Bekendtgørelse af barnets lov § 18

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 10, at myndigheden har ansvaret for, at sager på det sociale område er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse.

Det fremgår af servicelovens § 50, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal undersøge barnets eller den unges forhold, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Undersøgelsen, der betegnes i en børnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidt muligt i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger, jf. servicelovens § 50, stk. 1.

Servicelovens § 50 omfatter afdækning af støttebehovet forud for iværksættelse af støtteforanstaltninger efter servicelovens § 52 samt forud for godkendelse af hjemmetræning efter servicelovens § 32 a. Iværksættelse af forebyggende indsatser efter servicelovens § 11 eller handicapkompenserende støtte til børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarig lidelse efter serviceloven forudsætter ikke gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.

Servicelovens § 50, stk. 2-8, fastsætter en række yderligere krav til indhold og gennemførelse af undersøgelsen, forhold, undersøgelsen skal omfatte, oplysning af sagen, vurdering af støttebehov, eventuel undersøgelse af søskende og frister for undersøgelsens afslutning. Servicelovens § 50, stk. 9, indeholder herudover regler for undersøgelse af vordende forældre. For nærmere beskrivelse af de gældende regler om en børnefaglig undersøgelse henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4.1.

Støtteforanstaltninger iværksættes på baggrund af den børnefaglige undersøgelse, hvis der grundlag herfor, jf. servicelovens § 52.

Kommunalbestyrelsen skal således vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 52, stk. 1, 2. pkt. Støtteforanstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, som f.eks. praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling m.v. kan som hovedregel kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 eller en ungefaglig undersøgelse efter § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. servicelovens § 52, stk. 2, 1. pkt. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, sideløbende med undersøgelsen.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen i alle sager, hvor det må antages, at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter denne lov, skal screene, om der er tale om: 1) en problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning af barnets eller den unges støttebehov, 2) en problemstilling, der kræver yderligere afdækning af et eller flere forhold af betydning for barnets eller den unges støttebehov eller 3) en problemstilling, der kræver en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges støttebehov.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at der vil skulle foretages en screening af oplysningerne og en vurdering af behovet for yderligere afdækning.

Bestemmelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen, inden der tages stilling til hjælp og støtte efter denne lov, skal screene, om det er en problemstilling, der ikke kræver yderligere sagsoplysning, en problemstilling, der kræver yderligere afdækning af et eller flere forhold af betydning for barnet eller den unge efter reglerne i den foreslåede § 19, eller en problemstilling hvor der er behov for en egentlig børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges støttebehov efter de foreslåede bestemmelser i §§ 20-23.

Screeningen vil skulle foretages, når der er grund til at antage, at et barn eller en ung vil have behov for hjælp eller støtte efter denne lov. Det kan f.eks. være på baggrund af en underretning eller en anmodning om hjælp fra barnet, den unge eller forældrene.

Screeningen af sagen vil som udgangspunkt skulle ske på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen, herunder eventuelle oplysninger fra barnet eller den unge og forældrene om barnets eller den unges udfordringer og støttebehov samt baggrunden herfor.

Der vil være tale om en screening, som har til formål at vurdere, om der er behov for at få barnets eller den unges støttebehov belyst nærmere, og hvis det er tilfældet, hvor omfattende en undersøgelse der så er behov for.

Adgangen til at iværksætte indsatser alene på baggrund af screeningen vil dog ikke ændre på kommunalbestyrelsens overordnede ansvar for at skulle sikre, at alle sager er tilstrækkeligt oplyst til, at kommunalbestyrelsen kan træffe korrekte og velbegrundede afgørelser, jf. retssikkerhedslovens § 10, ligesom kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på § 5, stk. 3, i forhold til inddragelse af barnet eller den unge og på § 2, stk. 4, i forhold til samarbejde med familien. Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen også fremover vil have en forpligtelse til at behandle alle ansøgninger og spørgsmål om hjælp fra borgeren, jf. retssikkerhedslovens § 5.

