikerer at skulle tage stilling til, om deres forældre eller om de selv skal betale for den videreførte anbringelse. Der ville således være risiko for, at betaling for anbringelsen ville påvirke den unges ønske om fortsat at være anbragt.

Det foreslås med stk. 3, at social- og boligministeren fastsætter regler om betaling af døgnophold, jf. den foreslåede § 187, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse med sproglige ændringer af § 159, 1. pkt., i serviceloven, idet bemyndigelsen til at fastsætte regler foreslås fastsat i et særskilt stykke.

Med den foreslåede bestemmelse i § 187, stk. 3, vil social- og boligministeren blive givet bemyndigelse til at fastsætte regler om, at forældre skal bidrage til udgifterne ved ophold på et anbringelsessted. Bemyndigelsen forventes anvendt til at videreføre bestemmelserne, der fremgår efter bekendtgørelse nr. 535 af 2. maj 2019 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år. Bekendtgørelsen vil kunne indeholde rammerne for, hvordan kommunen kan fastsætte betalingsbeløbet i det konkrete tilfælde.

Formålet med forslagets § 187 er, at der også i barnets lov skal sikres en hjemmel i forhold til betaling af døgnophold efter § 46, og § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. De foreslåede bestemmelser i § 187 er således en videreførelse af § 159 i serviceloven. Der er ikke med de foreslåede bestemmelser tiltænkt materielle ændringer i forhold til gældende ret, men dog foreslås enkelte sproglige ændringer og opdeling i flere stykker med henblik på at øge læsbarheden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.20.