LBK nr 282 af 17/03/2025
Social- og Boligministeriet
Bekendtgørelse af barnets lov § 171d
Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af barnets lov (Oprettelse af en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, der skal anvendes i visse børnesager) d. 30/04/2025
§§ 171 b og 171 c finder alene anvendelse, i det omfang en forældremyndighedsindehaver, en kommende forælder eller en ung, der er fyldt 15 år, giver samtykke til, at kommunalbestyrelsen anmoder den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold om udredning eller sagsgennemgang af en igangværende anbringelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 fravige kravet om samtykke under hensyn til barnets eller den unges bedste.
Stk. 3. Social- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager efter §§ 171 b og 171 c og om sammensætning m.v. af den særlige enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, herunder krav til enhedens viden og kompetencer i forhold til tværkulturel psykologi og grønlandsk sprog og kultur m.v.