Det foreslås med bestemmelsen i stk. 2 at fastslå, at kommunalbestyrelsen i vurderingen vil skulle lægge vægt på sagens forhold og kompleksitet, herunder om behovet for hjælp og støtte er helt eller delvist begrundet i nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Bestemmelsen vil indebære, at kravene til sagsoplysning og dokumentation af barnets, den unges og familiens støttebehov vil blive afpasset sagens karakter og kompleksitet i højere grad, end det er er tilfældet i dag.

Den foreslåede bestemmelse vil samtidig præcisere vigtigheden af, at kommunen allerede i den indledende vurdering af sagen er opmærksom på, om barnets eller den unges støttebehov er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge, forældrene eller andre i familien, f.eks. søskende.

En problemstilling, der ikke vil kræve yderligere afdækning, vil typisk være en lettere eller afgrænset problemstilling, hvor det ud fra de foreliggende oplysninger i sagen umiddelbart er klart, hvad det er for en udfordring, der skal håndteres, og hvilken indsats der er behov for.

Et eksempel kunne være et barn eller en ung, der har behov for psykologsamtaler i en kortere periode pga. en pludseligt opstået krise, f.eks. ved forældrenes skilsmisse, sygdom eller dødsfald i familien, og hvor der ikke er indikationer på andre problemstillinger. Et andet eksempel kunne være et barn eller en ung, som på grund af en varig fysisk funktionsnedsættelse har et behov for tildeling af et hjælpemiddel – eksempelvis ortopædisk fodtøj – men hvor kommunen og forældrene er enige om, at der ikke er behov for anden hjælp eller støtte efter barnets lov.

En problemstilling, der vil kræve afdækning af et eller flere forhold, vil typisk være en sag med indikationer på højere grad af problemtyngde eller kompleksitet, som betyder, at der behov at belyse sagen nærmere for at kunne vurdere udfordringer, ressourcer og støttebehov og tilpasse indsatsen. Endvidere vil det være relevant at kommunalbestyrelsen i sin vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at foretage en yderligere afdækning, lægger vægt på eventuelle ønsker, bekymringer eller andre tilkendegivelser fra barnet, den unge, forældrene eller andre med kendskab til barnets forhold.

Et eksempel på en problemstilling, der vil kræve afdækning af et eller flere forhold, kunne være et barn eller en ung, hvor der er bekymring for begyndende eller sværere mistrivsel på grund af højt skolefravær eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer, og hvor der er behov for at få afdækket årsagerne til barnets den unges adfærd for at kunne sætte ind med den rette støtte. Et andet eksempel kunne være et barn eller en ung, der på grund af en funktionsnedsættelse har et åbenlyst behov for tildeling af en bestemt handicapkompenserende ydelse efter det foreslåede kapitel 8, men hvor der vil være behov for yderligere afdækning, inden eventuelle yderligere støttebehov kan afklares. Som led i den yderligere afdækning vil det kunne være relevant for kommunalbestyrelsen at overveje inddragelse af f.eks. sundhedsplejersker, pædagoger, psykologer, lærere, SSP-medarbejdere eller andre, der har relevant viden om barnet, den unge, familien eller de kommende forældre, ligesom det efter omstændighederne vil kunne være relevant at indhente særlig faglig viden, eksempelvis fra Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), i det omfang, der vurderes at være tale om en sag omfattet af VISO’s forpligtelser, jf. de foreslåede bestemmelser i §§ 165 og 166.

En problemstilling, der vil kræve en børnefaglig undersøgelse, vil være i alvorlige eller komplekse sager, hvor der er behov for at komme hele vejen rundt om barnets eller den unges situation for at sikre en grundig afdækning af udfordringer, ressourcer og støttebehov. Den foreslåede § 20, stk. 1, oplister udtømmende de situationer, hvor kommunalbestyrelsen skal iværksætte en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges situation, mens den foreslåede § 20, stk. 2, giver kommunen mulighed for at iværksætte en børnefaglig undersøgelse i andre situationer, hvis det vurderes at være nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges behov.

I den situation, hvor det på baggrund af screeningen vurderes, at der ikke er behov for yderligere afdækning af barnets eller den unges behov, vil den foreslåede ordning betyde, at der ikke på det foreliggende grundlag vil skulle foretages yderligere oplysning af sagen.

