Bekendtgørelse af barnets lov § 186

Det fremgår af § 158, stk. 1, i serviceloven, at den, der modtager hjælp efter serviceloven eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, medmindre andet er bestemt i serviceloven eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal betale for den hjælp, der modtages.

Det foreslås med § 186, at den, der modtager hjælp efter barnets lov eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, medmindre andet er bestemt i barnets lov eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal betale for den hjælp, der modtages.

Den foreslåede bestemmelse er således en videreførelse uden ændringer af § 158, stk. 1, i serviceloven, afgrænset til målgrupperne for barnets lov. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tiltænkt materielle ændringer i forhold til gældende ret.

I overensstemmelse med forarbejderne til servicelovens § 158, foreslås det med bestemmelsen principielt fastslået, at der skal ydes betaling for bistand fra det offentlige til en person selv eller til familiemedlemmer, der er omfattet af pågældendes forsørgelsespligt jf. Folketingstidende 1972-73, tillæg A, spalte 3613. Der vil dog ligeledes i overensstemmelse med forarbejder ikke kunne blive tale om at kræve betaling hos modtageren af kontanthjælp og hjælp i øvrigt, der ydes under hensyn til den pågældendes økonomiske trang. I forsørgelsespligten vil i lighed med gældende ret også ligge en pligt over for det offentlige til at forsørge sin ægtefælle og børn under 18 år.

Det vil være kommunen, der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse træffer afgørelse om borgerens egenbetaling og opkræver betalingen fra borgeren.

Der vil i overensstemmelse med forarbejderne til § 158 i serviceloven skulle være et yderligere retsgrundlag ud over den foreslåede § 186, stk. 1, hvis der skal kunne ske opkrævning af betaling.

De konkrete betalingsregler vil derfor skulle fremgå af lov eller bekendtgørelse. Med den foreslåede § 189, stk. 2 og 3, vil der findes en række bemyndigelsesbestemmelser i barnets lov, der vil give social- og boligministeren adgang til at fastsætte betalingsregler. Der vil også være en række steder i barnets lov, hvor det specifikt vil være angivet, at ydelsen er gratis, og at der derfor ikke kan opkræves betaling.

Formålet med den foreslåede § 186 er at fastsætte regler for betaling af hjælp efter barnets lov. Den foreslåede § 186 vil således fastsætte udgangspunktet om, at forældrene eller den unge selv skal betale for den hjælp, der modtages efter barnets lov eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, medmindre andet er bestemt i loven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.20.