En sådan vurdering vil være en procesledende beslutning, der ikke særskilt vil kunne påklages til anden administrativ myndighed. I de tilfælde, hvor der træffes en afgørelse om hjælp og støtte med afsæt i vurderingen, vil forældrene dog kunne klage over sådanne procesledende beslutninger som led i en klage over afgørelsen. Kommunen/Ankestyrelsen vil i forbindelse med en sådan klage kunne (gen)vurdere, om kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelsen har opfyldt den generelle forvaltningsretlige forpligtelse til at sikre tilstrækkelig oplysning af sagen.

I situationer, hvor det på baggrund af screeningen vurderes, at der er behov for yderligere afdækning eller en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges støttebehov, skal kommunalbestyrelsen iværksætte en afdækning af de forhold, som er relevante for at belyse barnets, den unges og evt. familiens konkrete udfordringer og støttebehov efter den foreslåede § 19, eller træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse efter de foreslåede §§ 20-23. Der henvises til de foreslåede §§ 19-23 og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede ordning vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne iværksætte støtte, når den indledende screening og vurdering er foretaget, hvis der på baggrund heraf umiddelbart vurderes at være behov herfor. Det vil gælde i de situationer, hvor der ikke er vurderet behov for nærmere afdækning, og hvor der efter omstændighederne vil kunne iværksættes en tidlig forebyggende indsats efter den foreslåede § 30 eller handicapkompenserende indsatser efter de foreslåede §§ 82-84 og 86-90.

Det vil også gælde i de tilfælde, hvor det vurderes, at der er behov for en nærmere afdækning af barnets forhold, enten i form af en kortere afdækning eller en børnefaglig undersøgelse, Her vil der efter omstændighederne tillige kunne iværksættes støttende indsatser efter den foreslåede § 32, ligesom der vil kunne iværksættes tidligt forebyggende eller handicapkompenserende indsatser, hvis der er grundlag herfor, sideløbende med, at barnets eller den unges behov afdækkes nærmere eller undersøges.

Det kan f.eks. være, at det ud fra screeningen er vurderet, at der i en kortere periode er behov for en tæt støttet indsats i hjemmet, så familien kan få hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen, mens støttebehovet bliver nærmere udredt. Det kan også være situationer, hvor der på grund af en funktionsnedsættelse hos barnet eller den unge er et åbenlyst behov for tildeling af et hjælpemiddel eller en anden bestemt handicapkompenserende ydelse efter kapitel 8, mens der er behov for yderligere afdækning, inden eventuelle yderligere støttebehov kan afklares.

Efter den yderligere afdækning eller børnefaglige undersøgelse har fundet sted vil indsatsen kunne justeres. Nærmere afdækning af relevante forhold vil ligeledes kunne ske som led i den indsats, barnet eller den unge eller familien modtager.

Der vil ligesom i dag kunne træffes foreløbig eller akut afgørelse om anbringelse efter de foreslåede §§ 46 og 143, mens sagen undersøges, hvis der er grundlag herfor, men ellers vil udgangspunktet være, at der skal være gennemført en børnefaglig undersøgelse, før der kan træffes afgørelse om anbringelse efter de foreslåede §§ 46 og 47.

Den foreslåede ordning er således dynamisk, så både sagsoplysning og indsats vil kunne justeres undervejs. Det vil også betyde, at der vil kunne iværksættes en uddybende afdækning eller eventuelt en undersøgelse af barnets samlede situation, selvom det indledningsvis var vurderet, at der ikke var behov herfor. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det som led i den hjælp barnet eller den unge eller familien har fået tilbudt, viser sig, at der er behov for at afklare et eller flere forhold nærmere. Tilsvarende vil et afdækningsnotat kunne udbygges til en egentlig undersøgelse, hvis det som led i afdækningen viser sig, at der er grundlag for det. Der vil i så fald skulle træffes afgørelse om en børnefaglig undersøgelse efter § 20.

Børn, unge og deres forældre vil på et hvilket som helst tidspunkt i et sagsforløb kunne anmode om en børnefaglig undersøgelse, hvis de mener, at der er behov for yderligere undersøgelser af barnets behov. Det vil herefter bero på en kommunal vurdering af sagens forhold, om en sådan undersøgelse skal igangsættes. Kommunens beslutning om, at der ikke er behov for en børnefaglig undersøgelse kan ikke påklages.

Det foreslås i stk. 3, at hvis der kan være tale om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre og netværk inddrages i sagen.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kommunen, i sager, hvor der er indikationer på eventuelle æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol, skal foretage en vurdering af risikoen for vold eller andre overgreb over for barnet, den unge og eventuelle andre børn i familien, inden forældre, søskende, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer eller dele af netværket inddrages i sagen.

Æresrelaterede konflikter dækker over konflikter, der kan opstå i kollektivistiske og patriarkalske familieformer, hvor individets rettigheder og trivsel begrænses af hensyn til kollektivets ære og omdømme.

Der henvises i øvrigt til den uddybende beskrivelse af, hvad der forstås ved en æresrelateret konflikt i bemærkningerne til den foreslåede § 15, stk. 4, hvor der også er nærmere beskrivelse af, hvad der forstås ved negativ social kontrol.

Æresrelaterede konflikter adskiller sig fra vold i nære relationer ved at være med inddragelse af eller sanktioneret af den øvrige familie og netværk. Kommunen skal derfor være særligt opmærksom på familiens og netværkets eventuelle rolle i forhold til den unges sikkerhed ved overvejelser om inddragelse af familien m.v.

I de sager, der eskalerer, vil der ofte være tale om, at familien i første omgang har forsøgt at korrigere barnets eller den unges adfærd på en mindre indgribende måde.

Ved en risikovurdering forstås en vurdering af, om barnet eller den unge er truet, herunder f.eks. om barnet eller den unge risikerer at blive udsat for vold, tvangsægteskab, frihedsberøvelse, bortførelse, at blive sendt på et udlandsophold, der er til skade for barnets eller den unges sundhed og udvikling, f.eks. genopdragelsesrejse, eller at blive udsat for drabsforsøg. Risikovurderingen vil skulle tage udgangspunkt i, om barnet eller den unge allerede har været truet med eller udsat for vold, trusler, forfølgelse, frihedsberøvelse, bortførelse, genopdragelsesrejse eller negativ social kontrol.

Risikovurderingen vil desuden skulle indeholde oplysninger om, hvorvidt familien eller andre personer i det nære netværk f.eks. har brugt vold mod andre, om andre i familien er blevet tvunget til ægteskab eller sendt på genopdragelsesrejse, om familien har et stærkt æreskodeks, om truslerne eller volden er eskalerende, og om der er andre problemer i familien, som f.eks. psykiske problemer eller problemer med stofmisbrug m.v.

I vurderingen vil skulle indgå, om der er behov for at iværksætte akut støtte, herunder eventuelt anbringelse, efter reglerne i de foreslåede § 32, stk. 4, § 46, stk. 3, eller § 143. Ved anbringelse uden for hjemmet i sager om æresrelaterede konflikter vil det desuden være vigtig at være opmærksom på, om der af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, herunder barnets eller den unges sikkerhed, er grundlag for at træffe afgørelse efter de foreslåede regler i §§ 104 og 105 om overvåget eller afbrudt samvær og kontakt, eller om at anbringelsesstedet ikke må oplyses over for forældre og netværk. I vurderingen vil der desuden skulle indgå overvejelser om, hvilke konsekvenser det vil kunne have for barnet/den unge, når familien inddrages i sagen, og hvordan disse konsekvenser håndteres.

Politiet vil efter behov kunne inddrages i vurderingen af risikoen. Kommunen vil også kunne kontakte den lokale sikkerhedskonsulent fra det nationale team af sikkerhedskonsulenter under Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Sikkerhedskonsulenterne vil bl.a. kunne bistå med bl.a. rådgivning om barnets eller den unges sikkerhed. Endelig vil kommunen kunne søge bistand hos Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), der yder gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, herunder i sager om æresrelaterede konflikter, jf. de foreslåede §§ 165 og 166.

Den foreslåede screeningsbestemmelse i § 18 skal ses i tæt sammenhæng med den foreslåede § 19 om afdækning og §§ 20-23 om børnefaglig undersøgelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.4. og punkt 6 samt til bemærkningerne til §§ 19-23.